Når prisen ikke er afgørende: 3D-printede titanium-gearhjul til cyklen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Når prisen ikke er afgørende: 3D-printede titanium-gearhjul til cyklen

Illustration: Ceramicspeed

‘Man skal aldrig gå ned på udstyr!' Sådan er der mange, især mænd, der har det, når talen falder på alt fra grilning, skiløb, lystfiskeri og naturligvis cykler. Det vil altid være muligt at udskifte en lille dims, der vejer lidt mindre end den, som allerede sidder på cyklen. For nogle er prisen ikke det afgørende, hvis bare det giver dem lidt hastighed.

Sådan så den forrige model af 3D-printede gearhjul fra CeramicSpeed ud. Illustration: Ceramicspeed
Her ses de nye gearhjul indsat i gearskifteren. Illustration: CeramicSpeed

Og lige netop her byder cykelspecialisten CeramicSpeede i Holstebro ind med en ny serie af 3D-printede såkaldte pulley wheels. Det er de tandhjul, der er med til at holde kæden stram, og derfor kaldes de også bare for gearhjul.

De nye er en opdatering af de gearhjul, som ing.dk skrev om i 2015. Gearhjulene blev udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut og var på det tidspunkt verdens letteste. CeramicSpeed ville dengang ikke ud med, hvor lette de var, men garanterede, at de var 25 procent lettere end tilsvarende hjul fræset ud i aluminium. På trods af en pris på cirka 6.000 kroner pr. sæt, har CeramcSpeed efter eget udsagn solgt hundredevis. Til sammenligning kan et par gearhjul fræset i aluminium købes for cirka 1.500 kroner.

Læs også: Jysk leje-specialist 3D-printer gearhjul til supercykler

7,8 gram pr. sæt

Det nye leje er blevet endnu lettere. Bare 7,8 gram vejer et sæt. Det er opnået ved omdesigne gearhjulet, så det i praksis minder om et cykelhjul med eger. Dem er der 17 af med en cirka diameter på 2 mm. De er hule, og godstykkelsen er blot 0,4 mm. Dette er opnået ved at 3D-printe dem i titanium. Det forklarer seniorkonsulent hos Teknologisk Institut Thor Bramsen i en pressemeddelelse:

»Emnernes hule geometri kan ikke fremstilles med traditionel teknologi. 3D-print i kombination med efterfølgende specialiserede processer resulterer i et unikt og svært kopierbart produkt,« siger han.

Selvom gearhjulene ser skrøbelige ud, så forsikrer CeramicSpeed, at de faktisk er mere slidstærke end de traditionelle gearhjul.

»Teknologien bag 3D-print har givet os frit spillerum til at eksperimentere med designet på en kreativ måde, og samtidig kunne vi løbende optimere på produktets funktioner,« fortæller ‎R&D Manager hos CeramicSpeed Carsten Ebbesen, der også roser samarbejdet med Teknologisk Institut.

Så hvis det går lidt langsomt på den næste træningstur, så kan det jo være, at cyklen er for tung, og at det er på tide at skifte de nuværende gearhjul ud med noget lettere – noget 3D-printet titanium på jerngeden.

Jeg træner på en temmelig gammel og for de fleste nok fuldstændig latterlig racercykel.

Når jeg så en sjælden gang skal deltage i noget konkurrence, så låner eller lejer jeg en meget bedre cykel, så jeg pludselig kører mærkbart hurtigere - uden at det koster en formue.

Med den slags sparetiltag kan jeg til gengæld lave min triathlontræning ved Middelhavskysten med overnatning i eget hus der.

  • 6
  • 2

OK, så det samlede "vægttab" er altså 2 - 3 gram ?

Det jo ikke meget, hvis man antager at cykel + rytter tilsammen vejer måske 80.000 gram ! ! !

Men lidt har jo også ret. En klipning af rytteren må da også hurtigt give nogle gram ?

For slet ikke at tale om tøj, hjælm, briller og sko ! Væk med det tunge stads.

På billedet ser man at stellet er malet. Det er da det rene frås med de tyngende gram maling ! Der må være flere hundrede . . . .

Hvá fff ? Der er jo også et klistermærke ! Væk med dét gram . . . .

\Petter

  • 9
  • 1

"Så hvis det går lidt langsomt på den næste træningstur, så kan det jo være, at cyklen er for tung"

For langt størstedelen af de motionscyklister jeg ser på landevejene, er det nu næppe cyklen der er for tung.

Hvor meget det i praksis betyder for performance at gearhjulene er et par gram lettere ved jeg ikke, men i landevejscykling er der en minimumsvægt på (vistnok) 6,8kg, hvor mange cykelfabrikanter allerede kan presse vægten et stykke under 6kg, så det skal ikke være for den samlede vægt man investerer en formue i lettere gearhjul.

  • 4
  • 0

Tjaa... spurgte engang en kollega der kører MTB på højt niveau hvad jeg skille købe. Hans svar var "den du syntes er flottest - det er et mandesmykke". Set i det lys giver det mening. Et sæt pulleyhjul er da mindst lige så anvendelige som konens sidste sæt øreringe.
Samme fyr fortalte i øvrigt at mange af de cykler af bestemte mærke man ser til løb er rebrandede. Man skal kunne købe dem ved almindelig handel, men der er ingen regler for, at man ikke må købe f.eks en Specialized og så klistre sit eget mærke over.

  • 8
  • 0

... på brancher hvor det stadig er muligt at nørde helt igennem på dem måde.

Som selvdiagnostiseret cykelnørd - uden budget temperament til ovenstående - kender jeg udemærket CeramicSpeeds produkter, men jeg er meget mere imponeret over hvor letløbende lejene er, end vægten af pulleyhjulene. Det og evt. "bling" må være salgsargumentet for det fleste.

De letteste racercykler vejer fra omkring 2,7kg. Serieproducerede cykler fra ca. 4,8kg og minimumsvægten i cykelløb er 6,8kg.

  • 2
  • 0

Det er ikke den samlede vægt som nødvendigvis er vigtig. Nok i højere grad inertimomentet, som giver lidt når hjulet der skal accelereres har mindre inertimoment.
Men så igen, det er inden sidste ende også minimalt hvad det giver.
Køb dem for bling effekten

  • 2
  • 0

Da inertimomentet er proportionalt med radius i anden potens, skulle man jo så lave diameteren mindre.

På billedet ser de "nye" hjul faktisk ud til at være større, end de gamle.

De ser desuden noget spinkle ud og med en godstykkelse på 0,4 mm, skal der vel ikke mere end et
enkelt stenslag til, før de ekser.

Men den risiko er man jo så villig til at løbe, for at spare et par gram . . . .

\Petter

  • 0
  • 0

Nu følger jeg ikke specielt godt med i 3D-printning, men jeg er da umiddelbart imponeret over at man kan printe titanium pulleyhjul (jeg er enig med HL i at det ikke er gearhjul, der er tale om).
De er også ret elegante.
I mine unge cykelnørdedage, hvor gearskiftere sad på skrårøret og alle stel var af runde CrMo stålrør, fandt jeg efter lange studier ud af, at den billigste måde at spare vægt på, var ved at købe et lettere stel, og så i øvrigt finde de rigtige dæk. Roterende masse tæller dobbelt i accelerationer, så egenipler af aluminium var hotte dengang - det var dog en lille og dyr besparelse, som man heller ikke rigtig kunne flashe med. Og man kunne få krankdele og sadelpinde af titanium, men det dumpede også i min cost-weight analyse.
Min studieøkonomi rakte til at jeg kom ned på lige over 10 kg, men så vandt dagligdagen over min stræben efter optimering og perfektion, så der kom et par smalle skærme, en let lås og en lille bagagebærer på - den var dog af kunststof. Men så havde jeg også et for den tid ret godt transportmiddel.

  • 0
  • 0

Da inertimomentet er proportionalt med radius i anden potens, skulle man jo så lave diameteren mindre.

På billedet ser de "nye" hjul faktisk ud til at være større, end de gamle.

De nye pulleyhjul er meget større end de originale. Jeg vurderer dette er klart at foretrække, da tab er fjenden og et større pulleyhjul kører langsommere rundt hvorfor effekten afsat i lejet (antageligvis et ko stant moment) må falde omvendt proportionalt.

Inertien betyder (ligesom vægten) nok ikke noget i den sammenhæng... udover jo at vægten skaber overskrifter.

  • 2
  • 0

Vægten for de små hjul er i virkeligheden total ligegyldig. Det er tydeligvis prisen der er distanceblænderen, og så kan man aflede opmærksomheden fra alt det andet væsentlige.
Hvis prisen var 8000 kr kunne det sikkerrt sælge flere.
Man kan lave cykle så lette/tynde at de ikke kan klare et bump på vejen eller brostenene i Paris-Robaix.
Allerede for mange år siden, så jeg Niels Fredborg med sit kraftige antrit i 1000 m på tid sprænge/punktere et helt ny dæk på på Århus Cykelbane.
Motionister slæber i dag rundt på så meget forplejning/drikkedunke, at man tror det er frokosten der er vigtigst.

  • 2
  • 0

Det er vist mange år siden forfatteren har været på landevejen.
Cykler bliver bygget i kulfiber/titanium.
Og som andre er inde på, er det ikke de sidste gram der er afgørende, men friktion. Lejerne i de her pulleyhjul er af keramik, som er meget glattere end stål.

  • 1
  • 0