Mysterium: Tusindvis af plasticstykker fra rensningsanlæg flyder på danske strande

Ved Charlottenlund Fort nord for København har biocarriers samlet sig i store plamager sammen med andre plasticstykker som Legofigurer og krus. Illustration: Plastic Change

Strandene langs Øresund og ved Køge Bugt er i øjeblikket fyldt med hvide, runde plasticstykker. Forskere fra Aarhus Universitet og forskellige miljøorganisationer blev opmærksomme på plasticforureningen for nogle uger siden efter henvendelser fra utilfredse borgere.

De seneste uger har de forsøgt at danne sig et overblik, og ved seneste kortlægning ved Charlottenlund Fort blev der fundet hundredvis på under en time.

»De ligger spredt overalt langs kysten og samler sig i store plamager flere steder,« siger miljøbiolog Henrik Pedersen, der står i spidsen for miljøorganisationen Plastic Change, som i samarbejde med Det Økologiske Råd har været ude på strandene.

Fra Danmarks førende forsker i plast i havet, Jakob Strand fra Aarhus Universitet, lyder samme melding.

»Der ligger rigtig mange. Ved Øresund og Køge Bugt finder vi omkring 20 for hver 100 meter,« siger han.

Læs også: Biologer slår alarm: Sild og muslinger er fyldt med plastaffald

Plasticstykkerne er såkaldte biocarriers, der kan bruges i tankene i rensningsanlæg for at give mikroorganismer en større overflade at vokse på. På plasticstykkerne kan mikroorganismerne danne en biofilm, og det øger denitrifikationen i tankene, så mængden af kvælstof bliver nedbragt.

Biocarriers kan altså bruges til at sikre, at et rensningsanlæg overholder de danske miljøkrav om udledning af kvælstof til vandmiljøet og er især oplagte til brug på anlæg med en begrænset kapacitet, fortæller driftsleder Gitte Birch fra Energiforsyningen Køge, der står for områdets rensningsanlæg.

Men det er altså ikke Gitte Birch og hendes kolleger, der har mistet tusindvis af hvide plasticstykker. De har nemlig ingen kapacitetsproblemer, og de bruger en teknik, der ikke tillader biocarriers. Og så har de ikke haft problemer med overløb fra regnskyl. Men ligesom Jakob Strand på Aarhus Universitet er hun ikke i tvivl om, at de er skyllet ud med de heftige regnskyl i oktober.

»I Danmark er biocarriers stadig en ret ukendt teknologi, så det er ikke et problem, vi har set tidligere. Men i USA og Sydeuropa har der været masser af eksempler på plasticforurening ved overløb,« siger Jakob Strand.

Han mener, at plasticstykkerne kan være ført til de sjællandske kyster med strømmen mange steder fra.

»Det kan være større lokale virksomheder eller rensningsanlæg i Sverige,« siger Jakob Strand.

Klare fordele ved biocarriers

På Hofor-Biofos undrer man sig også over de mange hvide plasticstykker, men afviser, at de stammer fra Københavns rensningsanlæg, der blandt andre tæller Lynetten og Avedøre.

Læs også: Kemikalier fra mikroplastic i havet skader økosystemet

Hofor-Biofos benytter en dansk tradition med aktivt slam i bunden af tankene til at opdyrke de bakterier, der sørger for denitrifikationen. Miljøchef Kim Rindell har godt hørt om, at flere danske anlæg er begyndt at tage biocarriers i brug, og det giver god mening.

»Med plasticstykkerne kan du øge mængden af biomasse i dine tanke og dermed få en større proceshastighed. Det er især en fordel, hvis du har begrænset plads eller bygger et anlæg i områder med høje grundpriser,« siger Kim Rindell.

Men brugen af biocarriers behøver ikke være forbundet med en risiko for at tabe dem til havmiljøet. I nogle anlæg har man dem fikseret med en top og bund, så de ikke kan forlade tanken, fortæller Kim Rindell, der ikke tør gætte på, hvor de mange stykker langs kysterne kommer fra.

»I princippet kan de være tabt fra et skib. Vi aner det ikke,« siger han.

Plasticstykkerne bidrager til den enorme forurening med plastic i danske farvande, hvor nye beregninger udført af organisationen Plastic Change tyder på, at op til en halv milliard mikroskopiske plasticpartikler bliver sendt ud i havet fra danske rensningsanlæg hver time. Stykkerne stammer især fra plejeprodukter, højtryksrensning i industrielle processer og vasketøj.

Læs også: Nordkaperen tester nyt trawl, der afslører plasticforurening

»Biocarriers er blot et nyt problem på toppen af alle de andre, og vi er nødt til at stoppe udslippet,« siger Henrik Pedersen, der med Plastic Change arbejder på at gøre opmærksom på forureningsproblemet ved blandt andet at rejse penge til en ekspedition, der skal kortlægge mængderne i verdens have.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis det er et gentagende problem, kunne man så ikke kræve serienumre eller anden identifikation på disse plasticdimser?

(I øvrigt burde der være personhenførbar identifikation på al engangsemballage, f.ex. øl/vand-dåser, McDonalds-emballage etc.)

  • 6
  • 4

(I øvrigt burde der være personhenførbar identifikation på al engangsemballage, f.ex. øl/vand-dåser, McDonalds-emballage etc.)

Super god ide, så er vi fri for at lære om økologi og bæredygtighed, men skal blot, som alt andet i vores samfund, intimideres på plads. Og husk at eliten enten skal have sær regler (ligesom de royale - straf frihed...) eller undtagelse for loven.

Ej sarkasmen off. Jeg mener også at det kunne være rart at kunne rykke miljøsvinet alvorligt i ørene, det rammer bare aldrig de rigtig store skurke.

Og McDonalds emballage kan jo nemt identificeres, det kunne være et spændende samfundsmæssigt eksperiment, pludseligt at give dem det fulde ansvar for deres emballage (glem økonomisk profit propaganda - tænk miljø og fremtid).

Skilt på McDonald: "yo, med emballagen, skal du få det rigtige til at ske, ellers er det slut med burger fra Mc-D..."

Jeg mener folk vil jo gerne have deres produkt, så også de har mulighed for at intimidere deres kunder på plads. Men nej, de får et grønt nøgle mærke, så nu er deres mad sundt...og mere forurening...

  • 5
  • 1

Jeg tror ikke på "at de er skyllet ud med de heftige regnskyl i oktober". Jeg fandt en del K5 carriers allerede 10. august ved Bellevue Strand. De var som nye uden synlig bevoksning, så de kommer snarere fra et tab under transport end et renseanlæg.

  • 8
  • 0

Hvis ikke plaststykkerne kommer fra rensningsanlæggene, kunne det være interessant at se på, hvad der sker til søs. Jeg har en mistanke om, at de store krydstogtskibe kunne være forurenerne. Jeg forstiller mig, at de har affaldskværne, der findeler alt køkkenaffald inklusive indpakningsplast som efterfølgende lukkes ud i havet. Det passer jo fint med, at der er en stigning i antallet af krydstogtskibe, der kommer gennem Øresund.

  • 0
  • 4

Hvis ikke plaststykkerne kommer fra rensningsanlæggene, kunne det være interessant at se på, hvad der sker til søs. Jeg har en mistanke om, at de store krydstogtskibe kunne være forurenerne. Jeg forstiller mig, at de har affaldskværne, der findeler alt køkkenaffald inklusive indpakningsplast som efterfølgende lukkes ud i havet. Det passer jo fint med, at der er en stigning i antallet af krydstogtskibe, der kommer gennem Øresund.

  • 0
  • 4

Der er sommetider store partier af et eller andet, der synes at være gået over bord. Jeg husker engang for meget længe siden, hvor Vestkysten var dækket af skriveringe fra båndstationer. De var i øvrigt ikke ens, så måske har de skullet omsmeltes.

Serienumre på så små, masseproducerede ting er lidt svære at lave og administrere. Og ved større genstande bliver de fjernet. Jeg stødte engang på tre store kopimaskiner i skoven. Serienumrene var lige hugget bort. Det samme er tilfældet med de biler, der står rundt omkring. Folk er jo ikke idioter, de opfører sig bare sådan.

  • 7
  • 0

Serienumre på så små, masseproducerede ting er lidt svære at lave og administrere. Og ved større genstande bliver de fjernet. Jeg stødte engang på tre store kopimaskiner i skoven. Serienumrene var lige hugget bort. Det samme er tilfældet med de biler, der står rundt omkring. Folk er jo ikke idioter, de opfører sig bare sådan.

Overhovedet ikke. http://ing.dk/artikel/indbrud-dna-sporing-... Det er lidt ærgerligt at vi må bruge vores vid i den retning, men sådan er det så. Ved at sammenkøre et sådan register med fx. dankort transaktioner, er det også ret simpelt at gøre fx emballage personhenførbar. Ligesom med det der kommer ud af din printer... Men vi vil nok se det som et middel til at kontrollere folket eller økonomien, så medicin eller andet stjælbart. Ikke til miljø forbedring - bøderne er også for små, til at det kan betale sig...

  • 0
  • 1

Jeg er enig: vi så dem tidligere ved Nivå, måske så tidligt som juni-juli. Derimod tror jeg de kommer fra et aktivt rensningsanlæg: dem jeg så lå sammen med blandt andet vatpinde. :(

  • 2
  • 0

Jeg fandt de samme plasticstykker i pæne mængder på på strande ved Læsø i september og tog nogle med hjem, da jeg undrede mig over hvad det var for en slags dims, og hvor de mon kom fra. Tak for oplysningerne og skam over dem, der har dumpet dem i havet, bevidst eller ubevidst.

  • 1
  • 0

... men de tidligere observationer af disse biocarriers fra august-september kan måske tyde på at kan været sluppet ud i forbindelse med større regnskyl tidligere på året, fx i august ? Der var kraftig regn med enkelte skybrud og tordenvejr 3 - 4. august 2014. I perioden 8 - 11. august fik Danmark generelt meget regn. 8. august blev specielt Københavnsområdet ramt med kraftig regn og skybrud. 12. august faldt der meget regn i Sønderjylland mellem Tønder og Ribe. 31. august var der kraftig regn og skybrud specielt i København, men også enkelte steder på Sjælland og i Odense. I København faldt der nogle steder mere end 100 millimeter http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaeso...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten