Mysterium: Blåmuslinger forsvinder i Nordeuropa
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mysterium: Blåmuslinger forsvinder i Nordeuropa

Blåmuslingen (Mytilus edulis) kan blive op til 10 cm lang. Den lever både i saltvand og brakvand (en blanding af saltvand og ferskvand). Illustration: Darkone og Wikipedia Commons CC BY-SA 2.0

Bestanden af blåmuslinger i Norge, Skotland og Holland er på stærk tilbagegang, og forskerne kender ikke forklaringen.

»Vi sidder faktisk og ser på et fænomen, som vi ikke helt kan forklare. Det er et mysterium. Der rapporteres fra mange steder om, at blåmuslingerne forsvinder, og at de ændrer adfærd, uden at vi finder en fælles forklarende faktor,« siger seniorforsker på Norges Havforskningsinstituttet Stein Mortensen til det norske nyhedsbureau, NTB.

Han husker, at to på hinanden følgende meget kolde vintre i Norge tog livet af mange blåmuslinger i årene 2009-11, men mod sædvanen kom blåmuslingerne ikke igen. Og forskerne har hørt om lignende tilfælde, hvor blåmuslingerne pludselig forsvinder.

I Danmark er blåmuslinger også på tilbagegang, men det er ikke en ny og pludselig udvikling, for det har været i gang i flere årtier, fortæller professor og leder af Dansk Skaldyrcenter ved DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen til Ingeniøren:

»I nogle områder, hvor vi laver konsekvensvurderinger, er antallet gået tilbage, og i enkelte områder er det gået frem. Der er på nationalt plan nok en trend, at bestandene af blåmuslinger falder lidt. Og set over en periode fra 1990’erne er bestandene gået meget tilbage.«

Alger, iltsvind og søstjerner

Man har ingen endegyldig forklaring i Danmark, og der er nok også tale om en kombination af flere ting og forskelle fra fjord til fjord og fra år til år.

Læs også: Silo-udslip kan have gjort muslinger i Lillebælt giftige

Muslinger lever af plankton og alger i vandet, og gennem mange år har der været rigeligt med alger, fremprovokeret af kvælstofudslippet fra landbruget – eutrofiering.

»Så en tilbagegang i Danmark bliver i nogle sammenhænge udlagt som, at eutrofiering reduceres; altså at belastningen med næringssalte falder som en effekt af at vandmiljøplanerne begynder at virke. Og det er også meget sandsynligt,« siger Jens Kjerulf Petersen.

»Desuden spiller de hyppige iltsvind f.eks. i Limfjorden ind, og vi har stadigvæk ubalance i økosystemerne med mange søstjerner, der spiser muslingerne. Så det der taler til muslingernes fordel er på vej ned, og det der taler til muslingernes ulempe er på vej op,« siger han.

Iltsvind får muslinger til at stressgyde

Forskerne ved, at der er år med dårlig ’rekruttering’, hvilket vil sige, at larverne bliver til færre yngel end tidligere, der udvikler sig til voksne muslinger, og det betyder, at bestanden mellem de årlige iltsvindsfænomener ikke er i stand til at regenerere hurtigt nok.

Læs også: Verdens første søstjernefabrik opføres i Skive

»Nogle år med iltsvind i juli og august når muslingerne at stressgyde, så der kommer mange muslinger året efter. Mens hvis iltsvindet kommer i september, som man så i fjor, kan de ikke stressgyde, fordi vandet er blevet for koldt. Og det er måske også forklaringen på, at bestanden svinger fra år til år,« siger Jens Kjerulf Petersen og tilføjer, at sultne krabber kan være forklaringen i andre fjorde.

Tidligere har rapporter blandt andet fra DTU Aqua også nævnt, at muslingelarverne har behov for at kunne sætte sig på hårdt substrat på havbunden. Når man så løbende fjerner hårdt substrat som sten og skaller i fjordene, ødelægger man blåmuslingernes habitater. Men den forklaring holder ikke længere, selv om det står i alle lærebøger. Forskerne kan nemlig konstatere, at muslingelarver sætter sig fint på blød bund.

Forstår norsk bekymring – men ingen dansk alarm

I Norge er man alarmeret over den pludselige tilbagegang, og det forstår man udmærket på Dansk Skaldyrcenter.

Læs også: Forskere vil rense danske fjorde med muslinger

»Hvis jeg var i Norge eller i højskotske fjorde, som ikke i stort omfang har eutrofierede farvande, og hvor de ikke har problemer med at opfylde vandrammedirektivets mål, fordi de ikke har så meget landbrug, hvorfra der vaskes næringssalte ud i fjordene, så ville jeg måske begynde at blive lidt urolig, når muslingerne pludselig forsvinder uden at være syge,« siger Jens Kjerulf Petersen.

»Men i Danmark, hvor vi har haft vandplaner, som måske ikke har nået målet endnu - men som dog har reduceret næringsstofstilførelsen af specielt kvælstof til fjordene – så har vi i hvert fald ikke syntes, at det var noget, som vi nu skulle være alarmeret over her og nu. Men det kan godt være, at vi om et år eller to måske siger, at vi skal til at kigge på det,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det undersøgt, i hvor stor udstrækning krabber fra Stillehavet (den slags, der landes i Seattle) påvirker miljøet?

  • 0
  • 0

Jeg må sige, jeg forstår ikke, at man ikke begynder at undersøge hvorfor de forsvinder.

Hvis der er noget nyt i vandet (udslip/andet), som afliver blåmuslinger, så er det da nu, at man skal begynde at måle på det, og ikke når de er forsvundet.

Med tanke på de ekstra kolde vintre i Norge, kunne jeg forestille mig, at der har været mere nedbør end andre år, og større udvaskning fra bjerge til fjorde i forår og sommer.

Nedbøren i 2017 må jo i hvert fald her til lands have medført en betydelig udvaskning fra marker til søer og hav.

  • 0
  • 4

Ud for stranden på mine brødres sommerhuse på Nakkehage Strandvej nr. 21 - 23 er der et stort rev som for ca. 20 år siden var fyldt med blåmuslinger og dertil hørende krabber, nu er der næsten ingen af dem tilbage. Er vandet blevet så rent så det nu er dødt?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten