Myndigheder ‘undrer sig’ over nye mobilabonnementer

Illustration: Freestocks.org

Nye EU-regler betyder, at teleselskaberne hverken må tage penge for roaming pr. megabyte eller som en generel del af abonnementet. De danske teleselskaber afsøger lige nu kanterne af dette krav med en række tilbud, der ved første øjekast ligner hinanden bortset fra muligheden for roaming.

Det sker på trods af, at EU’s retningslinjer for de nye regler er ret tydelige:

‘Roamingudbydere må ikke opkræve nogen generel afgift for at aktivere roaming-tjenester i udlandet,’ hedder det blandt andet i retningslinjerne, som EU-organet BEREC har skrevet på baggrund af reguleringen.

Læs også: Sydeuropæere skal betale for danske turisters mobiltrafik

Her fremhæver BEREC et eksempel, hvor størrelsen på en fast pris udelukkende afhænger af, om der er roaming inkluderet i abonnementet. Det er dette eksempel, de danske selskaber bevæger sig tæt på.

Det oplyser kontorchef i Energistyrelsen Jakob Henrik Juul til Ingeniøren.

»Der er ingen danske teleselskaber, hvor vi kan sige, at de lægger op til én til én at overtræde reglerne. Men der er nogle selskaber, hvor vi har undret os, og som vi har taget – eller vil tage – kontakt til for at høre nærmere om abonnementerne,« fortæller han.

Han understreger derudover, at ingen har overtrådt reglerne endnu, da de først træder i kraft den 15. juni i år.

Læs også: Teleselskaber: Alle advarede EU om mobilpriser for roaming

Hertil kommer, at selskaberne typisk har føjet en yderligere forskel ind mellem deres roaming- og ikke-roaming-abonnementer. Om de små forskelle er tilstrækkelige er endnu ikke helt klart, påpeger Jakob Henrik Juul.

Han vil ikke komme med eksempler på specifikke selskaber, der nærmer sig grænsen af det tilladte.

Blandt de næsten enslydende tilbud, som Ingeniørens læsere har gjort opmærksom på, kan imidlertid nævnes, at Plenti tilbyder to enslydende abonnementer, hvor det ene dog tilbyder roaming og bedre mulighed for at dele data med en pc. Der er 30 kroners forskel i månedsprisen for abonnementerne.

Når det allerede i dag er almindeligt kendt, hvilke abonnementer selskaberne har tænkt sig at tilbyde, så skyldes det, at de skal oplyse kunderne om prisstigninger med mindst en måneds varsel. Og teleselskaberne har over en bred kam måttet opfinde nye abonnementer. Ifølge selskaberne selv på grund af de omkostninger de vil få, når udenlandske teleselskaber skal kompenseres for danskernes roaming.

Hvis Energistyrelsen ender med at finde nogle abonnementer ulovlige, når de træder i kraft i juni, vil styrelsen i første omgang forsøge at løse det i dialog med selskaberne, oplyser Jakob Henrik Juul.

Rettet 22/5, 13:15: Telmore fremgik tidligere som et eksempel, idet to abonnementer på deres hjemmeside er meget ens med undtagelse af EU-roaming. Eksemplet er nu fjernet, da selskabet har oplyst, at de vil fjerne det ene abonnement fra deres hjemmeside inden den 15/6, hvor de nye regler træder i kraft. Det fremgår nu også af selskabets hjemmeside.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I en mail om modtaget i dag

Pr. den 15. juni 2017 betyder en ny EU-regulering, at du kan bruge dit mobilabonnement i 36 lande i Europa. Denne ændring medfører, at vi den 1. juli 2017 justerer prisen på dit abonnement med mobilnummer xxxxxxxx. Din nuværende pris er 109 kr. pr. måned, og fremadrettet kommer prisen til at være 129 kr. pr. måned. ... Du kan bruge op til 6,0 GB af din inkluderede data i EU hver måned ... Når du har opbrugt de 6,0 GB, du har til rådighed i EU, skal du betale 6,90 øre pr. MB svarende til 70,66 kr. pr. GB.

Det virker ikke sådan helt indenfor retningslinjerne

  • 5
  • 1

Sådan en mail har jeg også modtaget.

Mit svar var at jeg godt kunne bruge min telefon i EU i forvejen, så jeres påstand om at en EU regulering betyder jeg kan bruge min telefon er EU er en lodret løgn!

Hvis i ændrer prisen på et eneste af de abonnementer jeg betaler for, så er i hermed adviseret om at der kommer en opsigelse af mit samlede engagement i TDC koncernen. Det vil sige: TV, internet, og telefoni.

Jeg går dags dato i gang med at finde alternativer.

Med (knap så venlig hilsen) Michael

  • 9
  • 0

Jeg prøver at følge med, så godt som jeg kan. Jeg har dog stirret mig fuldstændig blind på sætningen "skal du betale 6,90 øre pr. MB svarende til 70,66 kr. pr. GB." Hvorfor 70,66kr og ikke 69kr? Ellers må jeg godt nok sige, at det er et generøst selskab, du har.

  • 0
  • 0

Hvorfor 70,66kr og ikke 69kr?

Fordi 1 MB muligvis er 2^20 B, og 1 GB muligvis er 2^30 B. Forskellen er i givet fald en faktor 1024 i stedet for 1000.

(Jeg skriver muligvis, fordi man inden for IT skifter lidt mellem 10^6 / 10^9 og 2^20 / 2^30. Så man kan ikke altid være helt sikker, hvilken af de to typer enheder, der menes. Man har forsøgt at indføre præfixene Mi og Gi for at gøre det mere entydigt, men ikke mange har bidt på.)

  • 0
  • 0

Tak skal du ellers have, Den havde jeg helt glemt - dengang talte vi meget om 1MB = 1024KB. Så er det derfor, selskaberne er begyndt at tale om MB priser.

  • 0
  • 0

I sverige koster en pakke mellem 199 og 639 SEK for en pakke med data og tale. (taget fra Telia.se) 151,5-486,6 i DKK

i Tyskland koster en pakke mellem 20 og 38 euro (taget fra o2online.de) 150-285 i DKK

Så at folks DK abonnementer til cirka en hund stiger med en tyver, det har jeg svært ved at se er problematisk ...og jeg har svært ved at se hvordan politikere ikke kan gennemskue at det ville ske.

Vi ligger i forvejen nederst mht. pris i forhold til sammenligning med lande, med samme omkostningsniveau som os selv.

  • 0
  • 0

Med denne EU lov/regel .. Kommer vi/os,som der ikke rejser til udlandet .Til at betale for dem, som der rejser til udlandet deres roaming udgift.. Men jeg har heldigvis telefon selskabet 3 som ikke hæver prisen..

Jeg håber ved gud at det er den sidste sætning der får andre til at give dig tomlen nedad, da det ovenover er 100% i overensstemmelse med sandheden.

Det med 3: Ja de lader ikke priserne stige, men de havde da godt nok også nogle absurde priser i forvejen for Danmarks værste netværk.

Bare et par eksempler i forhold til det selskab som jeg selv kender bedst:

Fri tale/20 GB koster 200 kr hos 3. Det får jeg Fri tale/90 GB for på Danmarks bedste netværk. Det kan jeg slet ikke købe hos 3, ikke engang for 270 kr

Jeg har selv 20 timer/20 GB for 150 kr. INGEN jeg kender taler i 20 timer om måneden, så reelt er det lig med 3´s 200 kr abonnement.

Jeg er ellers meget pro-EU, men det her tiltag pisser mig i den grad af. I stedet for at lade markedet lave differencierede abonnementer i en åben konkurrence, hvor vi hver især kunne vælge den kombination af netværkskvalitet/gratis roaming/pris som passer os bedst, så vil de presse et bestemt minimumskrav til gratis roaming ned over alle UANSET om kunderne har brug for det. Det skal jo helst være en vindersag, så de vil ikke have at teleselskaberne siger sandheden, at prisen stiger på grund af EU tiltaget. Og de vil heller ikke give kunderne et klart valg imellem abonnement A (f.eks. 20 timer/20 GB) med eller uden roaming til 20 krs forskel, som ville være gennemskueligt, det skal være to HELT forskellige abonnementer, så det bliver sværere for kunderne at gennemskue. Hul. I. Hovedet.

Hvorfor bestemmer Folketinget sig ikke for at 1 GB er alt for lidt i en verden med DR på nettet og alle der skal have adgang til nemID og mindst have 20 timer for at kunne tale med det offentlige, nu hvor kommunen har afskaffet den meste face to face betjening? Vi skal alle sammen have mindst 20 GB, så vi kan se Matador på mobilen og 20 timer når vi står i kø til Skat. Og selskaberne må IKKE sætte det offentlige i dårligt lys ved at skylde skylden på dem, når prisen på de tidligere 1 time/1 GB abonnementer hæves når indholdet hæves til 20 timer/20 GB

Og så er der alle medløberne der bruger alle mulige falske argumenter. Her er uddrag fra et indlæg fra Tænks Formand bragt i Politiken forleden:

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art...

EU-kommissionen regnede for nylig ud, at udgifter til roaming kun udgør 4 procent af det overskud, som danske selskaber har på deres kunder.

Her er hvad jeg har kunnet støve op:

http://www.cyberethics.info/news-en/355-eu...

According to the European Commission, the roaming market generated 5 billion euros ($7 billion) in revenues during 2009 - about 4 percent of the EU's mobile market.

Altså ikke "For nyligt - 4 % af OVERSKUD - danske selskaber" men "2009 - 4% af OMSÆTNINGEN - for hele EU".

Derfor kan fjernelse af roamingafgiften ikke begrunde de varslede prisstigninger. Og da slet ikke, hvis teleselskaberne – som de ofte hævder – ligger i benhård konkurrence om kunderne.

Hvis selskaberne ligger i konkurrence om kunderne, så er det jo NETOP en grund til at enhver fælles stigning af udgifter væltes ned over kunderne - der er jo intet overskud at tage af (og det lille fine "som hævdet": Mon ikke der er en enkelt økonom hos Tænk der kan læse regnskaber og se at cut-throat konkurrence ikke er en påstand men en realitet på det danske marked.

Teleselskaberne siger, at prisstigningerne bl.a. skyldes frygt for et stærkt forøget dataforbrug. Men danske forbrugere betaler i forvejen – via deres abonnementer – deres teleselskab for langt mere data, end de bruger. Så der burde være højt til loftet.[...]Danske forbrugere, der f.eks. i dag slet ikke bruger al den data, de har i deres abonnement, og derfor allerede betaler for meget...

Nej, de betaler for FRIHEDEN til at forbruge så meget data, det "overskydende" er ikke overskud der omsættes til en kæmpe fredagsbar sidst på måneden (Endnu engang Tænk, se dog at læse de regnskaber inden i kommer med retoriske kneb uden hold i virkeligheden). Ligesom hvis enhver i en tag selv buffet virkelig gik efter at tømme buffet´en, så ville restauranten gå ned eller at økonomien ville kollapse, hvis vi alle sammen ville udnytte sundhedsskatten fuldt ud og brækkede hinandens ben, så gælder det også for teleselskaberne at der laves meget hårde beregninger på hvor meget der i GENNEMSNIT bruges af den ret til forbrug som kunderne har og prisen fastsættes efter det, ikke efter maksimalt forbrug.

  • 1
  • 0

Jeg har selv 20 timer/20 GB for 150 kr. INGEN jeg kender taler i 20 timer om måneden, så reelt er det lig med 3´s 200 kr abonnement.

Jeg har 3LikeHome med fri tale og 12 GB og 2 aktive simkort (det ene sidder i en trådløs router) for 180 kr per måned. Det er i øvrigt tre gange mere data end jeg faktisk bruger. Uden det ekstra data kort koster det 130 kr per måned.

Der står nogle andre højere priser på forsiden. Omvendt markedsføring - man betaler faktisk mindre. Eller jeg gør i hvert fald og jeg har intet gjort for at gøre mig fortjent til det.

Jeg har valgt 3 fordi jeg vil støtte rimelig roaming. Det de gjorde længe inden at EU fik sat noget i søen. Man kan debattere om det var den smarteste løsning EU har fundet frem til, men det er ingen tvivl om at noget måtte gøres. Åger er ikke lovligt inden for udlån. At opkræve kr per MEGABYTE er simpelthen uærligt og bedrageri og bør være ulovligt. Det er det så blevet men desværre kun inden for EU.

At der nu er nogle selskaber der siger de er nødt til at sætte priserne op fordi de ikke længere kan bedrive organiseret bedrageri imod nogle af deres kunder - det græder vi så tørre tårer over. Om et halvt år er det glemt og kunderne enten flyttet til dem der ikke satte priserne op eller priserne er tilbage som det var.

Hvis jeg var gud i EU ville jeg dog have valgt en løsning hvor man simpelthen lavede en max pris der kan opkræves for roaming. En pris hvor data trafik måles i GB og ikke MB. Det skal så gælde for hele verden. Hvis der så er nogle lande hvor teleselskaberne ikke kan få det til den pris, så må de lade være med at sælge roaming i de lande. EU er et stort nok marked til at der nok ikke er nogen lande der vil undvære turistindtægterne fra en befolkning på en halv milliard af de rigeste mennesker på jorden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten