Mystisk saltvandshul i Louisiana er begyndt at bøvse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mystisk saltvandshul i Louisiana er begyndt at bøvse

Det syder og bobler i sumpen i den lille amerikanske by Bayou Corne i staten Louisiana.

Årsagen er et 22 hektar stort saltvandshul, som for første gang blev opdaget for knap et år siden i et sumpområde efter en periode med mystiske bobler, der kom op til overfladen i vandløbene.

Efter en serie små jordskælv begyndte myndighederne at se på, hvad der foregik, og i august åbnede jorden sig op, så olie og naturgas brusede op til overfladen, og områdets 350 indbyggere blev evakueret.

Jordfaldshullet viste sig at skyldes, at en underjordisk salthorst var faldet sammen, og geologer er overbeviste om, at sammenstyrtningen skyldes områdets boreaktiviteter foretaget af olieselskabet Texas Brine.

Til at begynde med var hullet blot få hektar stort, men det er altså voksende, og her i juli begyndte det at røre på sig igen.

Som man kan se på videoen nedenfor, opfører saltvandshullet sig, som om der er tidevand i det, og det er ikke ligefrem normen, når det gælder søer eller jordfaldshuller med vand. Tidevandsbølger holder sig for det meste til have og farvande.

Læs også: Jordfaldshuller over hele verden

Ugen før var der desuden igen begyndt at komme boblen og bøvsen, forårsaget af kulbrinte. Disse bøvs er tilbagevendende ca. en gang om måneden, og eksperter anslår, at der er langt over 5 mio. kubikmeter gas under hullet, hvilket vil tage årevis at komme af med.

Foreløbig går tesen på, at hullet må være forbundet med den Mexicanske Golf, eller at der forekommer yderligere jordsammenstyrtninger nede under hullet.

Områdets beredskabschef angiver, at hullet er omkring 150 meter dybt på det dybeste sted, men at det kan skifte, da sedimentet rykker sig.

Se videoen af den skiftende strøm i jordfaldshullet her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nøjagtigt samme fænomen kunne opleves i bugten inde i Knudshoved færgehavn. Vandet bevægede sig parallelt med stranden, i hvert fald i roligt vejr. Om det stadig er tilfældet ved jeg ikke, har ikke været der efter færgedriften stoppede.

  • 0
  • 0

@Maciej Szeliga
Du burde skrive: "... Kan måske skyldes ....".

Ved geysere ses et tilsvarende fænomen, som skyldes dampbobler med forskelligt volumen langt ned (under tryk) og nær overfladen (ekspanderer pga. Mindre tryk).

Her, hvor kulbrinter efter det oplyste, frigives, så kan boblen være lille i 150 m dybden, og ekspandere under opstigningen, hvilket fortrænger vandet. Når boblen frigives falder vandsøjlen tilbage. Minder vel lidt om stødkogning.
Måske.

  • 6
  • 0

Nu kan tidevand(sbølger) kun forekomme 2 gange i døgnet, så det filmen viser med den korte periode må være noget andet. Periodetiden er nærmere som dønninger på havet.

  • 9
  • 0

Mineselskabet mener det er naturens skyld, og beboerne mener det er minedriftens skyld. Her er et par nyhedsindslag fra lokalt TV: http://beforeitsnews.com/opinion/2013/01/n...

Og her er en lidt mere detaljeret beskrivelse af situationen:
http://io9.com/5967858/the-bayou-corne-sin...

Sammenligningen med tidevand virker dog lidt skæv, når man ser hvor hurtigt bevægelsen skifter retning. Situationen er næppe stabil, og det kunne være interessant med en opfølgning om et halvt års tid... hvis der ikke allerede sker noget drastisk inden da.

  • 1
  • 0

Her er en lidt nyere artikel med links til bl.a. offentlige høringer og videoer.
http://thewatchers.adorraeli.com/2013/07/1...

Det er altid lidt spædende, når der sker noget, vi ikke helt forstår. Tilsyneladende ændre hullet hele tiden dybde. En af eksperterne udtalte under den offentlige høring at:

"Nobody’s ever encountered anything like this in the history of mankind. I’m not kidding, what’s going on with that cavern where it’s going up several hundred feet and down several hundred feet, we don’t know if it’s some equipment issues or if there’s something going on in the cavern that we don’t understand. The pressure in the cavern continues to slowly increase. It’s up now to almost 600psi in the wellhead, that’s brine pressure not gas. I don’t even have a good hypothesis to tell you. The world experts have looked at this and we don’t know."

  • 2
  • 0

Jeg tillod mig at formode at når man skriver tidevand så mener man tidevand (altså som i havet). Jeg regnede for så vidt også med at filmen er skruet op i tempo for at vise tidevandet.

Det er fuldkommen rigtigt at der kan være mange andre årsager til strømme og ændringer i vandstanden.

  • 0
  • 2

Jeg regnede for så vidt også med at filmen er skruet op i tempo for at vise tidevandet.

Det kunne det godt være med undtagelse af at solhøjde og retning ikke varierer. Det er en 1:1 optagelse.

Jeg tror nærmere at søen fungerer som det ene vandspejl i en "vandlås" , hvor der er gastryk på det andet vandspejl og en aflastningsåbning.

Så når gastrykket stiger skubber det vandet ovenud i søen, indtil gassen kan undslippe via aflastningsåbningen. Så falder trykket og vandet kan vende tilbage i vandlåsen

  • 4
  • 0

Jeg gad nu heller ikke at sejle mig en tur i fx en kano i det saltvandshul og tror også at jeg vil tage på en længerevarende ferie hvis jeg boede tæt på samt at have mine forsikringspolicer i orden.

Det ville dog være ret spændene hvis der var nogen der sendte en ROV der ned for at se hvad der er der nede og hvor langt den kan komme ned.

  • 1
  • 0

er ikke speedet op da den er håndholdt og naturen lyder normal. Jeg ville dykke ned på bunden og under søge denne for huller med vandgennemstrømning.

  • 0
  • 0

Meeeen det kan da ikke være så svært at finde ud af hvor det vand forsvinder hen når det løber frem og tilbage.
Jeg mener er det mængden af vand der ændre sig eller skvulper det frem og tilbage.
Hvis det er mængden , så find ud af hvor det løber hen når vandstanden er lavest, osv osv.
Skvulper det så må der være en kraft der påvirker det, hvad er det?
Undersøg det istedet for at kalde det mystik og ukendt, men det er jo nok en bedre turistreklame :-(

  • 0
  • 1

Det kan undre, hvorfor denne historie bobler op her i agurkesæsonen 2013. Lidt googling afslører, at dette jordfaldshul (p.t. 6 ha) har været under udvikling siden august 2012, måske længere.

Umiddelbart skal det tages med mere end et gran af salt (!), hvis nogen påstår, at den viste oscillerende overfladestrøm har noget som helst med tidevandsbevægelser at gøre. Hvorfor? Fordi tidevandet skifter 4 gange i døgnet. Der er både et lille og stort højvande og ditto lavvande. At den viste overfladestrøm oscillerer, tror jeg hænger sammen med at boblerne der generer strømmene fortrinsvis stammer fra den højre side af flydespærringen. Spærringen ser faktisk ud til at kunne forhindre at (det meste af) overfladevandet på højre side af spærringen breder sig ud på den anden side af spærringen. Eller er jeg ude, hvor jeg ikke kan bunde?

Men der er selvfølgelig salt med i billedet eftersom der er tale om, at en underjordisk salthorst er styrtet eller skredet sammen, hvorved dette jordfaldshul er dannet. Brine betyder (stærk) saltvandsopløsning. Texas Brine (TB) er ikke et olieselskab, men et firma der tilbyder diverse services til olie- og gasselskaber inkl. boring af huller.

Min googling tyder på, at TB oprindeligt på vegne af et eller flere olieselskaber har drevet et underjordisk gaslager, som har været indrettet i salthorsten, som led i disse selskabers aktiviteter i Louisiana. Jeg vil tro, at olieselskaberne af den ene eller anden årsag har ønsket at opgive gaslageret og så har TB overtaget det 'for en slik', fordi TB stadigvæk troede på, at gaslageret ’var en fin forretning’. At olieselskaberne har trukket sig ud, kan hænge sammen med at man mistede for meget gas pga. udsivning fra en eller flere af de kaverner (kæmpestore hulrum), som i sin tid (for flere år siden) blev skabt dybt nede i salthorsten ved spuling og udskylning af store mængder salt (=brine). Sådanne kaverner har det med at ’skride’ eller folde sig lidt eller meget sammen i løbet af nogle år. Hvorfor? Fordi salthorsten opfører sig som et plastisk (viskøst) materiale, der kan flyde – om med lav hastighed pga. den begrænsede viskositet.

Der er sådan set kun én ting, som undrer mig: Hvor kommer olien fra? Gassen som lagres skal kunne udtages og puttes lige ind i gasnettet, hvorfor der er skrappe specifikationskrav til gassen. Har myndighederne tilladt, at der i den samme salthorst blev indrettet kaverner, hvoraf nogle blev anvendt til lagring af olie og andre til lagring af gas? Hvis det er tilfældet, er der nok et par embedsmænd og et par geologer, som i dag fortryder, at de gik med til det layout.

  • 2
  • 0