Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast

Her på rensningsanlægget Lynetten på Amager har forskerne målt mikroplast i det rensede spildevand. (Foto: Biofos) Foto: Biofos

Der er ingen grund til at have dårlig samvittighed over at gå i fleecetøj og benytte karklude af kunststof. En ny undersøgelse, som forskere fra hovedsageligt Aalborg Universitet sammen med vandfirmaet Krüger har udført for Miljøstyrelsen, frikender kunstmaterialerne for at forurene vandmiljøet med bittesmå plastpartikler, kaldet mikroplast.

Ganske vist bliver der frigjort mikroplast, når tøjet kører rundt i vaskemaskinen. De partikler bliver ledt ud i kloakken sammen med spildevandet. Men undersøgelsen konkluderer, at hele 99,7 procent af mikroplasten bliver opfanget af de danske renseanlæg.

De 0,3 procent, som trods alt slipper ud, udgør en forsvindende lille andel af den samlede mængde mikroplast i naturen. Rådgiverfirmaet Cowi konkluderede allerede i 2015, at slid af bildæk er langt den største kilde til mikroplast i miljøet, efterfulgt af skosåler.

»Vores renseanlæg er virkelig effektive over for mikroplast, selv om de aldrig har været konstrueret til at fjerne det,« konkluderer professor Jes Vollersen, Aalborg Universitet, som har gennemført målingerne.

Køber stadig fleecetrøjer

Han er, som han konstaterer, ikke selv holdt op med at købe fleecetrøjer af bekymring for konsekvenserne af partikeludslip fra vaskemaskinen.

»Nogle forestiller sig, at vi svømmer i mikroplast. Det gør vi altså ikke,« siger professoren.

Hans konklusionerne står i direkte modsætning til tre år gamle erfaringer fra hovedstaden.

Læs også: Mikroplast går lige gennem rensningsanlæg

Professoren finder det dog overhovedet ikke overraskende, at plastpartikler binder sig til slammet i rensningsanlæggene. Herfra bliver det kørt med ud på markerne. Faktisk består 0,7 procent af den organiske del af det afvandede slam af plast, viser rapporten.

Så skulle man tro, at de marker, som bliver gødet med spildevandsslam, er meget forurenede med plast, men det er ikke tilfældet.

Aalborg-forskerne har som de første i verden også målt koncentrationen af mikroplast på landbrugsjord. De viser lavere koncentrationer på jord, der har fået spildevandsslam, end på jord, som ikke har. Ifølge Jes Vollersen er forskellen dog inden for måleusikkerheden, men markerne bliver altså ikke plastforurenet af slammet.

Slammet indeholder i øvrigt mikroplastrester fra kosmetik, hvor plasten også har været til debat. Plastmængderne i kosmetik er dog ifølge både Cowi-rapporten og Jes Vollersen så små, at de næppe betyder noget.

Er der grund til bekymring?

Spørgsmålet er derfor, om der overhovedet er nogen grund til at bekymre sig om mikroplast i miljøet?

»Det er et godt spørgsmål,« siger Jes Vollersen og tygger lidt på svaret.

Han påpeger, at det også kniber med forskning i miljøeffekterne af mikroplast, inden han leverer sit bedste bud:

»Hvis vi fordeler mikroplast ligeligt ud over hele kloden, så bliver det ikke til så meget. Men derfor kan man nok godt finde nogle hotspots, hvor det giver problemer.«

Et af dem kunne være, hvor regnvand bliver udledt. Regnvandet opsamler nemlig de mange partikler fra blandt andet bildæk.

Måske indsats mod regnvand

Netop regnvand er der, hvor det ifølge Jes Vollersen er mest oplagt at sætte ind mod forurening med mikroplast. Han forestiller sig dog ikke, at det skal ind på renseanlæggene, hvor det vil fordyre rensningen og gøre den mindre effektiv.

»Hvis du spørger mig, hvor giftigt mikroplast er, så må jeg sige: Fisk. Der er lavet labotorieforsøg, som viser, at det kan være giftigt i høje koncentrationer, men ikke i lave. Nogle plastpartikler er relativt svært nedbrydelige, mens andre nedbrydes let,« konstaterer han.

Tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen (V) satte sidste år gang i forsøg med at fjerne mikroplast på renseanlæg. Da Ingeniøren spørger Jes Vollersen, om det ikke er overflødigt, når renseanlæggene nu er så effektive i forvejen, svarer han:

»Jeg kan godt se pointen. Man kan diskutere, om det er nødvendigt.«

Selv mener professoren, at noget tyder på, at en del af mikroplasten bliver nedbrudt på renseanlæggene, men han understreger mange gange, at han ikke har bevist det.

Mikroplast kan stadig være et problem

Jes Vollersen mener dog overordnet, at mikroplast kan være et miljøproblem i samme omfang som andre kendte miljøfremmede stoffer. Det optræder i øvrigt også i nogenlunde de samme koncentrationer som eksempelvis tungmetaller.

Når det gælder luftbårne partikler, måles store partikler typisk i vægt, mens små tælles. Teorien er, at de ultrafine partikler kan være mere skadelige, fordi de trænger dybere ind i vævet. Samme princip gør sig muligvis gældende for mikroplast i vand.

»Store partikler kan give forstoppelse, mens små i princippet kan transporteres gennem tarmvæggen og ind i vævet på de dyr, der optager dem. Derfor er skadevirkningerne potentielt større med de små partikler,« siger Jes Vollersen.

Han understreger i øvrigt, at måling af mikroplast er i sin vorden. Kun få forskningslaboratorier i verden kan udføre målinger som dem, der findes i rapporten til Miljøstyrelsen. De få målinger bidrager ifølge professoren til den generelle usikkerhed om mikroplast.

Hvordan kan man konkludere at microplast ikke forurener når der slipper (I DK) 0,3% ud i naturen? og den med at brede det ud på hele kloden gør det jo ikke til en "ikke forurening".
Hvis vi bruger den logik er der jo ikke meget der forurener, vi skal bare sprede det tyndt nok ud og sige at hvis det er inden for usikkerheden i målingerne så forurener det ikke.
Desuden 0,3% kan være lidt og det kan være meget når vi ikke ved hvor meget 100% er og da danske rensningsanlæg ikke er det man finder over alt i verden så vil jeg nok passe på med at frikende mikroplast fra husholdninger noget andet er så at vi burde se på hvordan vi begrænser udslippet fra dæk og sko ( og hvor meget kommer fra dæk og hvor meget fra sko?)

Med forskerens og journalistens tilgang så er der åbnet op for at bruge og udlede mange spøjse ting bare det gøres lidt ad gangen og over et tilpas stort område. Sikker på at roundup heller ikke forurener hvis man ser på hvor meget der sprøjtes ud fordelt på hele klodens overflade... Men hjælper det når vi nu ved at roundup giver problemer i dag?

Så et forsigtigheds princip tak, stop med at udlede mikroplast uanset hvor meget der ender i naturen for der er andre muligheder i husholdningen og plast høre ikke til i naturen uanset hvor lidt eller meget der er tale om.

  • 14
  • 12

stop med at udlede mikroplast uanset hvor meget der ender i naturen for der er andre muligheder i husholdningen

Det fremgår af artiklen - og er i øvrigt også understøttet af undersøgelser andre steder i verden - at den største udledning af mikroplast sker fra bildæk. I følge grafen her https://de.wikipedia.org/wiki/Mikroplastik kommer 80% af forureningen fra bildæk, skosåler, skibsmaling og vejstriber.
Så en stor indsats fra hjemmene vil have en meget lille effekt.

Når det er sagt går jeg heller ikke ind for vask af engangskarklude - faktisk synes jeg de skulle forbydes.

  • 9
  • 1

Med forskerens og journalistens tilgang så er der åbnet op for at bruge og udlede mange spøjse ting bare det gøres lidt ad gangen og over et tilpas stort område.

Det er dog ikke helt det samme som blot at bygge høje skorstene til kulforbrænding. Tilbageholdelse af 99.3% af de skadelige stoffer er betydeligt bedre end at det hele slippe igennem og burde nok betyde at vi flytter fokus til de mere vigtige kilder til mikroplastforurening dvs bildæk og skosåler.

Problemer at så hvad vi kan gøre. Der er alternativer til plastkarklude og fleecetrøjer men hvad med bildæk og skosåler?

Det er sandelig ikke nemt.

  • 12
  • 0