Mysteriet om godstogene på Billundbanen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mysteriet om godstogene på Billundbanen

Illustration: Ingeniøren

Det var en prekær sag, der så dagens lys ved et styregruppemøde mellem en håndfuld embedsmænd i april. Her præsenterede Banedanmark anlægsoverslaget for den planlagte midtjyske jernbane, der skal fragte passagerer fra Vejle til Legoland og Billund Lufthavn.

Banedanmark forklarede kollegerne i det overordnede transport-, bygnings- og boligministerium, at Billundbanen bliver næsten dobbelt så dyr som bevilget.

Årsagen? Banedanmark har planlagt, at der også skal køre godstog på banen.

Det har bare aldrig været meningen. Banen blev politisk aftalt som en del af Togfonden tilbage i 2014, hvor politikerne afsatte 750 millioner kroner til projektet. Men det er væsentligt dyrere at bygge baner til de tunge godstog end til passagertog. Så Banedanmarks disposition betød, at Billundbanen i stedet fik en forventet pris på mellem 1,1 og 1,3 milliarder kroner.

Læs også: Billundbane uden godstog udløser »betydelig fordyrelse«

Embedsmændene fra ministeriet var derfor noget forundrede over, hvordan godstogene pludselig havde fundet vej ind i projektet.

»Godstog fremgår ikke af kommissoriet og er fordyrende for projektet, hvorfor Departementet stillede sig uforstående overfor den valgte tilgang,« lyder det i et referat fra styregruppemødet mellem Banedanmark og ministeriet, som første gang blev omtalt i Vejle Amts Folkeblad.

Beklagelse, men ingen forklaring

Ingeniøren har sat sig for at undersøge den usædvanlige sag. Vi har først bedt Banedanmark fortælle, hvorfor man i strid med ønsket fra politikerne bag Togfonden planlagde at bygge en bane med godstog.

Banedanmark har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. Presseafdelingen har i stedet sendt et citat fra økonomidirektør Peter Jonasson, som ikke besvarer spørgsmålet.

»Det var en fejl, at det blev medtaget i de oprindelige beregninger. Vi beklager, at en undersøgelse af godsmulighederne, har skabt forvirring. Banedanmark vil selvfølgelig indstille den billigste og bedst mulige løsning i forhold til det politiske opdrag,« skriver økonomidirektøren.

Ingeniøren er imidlertid ikke de eneste, der har stillet Banedanmark det spørgsmål. Vi har fået aktindsigt i dokumenterne om sagen, som viser, at også Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har afkrævet Banedanmark en forklaring. Således forlyder det i ministeriets referat fra styregruppemødet i april:

»Departementet bestilte på den baggrund et baggrundsnotat (hastesag) med en vurdering fra Banedanmark af nødvendigheden herfor. Evt. meromkostninger til VVM-høringen må Banedanmark afholde indenfor egen bevillingsramme. Notatet skal også redegøre for, hvordan godsløsningen er kommet ind i anlægsprojektet,« skriver ministeriet og understreger, at der er tale om »et projekt med stor politisk interesse«.

VVM er betegnelsen for den lovpligtige miljøredegørelse for anlægsprojekter.

Ingeniøren har derfor spurgt, om ministeriet har fået svar på sin forespørgsel. Ministeriet ønsker i første omgang ikke at bidrage til at belyse sagen.

»Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan oplyse, at det ikke var hensigten, at Banedanmark skulle beregne en Billundbane med godstog. Vi henviser derfor til Banedanmark for yderligere kommentarer,« skriver pressechef Mia Josiassen i et mailsvar.

Mødedeltagerne fra ministeriet var under styregruppemødet i april forundrede over, hvorfor godstog indgik i planerne for Billundbanen. Illustration: Aktindsigt, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Blindgyde i departementet

Ingeniøren har imidlertid også fået indsigt i det notat, Banedanmark har skrevet som svar. Men heri har Banedanmark ganske enkelt undladt at besvare ministeriets spørgsmål. Der er ingenting i notatet, der belyser, hvordan godstogene er kommet ind i projektet. Banedanmark nøjes med at notere, at Banedanmark nu vurderer, at der kun er behov for at køre persontog på banen.

Ingeniøren har igen spurgt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, om ministeriet mener at have fået svar fra sin styrelse.

»Som svar på dit spørgsmål kan ministeriet oplyse, at det er korrekt, at der ikke – i det notat, som blev bestilt på VVM-styregruppemødet den 30. april 2018 – findes en forklaring på, ’hvordan godsløsningen er kommet ind i anlægsprojektet’,« skriver Mia Josiassen.

Men selv om Banedanmark altså ikke har imødekommet sit overordnede ministeriums ønske om en forklaring, skal spørgsmålet ikke belyses yderligere. Det oplyser pressechefen.

»Banedanmark har erkendt, at det var en fejl, at der i forbindelse med VVM-undersøgelsen til at starte med blev undersøgt og gennemført en offentlig høring af linjeføringer, der tillige kunne benyttes af godstog. På den baggrund har ministeriet ikke forfulgt forholdet yderligere,« skriver Mia Josiassen.

»Teknikerudvalget?«

I dokumenterne om sagen finder man derimod også en e-mail, som en anden involveret styrelse, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, har sendt til ministeriet. Og her er mere hjælp at hente. I e-mailen studser en kontorchef fra styrelsen nemlig over, at beslutningen om at bygge en bane til godstog ifølge Banedanmark er truffet i projektets såkaldte teknikerudvalg.

»Bare en enkelt refleksion ift. gårsdagens møde. Banedanmark nævnte, at beslutningen om gods på Billundbanen 'var truffet af teknikerudvalget'?« skriver kontorchefen.

Så vidt, så godt.

Men, skriver kontorchefen:

»Det undrede mig, da et teknikerudvalg er et kontaktforum mellem Banedanmark hhv. Vejdirektoratet og relevante andre myndigheder, primært kommuner mv., og ikke noget besluttende forum, der kan ændre i kommissoriet for en VVM«.

Igen, VVM er projektets miljøredegørelse.

»Jeg har en medarbejder siddende med i teknikerudvalget, så jeg har lige checket med ham, hvad der er besluttet ift. gods på Billundbanen, og vi kan ikke bekræfte, at udvalget har truffet en sådan beslutning,« skriver kontorchefen videre.

I Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har man derfor gennemgået referaterne fra møderne i teknikerudvalget. Heri fremgår det, at Banedanmark har oplyst, at der ikke forventes at køre godstog på strækningen, men at »banen er projekteret, så den senere kan anvendes til godstog. Dette kræver dog terminalfaciliteter og kapacitet på strækningen til godstog«.

I en e-mail til Transportministeriet undrer en kontorchef fra Trafikstyrelsen sig over, at beslutningen om at føje godstog til projektet angiveligt er truffet i projektets teknikerudvalg. Illustration: Aktindsigt, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Objektivt forkert

Ved samme møde har Billund Lufthavn som svar oplyst, at man fra lufthavnens side ikke har et ønske om, at der skal køres godstransport på banen.

»Der er mange forhold, der undrer ift. Banedanmarks tilgang til Billundbane-projektet, og som jeg kan underholde dig om ved lejlighed. Men oplysningen om, at det er en beslutning 'truffet af teknikerudvalget' er i al fald objektivt forkert,« konkluderer kontorchefen fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

»Tak for mailen. Det er meget nyttig viden,« kvitterer kontorchefen fra ministeriet.

Læs også: »Den her sag lugter langt væk af, at man ikke vil have den ud til offentligheden«

Mailudvekslingen mellem styrelsen og ministeriet finder sted i perioden efter, at ministeriet beder Banedanmark om et notat med en forklaring; og før Banedanmark afleverer sit notat uden den efterspurgte forklaring.

Men med ministeriets udmelding om, at man ikke vil forfølge sagen yderligere, er der altså ikke udsigt til, at andre end Banedanmark får indsigt i, hvorfor Banedanmark i strid med sit politiske opdrag og ønskerne fra Billund Lufthavn mente, at der skal køre godstog til lufthavnen.

Ingeniøren har forelagt mailudvekslingen for Banedanmark. Og endnu en gang spurgt, hvordan godstogene kom ind i billedet. Banedanmark har ikke svaret.

Billigere end frygtet

Eftersom alle inklusive Banedanmark nu er blevet enige om, at der ikke skal køre godstog på Billundbanen, skal der gennemføres en ny miljøredegørelse for projektet.

Den nye bane kommer til gengæld ikke som frygtet til at koste mellem 1,1 og 1,3 milliarder kroner. Uden de tunge godstog kan banen i højere grad følge landskabet, eftersom passagertog kan klare stejlere stigninger på de jyske bakker. Det betyder, at der ikke skal graves så meget i mulden og flyttes så meget jord som ellers antaget. For at nedbringe prisen yderligere undersøger Banedanmark også muligheden for at reducere antallet af overskæringer på banen, hvor vej og jernbane krydser hinanden.

Ifølge Ingeniørens oplysninger regner man nu med en pris på omkring 850 millioner kroner. Banedanmark har dog kun bekræftet, at prisen ikke er kommet ned på de politisk aftalte 750 millioner kroner.

»Sidenhen har vi fjernet mulighed for godstog i beregningerne, men det har ikke været nok til at bringe den samlede pris ned på det forudsatte niveau i forhold til det politiske opdrag,« skriver økonomidirektør Peter Jonasson.

»Derfor har vi i Banedanmark set på andre besparelsestiltag. De tiltag vil give banen et andet udtryk i landskabet og derfor har vi sammen med Trafik- bygge og boligstyrelsen vurderet, at det kræver en ny VVM-undersøgelse, som netop nu er i gang«.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vel for at gøre det muligt at pensionere de resterende overvægtige IC4 tog som "LegoTog" ?

  • 8
  • 6

...overhovedet ingen som helst mening i godstrafik til danmarks 2. største lufthavn samt de større virksomheder som ligger i Billund (f.eks. Lego) og omegn.

  • 12
  • 0

Sensationslystne journalister undertrykker alle tiltag til faglighed - BURDE være overskriften :-(

Det er KUN journalister og politikere der ikke ønsker at folk med fagkundskaber påpeger de åbenlyse fejl i de politiske beslutningsprocesser.
I dette tilfælde: selvfølgelig bygger man ikke en ny jernbane til 'light' brug alene... Havde det været en letbane - så måske - men ikke en jernbane. Selv i Århus kan de finde ud af at der selvfølgelig skal kunne køre gods til Grenå (det var selvfølgelig en gl. jernbane allerede... så måske tæller det ikke rigtigt).

Hvis vi bruger milliarder af samfundets penge, så SKAL der bygges fremtidssikret og tages højde for at politikeres beslutninger er ultra kortlivede. Det er DERFOR vi har embedsværket!

...at der så ikke er nogen der tør lægge navn til det klokkeklart fornuftige udgangspunkt - at der SELVFØLGELIG skal kunne køre gods engang i fremtiden - må helt og aldeles tillægges vores 'dygtige' journalister. Ingen har da lyst til at stå frem - uanset hvor indlysende rigtigt der er handlet - når konskvensen er at man bliver slagtet i fuld offentlighed. .... og så af journalister som i den grad burde vide bedre.

  • Selvfølgelig skal der bygges for gods!
  • Selvfølgelig skal der forberedes for havnetunnel!
  • Selvfølgelig skal der forberedes for nord og syd metro!
  • Selvfølgelig bygger vi ikke en kattegatbro uden jernbane!

Osv osv osv
...hvordan den nye nordhavnstunnel alligevel blev bygget uden nødspor, er jo reelt det store spørgsmål.

Kunne vi få nogen journalister med bare minimum af ingeniør forståelse???

  • 24
  • 10

Jeg har aldrig helt forstået hvorfor man ikke har indraget Langå-Bramming-banen (Grinstedbanen) og koblet den til den nye linie fra Billund/Vejle.

Men naturligvis skal sådan en ny bane kunne hådntere gods, der er en del tunge industrier i Billund og Grindsted, som sikkert sagtens kunne gøre brug af dette.

  • 10
  • 3

..så skal alle respektere den almindelige beslutningsproces og arbejdsfordeling mellem styrelser, interessenter og politikere, ellers hører alt op.

Det hører ikke nogen steder hjemme, hvis tilfældige personer, i det skjulte, kan ignorere en demokratisk beslutning ved f.eks. at smugle egne kæpheste ind i et projekt.

  • 15
  • 2

Det hører ikke nogen steder hjemme, hvis tilfældige personer, i det skjulte, kan ignorere en demokratisk beslutning ved f.eks. at smugle egne kæpheste ind i et projekt.


Pointen er ikke egne kæpheste - men som MINIMUM at sikre at alle muligheder er belyst. I det konkrete tilfælde er det så absurd å...... at tanken 'kun personer på jernbanestrækning' aldrig burde være tænkt.
...men ja - det er politisk beslutning - men politikere SKAL have det fulde sammenligningsgrundlag af embedsværket for at kunne beslutte fornuftigt! Det burde vi alle være glade for.

...ligesom politikerne besluttede billigste løsning på Ringsted station, selvom det var indlysende dumt.

  • 16
  • 8

Her er lidt om, hvad trafikpolitikerne godt ved, men enten ikke gider huske på, når de træffer afgørelser, eller ikke tillægger nogen betydning pga. kassetænkning.

I dag kører Lego dele af sin produktion på lastbil til Hamburg, hvor de omlades til tog for videre transport til det europæiske centrallager i Prag. Lego vil gerne kunne sende godset med godstog, men har hidtil ikke haft muligheden derfor. Det kan Lego nu få med den nye bane, såfremt denne designes til godstog.

Men ikke hvis det står til trafikpolitikerne og ministeriet, der åbenbart vurderer, at der kun er behov for persontog. Der argumenteres med, at såfremt banen anlægges til godstrafik, så vil det gøre banen dyrere at anlægge. Igen spærrer den sektoropdelte kassetænkning for at få det fulde udbytte af de investerede midler. Designes banen til godstrafik, da vil det fjerne et stort antal biler fra vejene, og det betyder mindre forurening, færre uheld, mindre slid på vejene, mindre trængsel. Problemet er, at disse faktorer ikke inddrages i planlægningen af baneprojektet, og dermed går samfundet igen-ugen glip af den fulde værdi af de investerede midler.

Det er et EU-krav, at nye banestrækninger skal designes til et akseltryk på 25 t med henblik på, at der også kan køre godstog på strækningen - og ikke kun udliciterede togsæt fra Arriva.

Trafikstyrelsen har tidligere oplyst i et svar til Folketingets trafikudvalg, "at der ikke er et marked for jernbanegods mellem Vejle og Billund, og at omkostningerne ved at designe banen til godstog derfor ikke er beregnet".

Har Trafikstyrelsen spurgt sig for i Billund og omegn? Næppe, for så ville man have fået at vide, at der er et ønske blandt lokale firmaer om at kunne benytte banegods-transport som en mulighed. Dels er der som nævnt Lego, der både sender store mængder gods samt modtager råvarer og materiale til produktionen med lastbil - i mangel af et skinnealternativ.

Og så er der Billund lufthavn, der årligt håndterer 65-70.000 t gods. Ikke alt kan sendes med bane, men en del kan. Har Trafikstyrelsen og Banedanmark undersøgt potentialet for banegodstransport hos Lego og lufthavnen?

En større dansk godsoperatør har tidl. orienteret sig om hvorvidt der lokalt er behov for at kunne transportere gods med jernbanen. Dette er blevet bekræftet ved henv.til en række større og mindre virksomheder i Billund-området. Trafikstyrelsens negativ vurdering er ude af trit med virkeligheden.

Trafikpolitikerne og Trafikstyrelsen holder sig til, at på det liberaliserede marked for banegods her indskrænke staten sine aktiviteter til et par terminaler - og håber så på, at ”markedet” klarer resten. Men det gør ”markedet” ikke. ”Markedet” etablerede ingen nye terminaler, ”markedet” anlagde ingen omladeterminal i Hirtshals. ”Markedet” tager ingen initiativer til at forbedre forholdene for banegodset, men høster gerne fortjenesten fra den del af jernbanegodstransporten, der gav overskud - og som staten har anlagt.

Trafikstyrelsen udsendte 2016 en rapport "Fremme af gods på bane". Flere af de beskrevne problemstillinger er understøttet af analyser og konklusioner i rapporten. Den gør således op med myten om, at gods på jernbane kun er relevant ved store mængder over lange afstande, og at den kan være konkurrencedygtig ned til 50 km under forudsætning af, at omkostningerne til for- og eftertransport minimeres eller helt undlades.

Forholdene omkring banegodset er fortsat uafklaret, såvel på politisk som på embedsmandsniveau. Adskillige basale problemstillinger kommer ikke frem til det politiske system, hvorfor de politiske beslutninger ikke altid træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Hvis der skal være alvor i de mange skåltaler om den grønne omstilling, så omfatter denne også en omladning af gods fra vej til skinner. Det burde dog i det mindst trafikordførerne fra EL, RV og SF have fattet. Det har de så ikke alligevel - til trods for, at de er bekendt med ovenstående.

PS: Banedanmark har måttet tage imod en hel del øretæver i det forløbne år pga- fejlagtig resp. elendig planlægning mv. Her er der dog grund til at holde fast i, at BDK tilsyneladende er den eneste instans, der har gjort hvad der skulle gøres; nemlig at projektere Billundbanen til godstrafik.

  • 9
  • 4

Ikke at jeg har den store fidus til Banedanmark. Men måske det kunne være smart med en godsbane, vis ikke andet så for at man kan køre fly brændstof til lufthavnen evt. fra raferneriet i Fredericia.

  • 4
  • 4

under forudsætning af, at omkostningerne til for- og eftertransport minimeres eller helt undlades.

Langt hovedparten af al godstransport indebærer, at gods skal med lastbil i begge ender af en samlet transportstrækning. Man kan søge at minimere omkostningerne til dette.
Men for de korte strækninger vil den billigste løsning typisk fortsat være at lade en lastbil køre fra start til slut. Hvis der skal indregnes omkostninger til omvejskørsel samt to omladninger, så bliver det ikke rentabelt med korte stræk.

  • 4
  • 0
  • at BANEDANARK ignorerer det politiske mandat og driver selvstændig transportpolitik. I den forbindelse er folkelige argumenter, efterfølgende, irrelevante.
    -Hvis Banedanmark som pålagt havde undersøgt en passagerbane og konkluderet, at prisen bliver kr.850 mio, og tilføjet at for +50% kan der leveres en kombi-bane, så havde alt været ok (hvis merprisen for det sekundære skøn er negligibelt).

Grunden til den løftee pegefinger er, at det her trækker mindelser til den modsatte situation fra ny bane på SJÆLLAND, hvor vi ender med en discount station, som senere skal ombygges.

  • 6
  • 0

Det kan imiddelbart virke dumt at en Billundbane ikke bygges til godstransport, men alle begovene for gods ER belyst og undersøgt med både LEGO, lufthavn og beændstof leverandører. Der er intet behov for gods på den bane.

  • 7
  • 1

Jeg giver Per T. Hansen ret i, at det er mærkeligt, at man ikke har taget den nedlagte Grindstedbanen med i overvejelserne om tog til Billundlufthavn.
Den kunne jo være den primære godsjernbane til Billund lufthavn og omlæggende virksomheder. så kan Billundbanen opbygges som en ren passagertogbane. Grindstedbanen ville desuden kunne fungere som en "genvej" for de passenger som skal til og fra Esbjerg (herunder også Esbjerg lufthavn).

  • 3
  • 4

I dag kører Lego dele af sin produktion på lastbil til Hamburg, hvor de omlades til tog for videre transport til det europæiske centrallager i Prag. Lego vil gerne kunne sende godset med godstog, men har hidtil ikke haft muligheden derfor. Det kan Lego nu få med den nye bane, såfremt denne designes til godstog.

Hvis Lego var så ivrige efter at køre med tog kunne de jo starte med at køre til Taulov eller Padborg !

Et af de "dyre" krav til en godsbane, er kravet til stigninger, dimensioneret til mamtog. Men der vil sagtens kunne køre godstog med Legoklodser på en personbane.

Jetbrændstof til lufthavnen kan med fordel pumpes via NATO-rørledninge, med en sidegren fra Vandel.

Man kan sagten øge prisen på projektet så meget at det hele bliver stoppet, det er det der er ved at ske med Kattegatforbindelsen, prisen for jernbanespor, dimensioneret for godstrafik er så højt at spordelen er urealistik.

  • 6
  • 0

Jeg har aldrig helt forstået hvorfor man ikke har indraget Langå-Bramming-banen (Grinstedbanen) og koblet den til den nye linie fra Billund/Vejle.

Så skulle du læse vvm-rapporten for Billundbanen, så vil det stå krystalklart.

Billundbanen giver dundrende samfundsøkonomisk og driftsøkonomisk underskud og kræver 50 millioner kroner i årligt driftstilskud. Med en forlængelse til Grindsted og Bramming skal der skydes 100 millioner kroner ind i driften årligt, da banen vest for Billund vil blive meget lidt brugt, og dermed billetindtægter langt under driftsudgifterne.

  • 3
  • 1

BaneDanmark ønsker at gøre Billundbanen så dyr som muligt, at den droppes.

Det skyldes de komplicerede forhold fra Vejle til Jelling, som gør man ved en Billundbane vil blive nødt til at koble banen mellem Herning og Vejle af det øvrige net, så der i fremtiden ikke kan køre tog direkte fra København/Fredericia til Herning og videre.

Det vil give meget få passagerer direkte tog fra Vejle til Billund, men betyde togskifte i Vejle for alle andre.

Det står altsammen grundigt beskrevet i føromtalte undersøgelse.
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/tru...

  • 2
  • 3

Trist at offentligheden i forvaltningen er udhulet så meget at de kan levere et dokument med så mange sorte overstregninger. Der handler om jernbanebyggeri – uden noget som helst personfølsomt. Det må i høj grad være i offentlighedens interesse at få indsigt i hvem der har sagt hvad i forhandlingerne mellem myndigheder.
Også pudsigt at de overstreger et navn, men der står "kontorchef" nedenunder. Det må være let at finde ud af hvem der er kontorchef. :)

  • 5
  • 0

En af projektets største fejl er at banen er koblet op på Grejsdalstrækningen.
Som konsekvens heraf skal det direkte IC-tog København-Struer-(Thisted) som bekendt forsvinde, og fremover skal man skifte tog i Vejle, hvis man skal mellem København/Odense og Herning-Nordvestjylland. Det skyldes at der skal være plads til to tog pr. time pr. retning Vejle-Jelling-Billund.
Sådan bliver det tilsyneladende i al tid fremover, og man kan ikke "opgradere" sig ud af problemet. Banen gennem Grejsdalen (Vejle-Jelling) med 70 km/h kan ikke opgraderes meget i hastighed og ikke udvides til dobbeltspor.

Man burde have udredt en sammentænkning af Billund-banen med en forbedring af Vejle-Herning-banen.
Man burde have stillet sig opgaven: Hvordan kan vi én gang for alle slippe af med banen gennem Grejsdalen?
Løsningen kunne have været en Vejle-Billund-linjeføring sammen med en ny bane mod nord fra Billund til Brande.
Det ville naturligvis være mere kostbart, men ville altså også give en særdeles langtidsholdbar forbedring af banen mod Herning-Struer. Ved vurdering af omkostningerne skal man huske at området nord for Billund er fladt, meget tyndt befolket og tyndt bebygget. I Vejle by ville der være nogle udfordringer, men de ville være små når man sammenligner med baneanlæg i storbyer. Vejle har faktisk allerede en "højbane" anlagt på buer, som er en forbedring fra 1933, efter at man i 1914 opgraderede den daværende privatbane Vejle Nord-Give til en statsbane Vejle H-Herning. Lignende løsninger findes i andre danske byer, hvis man har været nødt til at lave nye linjeføringer i bykernen.

Den nuværende bane Brande-Jelling-Vejle gennem Grejsdalen ville således blive overflødig, men kunne bibeholdes som lokalbane og som reserve.

Det indgik ikke i de muligheder som blev udredt i Forundersøgelse af banebetjening af Billund lufthavn (pdf), Trafikstyrelsen, 2012. Et af alternativerne var en spøjs bue Jelling-Billund-Give, men den ville være en voldsom omvej, og den løser ikke Grejsdal-problemet.

De gode alternativer – en nulløsning, en lille og en stor – ville have været:
1) Ingen bane, men bedre busbetjening til Billund fra forskellige jyske byer.
2) Direkte letbane Vejle-Billund (ikke noget med Jelling)
3) Total løsning inkl. ny bane Vejle-Billund-Brande, evt. elektrificeret, som også kunne benyttes af fjerntog mod Herning.
Det kunne ikke skade at have udredt dette grundigt.

Jeg ved godt at det er "for sent", men der findes da altid den løsning at droppe det nuværende projekt ... På den måde undgår man at skabe mange problemer, og ikke mindst omkostningerne.

  • 6
  • 0

Flg. kan måske får dig til at ændre opfattelse af nødvendigheden af at der kører gods på Billund-banen:
Børsen 07.10.08 "Lego tvinges til lastbiltransport .
Lego -koncernen i Billund sender i øjeblikket 70 lastbillæs afsted til Tjekkiet om ugen. I Hamborg bliver læsset sendt videre med tog, men hvis Lego fra start brugte jernbanetransport fra Taulov ved Fredericia, kunne CO2-udslippet reduceres.
"Problemet er den manglende jernbanekapacitet på den sønderjyske længdebane fra Taulov og sydpå. Det var oprindeligt vor hensigt, at transporterne skulle udgå fra Taulov, men der er for megen usikkerhed omkring kvaliteten. Leadtiden kunne vi leve med, men usikkerheden - det duer ikke. Vi kan ikke leve med forsinkelser og afbrydelser i trafikken", siger Lars Sandholdt, der er administrerende direktør i Hangartner A/S i Padborg, der organiserer transporten med Lego"
Ligeledes kunne en større jernbanegodsoperatør berette om, at deres forespørgsler i Billund-området, viste, at der ER et behov for at kunne sende gods pr. bane.
Det gælder om at fremtidssikre banen, og se på hvilke behov, der vil være den dag, hvor de SKAL ske en omladning af gods fra vej til bane. At planlægge og bygge ud fra dagens situation er alt for kortsynet og persepktivløst.

  • 7
  • 2

Får lufthavnen ikke brændstof gennem en pipeline

Nej, det kommer med tankvogn fra Fredericia, jeg har engang set talle 3 tankvogne om dagen.
I sammenligning med Kastrup er omsætningen begrænset, et typisk mellemdistancefly tanker maks. 25-30 m³, og på korte ture tanker de langt fra maks. Typiske langdistancefly tanker maks. 150-200 m³.
Det vil være oplagt at forlænge NATO-rørledningen fra Vandel, men det kræver en vis tankkapacitet. NATO-rørledningen er et rør der bruges til forskellige typer brændstof, på forskellige tidspunkter, da de militære brugere har store depoter er det normalt ikke noget stort problem. Rørledningen er også tilgængelig til civilt brug.

  • 3
  • 0

Det er jeg sikker på at NEPS.operatøren har fuldt styr på, kvlitetstkravene til millitært- (JP8) og civilt- (Jet-A1) flybrændstof er omtrent de samme.
Man pumper formentlig kun 95 oktan råbenzin, så tilsætter man aditiver på de lokale depoter. Omsætmningen af 92 oktan er begrænset.

  • 0
  • 1

Det er jeg sikker på at NEPS.operatøren har fuldt styr på, kvlitetstkravene til millitært- (JP8) og civilt- (Jet-A1) flybrændstof er omtrent de samme.
Man pumper formentlig kun 95 oktan råbenzin, så tilsætter man aditiver på de lokale depoter. Omsætmningen af 92 oktan er begrænset.

Det er jo tudetosset at Billund Lufthavn ikke "har snablen nede i" Nato's pipeline. Det er jo blot ganske få kilometer rør der skulle lægges ned. I stedet kører stribevis af tankvogne de omkring 50 kilometer fra Fredericia i stedet.
Jeg har hørt at pipelinen skal endda "skylles" igennem for at undgå urenheder fra stillestående jetfuel (true or false?). Det kunne et dagligt forbrug fra Billund overflødiggøre.
Er der ikke kun jetfuel i rørene? Behovet for Avgas 100LL er ret begrænset.

  • 0
  • 1

Det er jo tudetosset at Billund Lufthavn ikke "har snablen nede i" Nato's pipeline. Det er jo blot ganske få kilometer rør der skulle lægges ned

Hans Jørgen - skal der ikke anlægges lokale tanke i Billund - som jeg forstår NEPS, sendes der forskellige brændstoffer igennem ledningen til forskellige tidspunkter.

Der skal godt nok være mange daglige transporter fra Fredericia, for at det kan betale sig at lave 10 km ledning + 3-4 tanke med alt i Billund.

Og er NATO interesseret? Det kører nok ikke i DK Regi!

  • 0
  • 0

Hans Jørgen - skal der ikke anlægges lokale tanke i Billund - som jeg forstår NEPS, sendes der forskellige brændstoffer igennem ledningen til forskellige tidspunkter.

Der skal godt nok være mange daglige transporter fra Fredericia, for at det kan betale sig at lave 10 km ledning + 3-4 tanke med alt i Billund.

Og er NATO interesseret? Det kører nok ikke i DK Regi!

Tvivler på at der skiftes ret meget i brændstoftyper.
En af mine gode venner kører tankvogn i Billund Airport, så jeg vil spørge ham hvor mange tankvogne der dagligt kører på strækningen Fredericia - Billund.

Endvidere vil jeg lige lægge disse links:
http://www.fmi.dk/neps/Pages/forside.aspx

Citat:”Anlægget har stor betydning for sikkerheden og miljøet, da der spares store mængder landevejstransport ved at sende brændstoffet gennem rørledningen. ”

https://en.wikipedia.org/wiki/Central_Euro...

Citat:”Since 1959, excess capacity of the pipeline may be used by civilian users. Currently, around 90% of the fuel transported through the system is for civilian users, customers including various large European airports."

såe . .

  • 0
  • 0

Bo - og når de enkelte flyselskaber udbyder leverancen til mange forskellige brændstofleverandører, og forskellige selskaber vinder udbuddene på forskellige lufthavne?

Olieselskaberne benytter i stort omfang den samme infrastruktur. Det meste benzin og diesel til København leveres fra Statoil i Kalundborg, via rørledning til Beredskabslageret i Hedehusene. Mens Shell i Fredericia levere til Fyn og Jylland. Kastrup har også en rørledning fra Prøvestenen, man har endog et hydrantanlæg ud til de enkelte standpladser. Den største forskel er firmanavnet på fakturen.

  • 2
  • 0

Hans Jørgen - skal der ikke anlægges lokale tanke i Billund - som jeg forstår NEPS, sendes der forskellige brændstoffer igennem ledningen til forskellige tidspunkter.

Jo der skal anlægges tanke i Billund, til at dække de perioder hvor der pumpes andre typer brændstof.

Og er NATO interesseret? Det kører nok ikke i DK Regi!

NEPS (North European Pipe System) løber fra Frederikshavn til Brunsbüttel ved Elben, isoleret fra det øvrige europæiske net. Driften styres i Danmark af det danske forsvar, og de er interesseret i at udnytte rørledningen. Da den blev bygget havde flyvevåbnet op mod 300 jetfly, nu har de 30.

  • 3
  • 0