Mystiske Google-pramme giver spekulationerne frit løb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mystiske Google-pramme giver spekulationerne frit løb

Googles bygning på pram BAL0011 ved kaj i Portland, Maine. Illustration: Taget fra video lavet af Portland Press Herald

To flydende bygninger på 76 meter svejset sammen af skibscontainere er dukket op på både den amerikanske vestkyst og østkyst. Containerne er ejet af Google, der nægter at røbe deres funktion, og tavsheden har allerede sat en lavine af rygter i gang og fået vreden til at blusse op.

Miljøorganisationer er overbeviste om, at bygningerne vil udsende varmt vand og skade havmiljøet, og advokater raser ud i avisen New York Post. Juraprofessor Dorothy Glancy fra Clara University advarer Google om, at borgernes mistænksomhed risikerer at vokse, og formanden for forbrugerorganisationen Consumer Watchdog, advokat Jamie Court, kalder det ironisk, at et firma, der lever af at åbne verdens information til alle, nu 'vogter så nidkært over sit eget firmas hemmelighed.(...) Googles pramme er en perfekt metafor for et firma, der er vant til at bede om tilgivelse for sine synder i stedet for tilladelse,« lyder det.

Se billederne af googles flydende bygninger her

Men sandheden er, at ingen kan dokumentere, hvad Google har gang i. Håndværkerne, der de seneste uger har slæbt teknisk udstyr ind i prammene, ved det, og havnemyndighederne, der har udført inspektioner, ved det. Men deres mund er lukket med syv segl. Borgmesteren i San Francisco, hvor den ene pram ligger, ved det ikke, og politiet meddeler bare, at det ikke er deres bord.

Datacenter eller showroom?

I øjeblikket eksisterer der to bud på, hvad Google har gang i: Enten gør de virkelighed af et gammelt patent på flydende datacentre, der kan bruges i tilfælde af naturkatastrofer, eller også er det showrooms for Google-brillerne, Google Glass.

Flere amerikanske medier meddeler, at der er gjort plads til store rum i bygningen, og vinduer er sparsomme vertikale slidser i siden af bygningen. I den ene side af stue-etagen er en container stillet skråt, så den udgør en slags rampe.

Er BAL en reference til Wall-E?

Den første pram blev opdaget af den amerikanske presse i maj i år under byggeriet i New London Connecticut, men byggeriet havde faktisk været i gang siden 2011. Opmærksomheden omkring Google er steget i disse dage, fordi nyhedstjenesten Cnet opdagede en identisk pram på en tidligere militærbase på Treasure Island i San Francisco.

Prammene, som Googles bygninger står på, bærer navnene BAL0010 og BAL0011. De er ejet firmaet By and Large LLC. Flere debattører på nettet mener, at det er Googles egen humoristiske reference til det fiktive firma Buy N Large, der optrådte i den computeranimerede film 'Wall-E'.

I San Francisco er folk bange for, at Google planlægger at opankre prammen i bugten, et træk, som flere organisationer vil kæmpe mod, da det vil ødelægge det naturskønne område, lyder det.

Myndighederne oplyser til flere medier, at de endnu ikke har modtaget en ansøgning fra Google og derfor ikke kan tage stilling til, om de vil give tilladelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De vil vel flytte deres datacentre ud forbi 12 sømile grænsen, så de ikke er underlagt skjult amerikansk lovgivning om NSA adgang.

Desuden får de fri adgang til kølevand til servere.

  • 10
  • 0

Flytning til int. farvand vil nok ikke have den store betydning, da man stadig kan aflytte data til og fra "båden".
Serverne skal jo også have tilført strøm, fra et eller andet kraftværk, så total uafhængighed opnås ikke. En flydende platform gør regnekraften mobil, men jeg syntes ikke flåden ser særlig sødygtig ud...

  • 3
  • 0

Var der ikke en artikel på ing for nyligt omkring ruslands planer om at lave flydende a-værker? Det kan vel heller ikke være det største problem i verdenen at bruge en reaktor lig dem der bruges på ubåde?

  • 1
  • 1

Var det Apple, ville det ikke hedde 'skepsis' eller 'mistænksomhed' men derimod 'hype'. :-)

Men jeg kan godt lide at miljøorganisationen går amok over noget, de ikke aner hvad er. Det er alligevel et signal om troværdighed.

  • 6
  • 0

Google har adgang til den samlede mængde viden i verden, og kan blokere det mest vigtige så vi andre ikke kan se det.
På den måde har de fjernet opskrifter på både tidsmaskiner, overlys-motorer og DNA-sekvenser som ville give troværdige politikere, og holder det hele for sig selv.
Nu har de så opbygget en flåde som kan kolonisere universet.
Snart vil de mest intelligente og "bevaringsværdige" mennesker på planeten modtage en invitation til at være med til at oprette et nyt samfund på Alfa Centauri.

  • 5
  • 1

DNA-sekvenser som ville give troværdige politikere

Nøj! Dét ville ellers være noget der rykkede voldsomt på vores Verden. ;-)

Alfa Centauri? Det vil de ikke komme til at bryde sig om. Skatterne er langt højere end i Danmark. :-p

  • 1
  • 0

"Men jeg kan godt lide at miljøorganisationen går amok over noget, de ikke aner hvad er. Det er alligevel et signal om troværdighed."

I mine øjne er det lige nøjagtig det modsatte. Det virker som en automat reaktion i forsmåelse over ikke at være sat CC på alt mail fra et privat firma.

-Eivind

  • 0
  • 3

Gratis "byggegrund" og kølevand hvis prammene bliver placeret tæt ved iskanten, desuden kan der stå mange servere i hver side på reoler i en 40-fods.

Kan Danmark ikke sælge 60 tomme IC4 skrog til samme brug ??

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten