Mysterium opklaret: Gådefulde signaler stammede fra mikroovn
Parkes-teleskopet i New South Wales, Australien, har gennem årtier hjulpet rummissioner med modtagelse af radiosignaler langvejs fra. Men af og til er der dukket overraskelser op, som stadig undrer astronomerne.
I sidste uge skrev Ingeniøren om opdagelsen af en række Fast Radio Bursts (FRB), som er energirige udbrud af radiobølger med en varighed på få sekunder. Flere medier spekulerede på, om signalerne kom fra væsener i det ydre rum, hvilket forskerne afviste. Stadig ved de dog ikke, hvor signalerne kommer fra.
I familie med FRB finder vi perytonerne, som ligeledes er kortvarige udbrud af radiobølger. Typisk varer de 250 ms, og de er blevet observeret i frekvensområdet omkring 1,4 GHz.
Det kan være svært at skelne perytonerne fra FRB, men forskerne har noteret sig nogle forskelle. Blandt andet ser perytoner ud til udelukkende at vise sig i dagtimerne, og fortrinsvis inden for kontortid, hvilket øger sandsynligheden for, at der er tale om signaler, der stammer fra elektriske apparater på Jorden. FRB’erne opstår mere tilfældigt, og forskerne regner stadigvæk med, at de stammer fra kilder længere væk.
Alligevel har perytonerne været et mysterium, siden de første blev observeret i 1998. Samlet set er 46 perytoner blevet observeret via Parkes-teleskopet, alene tre i januar 2015, så endnu en gang satte forskerne sig for at undersøge, hvad der mon foregik.
Læs også: Radioastronomer opdager ny form for signaler af ukendt oprindelse
At signalerne var sædvanlig radiostøj, blev udelukket. Grunden er blandt andet, at perytonernes frekvens er faldende i løbet af ’burstet’ og ikke konstant, hvilket får dem til at minde om FRB’er.
Forskerne konstaterede desuden, at de fundne signaler havde identiske Dispersion Measures (DM), det vil sige samme forskel i ankomsttid mellem radiobølger med den højeste og den laveste frekvens, hvilket øgede formodningen om, at kilden befandt sig på et permanent sted i nærheden.
Måleudstyret har tidligere kun kunnet optage signaler over en båndvidde på 400 MHz, centreret omkring 1382 MHz, mens en ny modtager fra december 2014 har lyttet efter støj i området 402 MHz til 3 GHz.
Den nye monitor registrerede emissioner i frekvensområdet 2,3-2,5 GHz i samme tidsrum, som 1,4 GHz-perytonet blev opdaget. Derfor kunne forskerne forbinde de to hændelser.
Læs også: Astronomer klar til at sende beskeder til rumvæsner
Denne opdagelse blev dobbelttjekket på ATCA-observatoriet 400 km nord for Parkes, som har samme monitor. Og de kunne bekræfte modtagelsen i forbindelse med første registrerede peryton, men ikke de to efterfølgende. Derfor blev første sammenfald set som et tilfælde.
Derefter var det egentlig blot at undersøge, hvilke radiobølger der bliver sendt ud i frekvensområdet 2,3-2,5 GHz, og her befinder sig hovedsageligt broadcast-udstyr og medicinsk udstyr, men altså også mikrobølgeovne. Derfor gik forskerne ud fra, at der måtte være tale om noget elektrisk udstyr i nærheden, som måske havde en defekt strømforsyning, så det udsendte disse små opstød i området 1,4 GHz.
Efter at have gransket data fandt de masser af støj i området 2,3-2,4 GHz, fortrinsvis i dagtimerne mellem 9 og 17, og efter at have kigget nærmere på mikrobølgeovnen i frokoststuen kunne de konstatere, at tid og frekvens matchede.
Derpå gik kampen ind for at prøve at genskabe scenariet i områdets 27 år gamle mikrobølgeovne. Forskerne fandt efter at have opvarmet adskillige krus vand ud af, at når teleskopet pegede direkte mod ovnene, og disse blev åbnet, før de selv slog fra på timeren, så sprang der rent faktisk perytoner ud med de tidligere observerede egenskaber.
Derfor regner forskerne nu med, at det er ovnenes magnetroner, den er skyld i hændelserne – også dem, der blev observeret for 17 år siden. Og eftersom det er sket over flere år, regner de ikke med, at der er tale om defekte ovne, men om, at det er en ’medfødt’ egenskab, når magnetronerne slår fra, i hvert fald på netop de mikrobølgeovne fra Matsushita, som de har testet.
Læs også: Mystiske svingninger i magnetfelt: Komet synger for Rosetta
Dog er der stadig et par ting, der undrer forskerne. For perytonerne, om end de er ganske kortvarige, er stadig noget længere end den tid, der burde gå, før ovnen slår fra. Derfor regner de med, at ovnene simpelthen må være slidte, og at slitage i magnetronernes hulrum, gør, at der dannes lysbuer, som producerer disse små opstød.
Forskerne er dog ret sikre på, at mikroovnene ikke forårsager de mystiske FRB’er, så de leder stadigvæk videre.
Resultaterne er blevet offentliggjort på arXiv, og kan læses her.
