Mystisk gassøjle i stjernehob kan nu studeres
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mystisk gassøjle i stjernehob kan nu studeres

Et nyt billede af stjernehoben NGC-6604 viser den i nye detaljer og afslører en søjle af ioniseret gas, der kanaliserer materiale ud af stjernehoben. Man har tidligere fundet tilsvarende søjler af varm gas andre steder i Mælkevejen og i andre spiralgalakser. Men eksemplaret i NGC-6604 er forholdsvis tæt på, så astronomerne kan studere søjlen i detaljer.

Netop denne søjle, eller skorsten, som astronomerne kalder den, er vinkelret på Mælkevejens plan og strækker sig hele 650 lysår i længden. Astronomerne mener, at de varme stjerner i NGC-6604 er ansvarlige for at skabe skorstenen, men mere forskning er nødvendig for fuldt ud at forstå disse usædvanlige strukturer.

Det nye billede viser stjernehoben NGC-6604 og er med Wide Field Imager på ESO's 2,2 meter MPG-teleskop på La Silla-observatoriet i Chile. Denne stjernehob er ofte blevet overset til fordel for sin mere fremtrædende nabo, Ørnetågen (Messier-16), der kun ligger et 'vingeslag' derfra. Men beskæringen af dette billede, der placerer stjernehoben i et landskab af omgivende gas- og støvskyer, viser objektet NGC-6604 for sig selv.

Dette nye billede viser stjernehoben NGC-6604. Det er den klare gruppering op mod det øverste venstre hjørne af billedet. Det er en ung stjernehob, der er den tætteste del af en mere spredt samling af omkring hundrede klare, blåhvide stjerner. (Foto: ESO) Illustration: ESO

NGC-6604 er den klare gruppering op mod det øverste venstre hjørne af billedet. Det er en ung stjernehob, der er den tætteste del af en mere spredt samling af omkring hundrede klare, blåhvide stjerner med navnet Serpens-OB. Billedet viser også hobens tilhørende tåge - en sky af glødende brintgas, der kaldes Sh2-54 - samt nogle støvskyer.

Stjernehoben NGC-6604 ligger omkring 5.500 lysår væk i stjernebilledet Slangen og kan ses på nattehimlen omkring to grader nord for Ørnetågen. De klare stjerner ses let i en lille kikkert og blev første gang katalogiseret af William Herschel i 1784. Men den svage gassky blev ikke set før i 1950'erne, hvor den blev katalogiseret af Stewart Sharpless på fotografier fra National Geographic-Palomar Sky Atlas.

Stjernehobens varme, unge stjerner hjælper med at danne en ny generation af stjerner i NGC-6604 ved at samle stjerne-byggemateriale i et tætpakket område med deres stærke stjernevinde og stråling. Denne nye generation af stjerner vil hurtigt erstatte den ældre generation, da de klareste unge stjerner er tunge og derfor bruger deres brændstof hurtigt og lever et kort liv.

Dokumentation

ESO's pressemeddelelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Astronomerne mener, at de varme stjerner i NGC-6604 er ansvarlige for at skabe skorstenen, men mere forskning er nødvendig for fuldt ud at forstå disse usædvanlige strukturer", citat slut.

Stjerner er varme p.g.a bl.a. elektromagnetiske og nukleare processer. Elektriske udladninger skaber magnetiske polariseringer som afgiver energi til gasserne således at de lyser.

Derfor burde det mere korrekt hedde at "Elektrificerede stjerner i NGC-6604 er ansvarlige for at skabe "skorstenen".

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten