Mystisk radiostøj forstyrrer bredbåndet på Bornholm


Tv’et hakker, mailen bliver ikke sendt, og du bliver kastet af nettet. Den seneste måned har mange bornholmske bredbåndskunder måttet væbne sig med tålmodighed. For siden 13. januar har massiv signalstøj på 5 GHz-frekvensbåndet forstyrret det trådløse bredbåndsnetværk, som fiberselskabet BornFiber driver med 60 mobilmaster på Bornholm. Selv indendørs wifi-forbindelser forbundet med fibernet oplever udfald, hvis routeren er forbundet via en kanal på 5 GHz.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Var for en del år siden ude for, at en "syg" GSM-sender opførte sig som en vandkandesender med stor spreder og forstyrrede anden radiokommunikation.
Forsøg med at pejle sig frem til kilden løb ud i sandet, da der ikke kunne findes en entydig pejleretning.
Støjen forsvandt pludseligt efter at senderen efter sigende blev udskiftet.
For en del år siden havde jeg en rådgivningsopgave for en virksomhed der skulle flytte i storrumskontorer med WiFi. Efter design og test - hvor alt virkede efter bogen - blev bygningen sat i drift, og til alles overraskelse virkede WiFi nettet ikke - som i ABSOLUT ikke. Der kom 10-15 kBit/sek igennem maks.
Efter en masse målinger, hvor det ikke lykkedes at pejle støjkilden, måtte der mere systematik til. Vi slukkede for alle mulige potentielle kilder: Loftlyset, div. ladestationer, skærme, storskærme, projektorer, ventilation, varme osv. Intet hjalp.
Til sidst tog vi strømmen til bygningen: Uden resultat. Støjen fortsatte. Efter noget tid gik der en alarm - alarmanlægget var nede på lav batteribackup. Aha. Sluk for alarmanlægget - dvs. af med ledningerne til batteriet - og støjen var væk.
Årsagen var, at man i storrumskontorer har udfordringer med PIR (Passive Infra Read), fordi der i et stort ubemandet og opvarmet rum kan opstå så meget turbulens, at det kan udløse noget der ligner en IR bevægelse. Derfor kombinerer man sådanne steder IR detektoren med en mikrobølge radar, og desværre havde man valgt en forkert model som brugte netop 2,4 GHz til det formål. PIR+Radar detektorerne blev udskiftet med nogle andre på en anden frekvens, og alt kørte som det skulle.
Så det er bestemt ikke altid lige indlysende hvor rediostøjkilder befinder sig.
Der har været en periode med mindre støj, og man troede støjproblemet var løst. Hvis en stak borgere har indkøbt repeatere, så er nok ikke sandsynligt, at de er blevet sat ud af drift samlet. Et godt forslag, men jeg tror det er noget andet.
Ja, det er virkelig vanskeligt at finde denne her form for støjkilder, og den bedste metode er - som Jens D. foreslår - systematisk at udelukke fejlkilder.
Det der triggede mig til at tænke på repeatere var dette citat i artiklen: »Vi har fået bekræftet at det ikke er vores udstyr, der skaber signalstøjen. Vi har i perioder slukket udstyret i de områder, hvor vi har registreret meget støj, men uden effekt. Vi har også forsøgt at pejle os frem til kilden med en spectrum analyzer, men også uden held. Signalstøjen kommer ikke fra ét sted, og mange af de steder, hvor vi konstaterer signalstøj, er der mange andre med radioudstyr. Derfor er det ikke helt ligetil at udpege en årsag,«
- Selv om man slukker eget udstyr er der stadig støj
- Støjen kommer fra steder hvor "der er mange andre med radioudstyr"
- Det er ikke til at pejle sig frem til den eksakte kilde
Specielt punkt 2 kunne godt tyde på en eller anden form for kobling til noget som ikke fungerer som tiltænkt, f.eks. to repeatere som er for tæt på hinanden, eller blot en enkelt repeater som kobler til sig eget output. Og punkt 3: Hvis tilbagekoblingen sker mellem flere repeatere, er det svært at finde ud af præcist hvor det kommer fra. Det hele bliver en "suppe" af direkte og indirekte signaler, reflektioner, og forvrængning, krydret med alle mulige harmoniske.
OG! hvis det er tilbagekobling, så kan det faktisk godt bølge frem og tilbage. Bedste sammenligning er en mikrofon foran en højttaler. Du kan komme ret tæt på højttaleren uden at der sker noget, men kommer der lidt lyd ind i mikrofonen, starter det lavinen og det hele går i tilbagekobling.
Hvis repeaterne ligger lige på kanten af tilbagekobling, kan det faktisk godt ske, at der kan opstå en "stille" periode, der - så snart der kommer blot en lille smule mere signal (f.eks. ved at en enkelt repeater mere bliver tændt) - trigger tilbagekoblingen. Så stille perioder udelukker ikke "repeaterstøj".
Men jeg giver Jens D. ret - det er påfaldende "mærkeligt" som støjbilledet ændrer sig, og der er bestemt ingen sikkerhed for, at det er repeaterstøj. Det kan være alt muligt andet.
@Rune Helt enig. Jeg tror ikke Ubiquity har et problem. De blev bare brugt som eksempel på et udstyr der direkte er henvent til "den almindelige bruger". Det jeg kunne være mere bange for er at noget lignende fra en eller anden "skodfabrikant" er sat op. Ved de frekvenser vi har med at gøre her burde det være muligt at pejle.
Der har været en periode med mindre støj, og man troede støjproblemet var løst. Hvis en stak borgere har indkøbt repeatere, så er nok ikke sandsynligt, at de er blevet sat ud af drift samlet. Et godt forslag, men jeg tror det er noget andet.At det opstår mange steder samtidig kan tale lidt imod min teori. Omvendt kan man jo godt forestille sig, at en håndfuld mennesker er gået sammen om at importerer et eller andet skrammel-udstyr fra østen - udstyr som de så har plantet rundt omkring i deres hjem. Noget af 1 Watt udstyret kan i øvrigt udstyres med en 12 dBm gain antenne, og så begynder rækkevidden at kravle ubehageligt op. Sådan en antenne er selvfølgelig ulovlig, men det er ikke sikkert brugeren ved det.
Effekten som angives er en middeleffekt, og det er ikke energien i selve pulsen. Normalt vil masten sende mange flere data - og derfor større effekt - end kundernes sender. Det er korrekt, at energien i pulsen som sendes, når der sendes data, skal være ligeså høj i kundens udstyr, som i Bornfibers udstyr, men effekten afhænger også af datamængden.Det undrer mig lidt, hvis Bornfibers master sender med 1 watt, hvis ikke deres kunders udstyr, sender med samme effekt.
Ligeledes hvis de benytter samme frekvenser som der benyttes til Wifi.
Støjen kan ikke komme fra et satellit-beam, som er drejet hen over solskinsøen ?
Path loss er alt for stort til at en satellit kan give den form for forstyrrelser. Selv en LEO satellit i en af de helt lave baner (omkring 400 km) skal sende med en enorm effekt for at overdøve signalerne på jorden. Og så vil hver satellit i LEO kredsløb kun være over Bornholm i ganske få minutter ad gangen.
Støjen kan ikke komme fra et satellit-beam, som er drejet hen over solskinsøen ?
De kan også tage fat i elforsyningen og afbryde for al strømmen i en 5-10 minutter mens de måler på om signalet i det pågældende område minimeres :)Løsning: Stem dørklokker omkring masterne, og spørg om man bruger en eller flere 5GHz WiFI repeatere i husstanden.
Hvis de afbryder for en by af gangen må der da kunne ses en effekt? Og sker det om natten er forstyrelserne minimale...
Ubiquity sælger nu et produkt de kalder et "mesh".
I et mesh system har du flere af hinanden uafhængige accesspunkter som er forbundet med hinanden via accesspunkternes egen radio. Der er altså ikke tale om, at eksisterende radiosignaler forstærkes op, men derimod at data modtages på et WiFi net (eller dedikeret net) og sendes ud via et andet accesspunkt (på en anden kanal og/eller frekvens). Derfor vil et mesh'ed netværk ikke kunne give anledning til de forstyrrelser der ses. Derimod tager det selvfølgelig plads op på de forskellige WiFi kanaler som er i brug, med de konsekvenser det har, men det er ikke anderledes end hvad gælder for alle andre WiFi accesspunkter. Så det skaber ikke problemer i relation til den omtalte støj.
Radaren på Bornholm en Marconi S723 sender på 1-2 GHz, mere præcist kan jeg ikke huske det. (Er gammel tekniker på den)
Her lidt mere info
https://www.radartutorial.eu/19.kartei/02.surv/karte008.en.html
Ubiquity sælger nu et produkt de kalder et "mesh". Det består af en hovedenhed og to sattelitter der bare sættes i stikkontakten. Dimser som selv en "husmor" kan sætte op. Det er sådan noget som folk "bare" går ud og køber, evt. på nettet. Signal specificeret til 22dBm. Er det noget der kan skabe problemer?
Så er spørgsmålet vel, hvor meget nyt liv er der pumpet i Flyvevåbenets radaranlæg i Almindingen?
Hvis det er radarhovedet på Bornholm som er kilden, må den være ganske enkel at lokalisere. Den vil kun optræde som en kilde. Og den vil være pulsed.
Hvis der ligger radar i WiFi området (5150-5350 MHz og 5470-5725 MHz) så er det meterologiske systemer. De ligger på 5250-5350 MHz og 5470-5725 MHz samt 5600-5650 MHz. Af samme grund er 5GHz WiFi underlagt Dynamic Frequency Selection (DFS), dvs. er forpligtet til at lytte efter radarsignaler, og dynamisk skifte væk fra frekvenser brugt af eventuelle radaer. DFS kan implementeres som enten CAC (Channel Availability Check) eller ISM (In-Service Monitoring).
Desværre har nogle WiFi systemer en mulighed for at afbryde DFS, selv om brugen er obligatorisk. Der er også set eksempler på, at 5GHz WiFi ikke kan se radarpulser under 1 uS, og dermed ikke opdager anvendelsen.
Jeg tror dog ikke på, at forstyrrelserne kommer fra radar, da det vil være relativt simpelt at måle sig frem til kilden. Eneste undtagelse er de sky-radaer som sidder i fly. De ligger i samme frekvensområde, men vil næppe være stationære nok til at give nogen effekt. Jeg mener i øvrigt også at fly slukker for disse radere når de er på jorden.
Så er spørgsmålet vel, hvor meget nyt liv er der pumpet i Flyvevåbenets radaranlæg i Almindingen?Afstanden mellem rønne og nexø er ca. 28km (med Åkirkeby ca. i midten) og derfor ville det være meget underligt hvis problemet opstod alle 3 steder på samme tid. Altså hvis man antager det skyldes repeatere.
Jeg kender også kun beskrivelsen af problemstillingen fra artiklen her. Du har helt ret i, at selv den mest energiske repeater umuligt kan række 28 km. De kraftigste du kan få sender med 1 Watt og reklamerer med en rækkevidde på 5 km,Afstanden mellem rønne og nexø er ca. 28km (med Åkirkeby ca. i midten) og derfor ville det være meget underligt hvis problemet opstod alle 3 steder på samme tid.
Det der vil være mest forstyrrende vil selvfølgelig være støj omkring masten, da det vil påvirke alle som har forbindelse til masten på både up- og downlaod.
At det opstår mange steder samtidig kan tale lidt imod min teori. Omvendt kan man jo godt forestille sig, at en håndfuld mennesker er gået sammen om at importerer et eller andet skrammel-udstyr fra østen - udstyr som de så har plantet rundt omkring i deres hjem. Noget af 1 Watt udstyret kan i øvrigt udstyres med en 12 dBm gain antenne, og så begynder rækkevidden at kravle ubehageligt op. Sådan en antenne er selvfølgelig ulovlig, men det er ikke sikkert brugeren ved det.
Bliver spændende at se hvad svaret er.
Det er en meget fin teori. Der er dog en ting der undre mig. Afstanden mellem rønne og nexø er ca. 28km (med Åkirkeby ca. i midten) og derfor ville det være meget underligt hvis problemet opstod alle 3 steder på samme tid. Altså hvis man antager det skyldes repeatere.
Jeg er ikke det mindste kendt på fysikken bag signaler, men jeg tvivler på repeatere kan være oversagen når afstanden mellem de påvirkede områder er så stor.
Jeg er dog enig i at der må være tale om flere støjkilder (bare et gæt). Ellers havde man vel kunne finde området støjen kommer fra med en antagelse om støjen udsendes radiært?
Jeg vil lige understrege at jeg ikke har kendskab omkring signaler og hvis nogen ved noget mere, må i meget gerne rette mig.
Du tror vel ikke at Bornfiber har "skidt i egen rede"? "Smart wifi" er nu en del af servicenhttps://www.waoo.dk/produkter/fiberbredbaand-produkter/wifi/
Jeg har set noget tilsvarende visse steder på mobilnettet - det licenserede mobilnet. I bestemte områder opstod der pludselig og helt uforklarligt så meget "trafik", at signal/støjforholdet nærmest gjorde det umuligt for en mobiltelefon at få noget data igennem.
Og lige som det beskrives i artiklen, var der ikke en, men mange kilder til støjen.
Efter en del anstrengelser og søgen lykkedes det at få lokaliseret kilderne: Repeatere. Typisk repeatere på lystbåde og i private hjem. Og typisk flere repeatere som - når de er tæt nok på hinanden - går i tilbagekobling. Den perfekte støjsender.
Hvis brugere af 5GHz udstyr, f.eks. WiFi routere i nærheden af Bornfibers master, har opsat repeatere for at forstærke egne 5GHz signaler i hjemmet, er der en vis risiko for, at repeateren ikke kun betjener hjemmet, men også omgivelserne. Er man rigtig uheldig har naboerne fået samme "gode" idé.
Løsning: Stem dørklokker omkring masterne, og spørg om man bruger en eller flere 5GHz WiFI repeatere i husstanden.
Det undrer mig lidt, hvis Bornfibers master sender med 1 watt, hvis ikke deres kunders udstyr, sender med samme effekt. Ligeledes hvis de benytter samme frekvenser som der benyttes til Wifi.