Mystisk notat: Kattegatbro koster 110 milliarder kr.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mystisk notat: Kattegatbro koster 110 milliarder kr.

Et mystisk notat, hvis afsender endnu ikke er fastslået, forudser, at en bro over Kattegat vil koste i omegnen af 110 milliarder kroner.

Notatet er bragt frem i TV2 Østjylland, som mener at vide, at det kommer fra Transportministeriet.

»Vi ved ikke, om notatet kommer fra os,« siger Transportministeriets pressechef, Jesper Damm Olesen, til Ingeniøren.

Han lover dog, at ministeriet hurtigt vil finde ud af, hvilket papir der er tale om.

Notatet konkluderer, at en bro kommer til at koste 110 milliarder kroner, næsten tre gange så meget som Femern-forbindelsen inklusive landanlæg eller 7-8 procent af Danmarks bruttonationalprodukt. Den høje anlægspris medfører, at en enkeltbillet over Kattegatbroen kommer til at koste 1.500 kroner, mens taksten for en lastbil bliver 7.900 kroner.

Ideen om en kattegatbro har især været populær blandt østjyske politikere. Derfor kræver de nu en forklaring på notatet. Socialdemokraten Kirsten Brosbøl har således sat minister Carina Christensen (K) på arbejde.

»Jeg vil høre, om det kommer fra hendes ministerium, og hvem, der har bestilt det. Jeg vil gerne vide, hvem afsenderen er, for det er dybt useriøst. En masse af de præmisser, der lægges til grund for beregningerne, er kritisable, og det kan ikke være rigtigt, at noget venstrehåndsarbejde skal lægges til grund for regeringens beslutning om en undersøgelse af Kattegatbroen,« siger Kirsten Brosbøl til nyhedsbureauet Ritzau.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan ikke lige regne ud hvorfor det notat skal være mystisk??

Storebælt kostede ca 34 milliarder for 17 km..
Kattegatbroen er virkeligheden ca. 21+30 km bro - dvs. ca 3 gange storebælt = 102 mia. kr. i 1998 priser.
Så skal vi lige lave 20km motorvej ud syd for for Århus, 20km motorvej på langs af Samsø og 42km. motorvej fra Kalundborg til Holbæk.
Denne gang skal broen godtnok bygges uden tunnel, men 110mia. kroner må da nærmere siges at være billigt og ikke mystisk.

/J

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke lige regne ud hvorfor det notat skal være mystisk??

Dem som synes det er mystisk mener nok at det er mystisk at skatteyderne i hovedstadsregionen ikke bare hoster op som de plejer :-)

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Kattegatbroen er virkeligheden ca. 21+30 km bro/J

Det kan godt gøres kortere. Der er 16,45 km bro fra Sjælland til sydenden af Samsø, og 16,04 fra nord enden af Samsø til Kysingfjord. Eller 10,75 op imod Jyllands næse fra nord spidsen af Samsø. Der er 4 km fra Samsø til den der lille ø som Google earth ikke har noget navn på, og så derfra 8,63 ind til Jylland.

Det kræver så motorvej hen over Samsø + evt. den anden ø. Men hvem ville dog ødelægge samsø med en motorvej? Man kunne muligvis grave motorvejen ned, eller dække den til, så burde samsø ikke blive så generet.

Det er måske meget godt at sammenligne med storebælt, men er der lige så dybt? lige så mange skibe? lige så meget strøm?

JonB

  • 0
  • 0

Fair nok..

Hvis vi regner helt præcist så prøv at kigge på
http://koesters.dk/images/ing.JPG .

Det ene forslag i blåt og grønt og en mere direkte vej i rød/lilla.

Den "lange vej" = 94km motorvej og 33km bro
hhv.
den "korte vej" = 86km motorvej og 34,6km bro.

Hvis vi forudsætter at der ikke skal ændres på eksisterende veje, så regner vi kun på det der skal tilføjes.

94km motorvej á 70mio kr/km = 6,5mia.
33km bro er ca 2*storebælt ~ 72mia i 1998 kroner

alternativt

86km motorvej á 70mio kr/km = 6mia.
35km bro er ca 2*storebælt ~ 72 mia i 1998 kroner.

Dvs. ca 80mia kroner + ca. fremskrivning fra 1998 til nu = ca 50%.
Det giver ca. 120 mia minus én tunnel - så jeg vil fastholde at 100mia er billigt.

(Men stadigvæk en totalt latterlig idé).

/J

  • 0
  • 0

Det er da utroligt at landsbytosserne fra Schiller Instituttet (schillerinstitut.dk, deres guru hedder "Statesman Lyndon LaRouche" !!!) kan få forholdvis ædruelige fagfolk (og borgmestre i Århus) til overhovedet at diskutere denne "totalt latterlige idé". Eller er bare mig der ikke kan se ironien mellem linierne?

  • 0
  • 0

tja tjo, jeg kan nu godt lide ideen, men måske ikke lige til den pris, så er jeg nok mere til en 10 km bro fra nordfyn til Jylland.

  • 0
  • 0

Det er klart at det bliver for dyrt med en motorvejsbro, ikke mindst hvis den skal kunne holde til en is-vinter.

En mere sandsynlig løsning er en jernbane-tunnel med roll-on/roll-off for biler.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Prisen lyder OK og den kan finansieres over en kort årrække via betaling fra bilafgifter etc. Jeg mener at huske at der kommer 45mia ind om året. De bliver så omfordelt til alt muligt andet, men det kan man jo bare lade være med.

Så prisen for at køre over skal bestemmes på samme måde som med Storebælt: politisk. Hermed kan man sætte prisen til 1000 eller 100 - helt som man har lyst til.

Trafikken mellem Sjælland-Jylland er langt højere end med Femern, så det giver helt klart mening at starte med Kattegat. Tyskerne vil jo heller ikke have den bro (de vil knapt nok betale for deres eget landanlæg), så der er ikke rigtig nogen god idé med at starte der. Iøvrigt vil Svneskerne få mest glæde af en Fermern bro, så du kunne jo passende yde et bidrag.

En af de største samfundsmæssige gevindster er dog at vi slipper for strejkende sømænd. Noget mere irreterende findes ikke. Det er godt nok mere end 20 år siden jeg har oplevet det, men så sidder 110mia altså løst når man har prøvet det.

Spøg til side: den bro vil blive brugt, og jeg kan ikke tro andet end at den bliver bygget på et tidspunkt.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke få bygget nogle anstændige veje til Ebeltoft fra E45 og ditto fra Kalundborg til hovedstaden.

Resten af pengene kan man så bruge på færger. Der er nok ikke nok til at man kan lave én lang RORO-rute ved at lade færgene lægge i forlængelse af hinanden (selvom det kunne være festligt), men de kunne nok komme til at sejle tilpas ofte til at der ikke vil være den store besparelse med en bro...

  • 0
  • 0

Det er klart at det bliver for dyrt med en motorvejsbro, ikke mindst hvis den skal kunne holde til en is-vinter.

En mere sandsynlig løsning er en jernbane-tunnel med roll-on/roll-off for biler.

Poul-Henning

Natturligvis skal en forbindelse holde til også is - i vist omfang: en istid og en gletcher vil også lukke sturebæltsforbindelsen.

Som andre skriver: ting koster....og en forbindelse til Midt- /Nordjylland vil måske minske på energi-forbruget? Molslinien siger at man kan spare penge og betale - i runde tal - 500 kr for hver passage - og derudover også CO2.

Derudover spare vi - Danmark - nok i runde tal - udbygning af:
- 30 Km motorvej ved Odense
- 40 Km motor vej ved Kolding, Frederecia og Vejle
- 20 Km motorvej ved Århus
- Udviddelse af Lillebæltsbroen
- Udviddelse af Vejlefjord-broen

Og - langt mere vigtigt: Får et mere robust og distribueret trafiksystem.

  • 0
  • 0

Et andet "problem" med en bro over Kattegat er vel at man så vil komme til at fjerne noget af den trafik over Storebæltsbroen, som er nødvendig for at få tilbagebetalt den.

  • 0
  • 0

Det eneste jeg har foreslået er, at der afsættes 50-100 mill til vurdering af mulige linjeføringer, bundforhold, trafikprognoser, etc. allerede i 2008. Lad os så se, om det er så god en ide, som min intuition og gammelt materiale fra Storebæltsudredningen i 1972 indikerer.

Men en debat i Ingeniøren ville vinde ved at debattørerne satte sig ind i argumenterne for en fast Kattegatforbindelse. Der har dog været bragt artikler i 2007.

F.eks. vil den styrke den kollektive trafik utroligt og være miljørigtig. Det kan man ikke sige om mange infrastrukturprojekter.

F.eks. er det ikke bare en problemafhjælpende investering. Den er vækstfremmende for de erhverv, Danmark skal leve af i fremtiden.

I følge det famøse notat har Storebæltsbroen kostet 33 mia i nutidskroner. Dem ganger "man" med 3, fordi der er 3 gange så langt over Kattegat. MEN - skibstrafikken der er dimensionerende, er præcis den samme som under Østbroen. Mon ikke man med den viden man fik ved dette byggeri kan bygge en dublet?
Der skal være en lille bro vest for Samsø. Resten er lavbro eller dæmning. Der skal ikke bygges tunnel, fordi der ikke skal ultratunge godstog over, som på Storebælt.

Jeg tror herudfra, at et ingeniørkonsortium gerne vil garantere at bygge fra Sjælland til Jylland for 50 mia eller 50 mia billigere end i omtalte notat!

PS Bland ikke Schiller-instituttet ind i dette. Det er fantaster, der ikke hører hjemme i et jordbundet projekt som dette.

  • 0
  • 0

Det er først om 20 år broen evt. bygges.
Se bare på hvad det kostede at bygge over Storebælt og Øresund. Og hvad det anslås at koste med forbindelse over femern Bælt.
110 milliarder kommer nok til at passe.
Det med at det kan gøres for 60 milliarder? Ja hvis den bygegs nu måske.

  • 0
  • 0

En af de største samfundsmæssige gevindster er dog at vi slipper for strejkende sømænd. Noget mere irreterende findes ikke.

JO - strejkende vognmænd der blokker veje og havne :-(

  • 0
  • 0

Bland ikke Schiller-instituttet ind i dette. Det er fantaster, der ikke hører hjemme i et jordbundet projekt som dette.

Det var da dem der sparkede hele diskusionen i gang.

  • 0
  • 0

Tjah, som inkarneret jyde står det Københavnerne frit at give os Jysk hjemmestyre, så vi slipper for det pis der kommer fra Christiansborg. Giv os vores frihed herovre i Jylland, og byg jeres bro til Tyskland. Men vi vil til gengæld ikke betale noget til jer - I øvrigt, så ligger Nordsøen Vest for Jylland, så olien er vores.

  • 0
  • 0

[quote]Bland ikke Schiller-instituttet ind i dette. Det er fantaster, der ikke hører hjemme i et jordbundet projekt som dette.

Det var da dem der sparkede hele diskusionen i gang.[/quote]

Nej det var ikke Schiller der startede den "store" diskusion i landets aviser. Det var JP og Uffe Jacobsen, som hev den gamle idé frem igen.

At Schiller har beskrevet deres magnettog inden da og blandet sig i debatten senere, gør det ikke til at være dem som startede debatten.

  • 0
  • 0