Muteret mad: To veje til mere kulørte gulerødder

Industrien vil gerne have adgang til flere naturlige farvestoffer, og gulerødder er eminente til det job.

Derfor er en gruppe forskere på Københavns Universitet gået i samarbejde med ingrediensvirksomheden Chr. Hansen for at finde måder at booste gulerøddernes dannelse af farvestoffer på, så det vælter ud med farve, når de bliver presset.

»Der er stor industriinteresse for naturlige farvestoffer, og det kan vi skabe både med nye og gamle forædlingsteknikker. De nye gør dog noget af arbejdet nemmere,« fortæller professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab Søren K. Rasmussen, som leder projektet.

Forædlingsprojektet fokuserer på to farver, nemlig den klassiske orange farve og den mere blåsorte farve, som nogle sorter også indeholder. Det vanskelige ligger i, at farverne bliver produceret i to vidt forskellige synteseveje og derfor kræver forskellige værktøjer.

Den orange farve, forårsaget af betakaroten, er den nemmeste at arbejde med, fortæller Søren K. Rasmussen.

Spektroskopi og stuefluer

I første omgang fik forskergruppen en serie forskellige frø hjem fra bl.a. Nordisk Genbank og begyndte at screene og selektere. Det kan gøres hurtigt og effektivt ved hjælp af Raman-spektroskopi, hvor man skærer guleroden over og måler på tre punkter direkte på snitfladen.

På den måde kunne forskerne hurtigt få syn for, hvilke varianter der producerede mest farve. Senere er de blevet krydset på gammeldags manér, enten ved håndbestøvning eller med stuefluer som pollen­bærere. Det fik forholdsvis hurtigt frøene fra genbank til prøvemark.

Den blåsorte farve er dog lidt sværere, fordi syntesevejen er mere kompliceret, og der findes ingen hurtige screeningsprocesser som Raman, der erstatter kromatografisk bestemmelse af disse farvestoffer, fortæller Søren K. Rasmussen.

»Vi kender gulerødder godt og ved, at mængden af disse farvestoffer bliver kontrolleret af nogle specifikke transkriptionsfaktorer. Dem kan vi gå målrettet efter med Crispr/Cas9, så vi forhåbentlig kan fjerne gulerodens naturlige bremse, så den i stedet producerer løs af farven,« fortæller Søren K. Rasmussen.

Han understreger, at man også kan forøge indholdet af farve med klassisk krydsbestøvning, men at denne metode flytter knap så meget og tager længere tid.

»Vi er midt i processen nu, så vi har godt nok ikke set resultaterne endnu, men forventningerne er store,« siger Søren K. Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter grafikken

ODM er mindre præcis

Skulle gruppen ikke have benyttet Crispr/Cas9, ville Søren K. Rasmussen nok have rettet blikket mod ODM (oligonukleotid-dirigeret mutagenese), som minder mere om mutationer forårsaget af kemikalier.

Den er knap så præcis som Crispr/ Cas9, men til gengæld skal man ikke bruge rekombinante nukleinsyrer som ved Crispr/Cas9, hvor RNA fra en bakterie fungerer som guide, når man skal klippe i dna’et. Det er faldet modstandere af gensaksen for brystet, fordi GMO-loven i dag angiver, at rekombinante nukleinsyrer bruges til klassisk gensplejsning.