Myrer tager en 'sygedag' for at beskytte kolonien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Myrer tager en 'sygedag' for at beskytte kolonien

Forskerne mærkede godt 2000 myrer med stregkoder for at følge deres færden og interaktion mellem enkeltindivider for at se, hvordan kolonierne beskytter sig mod sygdomme. Illustration: Timothée Brütsch

Selv om du er myreflittig og pligtopfyldende, har både du og dine kolleger bedst af, at du bliver under dynen, når du er syg, så du ikke smitter andre.

Den viden er indbygget helt evolutionsmæssigt i de sorte havemyrer, viser ny forskning, der er offentliggjort i tidsskriftet Science.

For når en myrekoloni med sorte havemyrer (Lasius niger) bliver ramt af sygdom, har myrerne udviklet en forsvarsmekanisme i selve opbygningen af deres sociale organisation, så syge myrer, ikke så let kommer i nærheden af yngel, unge myrer og majestæten; dronningen.

Samtidig kan man se, at myrerne ændrer adfærd, når de opdager, at kolonien er blevet ramt af sygdom. Ligesom sygdomsramte myrer bliver længere tid uden for myretuen for at beskytte samfundet, skriver Institute of Science and Technology Austria.

»Dette er den første videnskabelige undersøgelse, der viser, at et dyresamfund er i stand til aktivt at ændre sin organisation for at reducere sygdomsudbredelsen,« siger Laurent Keller fra University of Lausanne i Schweiz, der sammen med kolleger fra Institute of Science and Technology Austria har stået i spidsen for forskningen.

Organiseret i klasser og klikker

Myrekolonien er organiseret i undergrupper efter alder og opgaver, og normalt kommer de forskellige grupper ikke i kontakt med hinanden.

Læs også: Katte vs. rotter – rotterne vinder

De unge myrer – de såkaldte sygeplejersker – tager sig af ynglen i centrum af kolonien. De ældre myrer – arbejdsmyrerne - der dagligt samler mad uden for myretuen, og er meget udsat for at blive ramt af sygdomme, holder derimod til længere ude.

Forskerne har brugt et ’stregkodesystem’ til at følge interaktionen mellem myrer, samtidig med at man udsatte arbejdsmyrerne for svampesporer.

Man udstyrede 2266 havemyrer med stregkoder og lod infrarøde kameraer tage billeder af kolonier to gange i sekundet, så man kunne følge og måle bevægelsen og positionen for hver myre. Det var ifølge forskerne tydeligt, at inddelingen i grupper virkede forebyggende og reducerede risikoen for sygdomsspredning. Man udsatte nemlig 10 procent af arbejdsmyrerne for svampesporer, som let spredes gennem kontakt.

Man kunne se, at myrerne hurtigt opdager truslen og ændrer adfærd for at styrke det forsvarsværn, de i forvejen har opbygget gennem organiseringen.

»Klikerne i myrekolonien bliver endnu stærkere, mens kontakten mellem klikkerne reduceres. Arbejdsmyrerne interagerer mere med arbejdsmyrerne, og sygeplejerskerne mere med sygeplejerskerne. Så hele kolonien reagerer. Også de myrer, der ikke er blevet ramt med svampesporer, ændrer deres adfærd,« forklarer Sylvia Cremer fra Institute of Science and Technology Austria.

Indblik i sygdomsdynamik

Studiet viser også, at kolonierne beskytter de mest værdifulde insekter, så de får mindre svampesporer, og arten overlever: Dronningerne, det er de eneste der kan lægge æg, sygeplejerskerne, samt unge arbejdermyrer, der potentielt har mange timers arbejde foran sig for kolonien.

Læs også: En hund er en ulv er en hund

Forskningsresultatet giver et indblik i sygdomsdynamik, mener forskerne.

»Epidemier spredes gennem sociale interaktioner. Og grundforskning i myrer kan hjælpe os med at forstå de epidemiologiske processer dybere, hvilket også kan være relevant i andre sociale grupper,« mener Sylvia Cramer.