Mystisk halkollaps: Spærene er bare sunket sammen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mystisk halkollaps: Spærene er bare sunket sammen

Kollapset set indefra. Hvorfor spærene pludselig sank sammen er stadig uvist. Rådgivningsfirmaet Alectia skal nu forsøge at finde årsagen. Illustration: Favrskov Kommune

»Spærene ser ud, som om der har været brand – bare uden ild. De er ligesom sunket sammen uden nogen brud. De har bare givet sig.«

Sådan lyder beskrivelsen fra direktør Jørn Aakjær Nielsen fra entreprenørfirmaet DK Totalbyg. Det var hans folk, der i 2011 opførte en multihal ved Rønbækhallen i byen Hinnerup nordvest for Aarhus. Natten til søndag kollapsede to af hallens spær, og mandag formiddag var Jørn Aakjær Nielsen derfor inde at besigtige skaderne.

Læs også: Stålspær kollapset i fem år gammel sportshal

Hallen har et stort set fladt tag med et fald på 1:40. Stålspærene er sammenboltede i kippen og ved spærbenene, men der er ifølge Jørn Aakjær Nielsen ikke tegn på brud nogen steder.

Sådan så hallen ud før kollapset. Multihallen er opført som en tilbygning til en eksisterende hal. Nu er to af spærene kollapset, og to andre er blevet skævvredet. Illustration: DK Totalbyg

Alectia skal finde fejlen

Samme melding kommer fra Helle Jakobsen, der er plan- og byggechef i Favrskov Kommune.

»Der er simpelthen ingen åbenlyse årsager til kollapset lige nu. Derfor har vi sat en uafhængig ingeniør til at undersøge bygningen.«

Kommunen har hyret Alectia til den opgave, mens Cowi/Bascon, der var bygherrerådgiver på det oprindelige byggeri, nu hjælper kommunen med at vurdere, hvordan bygningen kan reddes.

Konstruktion brugt flere steder

Konstruktionstypen er brugt flere andre steder til sportshaller og industrielle halbyggerier. Men foreløbig vil hverken DK Totalbyg eller Favrskov Kommune sætte undersøgelser af andre byggerier i gang.

Læs også: Fire nye nordjyske tagkollaps på landbrugsejendomme

»Der er ikke noget usædvanligt ved bygningen. Det er en ofte brugt konstruktion, og der er intet usædvanligt ved bygningens størrelse. Vi afventer, hvad ingeniørerne kommer frem til i deres analyse og efterfølgende rapportering, før vi beslutter, hvad vi vil gøre,« siger Helle Jakobsen således.

Sådan lød det i et opslag på Facebook i søndags fra de lokale håndboldklubber:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uden at vide en disse om bygningskonstruktioner, så synes jeg de spær ser meget smalle ud. Det nytter jo ikke meget at de er høje (for at kunne bære stor belastning), hvis de er så smalle, at de kan vride sig - ligge sig på siden, og herefter bukke sammen, og hvis taget ikke er fastgjort godt og grundigt til spæret, så kan det vride sig til siderne - bare et gæt ud i det blå :-)

  • 5
  • 0

Netop tage med lav hældning har været til debat på Ing.dk, hvor civilingeniør Jørgen Nielsen fra SBI har anbefalet at stramme reglerne for tage med lav hældning og store spænd.

Han skrev sammen med Erik Steen Pedersen en rapport i 2008, der anbefalede Last- og sikkerhedsudvalget overveje en lastmodel, hvor man ikke kun vurderer lasten per kvadratmeter, men også tager hensyn til, hvor bred bygningen er.

linket læs også "Fire nordjyske .."
Gad vide om der er sket noget med reglerne? Dimensioner, afstivninger lastbarhed mm.

  • 2
  • 1

Der har tidligere været kvalitetsproblemer i slålleverancer fra bl.a. Spanien - måske gør det samme sig gældende her.

  • 1
  • 0

Det er næppe en stavefejl at skrive "ligge", men en jysk dialekt som desværre bruges meget ofte.

Det er en forgæves kamp at rette på sproget. Den enkelte skribent må gøre op med sig selv hvordan lokal dialekt virker på andre.

En anden klassiker er "hans" og "sin" forvirringen, som virkelig kan skabe en uklar fremstilling.

Jeg siger som min svigermor sagde: "Åh lad dem bare, det betyder ikke noget ....".

  • 6
  • 2

Netop tage med lav hældning har været til debat på Ing.dk, hvor civilingeniør Jørgen Nielsen fra SBI har anbefalet at stramme reglerne for tage med lav hældning og store spænd.

Han skrev sammen med Erik Steen Pedersen en rapport i 2008, der anbefalede Last- og sikkerhedsudvalget overveje en lastmodel, hvor man ikke kun vurderer lasten per kvadratmeter, men også tager hensyn til, hvor bred bygningen er.  

linket læs også "Fire nordjyske .."
Gad vide om der er sket noget med reglerne? Dimensioner, afstivninger lastbarhed mm.

Når Jørgen Nielsen har skrevet (jeg har ikke selv læst hele rapporten, men den kom vel efter at han var sagkyndig efter Ballelup Arena-sammenstyrtet?), "brede bygninger", så handler det om at spærene der er særlig udsat for vridninger, som gør at spærens bæreevne forringes fundamentalt. Spærene er uden tvivl gjort godt fast mod det ydre tag, men hvis undersiden af spærene ikke er krydsafstivet, fx. med relativt få wirer (eller et indertag!), skal der ikke særlig store vindpåvirkninger eller andre dynamiske belastninger til, før de lange spær vrider sig.

Problemet er en for afslappet holdning til arkitektur og æstetik; mens vi venter på ordentlig lovmæssig indgriben, så kan vi bare vente på næste halkollaps; der jo mange af dem!

John Larsson

  • 3
  • 0

Jeg synes egentlig ikke der ser ud til at være ret meget "ydre tag" at gøre noget fast til i dette tilfælde, det ligner en tynd sandwich konstruktion uden nogen nævneværdig skive-virkning ?

Det er næsten lige meget hvad det er for et "ydre tag"; der vil altid være en betydende skalvirkning, hvis man fx. bare kan gå på det! Et indertag af fx krydsfiner ville meget effektivt have forhindret Ballerup Arena-ulykken, men nogle ganske få krydsmonterede barduner på spærenes underside ville også have gjort det, men det er i alt væsentlig et arkitekturproblem!

John Larsson

  • 3
  • 0

Hvis det var tilfældet, kan taget være gået i resonansssvingninger, hvorefter særdeles meget kan forekomme - langt ud over, hvad beregninger kan håndtere.
Der skal ikke specielt meget til, før der sker ting og sager. En m³ luft vejer som godt en liter sødmælk (ca. 1,3 kg), så træk og stødkræfterne er rigelige på så stor en tagflade..

  • 0
  • 0

Når jeg ser billederne af taget undrer det mig at det ser ud til at store dele af tagfladen står under vand. Vægten af dette kan være medvirkende til at spærene giver efter. Kigger man nærmere er der ikke overløb fra tagfladen hvilket netop ville forebygge opstuvning f vand ved evt. tilstoppede nedløb.

  • 2
  • 0

Hvis det handler om et simpelt vægt problem, så er det da underligt at den har overlevet flere vintres sne tryk, på det meget flade tag..!?

  • 0
  • 0

Det er noget foruroligende at taget kollapser uden den store last. Tænk hvis der lå en halv meter tøsne ovenpå, det kunne det langt fra holde til. Derfor tror jeg heller ikke hallen/resten af taget kan reddes. De andre spær er ikke stærke nok. Stålkvalitet/styrke varierer enormt. Dårlig stålkvalitet lyder som en sandsynlig årsag.

  • 0
  • 2

Vil æde min hat på der ikke har været udspyr på bygningen og pedellen ikke fornyeligt har været oppe og rengøre tagnedløbene. Det har så resulteret i der nok har stået en halv meter vand oppe på taget.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke i tvivl om at hallen er kollapset pga. manglende kipningsafstivning. Landbruget er storforbrugere af stålspær/-rammer og spærleverandørerne forudsætter som regel, at kipning skal optages af tagkonstruktionen. I landbrugets bygningninger sker dette af tagåsene, der så skal være forstærkede for at optage kipningsmomenterne. Det forudsætter, at åsene er oplagt som gerberåse, og at der på siden af åsene monteres et beslag, der er stor nok (lang nok) til at kunne overføre kræfterne. Mangler dette beslag, vil åsene flække lige over spærriglen i fastgørelsespunktet.
I Hinnerup er der benyttet tagkassetter og det er derfor tvivlsomt at kassetterne kan afstive spærriglen. Rammehjørnet er specielt udsat på stålrammer med lav taghældning.

Jeg kører dagligt rundt i Jylland og ser, at diverse stålhaller opføres uden hensyntagen til kipning. Ofte ligger de medleverede kipningsbeslag stadigvæk på pallen, idet tømrerne ikke ved hvor de skal monteres. Og størrelsen af kipningsmomenterne, der skal bruges til at dimensionere åsene, er godt gemt i de 45 sider statiske beregninger, som hverken tømrer eller byggelederen har indsigt i at læse.

  • 3
  • 0

Noget lignende kan læses i følgende for 5 år siden fra Steen Lundgaard, ingeniør, BYGGERI & TEKNIK I/S, Herning:
"Bygninger med stålrammekonstruktioner skal i dag udføres med forskellige former for vindkryds samt beslag for kipning, hvilket vil sige sikring mod, at stålrammerne krænger og vipper ud til siden.

Bygninger der er opført i 70'erne har ikke haft de normkrav, som kendes i dag, og derfor mangler der ofte både vindkryds og kipningsbeslag.

Endelig er selve stålrammerne underdimensionerede. Det har typisk været de lokale smedeforretninger, der har produceret stålrammerne, og der har ikke været den nødvendige opmærksomhed på de belastninger, der skal optages i stålrammerne.

Det bevirker, at stålrammerne bøjer ud og bukker sammen ved overgangen mellem tag og væg. Skaden sker i princippet over en periode med tung belastning, men selve kollapset sker i løbet af sekunder."
http://www.maskinbladet.dk/artikel/pas-pa-...

Det passer vist til dette halkollaps.

  • 0
  • 0

Det bevirker, at stålrammerne bøjer ud og bukker sammen ved overgangen mellem tag og væg. Skaden sker i princippet over en periode med tung belastning, men selve kollapset sker i løbet af sekunder."

Det er holdbare konstruktioner som interesserer mig; lovgivningen er jo som regel et udtryk for samfundets mindst acceptable sikkerhedskrav, så vidt man nu fra lovgningsmagten forstår opgaven. Hvis det oven skrevne reflekterer lovgivningen på området står det sløjt til, og vi kan bare håbe på at lovgivningen også får et tillæg som beskytter konstruktioner af denne type mod kendte dynamiske påvirkninger. I Hinnerup-ulykken er der intet der tyder på at sne eller andet har udsat spærene for en ekstrem statisk belastning, men tagkonstruktionen har tilsyneladende ikke været dimensioneret for at modstå et løft som disse store tagflader kan blive udsat for ved selv moderat vindpåvirkning. Hvis underkanten af disse spær ikke har været sikret mod vridning, vil spærene øjeblikkeligt få en skade ved et løft, som bevirker at spærene efterfølgende ikke bære den last som de er beregnet for!

John Larsson

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten