Mystisk plastic på Mars var fra Curiosity selv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mystisk plastic på Mars var fra Curiosity selv

Søndag den 7. oktober opdagede forskerne et mystisk glinsende objekt på billederne, som Mars-bilen Curiosity havde taget af overfladen.

En detaljeret undersøgelse har imidlertid vist, at det ikke er noget eksotisk, men blot et stykke plastic fra Curiosity eller dens landingsmodul.

Nasa oplyser i en pressemeddelelse, at man endnu ikke ved helt præcist, hvor dette stykke plastic stammer fra, men de første analyser tyder på, at det kan være en slags indpakningsmateriale, måske fra en ledning.

Et stykke plastic blev søndag fundet på Mars-overfladen. Det kan stamme fra Curiositys landingsmodul. (Foto: Nasa/JPL) Illustration: Nasa/JPL

Faktisk kan stykket muligvis stamme fra Mars Science Laboratorys landsætningsmodul og være faldet ned på Curiosity under landingen i august.

Læs også: Curiosity finder spor efter vandløb på Mars

Det vil forskerne undersøge i de kommende dage, og samtidig vil man forsætte med analyserne af de prøver af støv, der tages af skovlen for enden af Curiositys 2,1 meter lange robotarm.

I sidste weekend gravede Curiosity for første gang i Mars-overfladen med sin skovl. Her blev indsamlet en prøve af materialet i overfladen. Samtidig blev der taget billeder af overfladen, hvor prøverne indsamles, og det var på dem, man fandt plasticstykket.

Efter planen skal prøverne efterfølgende hældes ned i en sigte, og senere ned til to instrumenter på Curiosity; Sam (Sample Analysis at Mars) og CheMin (Chemistry and Mineralogy). Disse skal være med til at afgøre, om Mars har haft forhold, som kan have været gunstige for mikrobisk liv.

De første prøver, som skal igennem analyserne, skal rense sampling-systemet og analyserne, således at man er 100 procent sikker på, at fremtidige prøver udelukkende indeholder Mars-materiale.

Læs også: Curiosity dyrker mekanisk navlepilleri på Mars

Den første skovlfuld er i denne uge blevet hældt ned i sigten over instrumenterne og er blevet vibreret for at rense de indre overflader i mekanismen.

De to første prøver vil ikke blive sendt ned i instrumenterne til analyse, men dette vil i stedet ske med de efterfølgende prøver, der tages i området Rocknest, hvor Curiosity nu befinder sig.

Nasa forventer, at Curiosity vil tilbringe endnu en uge ved Rocknest og få analyseret den første prøve af Mars-overfladen i Sam- og CheMin- instrumenterne.

Efterfølgende vil Mars-bilen, der er på størrelse med en Mini Cooper, forsætte sin køretur mod området kaldet Glenelg, hvilket ligger 100 meter øst for Rocknest. Curioisty har tilbagelagt 484 meter siden sin ankomst.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa
Artikel fra space.com

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten