Når kulkraft stopper, mangler betonindustrien flyveaske
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Når kulkraft stopper, mangler betonindustrien flyveaske

Illustration: Cowi

Med nyheden om, at Dong Energy dropper kul i kraftværkerne fra 2023, rykker betonbranchen et skridt nærmere mod at skulle finde nye produkter som tilsætning til beton.

I betonproduktionen anvender man i dag flyveaske fra kulkraft, der er certificeret under EN/DS-standarder. Her danner asken bindemiddel sammen med cement på grund af såkaldte puzzolane egenskaber, der er med til at give betonen styrke og tæthed.

Samtidig med at kulkraftværkerne lukker i Danmark, forventer man, at efterspørgslen på beton som byggemateriale fordobles i perioden fra 2010 til 2050, ifølge Teknologisk Institut. I brancheforeningen Dansk Beton, der hører under Dansk Byggeri, er man opmærksom på problematikken.

»Vi er opmærksomme på udviklingen, og hvor man i fremtiden kan få noget andet materiale fra. Når man udfaser kulkraft i Danmark, vil man få mindre flyveaske. Her kan man se på mulighederne for at importere det fra Østeuropa. Det er umiddelbart ikke noget, man gør i dag, men det kan blive en mulig løsning i fremtiden,« siger Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Byggeri.

Læs også: Mangel på flyveaske truer britiske byggeprojekter

Satser på import

Der er umiddelbart to veje at gå, når byggebranchen skal se sig om efter nye tilsætninger.

Enten kan man importere fra kulkraftværker i Europa eller forsøge at udvikle nye asketyper af den biomasse, som forsyningen flyttes over på. Udviklingen er dog endnu ikke så langt, at man har et færdigt produkt baseret på biomasse, der lever op til standarderne.

Den foreløbige plan er derfor at importere flyveaske fra de europæiske kulkraftværker.

»Vi har på nuværende tidspunkt ikke et konkret mål for at bruge alternativer til flyveaske. Hvis man kigger på udbygningsplaner for grøn energi i Europa, er der ikke noget, der indikerer, at kulkraft forsvinder i nærmeste fremtid. Derfor synes vi, det er fornuftigt at bruge restprodukterne,« siger Thomas Uhd.

Når der er udviklet et reelt alternativ baseret på biomasse, kan man gå over til at få tilpasset de gældende standarder, ifølge Thomas Uhd.

»Standarderne kan vi ændre på, når der foreligger dokumentation for kvaliteten af alternativer til flyveaske. Flyveaske er et meget veldokumenteret restprodukt, og indtil der findes alternativer, er det selvfølgelig oplagt at anvende,« siger Thomas Uhd.

Det er firmaet Eminerals A/S, der er ejet af kraftværkerne, der står for at kvalitetssikre og sælge flyveaske til betonproducenterne.

Læs også: Grøn beton og gamle konstruktioner udfordrer anlægsingeniørerne

Forsøg med biomasse og kul

Hos betonproducenten DK Beton A/S har man også et øje på alternativer til flyveaske. Sidste år brugte man 3.800 ton flyveaske fra danske kulkraftværker på bare ét betonværk. Derfor har man en interesse i at finde nye og robuste erstatninger.

»Vi bruger i meget høj grad flyveaske, som vi får fra danske kraftværker. Vi er ved at finde ud af, om vi kan bruge en ny type filler, når der ikke længere er mere flyveaske fra danske kulkraftværker,« siger Jesper Buchtrup, der er produktchef i DK Beton.

Forsøget med den nye type tilsætning er en flyveaske baseret på kul og biomasse. Her kører man kulflyveaske sammen med biomasse på kraftværkerne. DK Beton har været i gang med at teste den første levering af pulveret, som er produceret af Eminerals. Erfaringerne viser, at det nye blandingsprodukt lever op til egenskaberne i forhold til bevægelighed og bearbejdelighed.

»Funktionsmæssigt kan det nye produkt sagtens indgå som erstatning, men certificeringen står i vejen. Der er et problem, fordi certificeringen siger, at det skal være flyveaske fra kulkraftværker,« siger Jesper Buchtrup.

Læs også: Dansk projekt erstatter 35 procent af cementen i beton med ler

Læs også: Lyserød beton af aske fra slam kan gøre byggeriet grønnere

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg troede egentligt ikke at flyveaske er et nødvendigt tilsætningsmateriale i beton. Jeg troede bare at man brugte det for at spare på mængden af cement - da det jo er cementen der er det egentlige bindemiddel. Hvilket selvfølgeligt også i sig selv er en god idé.

  • 5
  • 0

Er standarden så specifik at man kun må anvende flyveaske fra kulkraftværker og derfor må skrotte flyveaske fra kulkraftvarmeværker og evt. kulvarmeværker???

  • 0
  • 3

Jeg troede egentligt ikke at flyveaske er et nødvendigt tilsætningsmateriale i beton.

Man begyndte at bruge flyveaske i 70erne. Jeg ved ikke hvad man brugte før, måske ikke andet end cement, men man lavede i hvert fald beton.

Der nævnes flyveaskens puzzolane egenskaber. Ordet puzzolan stammer fra byen Pozzuoli ved Vesuv hvor romerne hentede aske til deres beton konstruktioner bl.a. det berømte og 2000 år gamle Pantheon.

Der er masser af (amorf) vulkansk aske rundt om.

  • 3
  • 0

Flyveaske tilfører cementen en række egenskaber - eks. vis fandt man ud af i f.m. Storebæltsforbindelse at canadisk flyveaske gav den bedste tætning af betonen.

Så de danske kraftværker forbrugte i en periode kun canadiske kul for at sikre Storebælt den rigtige cement

  • 0
  • 0

Hvad med byggeriets brug af gips til indvendige gipsplader beklædt med papir?
Skal der også importeres gips?

  • 0
  • 0

Får man ikke også gips ud af røgrensningen ved affaldsforbrænding? Eller er det ikke i mængder der kan bruges til noget?

  • 0
  • 0

..Måske vi så igen kan få beton der holder til at stå ude?..


Den danske cement overskred "point of no return" med den nye generation af maskiner til cementfremstilling omkring 1970'erne, og det er ikke muligt at gå tilbage.

Som "tætner" af betonblandingen er den udmærket i laboratoriet, men når der skal støbes ud, er sagen anderledes pga flyveaskepartiklernes tendens til at optræde i kugleform, som har en destabiliserende effekt op pulverblandingen, med segregering til følge.

Herved bliver betonen porøs igen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten