Mytedræber: Elbiler og varmepumper ligegyldige for dansk vindkraft
En ny redegørelse fra Skatteministeriet punkterer en af de mest udbredte myter i debatten om, hvordan Danmark gør sig fri af olie, kul og gas.
Rapporten fastslår flere gange og med en stribe forskellige formuleringer, at elbiler, varmepumper og andre apparater, som et såkaldt intelligent elnet kan tænde og slukke for, umuligt kan integrere strømmen fra nye vindmøller. Og dem skal Danmark bygge mange af, hvis vi skal leve op til målet om, at 30 procent af energien i 2020 skal komme fra vedvarende kilder mod 20 procent i dag.
Hele tanken bag det intelligente elnet er ellers at give danskerne mulighed for at flytte deres forbrug af strøm til, når vinden blæser. Men det kan kun lade sig gøre i meget begrænset omfang, konkluderer Skatteministeriet.
»Det skyldes, at den store vindkraftproduktion kommer i længere sammenhængende bølger afbrudt af midlertidige korte perioder, hvor vinden løjer af. Omvendt kan der gå måneder afbrudt af enkelte timer med stor vindkraftproduktion. Derfor vil modellen ikke have den store betydning for f.eks. elbiler, varmepumper eller individuel elvarme, hvor man eventuelt kan forskyde forbrug i en kort tid. Vindmøllernes gevinst er derfor begrænset,« lyder det for eksempel i rapporten.
»En myte, at man bør bruge strøm om natten«
Myten er ellers, at danskerne vil flytte deres strømforbrug, hvis blot prisen svinger, så der er tilstrækkeligt meget at spare, når vinden blæser. Skatteministeriet har derfor undersøgt fire modeller til differentierede priser på strømmen.
Den ene er en simpel model, hvor afgifterne ændres, så strømmen bliver 50 øre billigere om natten end om dagen.
»Der er meget små virkninger for vindmøllerne i gennemsnit. Det skyldes, at vindkraftproduktionen samvarierer med forbruget over døgnets timer i gennemsnit. Det er således en myte, at man bør bruge el om natten af hensyn til vindmøllerne,« lyder ministeriets dom.
Billig strøm kommer i stimer
Den anden model går ud på, at afgiften ikke som i dag er en fast pris, men varierer sammen med strømprisen, der er lav, når vinden blæser.
Men del model vil kun flytte et minimalt forbrug, fordi den største del af prisforskellen ikke skyldes kortvarige prissving, men længere perioder med enten lave eller høje priser.
»Værdimodellen integrerer måske mere vedvarende energi, men det er fortrinsvis vandkraft (fra Sverige og Norge, red.). Gevinsten for dansk vindkraft er igen stort set usynlig.«
Endelig har ministeriet undersøgt to modeller, hvor stærkt differentierede afgifter med op til en krone per kilowatttime i forskel træder i kraft, når bestemte parametre er opfyldt. I dag koster en kilowatttime oftest omkring et par kroner.
»Men der kan næppe forventes flyttet meget, selv om incitamentet er meget stort. Det skyldes, at de lave afgifter vil komme i stimer, og de høje i længere sammenhængende perioder,« konstaterer rapporten.
Kun én fornuftig løsning: Fjernvarme
Skatteministeriet har regnet på, hvad der skal til for at få det optimale ud af strømmen, hvis der kommer halvanden gang flere vindmøller i Vestdanmark. Allerede i dag er der mest vindkraft vest for Storebælt, helt op til 25 procent af elproduktionen, hvilket altså kan komme op på 60 procent.
Det vil betyde, at der i 22 procent af tiden er mere produktion fra vindmøller, end der kan bruges i Vestdanmark. Resten skal eksporteres til nabolandene.
Ifølge Skatteministeriet er der kun én farbar vej til at udnytte vindmøllestrømmen - til fjernvarme. Allerede sidste år vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny lov, som giver fjernvarmeselskaberne mulighed for at benytte strøm til at opvarme vandet til kundernes radiatorer, når der er overskud af vindkraft.
Konsulentfirmaet EA Energianalyse fastslog i en rapport sidste år, at potentialet for den integration er 1000 MW alene med elpatroner, som er simpel opvarmning af vandet. Men fjernvarmens samlede kapacitet er ifølge rapporten »væsentligt større«.
Det skal sammenlignes med, at potentialet for elbiler i hele landet er 200 MW, hvis elbilerne vel at mærke får stor succes. Det tror blandt andet Energistyrelsen ikke på bliver tilfældet inden 2020. Forbruget i Vestdanmark er gennemsnitligt 2.400 MW.
Skatteministeriet anbefaler derfor at udvide muligheden for, at fjernvarmen benytter strøm, når der er masser af vindkraft til rådighed.
Jubelstemningen er kørt af sporet
Energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet er enig med Skatteministeriet i at punktere myterne om det intelligente elnet.
»Jubelstemningen er kørt en lille smule af sporet,« som han udtrykker det.
»Det er udmærket at udvikle nogle intelligente elmålere, men de kan ikke integrere vindkraft,« siger professoren.
»Ude hos den enkelte forbruger, kan der kun integreres så små mængder i så kort tid, at det ikke batter en hel masse. Når man tager de investeringer og anstrengelser, det kræver, med i betragtning, så er det ikke vejen frem. Det er langt vigtigere at bede den enkelte dansker om at spare på sit elforbrug,« argumenterer Henrik Lund.
Godt med intelligente målere - men først på lang sigt
Han fremhæver, at Danmark har integreret 20 procent strøm fra vindmøller, og at problemerne nu så småt begynder at vise sig.
»Men dem kan vi løse ved at lade kraftvarmeværkerne regulere produktionen ned, når vinden er høj,« siger energiprofessoren.
Hans egne beregninger viser, at vi kan fordoble strømmen fra vindmøller alene ved at udnytte fjernvarmeforsyningen, blandt andet fordi der relativt billigt kan etableres varmelagre ved kraftvarmeværkerne, som kan fyldes i stormfulde perioder.
Skal vi derimod over 40 procent vindkraft i det danske elsystem, så er det ifølge Henrik Lund vigtigt at have transportsektoren med. Derfor finder han det væsentligt at fortsætte med at udvikle intelligente elmålere, der kan integreres med elbiler og varmepumper, men vi har først brug for det på lang sigt.
Dokumentation
