Myndigheder hemmeligholder bakteriespredende svinefarme

Myndighederne har gennem to år afvist at give offentligheden indsigt i, hvilke landbrug der leverer slagtesvin inficeret med den resistente bakterie MRSA CC398 til de danske slagterier. Bakterien smitter et stigende antal danskere.

Afslagene på aktindsigt i adresserne kommer fra Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut, som blandt andet begrunder dem med beskyttelse af landmændenes personoplysninger, og at det kan føre til økonomisk tab for landmændene, hvis det bliver kendt, at der er fundet smitte i deres stalde.

Men det er ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise at lade danskerne vide, om de er naboer til en inficeret svinefarm, lyder vurderingen af sagen fra jurist og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen.

Læs også: Naboer til svinefarme har fordoblet risiko for smitte med resistent bakterie

»MRSA-inficerede svin udgør en væsentlig smitterisiko for mennesker, og derfor er der her tale om miljøoplysninger, som befolkningen ifølge miljøoplysningsloven har ret til at blive oplyst om,« siger Oluf Jørgensen.

Forskningschefen kalder myndighedernes behandling af aktindsigten for pinlig, idet afslagene er givet på et helt ugyldigt grundlag.

Ombudsmand underkender hemmeligholdelse

Efter to år med gentagne afslag på aktindsigt klagede to journalister, Kjeld Hansen og Niels Mulvad, der selv omtaler sagen i en artikel på Åbenhedstinget, til Folketingets Ombudsmand over myndighedernes hemmeligholdelse af oplysningerne om MRSA-inficerede svinefarme.

Det førte i denne måned til, at ombudsmanden Jørgen Steen Sørensen i en redegørelse af sagen er kommet frem til den samme konklusion som Oluf Jørgensen: Oplysningerne er omfattet af miljøoplysningsloven, og myndighederne burde have givet offentligheden adgang til adresserne.

Men danskerne kan endnu ikke vide sig sikre på, at de kan få oplysninger om eventuelle smittefarlige svinebesætninger i deres nabolag. Redegørelsen er nemlig kun foreløbig, indtil Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen har indgivet deres bemærkninger til Ombudsmandens vurdering.

Mediejuristen Oluf Jørgensen anser det dog som helt usandsynligt, at myndighederne kan præsentere nogen form for bevis, der kan berettige hemmeligholdelsen i denne sag.

Tvivl om, hvorvidt adresser er fortrolige

I dag er det ikke pålagt svineproducenterne at teste deres dyr for MRSA-bakterier. Men i 2011 og 2012 blev der udtaget prøver af svin på de danske slagterier. De seneste tal viste, at 88 procent af dyrene var inficerede.

I den forbindelse blev de svineproduktioner, som de inficerede dyr stammede fra, kontaktet af Fødevarestyrelsen, som er pålagt at informere om smitterisikoen. Det er denne liste over svinefarme, som de pågældende fødevaremyndigheder har givet afslag på indsigt i.

Læs også: Flere danskere bliver syge af resistent svinebakterie

Men det faktum, at oplysningerne blev sendt ud til svineproducenterne, har fået Ombudsmanden til at tvivle på, om oplysningerne overhovedet kan anses for at være fortrolige, når myndighederne selv i en vis forstand har sendt dem ud i offentligheden.

»Samtidig har Fødevareministeriet udleveret listen over de inficerede svinefarme til Landbrug & Fødevarer, der er en privat interesseorganisation, hvilket de tilsyneladende ikke så noget problem i,« undrer Oluf Jørgensen sig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad mon der sker med boligpriserne de steder, hvor der ligger en svinefabrik med resistente bakterier?

Jeg ved godt, at vi snakker landet, og at der nok ikke er ret mange nære naboer, men i princippet har folk nok ikke ret meget lyst til at bo tæt på en svinefabrik, der udgør en potentiel alvorlig sundhedsrisiko.

Noget tyder på, at prisen for det overindustrialiserede danske landbrug skal til at betales. Mon ikke det havde været meget billigere for samfundet, hvis alle bare havde købt økologisk producerede fødevarer til at starte med, så vi havde undgået disse problemer?

  • 20
  • 5

Myndighedernes fortrolighed har primært været for at undgå at det bruges propagandamæssigt, hvorfor det er landbruget selv der har fået indsigt for konstruktivt finde løsninger. Journalisten Kjeld Hansen har jo selv bidraget med propaganda mod landbruget.

  • 4
  • 19

[quote] Hvad mon der sker med boligpriserne de steder, hvor der ligger en svinefabrik med resistente bakterier? [/qoute]

Tja, der sker vel det samme med boligpriserne som der hvor der skal bygges ny jernbane eller motorvej? Forskellen er blot, at ny infrastruktur - normalt - er til gavn for samfundet, og der bliver normalt givet en eller anden form for erstatning - selvom der selvfølgelig er uskønne eksempler på planer, der bare ligger og ligger uden rigtig at blive besluttet.

Olieindustrien har også - sådan nogenlunde - ryddet op efter gamle benzinstationer, som var i brug dengang man ikke rigtig havde styr på miljøkonsekvenserne ved sløset omgang med benzin og olie. Der er selvfølgelig kedelige eksempler på grunde, der er karakteriseret som 'mulige giftgrunde', men uden kompensation til de ramte.

Svinefabrikkerne adskiller sig fra ovennævnte eksempler ved at faren ved den overdrevne brug af penicilin har været kendt længe ("Danske svin er sunde, de strutter af penicillin", Mikael Witte, 1978). Og den eneste samfundsnytte fabrikkerne giver er lave priser på svinekoteletter i supermarkedet og et plus på betalingsbalancen.

Sundhedsfaren for naboerne gør dog, at man ikke kan tillade sig at hemmeligholde adresserne på de smittefarlige fabrikker, men branchen må naturligvis kompensere de ramte naboer. Og de fabrikker der ikke er smitteramte skal selvfølgelig have et offentligt plus i karakterbogen - en glad smiley.

Svin er ikke af sig selv farlige - og de smager godt ;-)

  • 19
  • 4

Fødevareindustrien har stort set fjernet salmonella fra æg og kyllinger, så må MRSA vel også kunne fjernes, hvis man tager sig sammen? Det må også kunne give et plus på eksporten.

  • 16
  • 1

Myndighedernes fortrolighed har primært været for at undgå at det bruges propagandamæssigt, hvorfor det er landbruget selv der har fået indsigt for konstruktivt finde løsninger. Journalisten Kjeld Hansen har jo selv bidraget med propaganda mod landbruget.

Det bliver for alvor farligt hvis magthaverne kan censurere information baseret på deres gæt på hvad informationen skal bruges til.

Enten kan oplysninger videregives til offentligheden eller også kan den ikke, vi kan ikke begrænse hvilke dele af offentligheden der må se hvilke informationer.

  • 26
  • 0

Ja selvfølgelig er sammenligningen med HIV fuldstændig 'ude i hegnet'. HIV smitter stort set ikke længere, hvis den er velbehandlet.

Men diskussionen er nu alligevel relevant, for hvad skal de mennesker gøre, der er smittede med MRSA? Hvad enten de har fået infektionen fra fødevareindustrien på den ene eller anden måde, eller de er inficerede via andre kilder.

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedog...

Min holdning er: Begræns brugen af antibiotika til dér, hvor det er absolut nødvendigt - og det er det altså ikke for at producere en god svinekotelet - jeg har selv lige været ude og købe et par stykker.

Hvis det endelig skal være, så slå de inficerede dyr ned - det gør man ved mund-og-klov-syge.

Og mennesker skal altså også lære, at de ikke bare skal have antibiotika ved mindre infektioner - og specielt ikke hvor penicillin-kuren måske ikke engang føres helt igennem.

Almindelig, god hygiejne er altså også en rigtig god ting til at bekæmpe smitsomme sygdomme med.

  • 9
  • 1

Hvis det endelig skal være, så slå de inficerede dyr ned - det gør man ved mund-og-klov-syge.

Hvis det ville hjælpe, er det ikke aktivister der skal bestemme det. Problemet er jo netop når nogle få oppisker en stemning, for at score nogle kortsigtede point. Denne artikkel omhandler jo netop den del af problemet. http://www.maskinbladet.dk/artikel/politik...

Sundhedsmyndighederene skal jo ikke medvirke til hysteri, men konstruktiv løsning. Det er det L&F proaktivt medvirker til, mens det ikke er motivet for journalisten.(Kjeld Hansen)

  • 1
  • 9

@Jan Damgaard:

1: Din reference nævner intet om brug af penicillin i svineproduktionen.

2: Der er hidtil ingen, der har nævnt noget om dyrevelfærd eller øko- i denne diskussion.

Diskussionen har ene og alene drejet sig om brug af penicillin og MRSA i svineproduktionen. Så skal vi ikke prøve at holde stien ren (undskyld, jeg kunne ikke la' vær'), og kun diskutere penicillin og multi-resistente bakterier?

Indrømmet; jeg har også tilladt mig at indrage den overdrevne brug af penicillin i human-medicinen, men jeg synes det var relevant. Specielt fordi du selv bragte HIV på banen.

Men jeg har altså svært ved at se, at svineproduktionen skal tillades at påføre menneskeheden et øget sygdomstryk ved MRSA, når det nu godt kan undgås.

Og jeg har ikke noget problem med at aflive syge dyr.

  • 11
  • 1

Indrømmet; jeg har også tilladt mig at indrage den overdrevne brug af penicillin i human-medicinen, men jeg synes det var relevant. Specielt fordi du selv bragte HIV på banen.

Diskusionen var om myndigherne har grunde til at tilbageholde oplysninger. jævnfør:

Enten kan oplysninger videregives til offentligheden eller også kan den ikke, vi kan ikke begrænse hvilke dele af offentligheden der må se hvilke informationer.

  • 1
  • 2

Men jeg har altså svært ved at se, at svineproduktionen skal tillades at påføre menneskeheden et øget sygdomstryk ved MRSA, når det nu godt kan undgås.

Hvis landbruget kan slippe afsted uden, ved at trække "det er urealistisk dyrt"-kortet, hvorfor skulle de så ikke forsøge det?

Bare fordi de ikke fik succes med den strategi med salmonella i sin tid, så er det ikke grund til ikke at prøve igen.

Og vi kan ikke rigtigt agere overraskede, eksperter i resistens har forudsagt dette scenarie i mange år.

  • 9
  • 3

Svineproducenternes topledelse kan mange "jule-lege". I denne rapport: http://www.mst.dk/Publikationer/Publicatio...... er det lykkedes ledelsen at få omskrevet den vigtige betegnelse antibiotika-resistens med det intetsigende ord "kobber-resistens". Og vupti-vupti, så er det blevet skjult, at svineproduktionens forbrug af kobber medfører antibiotika-resistens.

Kobber bruges i svineproduktionen i stedet for antibiotika for at undgå at grisene får diarre.

Men hvad sker der med dyrs og menneskers sundhed, når disse kolossale mængder kobber spredes i miljøet.

  • 3
  • 1

Hvad vil du f.eks. bruge oplysning om hvem der HIV-smitede og hvor de bor?

Æbler og pærer. Det er ikke offentligt information hvem der er HIV-smittet, og myndighederne udleverer ikke navn og adresse på HIV smittede, heller ikke til private interesseorganisationer.

I det her tilfælde har myndighederne vurderet at en privat interesseorganisation (Landbrug & Fødevarer) gerne må få oplysningerne, men andre private organisationer (et nyhedsmedie) må ikke.

  • 9
  • 1

Denne artikel ( sag ) handler ikke, som her postuleret, om aktivister. Den handler om offentlighedsloven og om denne lov skal overholdes af regeringen m.fl. Det er den så ikke blevet i denne sag. Igen tilsyneladende fordi systemet ligger på maven for landbruget med en tilskudsjungle og nu ulovlig tilbageholdelse af informationer af offentlig interesse. Det er således også en meget vigtig principiel afgørelse, der nu er truffet. Det kan ikke henholdes til privatlivets fred, at fremstille fødevarer, som vi alle kan udsættes for og blive syge af, hvis regler og kontrol ikke overholdes. Det er netop dette, som er journalistens motiv.

  • 8
  • 1

Denne sag? http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Det er ikke fordi jeg normalt er enig med DF, men jeg har med stor interesse hørt 'Europa i Flammer' på Radio 24syv, og Messerschmidt er absolut ikke uintelligent.

Og pointen med, at jo mere dansk landbrug kan trække fødevaresikkerhedskortet, jo bedre står landbruget i den internationale konkurrence, har han jo fuldstændig ret i - også selv om man skal kæmpe mod nogle forbenede bureaukrater i EU.

Det gælder kogalskab, mund-og-klov, salmonella og nu også MRSA - det er da bare et spørgsmål om at få øje på sine konkurrencemæssige fordele i stedet for at klynke ...

  • 6
  • 0

Alle er åh så forarget over, at grise kan smitte med MRSA. Men det burde være grisene, der er forarget over de svinske mennesker, der har givet dem en ny bakteria.

Indtil 1990 forekom det kun i hospitalsmiljøer. Men har udviklet sig så den nu overlever fint udenfor hospitalerne. Men intet sted står der at MRSA er opstået i dyrebesætninger, tværtimod stammer den fra hospitaler.

Hos Statens Serum Institut står følgende om forekomst af S. aureus og MRSA:

"S. aureus (og MRSA) findes som en del af den naturlige bakterieflora hos mennesker samt en række dyr (inklusive grise og køer). S. aureus er meget hårdføre bakterier og kan overleve i omgivelserne i flere måneder (fx. på dørhåndtag, mobiltelefoner, tastaturer og i støv). MRSA blev første gang påvist i 1961 i England, oghar siden bredt sig til hele verden. I Danmark er antallet af MRSA-tilfælde steget siden 2003 efter at have ligget på et stabilt lavt niveau i mange år. MRSA forekom tidligere næsten kun i hospitalsmiljøet, men islutningen af 1990erne ændredes sygdomsmønstret. MRSA-bakterier er i stadigt stigende omfang blevet tilpasset til at overleve uden for hospitalsmiljøet- disse bakterier kaldes samfundserhvervede MRSA. I Danmark observeredes en betydelig stigning i forekomsten af MRSA fra 2003 og fremefter. Dette skyldtes dels et stort udbrud i det gamle Vejle Amt (2002 - 2007), dels spredning uden for sygehuse. Denne nye tendens med, at MRSA kan spredes uden for sygehuse og også blandt raske personer er set over hele verden. Årsagen til dette er ændringer i selve stafylokokbakterierne, der gør, at disse MRSA bæres i væsentlig længere tid - også uden for hospitaler - og desuden er i stand til at sprede sig mere effektivt end tidligere. Siden 2004 er der fundet en ny type MRSA, som især lever hos husdyr, men som kan smitte mennesker, der er i kontakt med MRSA-positive dyr (særligt svin). Denne bakterie kaldes CC398 / ST398 (sekvenstype 398) /LA-MRSA = ”Livestock associated MRSA”. I 2011 er der yderligere fundet en type, der synes associeret til kontakt med dyr. Denne type indeholder en variant af resistensgenet - det såkaldte ”mecC” gen. I Danmark samt i de øvrige nordiske lande har vi, selvom der ses en stigende tendens, fortsat en lav forekomst af MRSA. I udlandet uden for Norden er forekomsten ofte betydeligt højere, og MRSA udgør 20-60% af alvorlige stafylo-kokinfektioner (fx blodforgiftninger) i mange lande. I 2011 blev der fundet i alt 1294 nye personer, der var positive for MRSA. I 21 tilfælde blev MRSA isoleret fra blod, svarende til 1,4 % af samtlige S. aureus -bakteriæmier, hvilket er uændret i forhold til de seneste år (ca. 1,5%). Detaljer fremgår af EPI-NYT uge 47, 2012. Blandt tilfælde med klinisk infektion, der er årsagen til, at halvdelen bliver fundet MRSA-positive, blev MRSA hyppigst påvist fra hud og sår (539 tilfælde, 79 %). Øvrige tilfælde bliver primært fundet positive som opfølgning på, at de har været i en risikosituation for at få MRSA (fx husstandsmedlem til MRSA-positiv eller indlæggelse på udenlandsk sygehus inden for de seneste 6 måneder)."

  • 1
  • 7

Det skandinaviske sundhedssystem har historisk været forholdsvis tilbageholdende med anvendelse af forskellige antibiotika til human-medicinen - derfor er skandinaver forholdsvis mindre ramt af MRSA. Men det kommer nu alligevel med den øgede globalisering, som dit - lange - citat også gør rede for.

Men én ting er human-medicin - svin bliver produceret for at blive spist. Det gør mennesker ikke. Svin har en fysiologi, der er tæt på menneskets - det er derfor de er så gode som forsøgsdyr. Men netop derfor skal man være påpasselig med at bruge medicin, som man ikke bare 'hælder i' mennesker. Og derfor er det problematisk at man anvender så meget penicillin i svineproduktionen.

Det er ikke bare den højere statistiske sandsynlighed for at få MRSA blandt svinebønder og deres naboer, der bør få alarmklokkerne til at ringe ...

  • 8
  • 0

S. aureus er meget hårdføre bakterier og kan overleve i omgivelserne i flere måneder (fx. på dørhåndtag, mobiltelefoner, tastaturer og i støv).

- interessant: Hver gang (næsten!) jeg handler i et supermarked strejfer tanken mig, hvad man mon 'samler op' fra indkøbsvognens håndgreb, der næppe desinficeres ret tit (if ever?)? Derfra sætter man sig normalt ind i bilen, hvor man velfornøjet griber om rat, gearstang osv...! :)

  • 1
  • 1

Ja, hygiejne er en god ting.

Da jeg startede som ung ingeniør i Philips i 1984 havde vi - udover almindelig rengøring - også en dame, der kom rundt og sprittede telefoner etc. af. Vi havde ikke så mange tastaturer og mobiltelefoner dengang. Men jeg har set funktionen udført flere andre steder siden da.

Tidligere i min studietid kørte jeg taxa, arbejdede som sygehjælper og var afløser for alt-mulig-manden på et apotek - og i alle jobs blev jeg belært om vigtigheden af en ordentlig hygiejne og at holde arbejdsredskaber m.m. rene. (Det var selvfølgelig før Morten Østergaard og hans 'Fremdriftsreform', og hvor man gerne måtte lære noget om livet uden for Universitetet mens man studerede).

Langt senere husker jeg, at et amt udgav en piece til patienterne på deres sygehuse, hvor de bad de indlagte patienter sikre sig, at personalet rent faktisk vaskede hænder mellem hver 'håndtering' af patienterne ...

Og nu, når vi - af flere og forskellige årsager - snart ikke længere har så meget nytte af antibiotika, er der jo nok kun den gode gamle hygiejne og isolation tilbage. Syge mennesker kan vi jo trods alt ikke slå ned.

Men der er vel ingen grund til - mere eller mindre bevidst - at fremelske resistente bakterier i svineproduktionen?

  • 7
  • 1

Men hvis man vil vide mere om det, er DANMAP rapporterne er godt bud på godnatlæsning.

MRSA er en variant af Staphylococcus aureus der er reststent for Methicillin, og derfor ikke reagerer på almindelig penicillinbehandling. Den kan desuden være resistent overfor en eller flere andre antibiotika. Den svineassocierede MRSA er ikke værre end andre (menneske)MRSA. Den stammer iøvrigt oprindeligt fra mennesker.

I den seneste DANMAP rapport http://www.danmap.org/Downloads/~/media/Pr... kan man bl.a. læse om Staphylococcus aureus og MRSA s. 98-102, og man kan jo give sig til at regne lidt på de forskellige tal:

I 2012 var der 1.528 tilfælde af Staphylococcus aureus blodforgiftning. Heraf var de 19 MRSA, og af disse var der to svineassocierede.

Af folk med MRSA infektioner var 26% blevet smittet i udlandet.

Svineassocieret MRSA står for 15% af de MRSA "tilfælde" der påvises (altså både dem med infektion, og dem der bærer bakterien, uden at have infektion). Og i 11% af infektionerne finder man svine MRSA.

Man kan ikke vide noget om årsagen til, at mens 16% af svinefarmene er testet positive for MRSA, er hele 77% af slagtesvinene positive. En mulig årsag kunne være, at de får bakterien under transport.

Til slut: Nogle mener at adresser på de svinefarme der har svine MRSA skal offentliggøres. Skal vi så også til at navngive hospitaler og plejehjem m.v. hvor man ved der er MRSA bakterier? Og skal folk der har fået påvist MRSA til at bære armbind, så man kan identificere dem og tage sine forholdsregler? Skal vi forbyde folk at rejse til udlandet, idet det jo giver det samlet største bidrag til MRSA infektioner?

  • 4
  • 2

Som en anden også skriver, så ville jeg som MRSA-fri svineavler aktivt gå ud og fortælle offentligheden om sin frie bestand. Det vil være et rigtig godt markedsføringstrick og samtidig ville det formentligt kunne trække prisen med op.

Og så ang. sammenligningen med mund og klovsyge, så er det meget svært at få landmændene med på vognen her. I en landmands øjne er en MRSA-inficeret gris stadig en rask gris, så længe den ikke er svækket af andre grunde. Sager med M&K-syge, svinepest, newcastle (i kyllinger) og lignende er der stort incitament for opdrætterne til at slå den syge besætning ned - den er alligevel ubrugelig, usælgelig og på vej til at dø. Og derfor har en landmand ikke samme modvillighed til at handle i denne sammenhæng.

Derfor vil der enten skulle gennemføres tvungen nedslagtning af syge besætninger, eller også skulle der indføres et incitament i samme størrelsesorden som grisens værdi for at det havde nogen effekt. Og så ville det stadig ikke udrydde MRSA idet det også findes i udenlandske besætninger.

Så løsningen må være at forsøge at begrænse smitterisikoen indenfor besætninger og at holde et andet hygiene niveau omkring højrisikopersongrupper. Det er jo ikke svinene der vader rundt på gangene i et sygehus og slikker i de syge patienters åbne sår.

  • 1
  • 0

-at der er så meget fokus på MRSA, når man ser på fx andelen af blodforgiftninger forårsaget af "almindelige" stafylococcus aureus, sammenlignet med MRSA (1,2%) ? Og når vi taler svine MRSA er vi helt nede på 0,13% af blodforgiftningerne. Endvidere er det slående, at 74% af de stafylokokker der giver blodforgiftning er penicillinreststente. I rapporten kan man finde tal for, hvor MRSA infektionerne kommer fra, men ingen tal for hvor stafylokokinfektioner i almindelighed kommer fra! Jeg kunne da godt få den tanke, at den megen fokus på et temmelig lille problem (svine MRSA), i virkeligheden er et røgslør, der skal skjule hvor galt det i virkeligheden står til med hospitalernes hygiejne? Lad os få nogle tal på bordet, der viser, hvor mange patienter der bliver smittet med stafylokokker på hospitalerne! Er der nogen her der ved, hvor man kan finde dem?

  • 3
  • 2

-at der er så meget fokus på MRSA, når man ser på fx andelen af blodforgiftninger forårsaget af "almindelige" stafylococcus aureus, sammenlignet med MRSA (99%) ? Og når vi taler svine MRSA er vi helt nede på 0,13% af blodforgiftningerne. Endvidere er det slående, at 74% af de stafylokokker der giver blodforgiftning er penicillinreststente. I rapporten kan man finde tal for, hvor MRSA infektionerne kommer fra, men ingen tal for hvor stafylokokinfektioner i almindelighed kommer fra! Jeg kunne da godt få den tanke, at den megen fokus på et temmelig lille problem (svine MRSA), i virkeligheden er et røgslør, der skal skjule hvor galt det i virkeligheden står til med hospitalernes hygiejne? Lad os få nogle tal på bordet, der viser, hvor mange patienter der bliver smittet med stafylokokker på hospitalerne! Er der nogen her der ved, hvor man kan finde dem?

  • 4
  • 2

Under ” Tvivl om, hvorvidt adresser er fortrolige” står der omtalt en liste fra 2012, som skulle være den liste myndighederne har nægtet aktindsigt i. Det finder jeg besynderligt, da jeg har den klare opfattelse af at det er denne her sag - https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710... – det drejer sig om og den liste er fra 2008 og da sagen har varet i 2 år, så.....? Der er stor forskel på tilvejebringelsen af de to lister og rettighederne til oplysningerne og hvilke forhold der i øvrigt ligger til grund for deres eksistens.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten