Myndigheder regner galt: Vi skal have 17 gange mere D-vitamin

De beregninger, som de amerikanske myndigheder baserer deres anbefalinger af indtaget af D-vitaminer på, undervurderer behovet markant, hævder to uafhængige forskerhold.

Danskerne bør have 17,5 gange mere D-vitamin, end myndighederne i dag anbefaler.

Sådan lyder konklusionen fra to forskerhold, der uafhængigt af hinanden har efterprøvet den dokumentation, som de amerikanske myndigheder bygger deres anbefalinger om D-vitamin i kosten på.

Konklusionerne er offentliggjort som ultrakorte, videnskabelige artikler. Heri opfordrer forskerne myndighederne til at bede befolkningen om at skrue voldsomt op for indtaget af D-vitamin.

D-vitamin-forskere verden over har længe været splittede om, hvorvidt det er nødvendigt at spise D-vitamin for befolkningen højt mod nord og i givet fald i hvor høje koncentrationer.

D-vitamin, som er et hormon, bliver først og fremmest dannet, når solen skinner på huden. Derfor kan befolkningen på den nordlige halvkugle lide af mangel, særligt om vinteren, hvor det kan være nødvendigt at supplere kostens lille indhold af D-vitamin med tilskud.

Læs også: DTU-rapport skyder vidunderhistorierne om D-vitamin ned

Forskerne er nogenlunde enige om, hvor højt niveauet af D-vitamin i blodet skal være, nemlig over 20 nmol/L, for at undgå mangel. Det optimale niveau ligger omkring 50 nmol/L.

Et nyligt, dansk forskningsresultat tydede på, at der kan være risiko for hjerteanfald, hvis niveauet af D-vitamin kommer over 100 nmol/L. Men der er dog langt større risiko for at dø af hjertestop, hvis man har for lidt D-vitamin i blodet.

Problemet er imidlertid omregningen fra indtaget i kosten, til D-vitamin kommer ud i blodet. Det er her, at det amerikanske Institute of Medicine, som hører under National Academy of Sciences, ifølge de nye undersøgelser fejler.

Læs også: Ny DTU-rapport: Tilsæt D-vitamin til vores brød og mælk

De amerikanske anbefalinger til indtaget af D-vitamin, 15 mikrogram pr. dag, er ellers en halv gang højere end de danske på 10 mikrogram dagligt. En gennemsnitsdansker får omkring en tredjedel af de 10 mikrogram med kosten, og de danske myndigheder anbefaler ikke kosttilskud.

Men ifølge den seneste mini-undersøgelse, som er udført af forskere fra Creighton University og UC San Diego, er 175 mikrogram en mere realistisk dosis for at være sikker på, at alle når over de 50 nmol/L i blodet. Det vil kræve kosttilskud i helt andre mængder end i en almindelig vitaminpille at nå over.

Læs også: Stor dansk undersøgelse: For lidt D-vitamin øger dødeligheden

Institute of Medicine afviste den første kritik af omregningerne fra kosttilskud til blodniveauer. De kom fra canadiske forskere fra universiteterne i Alberta og Edmonton.

Canadierne gennemgik de ti undersøgelser, som Institute of Medicin bygger sin omregning fra blodniveau til kostanbefalinger på. De kom frem til et helt andet resultat. Indtaget skal helt op på 222 mikrogram for at sikre på, at 97,5 procent af befolkningen får over 50 nmol/L i blodet, skriver forskerne.

De finder regnefejlen alvorlig.

»Med de nuværende anbefalinger på 15 mikrogram når vi ikke målet om at forhindre sygdomme og øge knoglesundheden,« skriver de i tidsskriftet Nutrients.

Store konsekvenser for folkesundheden

I samme tidsskrift gennemfører forskerne fra San Diego og Creighton deres lille beregning på en anden målgruppe, nemlig 3.657 personer, hvis data de har fået fra organisationen Grassrootshealth, som netop arbejder på at ændre D-vitamin-anbefalingerne. De amerikanske forskere konkluderer, at det kræver 175 mikrogram D-vitamin som kosttilskud, hvis 97,5 procent af deltagerne skal have et blodniveau på over 50 nmol/L.

Deres egen konklusion er, at niveauet af fejlberegningen af D-vitamin er nogenlunde det samme, som de canadiske forskere fandt. Samtidig påpeger de, at de 175 mikrogram stadig er mindre, end huden producerer om sommeren, og at Institute of Medicine ikke har konstateret skadevirkninger ved kosttilskud i de doser.

I en pressemeddelelse opfordrer forskerne til, at anbefalingerne bliver sat op til de 175 mikrogram om dagen, altså 17,5 gange højere end de danske myndigheders.

»Regnefejlen har store konsekvenser for folkesundheden,« lyder det fra adjunkt Cedric F. Garland fra universitetet i San Diego.

Kommentarer (18)

Ifølge en Kbh.'s undersøgelse med 243.672 gælder nedenstående om gennemsnits levealderen:

http://press.endocrine.org/doi/pdf/10.1210...

82,2 år ved D-vitamin status på 75-100 nmol/L
80,7 år ved D-vitamin status på 50-75 nmol/L
79,6 år ved D-vitamin status på 25-50 nmol/L

78,3 år ved D-vitamin status på 12,5-25 nmol/L

VÆLG SELV OM DU VIL LEVE 4 ÅR LÆNGERE ???

D-status på ca. 100 nmol/L opnås ved et dagligt indtag på ca. 110 µg D-vitamin (USA-skøn).
D-status på ca. 60 nmol/L opnås ved et dagligt indtag på ca. 50 µg D-vitamin (eget skøn).

Tallene skal tages med et vist forbehold pga. individuelle forskelle og spisevaner (næringsoptagelse).

Forfatterne til artiklen truer oven i købet med en absolut marginel chance/risiko for en lettere død (hjerte/kar), hvis man har D-status 75-100 nmol/L i forhold til 50-75 nmol/L.
Supplerende oplysninger:

www.biokemi.org/biozoom/issues/526/article...

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 7
  • 4

"Observational studies as the present study, should be
interpreted with caution, as they cannot prove causality
and reverse causation may explain the observed associa-
tions and unknown lifestyle factors related to less sunlight
exposure or unhealthy diet may be the driving factors ex-
plaining the link between vitamin D deficiency and car-
diovascular risk factors."

- Citat fra ovennævnte artikel

  • 3
  • 1

Hormonet D-vitamin fås ikke fra kosten, men dannes i huden vha. solens UVB stråling (ikke UVA). Sund kost kan aldrig give tilstrækkeligt D-vitamin i vinterhalvåret, så jeg vil betegne ovenstående artikel-uddrag som vildledende vrøvl.

Skal vi flytte til Afrika om vinteren - nonsens !!! (Solarier er ikke "sunlight".)

ARTIKLEN UNDLADER AT POINTERE DEN FORØGEDE LEVETID !!!
Forfatterne har ikke undersøgt, om det er den forøgede levealder, der kan have forårsaget den måske marginelt forøgede hjerte/kar dødelighed.

Hvis det er forlængelsen af levealderen, der er årsagen, så er det endnu mere vanvittigt at beskylde D-vitamin (selv om det er D-vitaminet, der forårsager den øgede levealder).

DANSKERNE LIDER I MEGET HØJ GRAD AF MANGEL PÅ D-VITAMIN.
Så er det yderst uprofessionelt af en medicinsk professor, overlæge, dr.med., at advare mod at indtage D-vitamin tilskud !!!
Desværre hopper journalister m.m. lige i fælden og skriver om, at "overdosis" og "for høj D-status" er dødeligt giftigt.
Sandsynligvis er en D-status på 100 nmol/L i underkanten af det optimale,

det mener de fleste førende USA-experter, men USA ligger også sydligere med mere sol (New York ligger på breddegrad med Rom).

LÆGE-UVIDENSKAB.

Det er en ganske sørgelig observation, men i mere end halvdelen af samtlige læge(U)videnskabelige artikler er konklusionen helt fejlagtig. Langt den hyppigst forekommende fejl er, at lægerne bytter om på årsag og virkning.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 3
  • 3

Jeg synes at artikler om vitaminer er meget forvirrende, når man ikke præcist angiver hvad det er man taler om. Omkring vitamin D har jeg forstået det sådan, at man intager det naturlige vitamin med diverse fedter. Man kan så komme i underskud, hvis man ikke indtager nok af den slags, men da vitaminet først bliver virksomt efter at det er blevet "viderebehandlet" når huden får et minimum af UV-stråling, kan man også komme i underskud ved ikke at lade sig eksponere nok for almindeligt sollys.

Derfor kan man springe "viderebehandlingen" over og indtage "kunstigt" vitamin D, som er vandopløseligt og derfor går i blodet direkte. Så vidt jeg forstår, er det disse vandopløselige D-vitaminer man diskuterer når man taler om at vi skal indtage betydeligt mere. Man kan så spørge om det er problemfrit at indtage meget store doser af vitamin D, altså i den vandopløselige form?

Jeg ved godt at man taler om forskellige slags D-vitaminer, men jeg undlader her den detalje og betegnelser for diverse for de forskellige former. Den væsentlige grund til indtage vitamin D er at man kan få den engelske syge (rakitis), hvis man ikke får nok, og det er derfor man har vitamin D (det vandopløselige) i såkaldte multi-vitamintabletter.

Jeg synes at det er forvirrende når man blander det naturlige fedtopløselige vitamin D (som kræver UV-lys) med "kunstigt" vitamin D, som ikke kræver eksponering for UV-lys!

Er det noget jeg har misforstået?

John Larsson

  • 2
  • 2

Nu vrøvler du altså Steen. Godt nok er der meget nonsens om vitaminer, men mængden af vitamin-d indtag og mængden af vitamin-d i blodet er problemet her. Man skal ikke have mere vitamin-d i blodet fordi man bor i København i stedet for i New York eller Rom. Man skal til gengæld indtage en højere mængde for at opnå samme niveau i blodet, men det er ikke det der tales om her.

Af egne erfaringer kan jeg så fortælle at jeg pga. sygdom løbende får fortaget blodprøver hvor de måler blandt andet Vitamin-d. Jeg skal indtage minimum 70 mikrogram om dagen for bare at holde niveauet stabilt, så de mængder de fleste taler om er helt utilstrækkelige for at komme op i nærheden af 100 nmol/L.

  • 4
  • 1

Ja John

Der dannes D vitamin i huden ved solbestråling.

Men når man ikke er udsat for solstråler bør man have det andre steder fra.

Eskimoerne fik deres tilskud fra fisk, sæl og hvalspæk.

Vi er så heldige at vi kan få olier fra fede fisk(levertran Bvadr) og i tabletform og disse skal ikke ud i huden og transformeres gennem sollys.

Steen Arenkiel mener at vi får forlidt D vitamin og har været fortaler for øgede doser.

  • 4
  • 0

Det D-vitamin, som solens UVB stråling danner i huden ud fra Cholesterol, er identisk med det D-vitamin, der indtages gennem tabletter, og det er fedtopløseligt.

Det føres af blodet til leveren, hvor det hydroxyleres (der påheftes en hydroxy-gruppe vha. et enzym), og der dannes 25hydroxyvitamin-D, som cirkulerer i blodet hvilket er det aktive stof. Det er det, man måler på, og det er det, der kaldes D-vitamin status.

Det er altså totalt ligegyldigt, om D-vitaminet er dannet i huden af solen, eller om det er absorberet fra føden (tilskud eller fx fed fisk) gennem tarmen. Processerne er identiske, vitaminet er identisk, og først efter hydroxylering i leveren bliver det til det aktive cirkulerende 25hydroxyvitamin-D.

Hvorfor der findes så megen fejlinformation om den gavnlige virkning af D-vitamin forklares i en særlig kommentar.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 3
  • 0

Gennem 100 år er der tilsyneladende lavet over 1000 kliniske undersøgelser med tilskud af D-vitamin, og der er skrevet en masse artikler og reviews af disse artikler. Resultaterne er stort set enslydende: D-vitamin har ingen gavnlig effekt undtagen en svag forlængelse af levealderen.

Hertil vil jeg påstå, at der stort set aldrig er lavet bare én eneste klinisk undersøgelse med tilskud af D-vitamin, fordi de givne doser har været alt for lave (sædvanligvis et tilskud på under 10% af det nødvendige).
– Det har 2 årsager:
(1) Traditionelt har Sundhedsmyndighederne anbefalet et tilskud på kun 5 µg dgl., fordi dette var tilstrækkeligt til at forhindre Rakitis (Engelsk Syge) hos voxne. Når behovet hos de fleste er et dgl. tilskud på mere end 100 µg, så er 5 (eller 10) µg en meget, meget ringe dosis (jeg benævner det en "NUL-dosering") og man kan ikke forvente, at undersøgelsernes resultater er retvisende !!!

(2) I stort set samtlige tidligere undersøgelser indtil for ganske nyligt er D-status i blodet (koncentrationen af 25hydroxyvitamin-D) slet ikke blevet målt !!! Ganske enkelt fordi de forskellige metoder til måling af D-status var både besværlige og dyre, og de gav et forskelligt resultat alt efter hvilket laboratorium, som udførte bestemmelsen. Indtil for ganske nyligt har man altså famlet i blinde uden at vide noget om forsøgspersonernes D-status !!!

Først når der er blevet udført kliniske undersøgelser med et ordentligt D-vitamin tilskud (dvs. ca. 100 µg dgl. eller derover), og man samtidigt har målt D-status med en pålidelig målemetode, kan man vurdere, hvilken betydning D-vitamin tilskud har.

Desværre har ikke mange læger (om overhovedet nogle) opfattet problemet, så der kan gå rigtigt mange år, før vi kan få pålidelige resultater om virkningen af D-vitamin tilskud.

Helt håbløst er det dog ikke, fordi man efterhånden er i stand til at måle D-status billigere og mere nøjagtigt (og er begyndt at gøre det), det giver håb om bedring, medmindre lægerne mener, at en lav D-status på 50 nmol/L er fuldt tilstrækkelig, når det optimale er en D-status på over 100 nmol/L. (Så begynder et nyt dilemma om størrelsen at den optimale D-status).

Men hvis ingen læger snart bryder den onde cirkel og anstiller undersøgelser med et tilskud på over 100 µg dgl., så kan det vare yderligere 100 år, før man får korrekt oplysning om betydningen af D-vitamin for den menneskelige organisme.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 4
  • 0

Det D-vitamin, som solens UVB stråling danner i huden ud fra Cholesterol, er identisk med det D-vitamin, der indtages gennem tabletter, og det er fedtopløseligt.
Det føres af blodet til leveren, hvor det hydroxyleres (der påheftes en hydroxy-gruppe vha. et enzym), og der dannes 25hydroxyvitamin-D, som cirkulerer i blodet hvilket er det aktive stof

Og det må vel så betyde at manglende fedtindtagelse betyder at der ikke er nok råmateriale for at danne det fedtopløselige vitamin D uanset hvor meget UV-lys man eksponeres for. Jeg har selv haft den engelske syge som barn, ikke fordi jeg blev holdt væk fra dagslys, men fordi der under krigen var mangel på primært smør i Sverige.

Der er bare en ting jeg ikke forstår. Hvordan kan det være fedtopløseligt? Det bliver jo transporteret til leveren via blodet. Kan blodet opløse fedt?

  • 0
  • 0

En mere detaljerig forklaring af D-vitaminets biokemi findes her:

http://www.vivo.colostate.edu/hbooks/pathp...

Som det fremgår af LINK'et transporteres D-vitamin i blodet bundet til et transportprotein, der hedder noget i retning af "D-vitamin bindende protein".

Dit problem lader dog til at være et helt andet.
Mikrogram (µg) betyder milliontedel gram. Det er så lidt, at der altid vil være rigeligt "Cholesterol" (7-dehydrocholesterol) i blodet til dannelse af masser af D-vitamin. Vi spiser rigeligt af cholesterol, og legemet kan desuden selv danne det, så det er nærmest en umulighed, at din engelske syge kunne være forårsaget af "fedtmangel".

Engelsk syge var faktisk ret udbredt blandt børn dengang, men det er stort set glemt nu. Solen på vore nordlige breddegrader indeholder ikke specielt meget UVB stråling, kun om sommeren og kun midt på dagen, så mindre børn med hurtigt voksende knogler fik let for lidt D-vitamin.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 1
  • 0

FORSKNING.
D-vitamin forskning kræver ikke kun læger, der er intelligente nok til at kunne fatte, at der må tilføres tilstrækkeligt D-vitamin, inden man kan måle nogen effekt. (Altså ingen D-vitamin forskning uden D-vitamin, "NUL-dosering" viser intet.)

Det kræver også forståelse for, at D-vitamin er et hormon, der er i samspil med en række andre faktorer, der enten slet ikke er kendt eller stadigt er dårligt udforsket.

KNOGLEOPBYGNING.
Tidligere var D-vitamin især kendt for mangelsygdommen Rakitis hos børn.
Nu er den mest kendt for "Knogleskørhed" blandt ældre.
Imidlertid har man fundet ud af, at K2-vitaminet også har væsentlig betydning for knogleskørhed, idet tilskud af K2 mindsker knogleskørhed. Men længere er man ikke kommet.

K2 er ikke noget særligt udbredt vitamin, det skulle kunne dannes i legemet ud fra K1, men det er ikke undersøgt, om også tilskud af K1 kan mindske knogleskørhed. Ligeledes har jeg heller ikke læst noget om samspillet mellem D- og K2-vitamin i knoglestofskiftet.

CANCER, D-VITAMIN, SELENIUM.

FARC har i sin tid lavet en kæmpestor review-rapport, der konkluderer, at D-vitamin ikke virker hverken forebyggende eller helbredende ved Cancer. Desværre er samtlige refererede undersøgelser gennemført med "NUL-doseringer", dvs. så ringe mængder D-vitamin, at man ikke kan forvente nogen effekt. Samtlige undersøgelses-resultater er derfor direkte misvisende.

LC Clark et al.'s berømte undersøgelse fra 1996 viste, at et stort tilskud af Selenium til forsøgspersonerne tilsyneladende ikke blot mindskede antallet af kræfttilfælde af en række kræftformer hos ældre US-Sydstatsmænd, men det kunne også kurere kræft. Forsøget blev gentaget med en række nordlige plejehjemsbeboere med et totalt negativt resultat. Det står ingen steder, men Clark's forsøgspersoner var udvalgte på en sådan måde, at de alle havde en extrem høj D-vitamin status, medens de nordlige plejehjemsbeboere var udvalgte på en sådan måde, at de alle havde en yderst ringe
D-status. Enkelte andre undersøgelser med D-vitamin tilskud i egne med abnormt højt SELEN indhold i kosten mindskede tilsyneladende også risikoen for cancer.
Ingen forskere har tilsyneladende opdaget det. D-vitamin blev ikke målt i Clark's undersøgelse, der drejede sig om SELEN, og SELEN blev ikke målt i de undersøgelser, der drejede sig om D-vitamin.

Noget synes at tyde på et samspil mellem D-vitamin og SELEN i forebyggelse af cancer, men så vidt jeg ved, er det aldrig blevet undersøgt.

K2-vitamin og Selenium er bare 2 exempler på, at der er andre faktorer end D-status, som man må tage hensyn til i udforskningen af D-vitamin. Der er sikkert mange flere, endnu ukendte faktorer. Der må være en årsag (eller flere årsager) til, at høj D-status virker levetids-forlængende.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 2
  • 0

Det er så lidt, at der altid vil være rigeligt "Cholesterol" (7-dehydrocholesterol) i blodet til dannelse af masser af D-vitamin. Vi spiser rigeligt af cholesterol, og legemet kan desuden selv danne det, så det er nærmest en umulighed, at din engelske syge kunne være forårsaget af "fedtmangel".

Der er du nok galt afmarcheret! Det var netop under de 3-4 sidste af krigsårene, hvor der var mange tilfælde af den engelske syge og der var kraftig fedtrationering. Ikke i Dankmark, hvor vi jo havde rigeligt og også eksporterede til Tyskland, men i det øvrige Skandinavien! Solen var der jo også under krigsårene!

  • 2
  • 1

Jeg fik alle mulige problemer om vinteren da jeg havde "svær D-vitamin mangel".

Deriblandt:
1. Smerter i huden
2. Smerter i led
3. Bylder i mund og hals
4. Lungebetændelser
5. Vintertræthed
6. Ondt i tænderne / min tænder føltes bløde

Alle disse forsvandt ved et indtag af D-vitamin (5000 IU) - og ingen anden behandling end antibiotika den ene periode (sidste) jeg havde lungebetændelse (de første gange med lungebetændelse gennem stod jeg sygdommen, men den lå latent og kom igen med et par måneder mellemrum)..

Det er nu 6 år siden jeg begyndte at tage D-vitamin, hver dag - hele året. Og jeg har ikke haft nogen af ovenstående problemer om vinteren. Før det havde jeg tiltagende problemer, hvert år.

Som sagt bare en personlig observation, men jeg behøver ikke yderligere evidens for mit indtag.

  • 3
  • 0

Kære Steen Ahrenkiel.

I Ingeniørens artikel siger nogle af de omtalte fagfolk ordret : " »Med de nuværende anbefalinger på 15 mikrogram når vi ikke målet om at forhindre sygdomme og øge knoglesundheden«.

Det er i den grad en påstand uden dokumentation. For det er der ingen, der ved idag. Hverken du, Steen Ahrenkiel, myndighederne, jeg eller de omtalte fagfolk i artiklen ved, hvad det optimale indtag af D-vitamin er. Det optimale indtag kan være 10, 50 eller 100 m-g. Ingen ved det idag.

Så når du - Steen - påstår, at behovet for de fleste er et tilskud på 100 m-g, ja så kan du ikke dokumentere det. Det er muligt, at et tilskud på 100 m-g er det optimale. MEN DET ER IKKE BEVIST ENDNU.

Du skriver ordret : "Når behovet hos de fleste er et dgl. tilskud på mere end 100 µg, så er 5 (eller 10) µg en meget, meget ringe dosis (jeg benævner det en "NUL-dosering") og man kan ikke forvente, at undersøgelsernes resultater er retvisende !!! ".

Det ved du som sagt ikke Steen. Men du har en utrolig god pointe i, at flere undersøgelsers dosis af D-vitamin kan have været for lille. Så lad os få nogle forsøg igang med store mængder vitamin D for at se, om et stort indtag kan forebygge sygdomme.

Jeg føler mig ikke overbevist om, at der ikke er fare for skadelig overdosering ved 50 eller 100 m-g vitamin D dagligt året rundt. Det er en af grundene til, at man ikke bør anbefale store mængder på nuværende tidspunkt. For at undgå bivirkninger holder jeg mig til 10-15 m-g D-vitamin året rundt. Undersøgelser må så vise, om 100 m-g vitterlig er uskadeligt.

Jeg tager dagligt en almindelig multi-vitamin/mineral-pille, som jo indeholder lidt D-vitamin og selen. Det supplerer jeg med en kapsel eller pille ved navn "Cal - Mag 1: 1 " med D-vitamin og K-2 vitamin . Den er fra Solaray. Jeg har ingen økonomiske interesser i dette produkt. Linket er : http://www.naturoghelse.dk/shop/cal-mag-1-...

John. Hvorfor mener du, at multi-vitamin/mineral-piller indeholder vandopløseligt D-vitamin ?

På Videnskab.dk har Steen og jeg deltaget i en ny debat om emnet. Linket er : http://videnskab.dk/krop-sundhed/meget-d-v...

Steen og John, hvis I eller andre vil i personlig kontakt med mig vedrørende dette eller andet, kan I skrive til min private email-adresse, som er projekts@msn.com . Jeg vil hellere have jeres henvendelser skriftligt end at I ringer. God påske til os alle - og det med eller uden tilskud af vitamin D..

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 2
  • 0

Steen Ahrenkiel har studeret D-vitamin i flere år og har læst flere hundrede artikler om emnet.

Jan Hervig påstår, at der ingen beviser er på, at et tilskud på 100 µg dgl. om vinteren er sundere end et tilskud på fx 5 µg (Sundhedsstyrelsens tidligere anbefaling).
De originale tal i den forvrøvlede artikel, som vi diskuterer, beviser det tydeligt !!!
Som anført bliver man gennemsnitligt 4 år ældre med en D-status på 75-100 nmol/L end med en D-status på 12,5-25 nmol/L.
(En forøget levealder giver naturligvis en marginelt øget dødelighed af hjerte/kar lidelser.)
Jan Hervig mener næppe alvorligt, at det er en svær sygdom at blive 4 år ældre ???

[D-status på 100 nmol/L opnås enten ved et tilskud af D-vitamin på 100 µg dgl. i vinterperioden eller intensiv brug af solarie. Hvis man følger Sundhedsstyrelsens nuværende anbefaling med et tilskud på 7,5 µg dagligt om vinteren, så ender man med en D-status på under 25 nmol/L.]

Som tidligere nævnt har læger gennem 200 år udført nærmest utallige direkte misvisende undersøgelser med D-vitamin, fordi der udelukkende er experImenteret med "NUL-doser", dvs. så små doser, at man ingen effekt kan forvente.

Imidlertid er solens D-vitamin en afgørende faktor, og dr. William B. Grant http://www.sunarc.org/ har gennem en længere årrække offentliggjort over 150 videnskabelige artikler, der viser, at sundheden i USA varierer med solens UVB-stråling. (UVB strålingen i USA varierer ikke kun med nord/syd, men også med øst/vest pga. Rocky Mountain.)

Jan Hervigs paniske angst for overdosering kan næppe helbredes med logik. Dog vil jeg fraråde ham at gå på stranden midt på dagen i sommersolen, fordi man dér (selv iført sommerklæder) næppe kan undgå, at huden danner over 1000 µg D-vitamin. Efter Jan Hervigs opfattelse burde alle de tidligere danske landarbejdere, der fx hakkede roer om sommeren (og dermed fik mindst 1000 µg dgl.), være omkommet på stribe. Det er stadigt endnu værre for livreddere (selv om de nu har tårne med skygge), fordi både sand og vand reflekterer UVB, hvilket øger dosis betragteligt.
Med hensyn til risikoen ved at indtage D-vitamin i MONSTER-DOSER henvises til:
http://journals.plos.org/ploso...

Jeg orker ikke at resumere artiklen aht. Jan Hervig m.fl., selv om dette måske nok kunne være nødvendigt.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel. (Ens på ing.dk og videnskab.dk)

  • 1
  • 1