Når havet stiger, opstår spøgelsesskove af døde træer

Et vildtkamera har fanget en hjort i en af skovene i North Carolina, der er ændret af klimaforandringer. Illustration: Emily Ury (CC-BY-ND)

Når saltvandet når længere op ad kysterne, går det ikke kun ud over det, der direkte bliver oversvømmet. Også skove i kystnære områder er hårdt ramt, når jordbunden bliver vådere og mere salt.

Det skriver ph.d.-kandidat ved Duke University Emily Ury på forskningsformidlingssiden The Conversation.

»Ligesom alle levende organismer dør træer. Men hvad der sker her, er ikke normalt. Store områder af træer dør samtidigt, og nye skud vokser ikke op og tager deres plads. Og det er ikke kun et lokalt problem: Havvand hæver saltniveauerne i kystnære skovområder langs hele den amerikanske atlanterhavskyst fra Maine til Florida. Enorme områder med sammenhængende skov er ved at dø,« skriver Emily Ury, blandt andet på baggrund af sit feltarbejde i North Carolina.

Hun påpeger, at skovområderne har fået det sigende tilnavn ‘spøgelsesskov’:

»Det indikerer miljømæssige ændringer, der også truer det vilde dyreliv, hele økosystemer, lokale landbrug og skovbrug.«

Saltvandet breder sig særligt i perioder, hvor tørke er gået ud over grundvandsniveauet, og det stigende saltvand fra havet får mulighed for at sive ind i grundvandet, ligesom saltvandet kan bevæge sig gennem kanaler og grøfter, når tidevandet er højt, eller det stormer.

Netop North Carolina har været hårdt ramt af skovdød som følge af højere saltniveauer, hvilket også er gået ud over arter, der lever i skovene, såsom ulve og spætter, skriver Emily Ury.

Ved at undersøge satellitbilleder af statens dyrereservat Alligator River National Wildlife Refuge og sammenligne dem med ældre billeder, viser hendes undersøgelse, at over 10 pct. af områdets skov er gået tabt over de seneste 35 år.

Hun understreger, at skovene erstattes af nye arter, der bedre tåler de høje saltniveauer, men at det stadig ændrer områderne væsentligt, og at det blandt andet bidrager til klimaforandringer, idet skovene dør og ikke erstattes af ny skov.

På baggrund af satellitbilleder fra NASA har Emily Ury kortlagt arter i Alligator River National Wildlife Refuge i 1985 og 2019. Illustration: Ury et al, 2021 (CC-BY-ND)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Hun understreger, at skovene erstattes af nye arter, der bedre tåler de høje saltniveauer, men at det stadig ændrer områderne væsentligt, og at det blandt andet bidrager til klimaforandringer, idet skovene dør og ikke erstattes af ny skov."

Naturen har det med at tilpasse sig forholdene, og det er næsten gratis at sige det bidrager til klimaforandringer. Ingen ønsker at udfordre med at spørge om hvilke forandringer det egentlig medfører.

  • 12
  • 28

Når saltvandet når længere op ad kysterne, går det ikke kun ud over det, der direkte bliver oversvømmet. Også skove i kystnære områder er hårdt ramt, når jordbunden bliver vådere og mere salt

noget tyder på, at Danmarks nationalsang:

Der er et yndigt land, det står med brede bøge, Nær salten østerstrand, nær slten østerstrand,...

tilpasses - i erkendelse af denne ny viden!? ;)

  • 3
  • 3

Mangrove skove er en særlig økotype hvor træernes rødder oversvømmes dagligt eller regelmæssigt som følge af tidevandets bevægelser. Det er ikke sådanne forhold, der beskrives her.

  • 9
  • 0

Ok - men de mangrover jeg har set i Malaysia og Indonesien har nu altid rødderne i vand. Kun det øverste af de kraftigste rødder fritlægges ved ebbe, og næringsoptaget foregår af konstant ophold i saltvand.

  • 4
  • 0

Mærkelig artikel. Havet er jo ikke steget, til trods for alle alarmisternes spådomme. Jo, det er steget med samme frekvens som i flere hundrede år, som senfølge efter den Sidste Lille Istid på Den Nordlige Halvkugle. Men ellers ikke jvf. tommestokkene i Danske Havne. Og vandet ligger vandret, så det gælder naturligvis også i Nordamerika.

Derimod kan det jo være, at der er pumpet for meget fesk grundvand op til civilisatoriske velfærdsformål og til menneskers velbehag, og når det sker trænger saltvand jo ind i de lavereliggende områder, specielt ved højvande og stormflod. Eller det kan jo være at landmassen på pågældende område bare synker som det også sker på Lolland ?

Artilken bygger vist på endnu et af disse nymodens håbløst deletantiske ph.d. projekter der er mere styret af bias end af videnskab.

  • 7
  • 3

Hmm men er det ikke bare naturens gang vi ser her, det kan mennesket da næppe gøre noget ved, andet end at hjælpe ny skov på vej, som så kan tåle mere salt?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten