Myndighederne fik flere advarsler om graverende fejlanalyser af dansk vandmiljø
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Myndighederne fik flere advarsler om graverende fejlanalyser af dansk vandmiljø

Illustration: Peter Bondo Christensen/Aarhus Universitet

Der har gennem årene blinket flere advarselslamper ud for den metode, som i et årti gav misvisende resultater om indholdet af kvælstof og fosfor i danske søer, vandløb og farvande. Alligevel greb hverken det firma, som udførte analyser, eller Miljøstyrelsen ind, og nu sår fejl-analyserne tvivl om virkningen af de milliarddyre og kontroversielle danske vandmiljøplaner.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

Første advarsel kom i 2012 fra Miljøstyrelsens såkaldte referencelaboratorium, dengang som nu landets og Europas største laboratoriefirma, Eurofins. Styrelsen hyrede referencelaboratoriet til at rådgive sig, så den ikke behøvede at ligge inde med spidskompetencer inden for kemiske analyser.

2012-advarsel: UV-metoden måler 4 pct. forkert - brug den ikke

I 2012 lå opgaven under Naturstyrelsen. Dengang udfærdigede Eurofins en rapport, hvor den nye såkaldte UV-metode og den gamle autoklavemetode blev målt op mod hinanden. Konklusionen var, at den nye metode, som er langt billigere for laboratorierne, gennemsnitligt målte indholdet af kvælstof fire procent for lavt. Blev særligt lave prøver fra søer fjernet fra sammenligningen, var der stadig tale om to procent forskel.

Det skal sammenlignes med, at Aarhus Universitet i nye rapporter om de misvisende målinger har slået fast, at fejlen i ferskvand gennemsnitligt udgjorde syv procent i 2016 og hele 13 procent i saltvand.

Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø

Eurofins’ rapport fra 2012 beskæftigede sig kun med målinger i ferskvand og konkluderede, at den nye målemetode ikke kunne anbefales.

»Så længe der ikke foreligger dokumentation for tilstrækkelig oxidationsevne og optimering af udstyr, anbefales det, at krav til metode til bestemmelse af total nitrogen i vandprøver fortsætter uændret,« hed det altså allerede for seks år siden.

Eurofins forsøgte at skaffe mere dokumentation for bortdømt metode

På det tidspunkts havde en anden del af Eurofins imidlertid allerede i mindst fire år benyttet den misvisende UV-metode. Det fortsatte laboratoriet med, selv om en anden del af samme firma advarede imod det.

Eurofins ønsker ikke at stille op til interview med Ingeniøren, men direktør Jesper Gamst har svaret på en række skriftlige spørgsmål. Heri kalder han den del af firmaet, som udførte analyserne af vandmiljøet for Miljøstyrelsen, for produktionslaboratoriet.

»Vi har i hele perioden betragtet online-metoden (Eurofins’ betegnelse for UV-metoden, red.) som en international anerkendt metode, og vi har foretage metodesammenligninger og deltaget i adskillige præstationsprøvninger med gode resultater,« skriver direktøren.

»Det var produktionslaboratoriets opfattelse, at dokumentationen for tilstrækkelig oxidationsevne kunne tilvejebringes blandt andet i samarbejde med leverandøren af udstyret,« tilføjer han som begrundelse for at fortsætte med den misvisende metode.

2014-notat: UV-metoden dur stadig ikke

Det lykkedes dog ikke at fremskaffe dokumentation for, at UV-metoden – tværtimod. I et nyt notat fra 2014, der sammenligner analysemetoder til at måle kvælstof i en række forskellige vandtyper, konkluderer Eurofins, igen som referencelaboratium for Miljøstyrelsen, at UV-metoden kan anbefales til alle andre prøvetyper end netop ferskvand. Altså samme prøvetype, som referencelaboratoriet advarede mod allerede i 2012, men som produktionslaboratoriet Eurofins alligevel fortsatte med at benytte.

Men denne gang skiftede Eurofins målemetode i ferskvand. På spørgsmålet om, hvorfor det skete i 2014, men ikke i 2012, svarer Jesper Gamst:

»Fordi rapporten fra 2014 er baseret på mere viden og flere data.«

Han mener, at referencelaboratoriets anbefaling i 2012 var »at frembringe dokumentation for« UV-metodens kvalitet. »Netop fortsætter produktionslaboratoriet med metoden« for »i samarbejde med udstyrsleverandør hurtigt at fremskaffe den dokumentation, som udmunder i rapporten fra 2014,« skriver Eurofins-direktøren.

Miljøstyrelsen: Vi vidste ikke, at UV-metoden blev brugt i virkeligheden

I Miljøstyrelsen afviser kontorchef Rasmus Moes, at Miljøstyrelsen burde have grebet ind, allerede da den første rapport i 2012 advarede mod UV-metoden, fordi den viste for lavt indhold af kvælstof. Styrelsens begrundelse af enkel: Den anede ikke, at metoden overhovedet blev brugt, heller ikke selv om det allerede havde stået på i fire år på det tidspunkt.

»Vi havde ikke kendskab til, at UV-metoden blev brugt i vores overvågning af vandmiljøet,« som kontorchefen siger.

Han tilføjer, at når referencelaboratoriet som rådgiver sammenligner målemetoder, så kan det bl.a. ske for at teste, om nye internationale standarder kan benyttes i Danmark. Det er ikke alene relateret til overvågning af vandmiljøet.

2014-rapport advarede om forkert indberetning

Når Miljøstyrelsen ikke vidste, at UV-metoden blev benyttet, skyldes det, at Eurofins indberettede målingerne, som var de udført med autoklave. Derfor overvejer Miljøstyrelsen at kræve erstatning af Eurofins.

Læs også: Miljøstyrelsen overvejer at kræve erstatning for fejlramte vandprøver

Rapporten fra 2014 advarer dog om, at der kan ske fejlrapportering. Der står nemlig, at »det i perioden ikke har været muligt for de deltagende laboratorier at angive«, at de har brugt UV-metoden. »Det er derfor sandsynligt, at laboratorier, der har anvendt« UV-metoden i stedet har opgivet, at de har anvendt autoklave.

Heller ikke den advarsel reagerede Miljøstyrelsen på. Det skete først sidste år, da kom det frem, at ALS-laboratoriet, som fra 2016 målte kvælstof i ferskvand, havde brugt UV-metoden. Derefter begyndte bolden at rulle, og vi kender stadig ikke konsekvenserne af ti års fejlagtige analyser af vandmiljøet.

At Miljøstyrelsen ikke reagerede på advarslen om de forkerte indberetning i 2014, begrunder kontorchef Rasmus Moes med, at der var tale om en notat om en anden type analyser, som går under betegnelsen »præstationsprøvninger«. Den type prøver udføres ifølge et af flere skriftlige svar fra styrelsen ikke kun med målemetoder, der er godkendt efter styrelsens egen bekendtgørelse, men også andre typer af analyser, som de deltagende laboratorier selv kan vælge. Deltagerne er anonyme.

»At referencelaboratoriet oplyste os om, at det var sandsynligt, at UV-metoden i præstationsprøvningerne var anført som autoklave-metode, er ikke det samme som at sige, at måleresultater til Miljøstyrelsen var indberettet med forkert målemetode. I præstationsprøvninger anvendes desuden andre koder for de anvendte målemetoder end ved indberetning til Miljøstyrelsen,« skriver styrelsen.

Kunne vi have gjort det bedre? Ja, det kunne vi godt

Da Ingeniøren efterfølgende går Rasmus Moes på klingen, gentager han, at styrelsen ikke mener at have begået fejl ved at undlade at reagere på advarslen om fejlindberetning af den misvisende analysemetode.

»Men kunne vi have gjort det bedre? Ja, det kunne vi godt. Vi ville selvfølgelig ønske, at vi havde haft en mere intens dialog med laboratorierne,« siger han.

Og de læsere, som stadig er vågne til at følge med i skandalen om fejlanalyserne af det danske vandmiljø helt hernede, vil måske have bemærket, at vi slet ikke omtalt de mest fejlramte prøver, nemlig dem fra saltvand.

Det er der en god grund til. For analyserne fra saltvand blev aldrig undersøgt af Eurofins som referencelaboratorium for Miljøstyrelsen, heller ikke selv om samme laboratorium dømte UV-metoden uegnet til ferskvand. Det på trods af, at det for Aarhus-forskerne er helt logisk, at prøverne i saltvand er endnu mere fejlbehæftede, fordi der er en højere andel af organisk bundet kvælstof.

Rasmus Moes fra Miljøstyrelsen understreger, at der principielt ikke er noget unormalt i kun at undersøge én prøvetype, selv om metoden er den samme for andre typer, men at der bør foretages en vurdering af andre prøvetyper også.

»Det er klart, at vi gerne havde set, at vi havde fået en anden rådgivning dengang,« siger han.

Aarhus-professor: Metode dur kun til spildevand

Resultatet af miseren var, at ingen satte spørgsmålstegn ved, at den misvisende analysemetode blev brugt i saltvand, før sidste år. Derfor er også langt de fleste af sidste års prøver analyseret med den misvisende metode. Men den tid, den sorg, fristes man til at skrive, når nu forskerne fortsat ikke er færdige med at vurdere kvaliteten af det danske vandmiljø i 2016 pga. analysefejlen.

Professor Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet, der skrev rapporten om analysefejlene i det marine miljø for Miljøstyrelsen, er noget hårdere i sin dom over forløbet end styrelsen selv.

Han påpeger, at Eurofins i 2014 konkluderede, at UV-metoden ikke duede til ferskvand, men til alle andre vandtyper, på trods af at den aldrig blev testet på prøver med saltvand.

»Det var en fejlkonklusion. Konklusionen burde have været, at metoden kun måtte anvendes til spildevand og ikke til nogen andre prøver,« siger han.

Onsdag får politikerne i Folketingets miljøudvalg en såkaldt teknisk gennemgang af Aarhus Universitets rapporter om analysefejlene.

Danmark, Tyskland og Sverige tager prøver på de samme målestationer. I 2010 faldt de danske målinger af kvælstofkoncentrationen til et lavere niveau end de tyske og svenske. Illustration: Aarhus Universitet/MI Grafik

Eurofins' sammenligning af de to analysemetoder til kvælstof fra 2012 by Ingenioeren on Scribd

Eurofins notat om måling af kvælstof i forskellige typer af vandprøver fra 2014 by Ingenioeren on Scribd

Hvis man genlæser artiklerne fra juni sidste år, hvor sagen starter med at komme frem; så kan man læse at ALS laboratoriet beskyldes for at anvende en "forældet" metode altså autoklave metoden.
Det betyder også at miljøstyrelsen i juni 2017 mente at den rette metode var UV-metoden.

Enten skylder man ALS en undskyldning, eller også er der noget andet, som ikke stemmer. Hvis både Eurofins og ALS har brugt UV-metoden, så var der vel ikke nogen forskel i målingerne, som kunne få Miljøstyrelsen til at reagere.

PS! for mig er den grundlæggende fejl her, at Miljøstyrelsen i sin iver efter at outsource, har mistet den grundlæggende viden om biokemi og/eller mistet evnen til at lytte til egne fagfolk. Biokemisk viden burde være en kerne kompetence hos en institution som Miljøstyrelsen-

  • 5
  • 0

Jeg syntes umiddelbart at hovedansvaret ligger hos laboratoriet.
Så vidt jeg kan se, er der i bekendtgørelse 900 som dækker perioden 2010 til 2015 angivet en præcis målemetode, som laboratoriet ikke har efterfulgt.
Når Eurofins end ikke har anført dette som en bemærkning i deres indberetninger, er der tale om fejl, svindel, uhæderlighed?
En uhæderlighed som firmaet tjener penge på, og som samtidig giver et billede, som vækker glæde hos de politiske modtagere.
Jeg syntes den form for uhæderlighed breder sig, og jeg syntes ikke rigtig vi har ord, som er dækkende for disse tilfælde, men i og med at en bekendtgørelse er en lov og Eurofins ikke har fulgt loven, er der tale om en lovovertrædelse, som vel børe udvirke en politianmeldelse og efterfølgende dom.

  • 1
  • 1