Igennem årtier har videnskabsfolk undret sig over, at de seismiske bølger fra jordskælv passerer gennem Jorden hurtige ved Nord- og Sydpolen end omkring Ækvator. Et nyt forskningsprojekt, publiceret i Nature Geoscience, kommer nu med en mulig forklaring; Jordens indre kerne vokser simpelthen skævt.
Det skriver mediet Space.
Jordens indre kerne vokser konstant - omkring en millimeter om året. Det sker fordi der dannes jern-krystaller af den flydende ydre kerne der omkranser den hårde indre kerne
»Hvert lag inden i Jorden bliver påvirket af lagene over det og påvirker lagene under. Den indre kerne fryser langsomt ud af den flydende ydre kerne omkring den. Det minder om en rullende snebold, der hele tiden får nye lag,« fortæller Daniel Frost, som er seismolog ved Berkeley Universitet, og hovedforfatter til studiet.
Ud fra de tilgængelige data har forskerne lavet en computersimulation af, hvordan Jordens kerne er vokset gennem de sidste milliarder af år. Modellen viser, at jernkrystallerne i højere grad bliver dannet i den østlige del af kernen end i den vestlige.
For at skabe balance skubber tyngdekraften de nye krystaller fra den østlige side mod den vestlige. Krystallerne ender med at klumpe sig sammen på den sydlige-nordlige akse i en gitterformet struktur.
Ifølge forskerne er det denne struktur, der er med til at lede de seismiske bølger hurtigere mellem Nord- og Sydpolen.
Ny viden giver ny undren
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad der er årsagen til den skæve vækst. Ifølge forskerne er man nødt til at se på de andre lag under Jordens overflade for at finde svaret på det spørgsmål
»Den flydende ydre kerne bliver nedkølet af den kappe der er omkring den. Så for at forstå, hvorfor den indre kerne vokser hurtigere i den ene side, bliver vi nødt til at forstå hvorfor kappen omkring den flydende kerne er køligere i den ene side end i den anden,« siger Daniel Frost.
Forskeren peger selv på, at nedkølingen kan skyldes de tektoniske plader. Når én af de køligere tektonisk plader dykker under en anden plade, synker den nemlig ned og køler kappen omkring den ydre kerne.
Daniel Frost peger dog på, at de stadig debatteres om denne nedkøling kan nå helt ind til den indre kerne, eller om der er andre årsager til den skæve vækst.
Nye undersøgelser på vej
Forskernes fund giver også anledning til et andet mysterium. Jordens magnetfelt får nemlig sin kraft når det flydende jern i den ydre kerne bevæger sig. Bevægelserne i det flydende jern kommer fra nedkølingen i den faste indre kerne. Men hvis den indre kerne køler hurtigere i den østlige side, så vil den østlige del af den ydre kerne også bevæge sig mindre.
»Spørgsmålet er, om denne forandring ændrer på styrken i det magnetiske felt«, siger Daniel Frost.
Meget er altså endnu uklart, men forskeren fortæller, at han allerede er gået i gang med endnu et studie, der skal undersøge, om Jordens magnetfelt bliver påvirket, når kernen vokser skævt.
