Lige i øjeblikket må det handle om at få alt brændbart affald omdirigeret til forbrændingsanlæggene, så vi kan nedsætte gas-, kul- og olieindkøbet fra Rusland.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det er ofte ubevidste handlingsmønstre, der afgør, om vi sorterer eller smider noget genanvendeligt i spanden til restaffald.
Hver gang vi sorterer, kommer det tættere på at blive en automatisk handling. Hver gang, vi ikke gør, reproduceres sortering af affald som en indsats ud over det sædvanlige. Derfor kalder forsker i affaldssortering Lina Katan på politisk vilje til at sikre muligheden for sortering af affald i på offentlige steder og det store hele de steder, vi bevæger os og producerer affald i.
De foreløbige resultater af hendes forskning, som PRO-mediet WasteTech kan offentliggøre, er lavet i samarbejde med Dansk Affaldsforening, viser, at sortering skal være en konsekvent del af vores hverdag, før vi for alvor kan komme i mål med den grønne omstilling.
Hun har fulgt affaldssortering i tolv hjem for at undersøge hvilke forhold, der påvirker hvor stor en andel af affaldet i hjemmet, vi får sorteret.
»Hvis vi kommer til at se på sortering som en ekstraordinær handling, bliver det nemt noget, der er genstand for forhandling. Så kan vi lettere forsvare at smide genanvendeligt affald til rest, fordi noget andet er vigtigere, fx for at komme ud af døren eller at få aftensmaden færdig før ungerne bliver utidige,« siger hun.
Foreløbigt er det kun private og virksomheder (fra i år), der tvinges til at sortere. Kommunernes tilbud om affaldssortering på offentlig steder er fortsat frivillig og på forsøgsplan.
»Når vi færdes en masse steder, hvor det ikke er muligt at sortere sit affald, er det med til at spænde ben for den grønne omstilling,« forklarer hun til Ingeniøren.
Udover i første omgang at kunne tilbyde borgere muligheden for at sortere, er det ifølge Søren Stocholm, der er medstifter af rådgivningsfirmaet for bæredygtig udvikling, Worldperfect, vigtigt, at man kan love borgerne, at det sorterede affald faktisk ender med at blive genanvendt.
I forrige uge kunne JydskeVestkysten bringe en historie om, at en skraldespand i Kolding Storcenter, der var designet til sortering i tre fraktioner, kun havde en enkelt affaldsbeholder. Hullerne til affaldet førte ganske enkelt til den samme plastpose. Den historie gik viralt.
Her kan du se Thomas Nichums optagelse til Facebook af en af skraldespandene i Kolding Storcenter.
»Hvis ikke man kan sikre den videre genanvendelse overfor borgerne - og ikke mindst kommunikere det meget tydeligt, kan sorteringen nemt komme til at virke nyttesløs. Så bliver borgerne skeptiske overfor sortering i det hele taget,« siger Søren Stochholm fra Perfectworld.
En 10 år gammel Aarhus-historie er stadig indprentet i hukommelsen på mange danskere. Mange frygter, at sorteret affald bliver blandet sammen igen på et senere tidspunkt. Den frygt stammer fra et mislykket forsøg med affaldssortering i Aarhus.
For Aarhus’ vedkommende handlede problemerne om, at man fra 2001 til 2004 forsøgte sig med en affaldsordning, som betød, at kommunens husstande blev udstyret med sorte og grønne poser. I de poser sorterede aarhusianerne husholdningsaffaldet. Men projektet var ikke økonomisk rentabelt og blev droppet. I medierne blev det til historien om, at borgerne sorterede, men det hele endte med at blive blandet sammen til sidst.
I en ny affaldsstatistik fra Eurostat ligger Danmark som en sørgelig nummer et i EU på listen over mængden af affald produceret per indbygger (805 kg/år).
Nedenfor ses et screenshot fra Eurostats undersøgelse
»Vi er jo nærmest mestre i at producere affald herhjemme. Selvom der blev sat fokus på bedre sorteringsmuligheder i sommerhusområder i forbindelse med klimaloven fra 2020, er der stadig lang vej igen,« siger Lina Katan.
En af de løsninger, hun ser på problemet, er simpelthen at få sat spande op, der kan give borgerne mulighed for at sortere de steder, vi bevæger os og producerer affald i.
Nedenfor ses et af de affaldssystemer, Aarhus Kommune har sat op omkring i byen.
»Når vi får rullet flere spande ud i flere dele af vores hverdag og fritidsliv, så er det medvirkende til at styrke den kommunikation, som spandene selv bærer: ”Plast, glas og metal hører ikke til i restaffald".«
Opgaven i at få normaliseret affaldssortering er heldigvis bundet op på en forudgående fortælling med en lykkelig slutning: Lina Katan understreger, at langt de fleste danske borgere aldrig ville smide glas eller papir ud med restaffaldet derhjemme den dag i dag.
