Når iskapperne smelter, bliver vejret vildere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Når iskapperne smelter, bliver vejret vildere

En gletsjer fra Anvers Island munder ud i Neumayer-kanalen ved Antarktis. Illustration: Mark Brandon

Konsekvenserne af afsmeltning fra iskapperne fra Grønland og Antarktis er generelt behæftet med stor usikkerhed. Det viser sig bl.a. ved, at IPCC's vurdering af stigningen af havoverfladen i fremtiden er betydeligt usikre.

I to nye artikler i Nature giver forskere en ny vurdering af størrelsen af afsmeltningen og dens indirekte konsekvenser på vejrsystemer.

Den gode nyhed er, at der kan forventes mindre afsmeltning fra iskapperne, end mange tidligere beregninger har vist.

Den dårlige nyhed er, at de indirekte konsekvenser i form af ekstremt vejr er større, end de fleste hidtil har formodet.

Hypotese kan forkastes

Tamsin Edwards fra King’s College London har stået i spidsen for en international forskergruppe, der har analyseret istab for henholdsvis 3 mio. år siden, 125.000 år siden og gennem de seneste 25 år.

Forskerne er herved kommet frem til, at en hypotese, der kaldes marine ice-cliff instability, som andre tidligere har spekuleret i kunne accelerere afsmeltningen og dermed øge havniveauet ekstraordinært meget, ikke er nødvendig for at forstå det historiske havniveau.

I deres analyse konkluderer de på den baggrund, at risikoen for, at havniveauet grundet afsmeltning fra Antarktis vil stige mere end 39 cm, er fem procent.

Havstrømme ændres, variationer øges

I den anden artikel skriver flere af de samme forskere, men nu ledet af Nicholas Golledge fra Victoria University of Wellington i New Zealand, fremgår det, at afsmeltning både vil påvirke de store globale havstrømme og give større udsving i temperaturerne i atmosfæren og dermed øge frekvensen for ekstremt vejr.

Der vil være store regionale forskelle, hvor det vil blive varmere i Arktis, det østlige Canada og Centralamerika, men køligere end ellers i Nordvesteuropa i forbindelse med en svækkelse af Atlantic Meridional Overturning Circulation, som Golfstrømmen er en del af.

I en kommentar i Nature, skriver Helene Seroussi fra California Institute of Technology i USA, der har været peer-reviewer på artiklerne, at de to artikler tydeligt viser, hvordan iskapperne har en afgørende betydning for Jordens klima.

Hun understreger dog, at der er stadig er huller i vores forståelse af koblingsmekanismer mellem iskapperne og de øvrige komponenter i klimaet, så der i visse tilfælde er brugt simple antagelser, som man i fremtiden bør studere og bedre forsøge at forstå.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er godt nyt når vi bygger vores energiforsyning baseret på vejret?

Men bare roligt, for vi bevarer heldigvis vores traditionelle energikilder, baseret på kul, olie, gas og skov, da den er uundværligt som back-up.

Men nu er beregningerne jo baseret på, at vi faktisk gør noget ved vores massive forurening af atmosfæren, og det er der intet der tyder på.
Forbruget af fossile brændstoffer stiger stabilt med ca 2 % hvert år, som det har gjort de sidste 50 år.

  • 8
  • 18

når de hævder, at der kun er 5 % sandsynlighed for, at Antarktis vil bidrage med en global havvandsstigning på mere end 35 cm, fx det, der fremgår af DTUs seneste målinger: https://www.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=2380ee... (der er tale om registreringer af afsmeltning fra andre dele af indlandsisen, end dem man hidtil har været fokuseret på)

Det passer heller ikke ind i det billede, som så mange andre bringer nu om dage, fx set ud fra dagens theguardian.com: https://www.theguardian.com/environment/20...
(Det er så sydpolen, men stadig samme planet)

De sidste 4 år har været de varmeste, siden man begyndte at registrere den globale gennemsnitstemperatur: https://elpais.com/sociedad/2019/02/06/act...

Det er et faktum, som man ikke ville/kunne se for bare 4 år siden! (hvem har det med i beregningerne, at statistikken over fortidens forudsigelser for fremtiden taler med om lødigheden af samtidens ditto. Optimismen har historisk set været lettere autistisk funderet på feltet, fremgår bla. af ipcces estimater)

Ramsgaard har tendens til at falde for de lidt sekteriske fremstillinger, noget der kunne tyde på, at han orienterer sig lidt selektivt, måske i overensstemmelse med sit eget ønske om, at det ikke er så slemt alt sammen, som vi har grund til at formode.

fx tog han påstanden om, at den globale opvarmning var sat på stand bye, alvorlig i 2015:
https://ing.dk/artikel/forskere-opvarmning...
(Det tæller ikke så godt ind i statistikken over, hvor heldig han har været med sine prioriteringer af, hvad der er relevant at forholde sig til. Selv om ingen kunne vide, at de kommende 4 år ville sætte varmerekord, så falder de 18 varmeste, målt på globalt plan, inden for de sidste 20 år, hvorfor det må forekomme komplet latterligt at tage påstanden om pause alvorlig i året 2015)

Den norske regering har for mindre end en uge siden været ude med, at temperaturen på Svalbard er steget 4,5 grader siden 1970.

Andre forskere har påpeget, at allerede ved en global stigning på 1,5 grad vil det være godnat med indlandsisen. Den vil ved sin forsvinden bidrage med en stigning på 7 meter!

  • 12
  • 1

Jeg mener iskappen på Grønland er smeltet gennem de sidste 20 år, men vejret er alligevel ikke blevet vildere.
Måske det er fordi Antarktika ikke har haft nogen videre afsmeltning?

  • 2
  • 14

Fra Ramsskovs artikel: "I to nye artikler i Nature giver forskere en ny vurdering af størrelsen af afsmeltningen og dens indirekte konsekvenser på vejrsystemer.

Den gode nyhed er, at der kan forventes mindre afsmeltning fra iskapperne, end mange tidligere beregninger har vist."

Klikker man på linket "Den gode nyhed" får man følgende abstract (mine fremhævelser):

Global environmental consequences of twenty-first-century ice-sheet melt

Abstract
Government policies currently commit us to surface warming of three to four degrees Celsius above pre-industrial levels by 2100, which will lead to enhanced ice-sheet melt. Ice-sheet discharge was not explicitly included in Coupled Model Intercomparison Project phase 5, so effects on climate from this melt are not currently captured in the simulations most commonly used to inform governmental policy. Here we show, using simulations of the Greenland and Antarctic ice sheets constrained by satellite-based measurements of recent changes in ice mass, that increasing meltwater from Greenland will lead to substantial slowing of the Atlantic overturning circulation, and that meltwater from Antarctica will trap warm water below the sea surface, creating a positive feedback that increases Antarctic ice loss. In our simulations, future ice-sheet melt enhances global temperature variability and contributes up to 25 centimetres to sea level by 2100. However, uncertainties in the way in which future changes in ice dynamics are modelled remain, underlining the need for continued observations and comprehensive multi-model assessments. (der er batalingsmur til selve artiklen)

Hvorfor nævnes "den gode nyhed" ikke i forskernes abstract? Skal de 25 cm ikke opfattes som ekstra, i forhold til gældende IPCC prognoser?

  • 6
  • 0

....... at endnu en såkaldt videnskabelig artikel afviger så meget fra andre om samme emne, at vi kan tillade os at konkludere, at det meste stadig er som at spå i kaffegrums.

Dommedagsprofeterne har kronede dage - men vi er ved at tabe en generation af unge i skolerne med alt det vås om at "!verden bryder sammen 2030" eller var det 2050 ? hvis ikke vi klæder ois i særk og aske og bliver hjemme i egen kartoffelrække.

  • 5
  • 17

Artiklen mener at GHG leder til øget afsmeltning på Grønland. Men ignorerer udviklingen som jo entydigt viser at der er sket en betydelig decelerering af afsmeltningen, som de sidste to år endda er blevet til en netto masseforøgelse af indlandsisen. Se polarportal.dk.
Yderligere er der jo sket en øget havisdannelse i Arktis gennem de senere år så man nu har en havisudbredelse der er på vej opad samtidigt med at volumen af havisen også øges. Det er da i direkte modstrid med det der påstås.
Se her havisudbredelse
https://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftni...

Og her havisvolumen

https://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftni...

  • 3
  • 9

NVJ:
"Yderligere er der jo sket en øget havisdannelse i Arktis gennem de senere år så man nu har en havisudbredelse der er på vej opad samtidigt med at volumen af havisen også øges. Det er da i direkte modstrid med det der påstås."
Siger NVJ, hvorefter han viser en graf fra Antarktis!

Det må det man kalder blind cherry picking. Eller Mr. Magoo på opdagelse. : )

Fakta: Den globale havisudbredelse den 6/2 2019 var den tredje laveste målt, ifølge det site som NVJ benytter sig af. I de seneste år har udbredelsen ligget ret stabilt på godt 25% under gennemsnittet for 1981-2000.

  • 8
  • 1

Det er vel ret uinteressant at sammenligne havisens udbredelse med de sidste 19 år i forrige århundrede. Jordklodens klima er alt for komplekst til at kunne forstås på en så kort horisont. Den sidste Lille Istid er fortsat under afvikling, og betydningen heraf påvirker aktuel udvikling sammen med det øgede CO2-indhold i atmosfæren, ligesom partikelflukturationen, solpletpåvirkningen, jordens skiftende hældningsgrad (penduleringen) og den øgede humane forbrædning påvirker. Og vel også klodens aktuelle rute igennem mælkevejen.

Klimaudvikling kan vel kun forstås over nogle millioner års udvikling, og set i det perspektiv, er der næppe meget nyt at berette, og slet ikke grundlag for hverken dommedagsprofetier eller sekterisk omlægning af det gode liv.

Nå: Vi bør under alle omstændigheder få i retning af nye energiformer til velfærdssamfundets opretholdelse, energiformer der ikke trækker så meget på oplagret kulstofenergi. Men da vi stadig kun har een teknik der kan opfylde dette formål stabilt og varigt, kernekraften, er det vel på tide at få afmonteret hysteriet omkring denne teknologi.

  • 4
  • 9

Berten Johansen:
Jordklodens klima er alt for komplekst til at kunne forstås på en så kort horisont. Den sidste Lille Istid er fortsat under afvikling, og betydningen heraf påvirker aktuel udvikling sammen med det øgede CO2-indhold i atmosfæren, ligesom partikelflukturationen, solpletpåvirkningen, jordens skiftende hældningsgrad (penduleringen) og den øgede humane forbrædning påvirker. Og vel også klodens aktuelle rute igennem mælkevejen.

Klimaudvikling kan vel kun forstås over nogle millioner års udvikling, og set i det perspektiv, er der næppe meget nyt at berette, og slet ikke grundlag for hverken dommedagsprofetier eller sekterisk omlægning af det gode liv.


Du har tydeligvis ikke forstand på det du snakker om. Klimaudvikling kan beskrives og forstås over årtier, århundreder, årtusinder og så fremdeles. Hvorfra har du den mærkelige idé, at klimaudvilking kun kan forstås over millioner af år. Prøv at slå det op. Du bruger denne vildfarelse som argument for, at der ikke er grund til bekymring eller nødvendige forandringer. Klimaet har jo altid forandret sig bla bla bla.

Ingen forskere benægter, at over tusinder og hundredetusinder af år, så er jordens hældning, solens output m.m. afgørende, men sagen er, at der nu sker en opvarmning i forbindelse med ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren, som er uden fortilfælde i mindst 800.000 år. At jorden for mange millioner år siden har været både et hothouse og en isklump er ganske irrellevant for det der sker nu. Er du for dum til at fatte det, så er du lovlig undskyldt, men find venligst et andet sted at våse. Ved du bedre og spiller bare dum-smart, så er du et ikke for klogt snakkehovede/kværulant.

  • 9
  • 0

Skal de 25 cm ikke opfattes som ekstra, i forhold til gældende IPCC prognoser?

Måske ligger svaret i hvor sikkert AMOC er, særligt med en tilbagekobling vi først er begyndt at forstå dele af de sidste 25 år. Vel også det artiklen omhandler.
Hørt om Yngre Dryas?


Mit retoriske spørgsmål var en reaktion på at Ramskov fejlagtigt påstod, at den artikel kan linkede til med sætningen, "Den gode nyhed", omhandlede en modereret havstigning (han kom til at bytte rundt på sine links, viste det sig). Derfor min overskrift: "Den gode nyhed?". Men jo, jeg har hørt om den Yngre Dryas. Hvad tænker du på?

  • 4
  • 0

Men jo, jeg har hørt om den Yngre Dryas. Hvad tænker du på?


Det der falder mig ind, er at det store meteorkrater i Nordgrønland (Haiwatia, tror jeg det bliver kaldt efter den lokale gletcher), kunne være forklaringen på den Yngre Dryas. Tænker du på teorier om at AMO har været anderledes eller fraværende i fortiden, muligvis som resultat af hurtig afsmeltning (meteornedsalg eller sammenbrud af isdæmning i Nordamerika)? Artiklen siger; "increasing meltwater from Greenland will lead to substantial slowing of the Atlantic overturning circulation, and ( ) meltwater from Antarctica will trap warm water below the sea surface, creating a positive feedback that increases Antarctic ice loss.", hvilket måske kunne føre til drastiske ændringer af AMO.

  • 4
  • 0

Netop. Det er en faktor vi endnu ikke kender den fulde effekt af, eller hvor stabilt systemet er. Vejr og klima vil jo følge AMO.
Mener dog at noget af det var kendt for 30 år siden af IPCC da jeg læste om NOA.

  • 2
  • 1

"increasing meltwater from Greenland will lead to .........

Der tror jeg man skal have proportionerne in mente i hvertfald i mange år endnu. Ideen om at den smule ferske smeltevand har stor indflydelse på Golfstrømmen mm. er jeg slet ikke overbevist om er rigtig, for der smelter i store smelteår 500 Gigatons grønlandsk is af over en 5 måneders periode pr år ud i et hav af saltvand hvis størrelse er 1.350.000.000 Gigatons. Så er det lokalt i Nordatlanten måske mindre end 10% af det, men det er jo stadig meget saltvand. Ideen om at den smule ferskvand lægger sig som et stabilt ferskvandslag oven på en havoverfladen der næsten konstant er præget af bølger og strøm kan vist godt skydes ned. Lokalt i smalle fjorde kan ferskvandslaget være der, men ikke på åbent hav.

  • 2
  • 3
  • jeg har IKKE skrevet at der ikke er grund til nødvendige forandringer, faktisk tværtimod, så lad venligst være med at skælde ud over noget De selv opfinder.

Men jeg finder det ret ødelæggende, at så mange hævder et behov for dramatiske her-og-nu-angreb på velfærdssamfundets energigrundlag, primært baseret på endog meget korte tidsintervalstudier og stadigt skiftende fremskrivninger hvor der vellystigt konkurreres om at levere den den største katastrofeteori.

Jordens klima har altid forandret sig, og livsvilkårene dermed, og de nu enormt mange mennesker gør med deres nødvendige fossile energiforbrug i bestræbelserne på at opnå velfærd, et vægtigt bidrag til hvad der ellers forekommer. Men den meneskelige omstillingsevne er tilsvarende stor, så i stedet for at bruge kræfterne på at udmale undergang og snarlig død for de opvoksende generationer, ville det nok være mere konstruktivt at bruge kræfterne på en seriøs indsats for at skaffe den nødvendige tekniske energi på anden måde.

Men her står de fleste jo af, og nøjes med at tale om batteribiler og vindmøller af emotionel angst for at komme til at bringe kernekraften i spil.

  • 1
  • 10

Du skrev senest:

jeg har IKKE skrevet at der ikke er grund til nødvendige forandringer, faktisk tværtimod, så lad venligst være med at skælde ud over noget De selv opfinder.


Du skrev tidligere:
Klimaudvikling kan vel kun forstås over nogle millioner års udvikling, og set i det perspektiv, er der næppe meget nyt at berette, og slet ikke grundlag for hverken dommedagsprofetier eller sekterisk omlægning af det gode liv.

Hvortil jeg svarede:
"Du har tydeligvis ikke forstand på det du snakker om. Klimaudvikling kan beskrives og forstås over årtier, århundreder, årtusinder og så fremdeles. Hvorfra har du den mærkelige idé, at klimaudvilking kun kan forstås over millioner af år. Prøv at slå det op. Du bruger denne vildfarelse som argument for, at der ikke er grund til bekymring eller nødvendige forandringer. Klimaet har jo altid forandret sig bla bla bla."

Først våser du selv, på en måde der viser at du ingen viden har. Siger fx at det er irrellevant hvad der er sket (hvad forskerne har fundet ud af) i de sidste 19 år, da klimaet jo har forandret sig i eoner. Så kritiserer du andre for dommedagsprofetier, sekterisme og hysteri. Hvem er det der er hysterisk her? Det er altid slående hvordan overbevisning om egne meningers fortræffelighed og total uvidenhed, går hånd i hånd hos visse personer.

  • 6
  • 2

Bjarne Bisballe:
"increasing meltwater from Greenland will lead to .........(forandringer i havstrømme)

Der tror jeg man skal have proportionerne in mente i hvertfald i mange år endnu.

Det har du sikkert ret i. Men andre undersøgelser, fx denne danske, beskæftiger sig med samme emne. Bemærk; "may ultimately". Oceanografiske undersøgelser der ikke har noget medarktis at gøre, har vist at selv ret tynde ferskvandlag fra kraftig regn kan være stabile over mange dage, selv i bølgegang.

https://phys.org/news/2017-10-ice-sea-gree...

For the first time, ocean data from Northeast Greenland reveals the long-term impact of the melting of the Greenland ice sheet. The observed increase in freshwater content will affect the conditions in all Greenland fjords and may ultimately affect the global ocean currents that keep Europe warm.
Today, researchers from Aarhus University in Denmark present a 13-year long time series of data in the esteemed journal Nature, Scientific Reports, which shows how the melting ice affects coastal waters in Northeast Greenland.

  • 3
  • 1

Jeg skrev faktisk mere end De citerer ovenstående, f.eks:

"Dommedagsprofeterne har kronede dage - men vi er ved at tabe en generation af unge i skolerne med alt det vås om at verden bryder sammen 2030 eller var det 2050 ? hvis ikke vi klæder os i særk og aske og bliver hjemme i egen kartoffelrække."

Jeg skrev også:
"Nå: Vi bør under alle omstændigheder få i retning af nye energiformer til velfærdssamfundets opretholdelse, energiformer der ikke trækker så meget på oplagret kulstofenergi. "

Så jeg forstår stadig ikke hvad De bliver så vred over, for jeg tror heller ikke at selv De tror at verden bryde sammen om 30 år.

  • 1
  • 5

For the first time, ocean data from Northeast Greenland reveals the long-term impact of the melting of the Greenland ice sheet. The observed increase in freshwater content will affect the conditions in all Greenland fjords and may ultimately affect the global ocean currents that keep Europe warm.
Today, researchers from Aarhus University in Denmark present a 13-year long time series of data in the esteemed journal Nature, Scientific Reports, which shows how the melting ice affects coastal waters in Northeast Greenland.

endnu en kort tidsserie 2002 til 20015 på en lokalitet ved kun en fjord og dens udnmunding. Forklar lige hvordan det siger nogetsomhelst?

Der står i Nature
"The measurements were made in Young Sound and in the sea outside Young Sound. Here, the long time series shows that the surface water layers became up to 1.5 per mill less saline during the measurement period. The is equivalent to an increase in freshwate content from approximately 1 m in 2003 to almost 4 m in 2015!"

Og som sædvanligt i den kulørte publikation drebet af ambitiøse editorer kan de ikke dy sig for at komme med spekulationer og implicitte påastande om global opvarmning og "meltdown in the Arctic" - uden noget at have det i. Som jeg vil vise nedenfor med data fra NASA og DMI. Benærk at man har meget der skal undersøges da man ikke ved noget om virkningen på det marine miljø som de lige slutter af med at sige.

"Over the years, the dramatic meltdown of ice in the Arctic Ocean has received great attention and is easy to observe via satellite images. Also, glaciers have been observed to melt and retreat and the researchers know that today's meltdown of the Greenland ice sheet has more than doubled compared with the period 1983-2003. How the increased influx of fresh water will affect the marine environment is, however, largely unknown"

Her er data frem til januar 2017 af massen af Grønlands indlandsis. Dataserien ophørte på det tidspunkt da GRACE satellitterne var udtjente og styrtede ned i efteråret 2017. Men vil snart få e erstatning i nye satellitter, der skulle begynde at producere brugbare data snart.

http://polarportal.dk/fileadmin/polarporta...

Der er andre data som viser hvor meget nettoafsmeltningen fra Grønland varierer - den Surface Mass Balance (SMB) viser nettotilgang/nettoafsmeltning fra indlandsisens overflade. Her har vi følgende data for udviklingen siden 1. september 2018 (man opgør altid årets SMB 1. September hvor man ikke længere ser nogen afsmeltning i det år fra indlandsisen.

polarportal.dk/fileadmin/polarportal/surface/SMB_map_LA_acc_DK_20190208.png

Her ser man ikke meget indflydelse på afsmeltning i Norøstgrønland hvor målingerne i artiklen er lavet ved enden af en fjord Young Sound som ligger nogenlunde midt på Østkysten.

SMB blev for året 2016-2017 550 GTon og sidste år 2017-2018 505 Gton som man kan se på følgende graf.
polarportal.dk/fileadmin/polarportal/surface/SMB_curves_LA_DK_20190208.png

Det er langt over SMB for de foregående år med flere 100 Gton. Da nettomassen af indlandsisen fremkommer som SMB minus kælvende isbjegre fra gletsjere samt afsmeltning af gletsjerfronter i kontakt med havvand, ser man at der har været en massetilvækst af indlandsisen de sidste par sæsoner.Kælving og afsmeltning af indlandsis er ca 350 Gton per år siges det. Men varierer da også en del ligesom SMB gør det - og altid har gjort det. Naturlige variationer!

Det er derfor rentud løgn det der serveres af Natures sensationssøgende editorer når de haler gespenstet om afsmeltning fra Grønland frem og kobler det med en påstået forøget havvvandsstigning. Det er jo det modsatte man ser. En meget drastisk aftagning af afsmeltning siden ekstremåret 2013 der de sidste år fra 2017 er gået over i masseforøgelse af indlandsisen.

Det bliver spændende at se hvad GRACE sátellitternes efterfølger kan sige om masseændringer ad Grønlands indlandsis , når de begynder at operere i nær fremtid. Indtil da har vi kun MSB og skøn over kælving af isbjerge samt afsmeltning af gletsjerfronter i kontakt med havet til at vise os nettotilvækst/afsmeltning fra Grønland.

  • 1
  • 5

Til gengæld hører vi ikke længere helt så meget vedr. koprutter (og bølgekraft) - der har måske umærkeligt sneget sig en anelse mere realisme ind i debatten??

- nå, jeg ser nu, at der er mere pant for kalvekødet end jeg vidste, da jeg skrev kommentaren:

En række landmænd, investorer og energiselskaber har gennem de senere år investeret betydelige midler i projektudvikling og den meget tids- og ressourcekrævende myndighedsbehandling i tillid til, at de var omfattet af den eksisterende tilskudsordning, når blot de kom i drift i 2020. Det tager typisk 3 til 5 år at udvikle et biogasprojekt og derefter 12 til 18 måneder at etablere det. De landmænd og investorer, som vil blive ramt af en hurtig nedlukning af den eksisterende støtteordning, vil derfor stå med et betydeligt økonomisk tab på grund af allerede foretagne investeringer...

https://landbrugsavisen.dk/folketinget-bre...

  • 1
  • 3

NVJ:
"Yderligere er der jo sket en øget havisdannelse i Arktis gennem de senere år så man nu har en havisudbredelse der er på vej opad samtidigt med at volumen af havisen også øges. Det er da i direkte modstrid med det der påstås." Siger NVJ, hvorefter han viser en graf fra Antarktis!Det må det man kalder blind cherry picking. Eller Mr. Magoo på opdagelse. : )Fakta: Den globale havisudbredelse den 6/2 2019 var den tredje laveste målt, ifølge det site som NVJ benytter sig af. I de seneste år har udbredelsen ligget ret stabilt på godt 25% under gennemsnittet for 1981-2000.

Ja, det var en beklagelig fejl, som forekom da jeg følger en debat på www.klimadebat.dk hvor man jævnligt præsenterer data for Arktis. Her var man så begyndt at finde data for Antarktis også i et indlæg. Der har jeg så kopieret det forkerte link. Man plejer i klimadebat.dk at tale om Arktis, som jo er emnet her, se indlæg fra den kloge Frank Lansner her f. eks
https://www.klimadebat.dk/frank-lansner-p4...

Her grafen over havisens udbredelse i Arktis taget fra DMIs oplysninger
https://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftni...
og en anden
https://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftni...

Den gode debat finder man på klimadebat.dk - men ikke så tit her i Ingeniøren hvor klimadebatten jo er politiseret og fuld af propaganda for politisk "korrekte" synspunkter uden smålig skelen til data fra peer reviewed artikler i agtværdige tidsskrifter og de agtværdige datakilder som både IPCC og CAGW profeter godtager såmænd :-)og med besyndelrlige påstande om trolde mm.

Til gengæld viste jeg også i indlægget som vakte Hr. Hellemanns harme en graf over udviklingen i havisolumen for Arktis , der viser en ganske voldsom forøgelse af havisvolumen de sidste par år. Den ville Hr Helleman vist ikke kommentere, mens hna med tog fat på den forkerte graf?
https://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftni...

Besynderligt at Hr. Helleman igen forfalder til sin snak om trolderier og vigtigheden af at man afslører trolde, endda en "kendt en" som han siger. Hvorfor han straks falder i fælden med at sværte folk til er ret uforståeligt. Han er jo selv en kendt trold, kan man påstå, der konstant belemrer folk med sine bemærkelsesværdige analyser og tilsvining af anderledes tænkende der per definition hos Hr. Helleman må lide af diverse syndromer da de jo ikke er enige i det han anser for virkeligheden - men som peer reviewed artikler og data jo langt fra stemmer med? Hvad der sikkert er undgået Hr. Hellemanns opmærksomhed , der jo benægter ethvert videnskabeligt standpunkt (som peer reviewed artikeler i anerkendte tidsskrifter jo er udtryk for ). Derfor er det at debattere med Hr. Hellemann jo formålsløst og vil altid være løsrevet fra enhver fornuftig diskussion. En besynderlig virkelighedsopfattelse Hr. Hellemann har:-)

  • 1
  • 2

En af yndlings myterne som vi skal bekæmpe ned viden så troldehærene og fake news kan holdes i skak er jo vandstandsstigningen, som man taler så meget om.
Her er to tre kilder som viser at der ikke sker nogen ændring i vandstandsstigningen, der beløber sig til ca 1 mm. om året i Nordsø og Østersøområdet. Se her utallige målinger ned tidevandsbøjer gennem hundrede preller mere!

https://www.klimarealistene.com/2019/02/04...

https://www.eike-klima-energie.eu/wp-conte...

Og her er supplerende data fra resten af verden for at man ikke skal være i tvivl.

http://climate4you.com/SeaTemperatures.htm...

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten