Myndigheder: Uoverskueligt at kontrollere pesticidcocktail i landbruget

Det vil være alt for svært, at håndhæve regler for giftige pesticidblandinger. Så selv om insektgiften alfa-cypermethrin virker som en seks gange stærkere nervegift, når den bliver blandet med et svampemiddel, bliver brugen af blandingen ikke kontrolleret.

»Det er jo tankevækkende det her. Problemet er, at det er tankblandinger. Så landmanden laver et nyt produkt, som kun han er herre over,« siger Ole Christian Hansen, som er biolog og sagsbehandler hos Miljøstyrelsen.

Et nyt speciale påviser, at bestemte pesticidblandinger, er seks gange giftigere for dafnier, end man hidtil har troet. I specialet studeres insektgiften alfa-cypermethrin, som bliver brugt på blandt andet hvedemarker til at bekæmpe bladlus. Pesticidet optræder ofte i sammenblanding med svampemidlet epoxiconazole.

Katrine Banke Nørgaard, som er forfatter til specialet, har testet blandingen på dafnier, som enten døde eller gik i krampe. Det, der formentlig sker, er, at svampemidlet hæmmer det enzym i dafnien, som nedbryder giftstoffer. Når dafnien samtidig bliver udsat for insektgiften, kommer den til at virke seks gange stærkere.

Landmand er herre over giften

Når myndighederne tester pesticider for deres giftighed, bliver de kun testet hver for sig, så der er ingen kontrol eller regler for blandinger, som landmanden selv laver.

Netop fordi blandingerne bliver til ude hos den enkelte landmand, vil de ifølge Ole Christian Hansen være umulige at kontrollere:

»Man kan ikke gøre meget mere, end man allerede gør. Så skal man lave regelsæt for blandinger, og det bliver meget kompliceret administrativt.«

Er det et godt argument for ikke at gøre noget?

»Nej, det er det vel ikke. Vi har jo også regler om, at man ikke må skyde på Nørrebro, men det gør de alligevel, men det får os ikke til at ophæve reglerne.«

Så ifølge Ole Christian Hansen kan man kun håbe på, at landmændene bliver rådgivet rigtigt, så de bruger mindre af insektgiften, når den bliver blandet med svampemidlet.

»Vores system sætter sin lid til at de bliver rådgivet på fornuftig vis. Og det vil jo også være mere fornuftigt for landmanden rent økonomisk, hvis han bruger mindre af insektgiften, når den bliver blandet med svampemidlet,« siger han.

Der findes altså et rådgivningssystem i form af Dansk Landbrugsrådgivning. Men det er op til den enkelte landmand, om han vil søge rådgivning, inden han blander de giftige pesticider.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vores system sætter sin lid til at de bliver rådgivet på fornuftig vis ....

Dette er sagt af en embedsmand, der indirekte siger at hans organisation ikke gør sit job. Som, dette er ikke embedsmænds ansvar, det er et politisk ansvar.

Men, desuden: Er det sandsynligt at landmænd vil blive rådgivet fornuftigt om at spare på anvendelse af gift af leverandører der ønsker at sælge mest muligt? Jeg mener nej, og dermed har vi en situation, hvor embedsmænd muligvis ikke rådgiver politikere spor korrekt.

Som altid, er det landmænds helt eget ansvar, og det er tilsynsmyndigheders pligt at føre tilsyn. Åbenbart, skriver disse myndigheder kun rapporter i stedet, fra et skrivebord. Akkurat som vore finansielle tilsynsmyndigheder i verden, intet værd. Måske var det på høje tid, at begynde at stille krav og tilføre mange flere midler til disse organisationer?

Alternative måder: At offentlige instanser begynder at fremstille gratis undervisningsfilm og lader dem være brugbare via Internet. Oplagt, at gøre dette, og føre tilsyn med om alle landmænd rent faktisk ser dem. På samme måde kan finansielle tilsynsmyndigheder lave undervisningsfilm, og føre tilsyn med om fx alle bankansatte ser disse film. »Oplysning Borger Samfund version 0,31.«

  • 0
  • 0

Er det sandsynligt at landmænd vil blive rådgivet fornuftigt om at spare på anvendelse af gift af leverandører der ønsker at sælge mest muligt?

Moderne landmænd lader sig ikke kun rådgive af den seddel, der sidder på bøtten med pesticid. De bruger Planteværn Online - et web-baseret rådgivningsværktøj, som er udviklet af forskere i samarbejde med landbrugets konsulenter. http://pvo.planteinfo.dk

Rådgivningen bygger på mange års forskning i hvor lidt pesticid, man kan nøjes med at bruge og stadigvæk få en tilstrækkelig effekt. Nye data bliver løbende indarbejdet i rådgivningssystemet.

Danske forskere er førende i udvikling af dette system, og det er ved at blive implementeret i andre lande.

  • 0
  • 0

Det burde ikke være tilladt for landmanden eller gartneren at blande flere forskellige bekæmpelsesmidler sammen inden udbringningen, hvis det ikke er godkendt af myndighederne. Der er iøvrigt allerede mange kommercielle blandingspræparater, der er godkendt.

Det er det samme som at husmoderen ikke skal blande forskellige rengøringsmidler sammen selv, fx. clorin og salmiakspiritus, så sker der ulykker!

  • 0
  • 0

Det burde ikke være tilladt for landmanden eller gartneren at blande flere forskellige bekæmpelsesmidler sammen inden udbringningen, hvis det ikke er godkendt af myndighederne. Der er iøvrigt allerede mange kommercielle blandingspræparater, der er godkendt.

Enig. Det samme synspunkt har den overvejende del af landmændene. Det normale er, at man benytter sin vejledningstjeneste til at finde ud af, hvad man med fordel kan blande - det er for dyrt selv at forsøge sig frem når man har let ved at hente råd og vejledning.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Se debatten på denne artikel: http://ing.dk/artikel/97006-giftig-pestici...

Heri gør studenten opmærksom på, at hun ikke bruger pesticiderne i deres normale formulering - kun som rene stoffer, som hun har fået direkte fra producent.

Tilsætningsstofferne er ofte afgørende for, hvor godt et aktivt stof virker. De to pesticider - et insekticid og et fungicid - kan derfor godt tænkes at have samme virkning på det ene, som de normale tilsætningsstoffer (formuleringen) har.

Her i Norge udgiver forhandlere lange lister over, hvilke stoffer, der kan blandes i sprøjten. Det er ikke 'godkendt' af andre en fimaerne, men de fleste firmaer formulerer jo deres midler, så de har størst mulig effekt i forhold til dosseringen, så det er nok uhyre sjældent, at man kan få negative overraskelser. - Som Inga Bach skriver, så arbejder bønderne sammen og videregiver erfaringer til hindanden - og ikke bare i Danmark.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Moderne landmænd lader sig ikke kun rådgive af den seddel, der sidder på bøtten med pesticid. De bruger Planteværn Online

Planteværn Online: Dette er et fundament af viden, altid godt, men kommunikationsdelen mangler. For mig at se, bør budgettet fordobles, så landmænd kan se videoer via fx Youtube, om hvordan at gøre i praksis. Jeg har netop søgt på Youtube, og der findes ingen videoer om planteværn overhovedet(?)

Et spørgsmål: Anvender landmænd i Danmark et brugervenligt værktøj som ligner Google Earth, med opdaterede EU-fotos, og som landmænd bruger til at betragte deres marker? Så vidt som jeg ved, sørger EU for hele tiden at fotografere alle marker med specielle kameraer der evner at se mange flere lysfrekvenser end det menneskelige øje, og som straks kan afsløre plantesygdomme. Jeg tjekker nu og da om nyheder fra EUs rumforskning, og så vidt som at jeg kan se, undlader EU og Danmark at sørge for at distribuere denne viden, den findes kun i forskeres hoveder, eller hvad?

  • 0
  • 0

Planteværn Online: Dette er et fundament af viden, altid godt, men kommunikationsdelen mangler. For mig at se, bør budgettet fordobles, så landmænd kan se videoer via fx Youtube, om hvordan at gøre i praksis.

Landmænd skal gennemføre et sprøjtekursus, før de må udbringe pesticider. Her får de både videoer og hands on demonstrationer.

Planteværn Online kunne helt sikkert gøres mere "lækker", men jeg tror nu ikke at det er så afgørende for om landmændene bruger systemet.

Begrænsningen ved Planteværn Online er, at landmændene først skal ud i marken og tælle ukrudt og skadedyr og bestemme hvilken svamp, der er i kornet. Det tager tid og kræver detailkendskab til ukrudtsarter mv.

Satellitstyrede robotter med "øjne", som kan genkende ukrudt og vurdere sygdomsangreb, er under udvikling. Forskerne kan helt sikkert godt bruge flere penge til disse projekter. :) Der findes allerede intelligente sprøjter, som kan pletsprøjte efter behov. Det er dyrt udstyr, som forudsætter stordrift.

Den allervigtigste kilde til forurening af vandmiljø med sprøjtemidler er imidlertid, når sprøjten renses efter brug. I de "gode gamle dage" vaskede man sprøjten på gårdspladsen - lige ved siden af brønden - eller ved åen! Man er heldigvis blevet meget klogere, men der er stadig problemer med at få indrettet optimale vaskepladser.

  • 0
  • 0

Planteværn Online: Dette er et fundament af viden, altid godt, men kommunikationsdelen mangler. For mig at se, bør budgettet fordobles, så landmænd kan se videoer via fx Youtube, om hvordan at gøre i praksis. Jeg har netop søgt på Youtube, og der findes ingen videoer om planteværn overhovedet(?)

Et spørgsmål: Anvender landmænd i Danmark et brugervenligt værktøj som ligner Google Earth, med opdaterede EU-fotos, og som landmænd bruger til at betragte deres marker? Så vidt som jeg ved, sørger EU for hele tiden at fotografere alle marker med specielle kameraer der

1 studerendens speciale og så stramme lovgivningen sådan. Jeg kan forstå af de indlæg fra folk der har lidt mere forstand på disse sager at betingelserne for forsøget ikke er som i det virkelige liv. Så klap lige hesten inden vi igen skal have flere kontrolanter på nakken.

Det er just ikke på tuben vi normalt henter viden om diverse sprøjtemidler. De fleste landmand holder sig orienteret af mange forskellige kanaler. Nogle får deres rådgivning fra både deres planteavlskonsulenter (Uddannet agronomer mm), holder diverse fagblade med mange gode artikler fra diverse eksperter og så kan man få rådgivning fra foderstofsfirmaer og så via erfaringsudveksling med kollegaer. Meget af den viden de får er baseret på forskning både i privat regi og statslig mener jeg at vide. Der findes ihvertfald en række institutioner såsom statensjordbrugtekniske forsøgsstationer, statens planteavlslaboratorium og statens planteværnscenter. Så har staten vist også forsøgsstationer hvor der afprøves forskellige ting i marken. Jeg vil mene der sidder en hel del forsker som i årevis har forsket i emnet: De forskellige stoffers indbydes reaktion også hvordan det påvirker planterne. Har også i diverse blade set tværsnit at marker for at vise hvorlangt nede diverse stoffer er og forsøg med koncentrationen i dræn på marken. Dagens bonde har idag så stor en baggrundsvidens om diverse plantesygdomme og skadedyr at det slet ikke er nødvendig at ligge ud på nettet. Nogle er endda så veluddannet at de også læser udenlandske publikationer om emnerne og ikke behøver at få at få det vist på tv. Problemet med diverse ting på nettet er jo også at man overhovedet ikke har en kinamands chance for at vurdere om det er farligt eller ej. Fordi det er mange der diskuterer det i diverse foraer med dirverse links til lignede ting gør det ikke mere sandt/usandt. Det jeg vil prøve at sige er at det svarer til at du tager et citat fra biblen og siger dette er sandheden. Det siger Peter, Lukas og Mathias også.

Med hensyn til værktøj: Så er det mere simpelt ihvertfald ved en del jeg kender. De tager såmænd bare støvlerne på og går ud i marken og ser efter. Det er også derfor der aldrig kommer indlæg fra rigtige fagfolk i diverse foraer. De har ikke tid til at sidde bag skærmen, de er i marken for at mærke efter. PS Jeg håber ikke du bruger tuben for meget til at finde ud af hvordan man gør. Jeg tror ikke, der er så meget troværdigt på den. Ikke alt kan anbefales at gøre efter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten