Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast

Her på rensningsanlægget Lynetten på Amager har forskerne målt mikroplast i det rensede spildevand. Illustration: Biofos

Der er ingen grund til at have dårlig samvittighed over at gå i fleecetøj og benytte karklude af kunststof. En ny undersøgelse, som forskere fra hovedsageligt Aalborg Universitet sammen med vandfirmaet Krüger har udført for Miljøstyrelsen, frikender kunstmaterialerne for at forurene vandmiljøet med bittesmå plastpartikler, kaldet mikroplast.

Ganske vist bliver der frigjort mikroplast, når tøjet kører rundt i vaskemaskinen. De partikler bliver ledt ud i kloakken sammen med spildevandet. Men undersøgelsen konkluderer, at hele 99,7 procent af mikroplasten bliver opfanget af de danske renseanlæg.

De 0,3 procent, som trods alt slipper ud, udgør en forsvindende lille andel af den samlede mængde mikroplast i naturen. Rådgiverfirmaet Cowi konkluderede allerede i 2015, at slid af bildæk er langt den største kilde til mikroplast i miljøet, efterfulgt af skosåler.

»Vores renseanlæg er virkelig effektive over for mikroplast, selv om de aldrig har været konstrueret til at fjerne det,« konkluderer professor Jes Vollersen, Aalborg Universitet, som har gennemført målingerne.

Køber stadig fleecetrøjer

Han er, som han konstaterer, ikke selv holdt op med at købe fleecetrøjer af bekymring for konsekvenserne af partikeludslip fra vaskemaskinen.

»Nogle forestiller sig, at vi svømmer i mikroplast. Det gør vi altså ikke,« siger professoren.

Hans konklusionerne står i direkte modsætning til tre år gamle erfaringer fra hovedstaden.

Læs også: Mikroplast går lige gennem rensningsanlæg

Professoren finder det dog overhovedet ikke overraskende, at plastpartikler binder sig til slammet i rensningsanlæggene. Herfra bliver det kørt med ud på markerne. Faktisk består 0,7 procent af den organiske del af det afvandede slam af plast, viser rapporten.

Så skulle man tro, at de marker, som bliver gødet med spildevandsslam, er meget forurenede med plast, men det er ikke tilfældet.

Aalborg-forskerne har som de første i verden også målt koncentrationen af mikroplast på landbrugsjord. De viser lavere koncentrationer på jord, der har fået spildevandsslam, end på jord, som ikke har. Ifølge Jes Vollersen er forskellen dog inden for måleusikkerheden, men markerne bliver altså ikke plastforurenet af slammet.

Slammet indeholder i øvrigt mikroplastrester fra kosmetik, hvor plasten også har været til debat. Plastmængderne i kosmetik er dog ifølge både Cowi-rapporten og Jes Vollersen så små, at de næppe betyder noget.

Er der grund til bekymring?

Spørgsmålet er derfor, om der overhovedet er nogen grund til at bekymre sig om mikroplast i miljøet?

»Det er et godt spørgsmål,« siger Jes Vollersen og tygger lidt på svaret.

Han påpeger, at det også kniber med forskning i miljøeffekterne af mikroplast, inden han leverer sit bedste bud:

»Hvis vi fordeler mikroplast ligeligt ud over hele kloden, så bliver det ikke til så meget. Men derfor kan man nok godt finde nogle hotspots, hvor det giver problemer.«

Et af dem kunne være, hvor regnvand bliver udledt. Regnvandet opsamler nemlig de mange partikler fra blandt andet bildæk.

Måske indsats mod regnvand

Netop regnvand er der, hvor det ifølge Jes Vollersen er mest oplagt at sætte ind mod forurening med mikroplast. Han forestiller sig dog ikke, at det skal ind på renseanlæggene, hvor det vil fordyre rensningen og gøre den mindre effektiv.

»Hvis du spørger mig, hvor giftigt mikroplast er, så må jeg sige: Fisk. Der er lavet labotorieforsøg, som viser, at det kan være giftigt i høje koncentrationer, men ikke i lave. Nogle plastpartikler er relativt svært nedbrydelige, mens andre nedbrydes let,« konstaterer han.

Tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen (V) satte sidste år gang i forsøg med at fjerne mikroplast på renseanlæg. Da Ingeniøren spørger Jes Vollersen, om det ikke er overflødigt, når renseanlæggene nu er så effektive i forvejen, svarer han:

»Jeg kan godt se pointen. Man kan diskutere, om det er nødvendigt.«

Selv mener professoren, at noget tyder på, at en del af mikroplasten bliver nedbrudt på renseanlæggene, men han understreger mange gange, at han ikke har bevist det.

Mikroplast kan stadig være et problem

Jes Vollersen mener dog overordnet, at mikroplast kan være et miljøproblem i samme omfang som andre kendte miljøfremmede stoffer. Det optræder i øvrigt også i nogenlunde de samme koncentrationer som eksempelvis tungmetaller.

Når det gælder luftbårne partikler, måles store partikler typisk i vægt, mens små tælles. Teorien er, at de ultrafine partikler kan være mere skadelige, fordi de trænger dybere ind i vævet. Samme princip gør sig muligvis gældende for mikroplast i vand.

»Store partikler kan give forstoppelse, mens små i princippet kan transporteres gennem tarmvæggen og ind i vævet på de dyr, der optager dem. Derfor er skadevirkningerne potentielt større med de små partikler,« siger Jes Vollersen.

Han understreger i øvrigt, at måling af mikroplast er i sin vorden. Kun få forskningslaboratorier i verden kan udføre målinger som dem, der findes i rapporten til Miljøstyrelsen. De få målinger bidrager ifølge professoren til den generelle usikkerhed om mikroplast.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan kan man konkludere at microplast ikke forurener når der slipper (I DK) 0,3% ud i naturen? og den med at brede det ud på hele kloden gør det jo ikke til en "ikke forurening".
Hvis vi bruger den logik er der jo ikke meget der forurener, vi skal bare sprede det tyndt nok ud og sige at hvis det er inden for usikkerheden i målingerne så forurener det ikke.
Desuden 0,3% kan være lidt og det kan være meget når vi ikke ved hvor meget 100% er og da danske rensningsanlæg ikke er det man finder over alt i verden så vil jeg nok passe på med at frikende mikroplast fra husholdninger noget andet er så at vi burde se på hvordan vi begrænser udslippet fra dæk og sko ( og hvor meget kommer fra dæk og hvor meget fra sko?)

Med forskerens og journalistens tilgang så er der åbnet op for at bruge og udlede mange spøjse ting bare det gøres lidt ad gangen og over et tilpas stort område. Sikker på at roundup heller ikke forurener hvis man ser på hvor meget der sprøjtes ud fordelt på hele klodens overflade... Men hjælper det når vi nu ved at roundup giver problemer i dag?

Så et forsigtigheds princip tak, stop med at udlede mikroplast uanset hvor meget der ender i naturen for der er andre muligheder i husholdningen og plast høre ikke til i naturen uanset hvor lidt eller meget der er tale om.

  • 14
  • 12

stop med at udlede mikroplast uanset hvor meget der ender i naturen for der er andre muligheder i husholdningen

Det fremgår af artiklen - og er i øvrigt også understøttet af undersøgelser andre steder i verden - at den største udledning af mikroplast sker fra bildæk. I følge grafen her https://de.wikipedia.org/wiki/Mikroplastik kommer 80% af forureningen fra bildæk, skosåler, skibsmaling og vejstriber.
Så en stor indsats fra hjemmene vil have en meget lille effekt.

Når det er sagt går jeg heller ikke ind for vask af engangskarklude - faktisk synes jeg de skulle forbydes.

  • 10
  • 1

Med forskerens og journalistens tilgang så er der åbnet op for at bruge og udlede mange spøjse ting bare det gøres lidt ad gangen og over et tilpas stort område.

Det er dog ikke helt det samme som blot at bygge høje skorstene til kulforbrænding. Tilbageholdelse af 99.3% af de skadelige stoffer er betydeligt bedre end at det hele slippe igennem og burde nok betyde at vi flytter fokus til de mere vigtige kilder til mikroplastforurening dvs bildæk og skosåler.

Problemer at så hvad vi kan gøre. Der er alternativer til plastkarklude og fleecetrøjer men hvad med bildæk og skosåler?

Det er sandelig ikke nemt.

  • 13
  • 0

Ganske enig i et indlæg.

Det er den samlede volumen der ryger videre ud i havet/naturen der er det vigtige tal.

0,02 mikrogram/liter bliver immervæk til en del på årsbasis og så er vores rensningsanlæg endda i den gode ende af skalaen.

Mange steder i verden er vi heldige hvis rensningen forgår med en elefantrist. Nogle steder slet ingenting.

Hvis sådanne forskningsresultater bredes ud til verden, læses overskriften og konklusionen bliver derefter.

Bare for Danmark
Hver dansker brugere over 100L vand om dagen + industriens spildevand.

I følge Danva er totalforbruget på ca 65.000L /årligt. pr dansker. (må så være inkl industriens)

6 milll X 65000L X 0,02 mikrogram.

Herhjemme er plastvaskeklude og kosmetik med plast stoppet.

Fleece og andet "plastik"tøj mangler fokus, det kommer nok at vedblive at mangle fokus. Mere hellig er jeg nu heller ikke.

  • 3
  • 0

Med at strikke karklude af bomuldsgarn, lige som alle de andre frelste...

Men bomuld er heller ikke så rar miljømæssigt- eller farvningen af det!

Så vælg selv: Hænges eller brændes.

Og jeg har i årevis vasket mine "Alt-mulig-klude", også dengang, de hed "Engangsklude".

Mvh
Tine- der så tilgengæld ikke smider møg i naturen.

  • 10
  • 0

Når det er sagt går jeg heller ikke ind for vask af engangskarklude - faktisk synes jeg de skulle forbydes.

Den meget omtale har da gjort, at vores omgangskreds er gået amok i strikkede karklude, og vi har nu stort set skiftet vores brug af engangsklude ud, bortset fra til engangs ting (olie etc som alligevel bare skal brændes af i forbrændingen).

Og den mest positive ting: De strikkede karklude er vildt meget bedre end engangskludene :-)

  • 5
  • 0

Og den slags (pudsning af kobber- og sølvtøj) bruger jeg nu hullede sokker, strømpeskafter- og slidte viskestykker.
Lasede viskestykker er også fine til at pudse vinduer i.

Hvis man maler med linolie, skal man huske, at kludene skal i lufttæt opbevaring. Jeg bruger rengjorte syltetøjsglas. Hvis man kan skaffe en "brandspand" er den også fin.

Mvh
Tine

  • 6
  • 0

Rasmus Kristensen

Du har ret, der kommer hvis tallene er korrekte kun 7,8Kg ud af rensningsanlæggene her til lands.

Da børnene var små fik de hver en affaldspose når vi gik fra Gniben indtil Odden fiskerihavn og en is i belønning for at fylde den med plast.

De plastrester den lille familie kunne slæbe ind var tydeligt slidt og alt det afslidte søber logisk nok stadigt rundt i havet.

Hver eneste istur har formentligt sparet havet for mere plast end rensningsanlæggene slipper videre til havet.

Meget tankevækkende.

  • 13
  • 0

Så lad dog være med at købe sko med plastsåler! Enklere kan det ikke være.

  • ikke vaske engangskarklude, helst bruge bio-nedbrydelige klude
  • ikke købe plastictøj
  • ikke købe plastposer i supermarkedet, men have stofposer med
  • (fortsæt selv)

Hvis man tror, at ens egne, personlige handlinger er så ubetydelige, at de retfærdiggør ikke-handlen, bliver ikke-handlen til en betydende faktor.

Og mange små ikke-handlinger er Verden, som den pt. ser ud.

  • 13
  • 0

Så lad dog være med at købe sko med plastsåler!

Man kan godt kalde gummi for en slags plast. De fleste såler er vist lavet af gummi. Den store synder er dog nok bildæk. Måske er der en løsning:

'A research team led by Hassan S. Bazzi, at the Texas A&M University campus in Qatar (TAMU-Qatar) has come up with a way to make tires with easily biodegradable materials that might solve the myriad of problems that come with old tires.'

https://www.google.dk/amp/www.voanews.com/...

Hvis dæk kan nedbrydes nemt må det samme vel gælde for slid partikler.

  • 4
  • 0

Det er godt at få belyst, hvor den største udledningssynder er at finde, men det ændrer da ikke på, at der er bedre alternativer til meget af det plasticbras, som forbrugerne bliver bildt ind, vil gøre deres hverdag nemmere end alternativerne.

Min mor har altid klippet familliens gamle forvaskede håndklæder op til klude - de suger fantastisk og er vældigt slidstærke.
Det går vel også en del hurtigere at klippe et gammelt håndklæde op i kvadreter og sy dem i kanten, så de ikke trævler, end det gør at sidde og strikke sådanne kvadrater (sikkert af helt nyt garn).
Jeg vil påstå, at gamle kalkvaskede bomuldshåndklæder til enhver tid er et langt bedre alternativ til plastickludene - og det i alle kategorier. Og det tager sgu ikke meget længere tid at sy sådanne klude, end det gør at hente en stak plasticklude ned fra hylden i Brugsen.
Så find en med en symaskine, hvis du ikke har en selv, og så få produceret nogle kvalitets-genbrugsklude næste gang I holder middag sammen.
Der skal en ekstrem grad af ugidelighed og dovenskab til for at påstå, at dette er mere besværligt for forbrugeren.
Tænk bare på den tid forbrugeren sparer på at tømme skraldespanden ved at spare den for et par håndklæder:-o

  • Man skal ikke smide sin genbrugsopfindsomhed væk, bare fordi man har penge nok og fordi plasticbras er billigt!
  • 8
  • 0

Sjovt nok gik jeg igår igang med at samle Makroplast og andet affald fra det offentlige område der støder til vores grund fordi jeg synes at det skæmmer.

Og det er tydeligt at ALT forpakning og alt fyrværkeri burde være biodegradeable. Folk smider ting til højre og til venstre - eller "kommer til at tabe" det. Og i dette tilfælde mener jeg: "forsvinder" eller bliver "usynligt" i løbet af 1 måned i sommer halvåret.

Det giver rigtig god mening at alle grunde i by zonen gælder som lettere forurenet. Vi burde være bedre til at rydde op efter os selv...

  • 7
  • 0

Og alligevel sidder du med stor garanti og "producerer" enorme mængder af microplast, for der er så uendelig mange ting der gør sat både du og jeg efterlader disse store mængder.

Så hvis du virkelig vil noget med det hele, så stop med at bruge alt der hedder plastik, for uanset om det er mikropiske stykker eller større stykker så er du med til at holde niveauet oppe.

Du har med 100% garanti en hel del tøj og andet der indeholder plast materiale, så den helt almindelige småfornærmede danskers "moralske" prædikener kan jeg ikke bruge til noget, for I er kun så frelste så længe det det ikke er direkte ubekvemt.

Og jeg nægter at tro på at du ikke køber tandpasta på tube, bruger sko med kunststof såler, og så meget andet der på den ene eller anden måde er produceret med indhold af plastisk og som helt sikkert i stor stil er med til at forurene med mikroplast.

Jeg er skam heller ikke begejstret for alt dette, jeg sorterer mere end almindeligt grundigt mit affald, jeg undgår plastik i det omfang jeg kan, men ikke om jeg vil stille mig op som moralens vogter over artikler som denne, så hellere over for frelste dobbeltmoralister og andet.

  • 2
  • 2

Endelig et indlæg der forholder sig til realiteterne og med den nødvendige satiriske tilgang til de frelste.

Bare vi hver især gør hvad vi kan i dagligdagen så kan vi ikke gøre meget mere.
MED mindre vi gør som vi gjorde før i tiden, demonstrerer, sæter os selv i skudlinien og viser vi mener det alvorligt, men det gør man ikke i dag man vil hellere fortælle om sin fine moral på Twitter eller Facebook, omend moralen nok er mere flosset i kanten end en engangsklud ;-)

  • 1
  • 1

Og det er sådan jeg har gjort i mange år, altid en plastpose med, for man har altid en et eller andet sted fra, 10 stk. frugt i supermarkedet, en pose kartofler osv.
Men så bruger man den ti at holde på det affald man selv skaber undervejs på en eller anden tur.
Jeg gjorde også det tidligere, at jeg samlede op efter andre hvis jeg lige kom forbi det. men det holdt jeg hurtigt op med, da de sorte plastposer man skulle til at samle op indeholdt alt andet en ispapir osv. typisk hundelorte, så der gik en af mine grænser for miljøarbejdet.

  • 1
  • 1

Ikke helt korrekt, der er sko med rågummisåler det er dem der indeholder mindst plast, men noget er der i dem, selv om det ikke er meget, men de fleste såler indeholder meget plast.

Hvis man fratog verden ALT materiale der indeholdt plast, så ville SAMTLIGE FRELSTE klynke som havde de fanden i hælene.

For det er så uendelig let at spille frelst og samtidig se bort fra alt det andet man har der indeholder plast og de mange andre ting de har som de ikke vil undværer i dagligdagen.

Nej dobbeltmoralen hærger blandt de danske borgerer.

Det er helt fint man gerne vil være mere miljøbevidst, det er jeg selv, men jeg nægter at spille frelst, og vil på ingen måde punke nogen bare fordi de bruger en engangsklud eller en fleece jakke.

Jeg har nu skrevet en del indlæg her til denne artikel, hvor jeg går efter flere indlæg, men de går generelt på indlæggenes dobbeltmoralske, frelste og ofte ikke helt ærlige indhold.

  • 1
  • 2

Imponeret over hvor mange der åbenbart bliver ramt på deres magelighed. Nej vi skal ikke stoppe med at bruge fleecetrøjer eller mange af de andre plast produkter som gør vores dag mulig/lettere men giver det at 99,7% af plasten fanges i rensningsanlægget os fripas til at smide sund fornuft og omtanke ud i kloakken? ikke for mig.

Når vi ved at dæk er hoved leverandøren til microplast hvorfor så ikke forske i at minimere det? nej vi kan ikke fjerne det men måske kan vi skære udslippet ned uden det påvirker vores hverdag.

Der er stor forskel på at forsætte som før og sige at andre rydder op efter en og så gøre det som er praktisk muligt for at svine mindre så de andre har mindre at rydde op.

  • 2
  • 0

Burde mere retvisende have været:

Din karklud og fleece trøje forurener mindre end forventet.

Både den dramatiske "mytedræber" og ordet "frikendt" er jo et par direkte løgne.

  • 2
  • 2

”Der er ingen grund til dårlig samvittighed”, for de danske rensningsanlæg er så effektive, at kun 0,3 procent af mikroplasten går videre til vandmiljøet, lyder budskabet i artiklen.

Det betyder så, at 99,7 procent renses fra og binder sig til de slampartikler, der hovedsageligt bliver spredt på markerne som gødning.

Det er da en underlig – vel nærmest forkvaklet – holdning, som forskere og Ingeniøren afslører med denne artikel. Det samme gælder de debattører, som peger på, at 0,3 pct. slipper ud i naturen. Det er jo ikke kun vandmiljø, der er naturen. Det er markerne også.

Artiklen bør efter min mening give anledning til langt mere forskning i slams påvirkning af markjord – også selv om Aalborg-forskerne – angiveligt som de første i verden - har målt koncentrationer af mikroplast på markerne og bagatelliserer den side af sagen.

Men hvordan påvirker mikroplast de myriader af mikroorganismer, der er i god, sund markjord?

Når mikroplast er skadelig for organismer i vandmiljø, må plasten vel kunne være lige så skadelig for organismer i jorden.

Hvor er der forskningsresultater på det område?

  • 1
  • 0

Mange tak det link, Søren Rosendal Jensen.

Flot, at en dansk forsker nu har sat fokus på mikroplast i slam og jord.

Det er imidlertid ret skræmmende, at forskeren allerede har fundet, at mikroplast kan skade regnorme.

Men, hvad så med alle de andre mikroorganismer i jordbunden, der er vært for en fjerdedel af al biodiversitet på kloden?

Jordbunden myldrer jo af liv. Her er mikroorganismer, regnorme, insekter og små pattedyr, som sammen med svampe omsætter døde planterester og affald – og dermed recirkulerer kulstof, kvælstof og andre næringsstoffer. 

Men hvis organismerne bliver skadet af mikroplast, kan det vel nemt belaste den omsætning, der er livsvigtig for livet på kloden.

I en spiseskefuld sund jord er der flere organismer end antal mennesker på jorden, oplyser FAO, FNs organisation for fødevarer og landbrug.

Se mere herom på en planche med tilhørende artikler, som findes på:
http://www.vestermolle-museum.dk/vor-tid-021/

Se også en flot tegning, der viser lidt om livet i jordbunden. Den findes på:
http://www.vestermolle-museum.dk/vor-tid-022/

  • 0
  • 0

den fik du forkert fat i, der står at ormene opfører sig anderledes,men de synes ikke at tage skade.
tag lige og læs og referer på en fair måde,medmindre fake news og hysteri er noget du tilstræber.
og til bomuld som et godt alternativ til kunststof , værsåartig:en artikel om den forsvundne Aralsø:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/a...
, selv det bedste er skadeligt i for stor stil, iøvrigt er bomuldsdyrkning i høj grad kemisk under meget kritisable forhold.

  • 0
  • 0

”Fake news og hysteri” er ikke mit ærende, således som du antyder Keld Jacobsen.

Men når mikroplast ikke hører hjemme i havene, fordi plasten kan skade de levende organismer der, så kan plasten formentlig også skade organismer, der er i sund jord.

Derfor er det glædeligt, at forskeren ved RUC er gået i gang med at få det undersøgt nærmere.

Kun det videre arbejde med mikroplast i jorden vil vise, om du eller jeg har ret.

Men jeg kalder det skade, når de foreløbige undersøgelser viser, at regnorme bliver påvirket af mikroplast, så de ”opfører sig anderledes” – og det i en grad, så de bliver langsommere og dermed udsættes for øget risiko for udtørring eller at blive ædt af rovdyr.

I artiklen fra RUC hedder det direkte:
”De foreløbige resultater har ikke kunnet påvise, at mikroplast direkte påvirker regnormenes overlevelse eller vækst, men til gengæld er der en tendens, når det kommer til dyrenes adfærd.”
”Vi har en indikation på, at der er en effekt på deres adfærd. Det kan se ud til, at regnormene faktisk opfører sig anderledes, hvis der er plastik til stede. Det kan betyde, at regnormene f.eks. bliver langsommere til at grave sig ned, og så risikerer de at komme til at ligge i jordoverfladen, hvor de er mere udsat for rovdyr og udtørring,” siger Annemette Palmqvist.
Forskeren nævner desuden, ”at det godt kunne se ud som, at en bestemt mængde mikroplast gør ormene mere udsatte for giftige stoffer som eksempelvis kobber”.

  • 0
  • 0