Myndigheder aner ikke, om det er lovligt at fyre raketmotor af på Refshaleøen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Myndigheder aner ikke, om det er lovligt at fyre raketmotor af på Refshaleøen

Det kræver tilladelse fra politiet at affyre en nytårsraket uden for sæsonen. Men må man bygge en raketmotor og teste den udendørs 100 meter fra en befolket teltlejr? Det er der ingen myndigheder, der kan svare på.

Raketbygger Peter Madsen testede i går en hybridmotor på Refshaleøen i København. Motoren eksploderede, og metalstykker med en vægt på op til to kilogram blev skudt mere end 70 meter væk.

Flere af fragmenterne landede i en nærliggende teltlejr for frivillige festivalarrangører 50 meter fra stedet, hvor Madsen testede sin raketmotor.

Læs også: Se Raket-Madsens motor eksplodere, så stumperne flyver til alle sider

Men tvivlen er hersker altså hos både styrelser og brandvæsen, hvis man spørger, om det virkelig kan passe, at det er lovligt.

Ingeniøren henvender sig først hos brandvæsenet, der henviser til Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen henviser til Sikkerhedsstyrelsen, der er i tvivl, men henviser tilbage til Beredskabsstyrelsen eller politiet.

Spørgsmålet er ifølge diverse kommunikationsfolk i de forskellige myndigheder svært at besvare, fordi det er uklart, om test af raketmotorer falder ind under opbevaring af brandbare materialer, eller om det snarere er et spørgsmål om produktsikkerhed.

Eller er det i virkeligheden pyroteknik, for så skal man altså ringe til brandvæsenet.

Brandvæsenet vender senere tilbage og meddeler, at Ingeniøren vil blive kontaktet fredag – det er dog ikke sikkert, at vedkommende kan give et svar på, om det er tilladt at teste raketmotorer udendørs på Refshaleøen.

Københavns Politi har ved deadline ikke besvaret Ingeniørens henvendelser.

Læs også: Peter Madsens raketmotor eksploderer og sender metalstumper ned over teltlejr

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

svar da der i sin tid blev spurt.

Men lad os fastslå at ligegyldigt om nogen har været forudseende nok til at lovgive eller bekendtgøre om det, så må det der skete den anden aften ikke ske.

Selvom det kun var i går, så er beslutningen taget om at rykke tests til en lokalitet hvor der enten kan etableres 1500 meters afstand for udækket personel, eller indkapsling i rå mængder armeret jernbeton.

Der er flere muligheder af den art.

I UK har man testet H2O2 / polyuretan hybrid motorer i nedlagte flyshelters, - og det kunne være et bud.

se: https://www.youtube.com/watch?v=GOKw-bHMc2w

Dem har vi også en del af her i landet.

Peter Madsen

  • 14
  • 2

vel den almindelige regel, at man ikke maa udsætte andre for fare.

Den regel har Peter saa vidt jeg kan se overtraadt.

  • 19
  • 4

Men lad os fastslå at ligegyldigt om nogen har været forudseende nok til at lovgive eller bekendtgøre om det, så må det der skete den anden aften ikke ske.

Hvis det ikke måtte ske, så skulle du have forhindret det INDEN det skete. Det kan jo ikke komme som en overraskelse for dig med den erfaring du har på området. Du ved jo også godt hvordan man forhindrer det.

Din total manglende omtanke og respekt, tvinger myndighederne til at forholde sig til lovligheden af det du (og CS) gør. Du (og CS) risikerer at blive tvunget til at afsætte uforholdsmæssigt store ressourcer til administrative opgaver i fremtiden. Ressourcer som du (og CS) kunne have brugt på andre ting (f.eks. praktisk sikkerhed i forbindelse med test). Det kan umuligt komme bag på dig at dine eksperimenter nogen gange går i stykker på en spektakulær måde, så hvorfor helvede har du ikke taget bare et minimum af forholdsregler? Du har opført dig som en lille uansvarlig dreng på 10 år. Dine tåbelige handlinger risikerer at ødelægge dit og CS' forhold til det offentlige. Du skulle fandme skamme dig.

  • 18
  • 12

Vil det sige, at test a'la CS seneste motortest også skal foregå med en sikkerhedsafstand på 1500m til alle tilskuerne ?!? Så er første sofarække på computeren da meget mere interessandt.

For at provokere lidt: Man kan vel sige, at de personer som frivilligt har valgt at være tilstede under testen, er selv ude om det hvis/når det går galt - eller hva' ? Jeg skældner mellem åbne og lukket events.

  • 2
  • 1

Der gælder
vel den almindelige regel, at man ikke maa udsætte andre for fare.

Den regel har Peter saa vidt jeg kan se overtraadt.

Helt enig.

Problemet er bare at den slags sker mange gange om dagen, hver dag...
Det er bare ikke så interessant, hvis det er en billist, der lige overså et rødt lys, men heldigvis ikke ramte nogen alligevel.
Eller Frk. Nielsens kat, der kommer til at skubbe en 2 kg potteplante ud af vinduet fra 4 sal, som heldigvis ikke rammer en fodgænger alligevel.

I dette tilfælde var der måske max. 1% sandsynlighed for at der kunne have opstået personskade, hvis vi regner lidt på antallet af mennesker og deres areal sammenholdt med nedslagsarealet. Det er stadig for meget, men trods alt ikke anderledes end ovenstående...

Nu gør Peter noget ved sikkerheden, og så skal vi forhåbentligvis ikke opleve den slags forskrækkelser mere..!

  • 11
  • 6

De sidste par ugers danske udfoldelsers med hensyn til raketter har virkeligt vist hvor amatøragtsigt, det hele er - ok al mulig respekt for nogle som vil prøve noget - men det som er sket viser med al tydelighed, det ikke er alvorligt og professionelt. Ingeniøren bør overveje at finde den rette prioritet for publicity for disse drengestreger, da der er mange andre danske ingeniør aktiviteter, som fortjener meget mere fokus.

  • 3
  • 26

Dejligt at ingeniøren kan få myndighederne vækket, så vi kan få en eller andet politiker til at synes det hele er for dårligt, og at vi skal have strammet lovgivningen og alt det der.

Men der er jo ingen der har klaget eller anmeldt Peter eller noget. Ja - det var dumt det der skete, og det skal ikke ske igen, og det lyder det jo heller ikke til, at det vil. Hvorfor så piske en stemning op omkring det?

Jeg håber ikke det lykkedes DK at kvæle de helt unikke ting, der er sket på Refshaleøen, med besværlige regler og medier der høvler det ned.

  • 30
  • 2

Før der er nogen der nu dræber ethvert tiltag til at Danmark for alvor kommer på rumkortet, skal I lige huske på at selv kæmpe store rumfirmaer "fyrer" raketter af, hvor der også sker ukontrollede ting OG der er mennesker i nærheden.
Jeg er sikker på at Peters uheld kan bruges fremover til at ændre på nogle procedurer (for alle), men at gå helt i selvsving er vel ikke nødvendigt.
Håber at der med den ekstra sikkerhed som nu (sikkert) indføres, kan laves en aftale med den rette myndighed (når de selv har fundet ud af hvem det er) så vi andre der ikke har tid/mod til at gå i gang med sådanne forsøg kan glæde os over alle de mennesker der bruger deres tid på at sætte Danmark på rum landkortet :-)

  • 16
  • 1

nu er vi mange der støtter dette projekt helhjertet og det ved ingeniøren godt.

Beklageligt hvad der skete, men sikkerheden bliver øget og 1% risiko er nu ikke meget.

Heldigvis er vi nogen der gerne vil lære noget om verdenen omkring os, og ikke kun være en sur gammel mand.

  • 10
  • 3

Hvis det ikke er muligt for myndighederne at sige at det er ulovligt, så må det være lovligt.

Det er forhåbentligt ikke kommet til at vi har en kasse med hvad der er lovligt og en kasse med hvad der er ulovligt. Forhåbentligt har vi en meget klart defineret kasse med ting som er ulovligt og alt omkring denne kasse er lovligt.

De sidste par ugers danske udfoldelsers med hensyn til raketter har virkeligt vist hvor amatøragtsigt, det hele er - ok al mulig respekt for nogle som vil prøve noget - men det som er sket viser med al tydelighed, det ikke er alvorligt og professionelt.

Ja, selvfølgelig er raketprojekterne amatøragtige per definition: der er jo ingen der får løn for det. Og når professionelle går ind med milliardbudgetter, så går det jo langt bedre fra dag 1: http://www.youtube.com/watch?v=13qeX98tAS8

  • 11
  • 0

Nu sket der ikke noget og man kan jo tage det standpunkt som jeg selv holder af at det er en lærings- process, både for fremstiller af raketten og for myndigheder i sikrings procedure, så der er vel ikke noget galt i at tage en god diskussion med de relevante myndigheder og forhåbentligt lave noget der er sikkert og og funktionelt, men nu er det jo Danmark....

  • 0
  • 0

Hvis det ikke er muligt for myndighederne at sige at det er ulovligt, så må det være lovligt.

Det er forhåbentligt ikke kommet til at vi har en kasse med hvad der er lovligt og en kasse med hvad der er ulovligt. Forhåbentligt har vi en meget klart defineret kasse med ting som er ulovligt og alt omkring denne kasse er lovligt.

Hvis der var nogen som smed et potentielt dødelig objektivt ind i min baghave 2 m fra min kone, så ville en politianmeldelse være det blideste alternativ.

  • 3
  • 4

Hvis det ikke er muligt for myndighederne at sige at det er ulovligt, så må det være lovligt.
Det er forhåbentligt ikke kommet til at vi har en kasse med hvad der er lovligt og en kasse med hvad der er ulovligt. Forhåbentligt har vi en meget klart defineret kasse med ting som er ulovligt og alt omkring denne kasse er lovligt.


Loven er meget ofte ikke veldefineret. Den er lavet generel så det f.eks. ikke er nødvendigt at skrive hvilken typer genstande der kan anses som slagvåben, men bare at du ikke må færdes med noget der kan anvendes som et slagvåben, uden at have en legitim grund til at medbringe genstanden...

Problemet er ikke om det har været lovligt eller ulovligt at foretage raketaffyringen, men at der ikke er klarhed om hvilken myndighed der har hjemmel i loven til at give en godkendelse til at der foretages en raketaffyring. Det offentlige kan ikke give en godkendelse til noget uden at den pågældende myndighed har hjemmel til det ifølge loven... Det betyder dog ikke at handlingen er lovlig eller ulovlig...

Når ingeniøreren ringer rundt og spøger de forskellige instanser om det nu kan være lovligt, så kan instanserne selvfølgelig ikke give en garanti om at det er lovligt (dette vil svare til en godkendelse) uden at være sikker på at lige netop denne myndighed har hjemmel til det ifølge loven. Politiet kan ligeledes ikke svare på om noget er lovligt eller ulovligt uden at foretage en undersøgelse og evt. forsøge at få vedkommen dømt ved en domstol. Politiet kan højest komme med en udtagelse i stil med: "Hvis vi kom forbi, ville vi nok ikke rejse en tiltale uden at andre kom med en anmeldelse..."

  • 5
  • 0

Du har opført dig som en lille uansvarlig dreng på 10 år. (...) Du skulle fandme skamme dig.

Tal (skriv) ordentligt Nicolai Rasmussen - din gadedreng :-(

Bagklogskab er sådan en uendelig letkøbt reference. Ind imellem går det "næsten" galt og så evaluerer man og ændrer procedurer og det er lige det Peter m. følge er i gang med.

Tænk i øvrigt på at der hver eneste dag - og nat - flyver metalkasser rundt over vores storbyer; metalkasser som er fuldt lastede med høj-oktant flybrændstof. Ja! Der er tale om gennemprøvet materiel, men der er på den anden side også rigtigt mange af dem.

  • 8
  • 6

Madsens manglende omhu risikerer at ødelægge raketforsøg for andre. Man burde kende historien indenfor faget og ikke gentage fejl!

På videoen kan man ikke engang erkende en blinklampe, som advarer at forsøget er i gang.

Begge danske foreninger burde derfor omgående udarbejde en egen sikkerhedsstandard som grupperne forpligter sig til at overholde. En officiel regulering vil højst sandsynlig ende med et totalt forbud af civile raketforsøg. Se eksemplet.

"""Am 7. Mai 1964 gab es bei einer Raketenvorführung von Gerhard Zucker auf dem Hasselkopf bei Braunlage einen tödlichen Unfall bei einem Postraketenstart, weil eine seiner Raketen kurz nach dem Start explodierte und Trümmer in die viel zu nah an die Abschussrampe heran gelassene Zuschauermenge stürzten. ....
Die Einstellung der Raketenversuche im Wattengebiet von Cuxhaven, welche von der „Berthold Seliger Forschungs- und Entwicklungsgesellschaft mbH“, der „Hermann-Oberth-Gesellschaft mbH“ und einiger anderer Experimentatoren durchgeführt wurden, ging offiziell auf den Unfall mit Todesfolge auf dem Hasselkopf zurück."""

Hvis der mangler en passende lov, så kan myndighederne vel let finde noget brugbart indenfor terrorismebekæmpelse.

Derfor gælder: Madsen, ødelæg det ikke for alle andre!

  • 10
  • 4

I går blev der skrevet at internettet mangler et toilet - med alt det der er lukket ud i den her tråd, så er en mødding ikke engang nok - man skulle næsten tro det var EB-nationen af "kloge bedrevidende skrighalse... Suk... Forargelsens størrelse kender ingen grænser...

Peter har begået en fejl - en forkert risikoanalyse baseret på ellers solide erfaringer der af den ene anden grund ikke slog til.

En fejl som han også selv er klar til at drage konsekvensen af.

Sådan er al ansvarlig udvikling - man agerer inden for hvad man mener der er ansvarligt - så bliver man klogere og så handler man ud fra de nye erfaringer.

Vær nu glad for at ingen kom til skade - las os komme videre og lad dem som har tingene i hænderne sikre at det ikke sker igen! :)

  • 11
  • 7

Det er lidt surt at Ingeniøren ikke også overvejer konsekvenserne af deres skriveri.
Måske det havde været en god ide at tage en snak med CS & Peter inden Adam Fribo skriver sådan en historie?
Myndigheder har for vane at forbyde ting de ikke har forstand på, bare for at sikre deres egen røv.

  • 10
  • 4

Carsten Jensen.

Med et langt liv på de største ingeniørprojekter på Verdenbasis - inklusive Storebælt og Øresund -  i 26 forskellige lande og 5 kontinenter - held og lykke til nogle entusiaster, som vil fyre raketter af, men jeg kan ikke tage dem alvorligt, men jeg kan se, at Ingeniørens støtter er hovedsageligt en samling selv retfærdige og selvglade individer, for hvem stavning og og jantelov ligger i hovedsædet og som elsker at fyre minusser af i sofa hemmelighed - så kombare med alle jeres minusser og føl jer fine - PS: tag et par kalktabletter dagligt, det hjælper mod mavesyre. Det er i hvert fald ikke denne gruppe, som har givet Danmark et anerkendt navn i udlandet.
  • 7
  • 5

Jeg trækker min bemærkning omkring personers tilstedeværelse ved motorafprøvningen: at være selv ude om det

Jeg havde ikke forstået, at det var naboernes telt. Jeg havde nok ikke kunne forestille mig det scenario, som det er foregået under - det er jo helt vildt

  • 10
  • 0

Peter Madsen har beskæftiget sig med raketmotorer længe nok, til at vide, at det (ofte) ikke altid går som forventet, og iblandt går langt fra som forventet. Den risikovurdering, der har været foretaget forud for testen, kan derfor næppe være baseret på erfaring eller viden, andet end måske at det går jo nok, det gjorde det jo sidste gang.

Hvis man har vurderet, at testopstillingen var ansvarlig nok, så er det måske tid til at lade andre end dem som har tingene i hænderne, foretage den vurdering.

  • 10
  • 0

At basere en risikovurdering på hvad man forventer eller tror vil ske, og ikke på hvad der kan ske og de mulige konsekvenser heraf, kan bedst beskrives som uansvarligt.

Havde man f.eks. udarbejde en risk matrix, ville man næppe have udført testen som den blev.

  • 3
  • 0

Havde man f.eks. udarbejde en risk matrix, ville man næppe have udført testen som den blev.

Flotte ord og varm luft.

At skrive sin risikovurdering ind i et regneark goer ingen forskel hvis de antagelser man goer sig ikke er rigtige. Hvis antagelsen er at en hybrid-motor ikke eksploderer saa er risikoen nul. nul gange stort tal er stadig nul.

Nu er alle blevet saa meget klogere saa risikovurderingen ser anderledes ud med eller uden template.

Hvad er det for at samfund i oensker at bo i der partout vil indfoere nye love og regler paa baggrund af et enkeltstaaende uheld der heldigvis ikke gav anledning til personskade. Taenk hvis Peter Madsen koerte i hestevogn paa arbejde og hesten loeb loebsk pga en bremse eller noget andet banalt der skraemte den. Skulle hestevogne saa forbydes?

Saa laenge almenvaeldet kan se at udoeverne af raketudvikling i kongeriget laerer af deres fejltagelser er der ingen grund til at lave nye love. Nye love - der nu alle er blevet klogere ingen mening giver.

  • 5
  • 6

Oluf: Hvis antagelsen er at en hybrid-motor ikke eksploderer saa er risikoen nul.

Kim: Det er, for at sige det lige ud, noget forbandet sludder.

Nej Kim det er absolut ikke "noget forbandet sludder". Jeg er stor tilhænger af at man systematiserer sin risiko analyse, men hvis man antager at en hybrid motor ikke kan eksplodere så er risikoen nul som Oluf skriver. At det så er meget naivt grænsende til dumhed (undskyld Peter, men vi dummer os alle ind imellem) at tro at en hybrid hvor der hældes en monopropellant ind i brændkammeret og man har døjet med tænding og man har set tryk spikes er en anden sag.

  • 4
  • 3

At gøre noget dumt eller farligt er lige som at spille på rouletten. Kommer der et nul ud, så går det rigtigt galt og nogen kommer til skade.

Men der er forskel på folk:
Nogen mennesker tænker sig stort set aldrig om før de gør noget og de kommer derfor også ofte til skade, fordi de hele tiden spiller på rouletten.

Nogen mennesker gør sjældent noget dumt fordi de tænker meget over mulige konsekvenser af deres handlinger og derfor kommer de også sjældent til skade.

Nogle mennesker kommer aldrig til skade fordi de er gået i stå i livet og aldrig tør vove noget og derfor opnår de heller aldrig noget.

Det gik ikke galt denne gang og det var heldigt, men det skyldes jo at Peter altid tænker sig grundigt om, men for en gang skyld tænkte han forkert.

  • 2
  • 4

Peter har begået en fejl - en forkert risikoanalyse baseret på ellers solide erfaringer der af den ene anden grund ikke slog til.


OK. Lad os antage, at der er foretaget en risikoanalyse, enten formaliseret eller bare i form af lidt almindelig omtanke. I begge tilfælde er der to væsentlige faktorer i analysen:
A. Hvad er sandsynligheden for, at motoren eksploderer?
B. Hvis motoren eksploderer, hvad er så sandsynligheden for, at farlige objekter ender hos naboen 50 meter væk?

Mindst een af de to faktorer skal være 0 eller i det mindste meget, meget tæt på 0, hvis forsøget skal kunne betragtes som forsvarligt.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra Peter, hvilken af de to faktorer, han baseret på sin erfaring har sat til 0 eller meget, meget tæt på 0.

  • 5
  • 1

Prøv lige at kigge jer omkring, hvor man ellers har foretaget test af raketmotorer. Normalt sker det langt væk fra alting. Peenemünde er heller ikke en forstad til Berlin.

  • 0
  • 1

Der behøves ikke nye love for at blive dømt for at forvolde skade uagtsomt. Men hvordan med forsikringer?
Desuden bliver man også dømt for uagtsomt drab i en bil, som jo er en godkendt maskine.
Så det har ikke noget at gøre med om det er lovligt at afprøve raketter. Men at man stadig er ansvarlig for sine handlinger, hvad de så end måtte være.

  • 1
  • 0

En risikovurdering udelukkende baseret på erfaring vil som udgangspunkt altid sige at usandsynlige hændelser ikke forekommer (fordi man har formodentlig ikke set dem tidligere), så det vil være en fuldstændig meningsløs øvelse. Enhver risikovurdering er baseret på at man vurderer alle mulige hændelser, samt anslår hvor sandsynlige de er og hvilke konsekvenser det kan have hvis de indtræffer. Så kan man på basis af det vælge, om man vil gøre noget for at reducere de risici man ser eller om man vil leve med dem.

Her synes jeg det gør en ret stor forskel hvilke risici man vælger at løbe selv, og hvilke man påfører andre uden at spørge dem til råd først !

Der er forskellige systemer og modeller, men i alle de modeller jeg har stiftet bekendtskab med, vil konsekvensen (et stort stykke metal i hovedet med stor hastighed) gange en nok så lille sandsynlighed altid resultere i, at man skal gøre noget for at reducere denne risiko. At man tilfældigvis har fyret en motor af 10 gange før (eller hvad statistikken er) uden uheld svarer da bare til at løbe tre gange på tværs af motorvejen og så derefter konkludere at det er risikofrit da det er gået godt alle gange indtil nu

  • 4
  • 0

En erfarings baseret risiko vurdering vil ikke nødvendigt vis tage udgangs punkt i at en usandsynlig hændelse ikke forekommer.
Mit udgangs punkt er altid hvad er den værst tænkelige hændelse med den største skade.
Ved den første test med en ø650 motor, er det at ALT H2O2 high order.
Det er aldrig set ske med en H2O2/PUR motor
Derfor vil sikkerheden være størst ved den første test. og gradvis blive mindre.
Slutmålet er jo, at vi skal have Madsen op og stå oven på motoren når den starter.

  • 0
  • 0

Med risiko for at blive beskyldt for at fremture... Hvis jeg laver en risikovurdering hvor jeg sætter en risiko til at have 1% sandsynlighed for at indtræffe men med en høj konsekvens, f.eks tab af liv eller førlighed så er der to pointer i dette. For det første, jeg gætter sandsynligheden, da jeg ellers skulle have prøvet noget mere end hundrede gange for at kunne sætte sandsynligheden baseret på erfaring. For det andet, og måske endnu vigtigere: At det efterfølgende går godt 10 gange i streg, gør ikke at jeg kan tillade mig at reducere denne risiko, med en 1% sandsynlighed er der ca. 90% sandsynlighed for at det går godt 10 gange i træk, så 10 heldige events gør ikke at jeg kan tillade mig at slette denne risiko. Spørg bare Morton-Thiokol om dette, f.eks i forbindelse med gennembrænding af o-rings pakninger i faststof raketter...

  • 0
  • 0

Mit udgangs punkt er altid hvad er den værst tænkelige hændelse med den største skade.

Her skal du så efter min mening være på vagt når du ser sådan noget som TV tæt på t-stoff påfyldning eller øjne tæt på t-stoff tank.
Muligvis er TV optagelserne "teater" hvor der ikke hældes t-stoff på, men ellers er det efter min mening ikke i orden at have ubeskyttede øjne så tæt på. 80% t-stoff kan altså lave varige skader på øjne.
Peter der "kigger" og skruer på top af t-stoff tank uden øjenbeskyttelse er måske også efter at tank er skyllet med vand, men måske er det bare bedre under test at behandle tank som om der er t-stoff i den. Man peger vel heller ikke et gevær mod sig selv eller andre selv om kammeret er tomt.

  • 5
  • 0

muligheder for at gøre dette bedre i fremtiden. Jeg har ingen muligheder for at gøre det bedre i onsdags. Derfor vælger jeg at lade onsdagens hændelse være som den er, men sikre at det samme ikke sker en anden dag.

Torsdag er jeg i det jydske og besigtiger et nyt testsite sammen med TVO, og jeg kan uden at blinke garantere for at det giver langt bedre muligheder for sikre test i fremtiden.

Det er simpelthen det bedste man kan bruge hændelser til.

Jeg tror ikke der er nogen her der er helt klar over hvor alvorligt jeg tager den her sag, og hvor langt jeg er villig til at gå for at forhindre gentagelser.

Det sker simpelthen ikke igen.

Testen i onsdags var - desværre - efter de samme normer som vi har brugt på øen siden 2006 - store nørd motoren blev testet der, XLR-2 ( den første CS motor ) blev testet der under samme forhold.

Den "norm" har jeg forkastet efter denne her hændelse, og rykket op til 1500 meter for udækket personel. Dækket personel eller indkapslet motor er selvsagt noget andet.

Men indkapslingen vil skulle sikre at der i ejekta´s retning er de 1500 meter uden personel. Man skal også lukke opadtil.

Onsdagens hændelse blev farlig pga. "dropping fire" altså ting der flyver i bløde buer, så kan noget skydes lodret ud af teststanden er den også gal.

1500 meter frit eller indslutning. Med den norm kan der testes temmelig sikkert. Jeg vil mere jeg har en rimelig mulighed for at kunne opfylde den, på et kommende site.

Bemærk ATK testen med 700 tons drivmiddel, og 100 tons potentielle fragmenter. Afstand til udækket civile 2800 meter. Så er 1500 - 2000 meter for vores 0,1 % så store motor nok på den gode side.

Om andre i "branchen" vælger lige så strenge krav, blander jeg mig ikke i. Men jeg tager dette meget alvorligt.

Det må bare ikke ske. Jeg kan bare ikke lave om på det der skete i onsdags. Okay, så må man lære af det.

Peter Madsen

  • 5
  • 9

Testen i onsdags var - desværre - efter de samme normer som vi har brugt på øen siden 2006 - store nørd motoren blev testet der, XLR-2 ( den første CS motor ) blev testet der under samme forhold.

Det er muligvis efter "2006 normen", det er før min tid.

Men det er IKKE efter "2011-1014 normen".

Vi i Copenhagen Suborbitals, som du jo selv var med i dengang, valgte jo netop at normen skulle være:

  • Udfør kun tests når området er ryddet for uvedkomne, er der koncert etc. så vent til de er væk

  • Sæt beton eller svær plade mellem brændkammer og eget personel samt evt. publikum

  • Ret jetstrålen mod åbent land, ryddet for mennesker og med bagstop for opfangning af udskudte fragmenter

Du er nu gået solo og valgte at gå tilbage til det du kalder "2006 normen" til den første test i din nye virksomhed. Det glæder mig at du nu vil omgøre den beslutning.

Vi skal alle passe godt på hinanden og på folk omkring os.

  • 11
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten