Mystiske tunneler fundet under København

Et underjordisk afkølingssystem til et jernstøberi, en ler-mine, eller et gigantisk fryseboks til opbevaring af is. Teorierne svirrer lige så tæt som støvet omkring byggepladsen ved Codan-huset på Vesterbro i København. Et tunnelsystem i to etager har indtil nu efterladt arkæologer med mange spørgsmål og få svar.

»Det er noget exceptionelt det her. Der har været et kæmpestort anlægsarbejde i gang, men vi ved ikke præcist hvad det er« siger Lene Byrsting, arkæologistuderende.

Hun har været udsendt fra Københavns Bymuseum for at være til stede, når en serie underjordiske gange kommer frem i forbindelse med byggeriet. Nu står hun på bunden af et hul på størrelse med en større idrætshal, og rundt omkring hende graver maskinerne jord og ler væk. Hullet skal rumme fundamentet til en udvidelse af forsikringsfirmaet Codans domicil på Gl. Kongevej i København.

Byggefolkene har gravet sig ned til loftet af tunnelsystemet, der snor sig igennem byggepladsen. Set oven fra ligner tunnelsystemet to store fiskeben af træ med en lang rygsøjle og ribben ud fra siderne. De to centrale tunneller, eller rygsøjler, er cirka 30 til 40 meter lange. Sidetunnellerne er fem til seks meter lange. Tunnelerne er alle 2,20 meter høje og 2,50 meter brede.

Det er anden gang, at »fiskebenene« ser dagens lys. Første gang var omkring 1958, hvor det første lag tunneler blev opdaget under udgravninger på stedet. Nu er der, i forbindelse med Codan byggeriet, dukket et nyt lag tunneller op neden under det første.

Arkæologerne har talt årene på det træ, der har været brugt til bjælkene. Træerne, som bjælkerne stammer fra, kan tidligst have være fældet i1857. Det får arkæologerne til at datere tunnelsystemet til 1860'erne. På det tidspunkt lå maskinfabrikken og jernstøberiet Svanholm på stedet.

»Min egen personlig teori er, at man har brugt dem til at oplagre vandet fra en brønd,« siger Lene Byrsting.

Vandet kan så have været brugt til afkøling af nogle maskiner på jernstøberiet. Et faktum, der kan bekræfte denne teori, er, at Rosenåen, der førte vand til de Københavnske søer, blev dækket til omkring 1860'erne. Vandet blev herefter ført fra åen til søen via underjordiske rør. Det kunne være en grund til at jernstøberiet fik brug for at lagre vand til afkøling af maskiner.

En anden teori er, at tunnelerne i virkeligheden er resterne af en udvinding af ler. I så fald har tunnellerne ikke haft noget direkte med maskinfabrikken og jernstøberiet at gøre. Andre har luftet tanken om, at tunnelerne har fungeret som en kæmpe is-lager i en tid, hvor is ikke bare kunne fabrikeres i frysere.

Teorierne er mange, og arkæologerne tror, at der måske er ingeniører derude, der vil kunne hjælpe til med at finde den rigtige. De vil måske kunne genkende en produktionsproces, og dermed levere et kvalificeret bud på, hvad de underjordiske gange har været brugt til. Forslag kan sendes til sekr@kbhbymuseum.dk.