Myndigheder frigiver rapport om fatal togulykke i USA
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Myndigheder frigiver rapport om fatal togulykke i USA

National Transportation Safety Board, der er den amerikanske pendant til Havarikommissionen, har offentliggjort sin indledende rapport om den togulykke i Philadelphia, der 12. maj i år kostede 8 mennesker livet og sendte mere end 200 på hospitalet.

Rapporten bekræfter, at toget kørte ind i et sving med mere end dobbelt så høj hastighed, som det er tilladt. Det pågældende sving, hvor ulykken fandt sted, foreskrev maksimal hastighed på 80 kilometer i timen, men toget kørte 170 kilometer i timen i svinget.

Rapporten bekræfter også, at føreren udløste nødbremsen, få sekunder før toget kørte af sporet.

NTSB har ifølge rapporten undersøgt togets bremsesystem, skinnerne og signalerne, og ingen af stederne har man fundet anomalier. Myndighederne er stadigvæk i gang med at undersøge førerens telefondata, for at blive klogere på, om han har talt i telefon eller foretaget opkald, da uheldet fandt sted.

Udover telefondata undersøger NTSB også meldinger om, at uidentificerede personer skal have kastet sten mod forbikørende tog i området på det tidspunkt, hvor ulykken fandt sted. Der er identificeret skader på togets forrude, men det er endnu ikke afklaret, om det stammer fra hærværk som eksempelvis stenkast, eller om skaden er sket ved afsporingen.

FBI har også undersøgt, om der skulle være skudt med skarp mod toget, og rapporten udelukker, at det skulle være tilfældet.

Skaderne vurderes at løbe op i 60 millioner kroner.

Du kan læse den indledende rapport her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten