Når det går galt, kan det køre helt af sporet

Det lyder forjættende: Et plaster på armen og vupti er patienten vaccineret – helt uden spidse kanyler eller skrigende børn. Dyreforsøg havde allerede vist metodens virkning, og forventningerne til at revolutionere vaccinationssystemet var store for biotekselskabet Nordic Vaccine.

»Det viste sig undervejs, at teknologien slet ikke var modnet i det omfang, som vi havde forventet, og det var meget det, vi kom til at slås med,« fortæller Peter Samuelsen, der var med til at indgå samarbejde med Nordic Vaccine i regi af hans daværende arbejdsplads Coloplast.

Men det var bare én ting og noget, som projektet kunne have håndteret – men der skulle støde endnu flere problemer til.

Eksempelvis viste det sig, at det ikke umiddelbart var muligt at overføre dyreforsøgets succes til mennesker. Dyrs – forsøgsmus’ – behårede hud er langt mere modtagelig for nanopartikler med vaccine gennem de mange hårsække, end den menneskelige hud er. Musenes hud er også tyndere end menneskers, hvilket igen er med til at komplicere vaccineleverancen i mennesker. Men det lykkedes dog forskerne med immunhistokemisk farve at påvise, at de ville kunne trænge ned i huden og derved opnå den ønskede effekt.

Ud over støtten fra Højteknologifonden var projektdeltagerne også indstillet på at yde deres bidrag til succesen. Coloplast investerede således i eksempelvis faciliteter til klinisk afprøvning, men da projektet stod for afprøvning i større stil, viste der sig problemer med at få skaleret processen. Tilmed forsvandt kunderne til den vaccine, som parterne oprindeligt havde satset på.

»Det betød, at vi var nødt til at redefinere projektet og finde helt nye vaccine-partnere til projektet, og der kom vi nok ikke tilstrækkeligt i dybden med, hvilke muligheder der var,« fortæller Peter Samuelsen.

Næste tur i dødsspiralen blev Coloplasts beslutning om kun at fokusere på deres kerneområder, hvilket ikke indebar udvikling af vaccineplaster eller stoffer i klinisk test, hvorfor selskabet trak sig ud af projektet og overlod rettigheder og endda de kliniske fremstillingsfaciliteter til Nordic Vaccine.

»Til sidst var der kun én partner foruden Højteknologifonden på projektet, og likviditetsmæssigt betød det, at projektet ikke kunne fortsætte. Teknologien blev solgt til et svensk firma, der dog ikke betalte i nærheden af, hvad der var investeret i selskabet,« siger Peter Samuelsen.

Han understreger, at Højteknologifonden sammen med deltagerne hele tiden forsøgte at holde projektet på sporet, men tilføjer, at det måske kan være svært at være en lille opstartsvirksomhed baseret på venturefunding på denne type af projekter.

»Højteknologifonden gjorde sådan set det, de skulle. De havde hele tiden fokus på projektet og på fremdriften. Der var jo allerede proof-of-concept i dyr og videnskabelige artikler, så det ville have været svært at gå ind at standse projektet,« siger han.

I dag er Peter Samuelsen adm.dir. i Acarix, der udvikler et apparat til måling af forsnævringer i kranspulsåren i hjertet. Dette projekt har også været støttet af Højteknologifonden.

Tre udtalelser om Højteknologifondens mulige lukning:

Regeringen vil fusionere Højteknologifonden (HTF), Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi. Den plan møder dog kritik fra flere sider:

Frida Frost, formand for IDA

»Højteknologifonden har meget fokus på projekter og erhvervslivet, og det gode er, at fonden er en armslængde fra ministerier og embedsmænd. Jeg kan være bekymret for, at ved en sammenlægning af HTF med de to råd, mister HTF sit skarpe fokus på konkrete projekter og teknologiudvikling i praksis. Hvis de gerne vil bruge den viden, HTF har, så kan man måske godt lave en sådan konstruktion, men man kan godt have den bekymring, at HTF bliver styret af, hvad rådene synes, der er det rigtige, frem for at vurdere de enkelte projekter og vurdere potentialer i forhold til markedsudviklingen og teknologiudviklingen.«

Martin Bonde, adm. dir. for EpiTherapeutics, formand for Dansk Biotek

»Højteknologifonden har mange af de karakteristika, som vi godt kan lide. Det er relativt ubureaukratisk, rimelig hurtigt og med et klart øje for at være anvendeligt for erhvervslivet. Rapporten fra Harvard ser jo også meget god ud, så hvorfor skal man lave om på det, kunne man spørge? Vi vil gerne have en forenkling, men problemet er, at selv om man lægger ting sammen, kommer man hurtigt til at lave kludder og en masse bureaukrati eller politik, hvilket vi ikke vil synes godt om.«

Peter Samuelsen, adm. dir. for biotekselskabet Acarix

»Højteknologifonden er en genial institution for anvendelse af midler inden for det højteknologiske område. Lægges HTF sammen med de to andre råd, er jeg bange for, at Højteknologifonden drukner, og der kommer alt for meget forskning ind over. Nogle af dem, der vurderer projekter, vil gerne profilere sig selv og deres specifikke viden inden for et område, hvorfor fokus i højere grad må kunne forventes at blive på det videnskabelige og ikke på det erhvervsmæssige.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der er på ferie.