Mysteriet om Jordens indre: Planetens kerne vokser skævt

Illustration: Bigstock/MrVettore

Igennem årtier har videnskabsfolk undret sig over, at de seismiske bølger fra jordskælv passerer gennem Jorden hurtige ved Nord- og Sydpolen end omkring Ækvator. Et nyt forskningsprojekt, publiceret i Nature Geoscience, kommer nu med en mulig forklaring; Jordens indre kerne vokser simpelthen skævt.

Det skriver mediet Space.

Jordens indre kerne vokser konstant - omkring en millimeter om året. Det sker fordi der dannes jern-krystaller af den flydende ydre kerne der omkranser den hårde indre kerne

»Hvert lag inden i Jorden bliver påvirket af lagene over det og påvirker lagene under. Den indre kerne fryser langsomt ud af den flydende ydre kerne omkring den. Det minder om en rullende snebold, der hele tiden får nye lag,« fortæller Daniel Frost, som er seismolog ved Berkeley Universitet, og hovedforfatter til studiet.

Ud fra de tilgængelige data har forskerne lavet en computersimulation af, hvordan Jordens kerne er vokset gennem de sidste milliarder af år. Modellen viser, at jernkrystallerne i højere grad bliver dannet i den østlige del af kernen end i den vestlige.

For at skabe balance skubber tyngdekraften de nye krystaller fra den østlige side mod den vestlige. Krystallerne ender med at klumpe sig sammen på den sydlige-nordlige akse i en gitterformet struktur.

Ifølge forskerne er det denne struktur, der er med til at lede de seismiske bølger hurtigere mellem Nord- og Sydpolen.

Ny viden giver ny undren

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad der er årsagen til den skæve vækst. Ifølge forskerne er man nødt til at se på de andre lag under Jordens overflade for at finde svaret på det spørgsmål

»Den flydende ydre kerne bliver nedkølet af den kappe der er omkring den. Så for at forstå, hvorfor den indre kerne vokser hurtigere i den ene side, bliver vi nødt til at forstå hvorfor kappen omkring den flydende kerne er køligere i den ene side end i den anden,« siger Daniel Frost.

Forskeren peger selv på, at nedkølingen kan skyldes de tektoniske plader. Når én af de køligere tektonisk plader dykker under en anden plade, synker den nemlig ned og køler kappen omkring den ydre kerne.

Daniel Frost peger dog på, at de stadig debatteres om denne nedkøling kan nå helt ind til den indre kerne, eller om der er andre årsager til den skæve vækst.

Nye undersøgelser på vej

Forskernes fund giver også anledning til et andet mysterium. Jordens magnetfelt får nemlig sin kraft når det flydende jern i den ydre kerne bevæger sig. Bevægelserne i det flydende jern kommer fra nedkølingen i den faste indre kerne. Men hvis den indre kerne køler hurtigere i den østlige side, så vil den østlige del af den ydre kerne også bevæge sig mindre.

»Spørgsmålet er, om denne forandring ændrer på styrken i det magnetiske felt«, siger Daniel Frost.

Meget er altså endnu uklart, men forskeren fortæller, at han allerede er gået i gang med endnu et studie, der skal undersøge, om Jordens magnetfelt bliver påvirket, når kernen vokser skævt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På den tid pplanetsystemet var under dannelse, Jorden medregnet, omfattede en del af processen nok at mindre protoplaneter koliderede. Kunne der være spor af disse protoplaneter og kollisioner, i form af anomalier?

  • 3
  • 1
  • eller måske skyldes det bare, at Jorden modtager mindre solvarme på Nordpolen og Sydpolen end omkring ækvator ? Det forekommer vel meget logisk, at den udfrosne kerne i midten vokser mest på de punkter hvor Kloden varmes mindst op udefra verdensrummet.
  • men alt kan jo problematiseres.
  • 1
  • 12

Jeg ville have gættet på, at Jordens rotation var den mest oplagte forklaring på, at kernen er mest tilbøjelig til at vokse langs rotationsaksen. Ikke at jeg kan redegøre for årsagen. Måske kan tidevandskræfter også have noget at sige.

  • 0
  • 1

Spørgsmålet kunne være, om dette vokseværk er af nyere dato, eller omn det altid har forekommet. For tiden rejser den magnetiske nordpol for fuld kraft fra Canada til Sibirien. og det vil måske vise sig, at det har noget med skævvridningen ag vokseværket at gøre. Desuden ændre jorden vinkelplan i forhold til solen med 23 grader over små 27.000 år, og lur mig, hvis ikke det har indflydelse sammen med mange andre forhold, som tidevand, temperaturændringer, skydannelser, solindstråling o.m.m.

  • 0
  • 0

Månen Ganymedes er så tæt på Jupiter, at den udsættes for meget store tidevandskræfter, så store, at undergrunden bevæger sig ligesom vand, og skaber enorm varme.

Derfor forsvinder den pind...

  • 0
  • 0

Vi har månen, der er stærk nok til at vi har tidevand og påvirker jorden. Månen er påvirket så meget at vi kun ser den ene side af månen. Så måske er det ikke som mellem Jupiter og Ganymedes men effekten er der, omend lille. Der er givet mange effekter der påvirker jordkernen.

  • 0
  • 0

Der siger du selv de forløsende ord, og derfor har Ganymedes ingen "pind at stikke med".

Jupiters indflydelse og tiltrækningskraft på Ganymedes er væsentlig større end den kraft der er mellem Jorden og Månen. Denne kraft vrider og drejer Ganymedes i alle mulige retninger, hvilket opvarmer dens indre, og som har lignende påvirkning af de andre måner omkring Jupiter.

Blot ved at sammenligne Jordens størrelse med Jupiters, burde det være indlysende for enhver, at jupiters måner generelt er udsat for meget store påvirkninger, der er uden sammenligning med de påvirkninger, der kan opstå mellem Jorden og Månen.

  • 1
  • 0

Det gør den måske fordi månen trækker i den. Men det kunne vel måles ved at se i hvilken retning kærneskævheden hælder til.

Uden at vide det, kan det vel tænkes, at da månen fjerner sig fra jorden, bliver månen måske lidt tungere hver år, og det gør jorden jo også, men det er måske lidt i månens favør...?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten