Mutation gør korn sundere og bedre for miljøet

Iltsvind og ernæringsproblemer kan mindskes med nye former for byg og hvede. De er nemlig muteret, så fosforen i planten findes i fri form frem for at være bundet i fytinsyre.

»Vi er meget optagede af fosforproblematikken, og det er lykkedes os at lave planter, der kun indeholder 10 procent af den fytinsyre, planten normalt producerer. Resten af fosforen findes så frit i planten, så dyr som svin kan optage det. Dermed ender det ikke i naturen, hvor det er med til at forårsage iltsvind i søer og fjorde,« siger professor i molekylær planteforædling ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Søren K. Rasmussen.

Men de muterede kornsorter er ikke bare en fordel for miljøet. Fytinsyre hindrer nemlig også menneskekroppen i at optage fosfor, som indgår i alle kroppens celler og væv, samt for eksempel jern og zink.

»Det er derfor også vigtigt at komme af med fytinsyre i forhold til human ernæring. Det skaber nemlig problemer for eksempel i Asien, hvor diæten meget består af korn som ris,« siger Søren K. Rasmussen.

Chefkonsulent for foder og miljø Per Tybirk ved den nydannede brancheorganisation Landbrug og fødevarer ser også et potentiale i planterne i forhold til ernæring.

»Især vil det have betydning humant, da det vil give os en væsentlig højere fordøjelighed af fosfor og andre mineraler som jern. Nok en fordobling, hvilket vil have en betydelig effekt på vi mennesker, der vil have stor gavn af det,« siger Per Tybirk.

Han mener også, at planter med frit fosfor vil give en gevinst for miljøet, selvom den ikke er kæmpe. I dag tilsættes enzymet fytase til foderet, så fordøjeligheden af fosfor kommer op på 60 procent, men fordøjeligheden vil nok komme højere op, hvis fosforen er frit i planten, hvilket vil betyde mindre i naturen.

I dag er der også bøvl med at varmebehandle foderet, da temperaturen skal være høj nok til slå salmonella ihjel men ikke så høj, at fytasen ødelægges. Hvis alle planter i foderet modificeres, som der arbejdes på, undgås enzymerne og problemet.

Ny lynhurtig metode

Forskerne har produceret hvede og byg med langt mindre fytinsyre ved at fremprovokere mutationer ved hjælp af kemikalier. Bygkerner lægges for eksempel i en tynd opløsning af natriumazid i nogle timer. Kemikaliet trænger ind i cellerne og laver punktmutationer. Efterfølgende tørres kernerne og plantes ud på en mark.

Herefter indsamles kernerne fra de mange nye planter og analyseres. Søren K. Rasmussen har taget en ny metode til dette i brug, tilling, som er udviklet i USA og meget effektiv.

»Med denne nye metode kan vi lynhurtigt screene enormt store mængder af plantelinjer for den mutation, vi er ude efter. På et par uger kan vi screene 10.000 planter for, om de har en mutation i et gen, som vi er interesserede i,« siger han og tilføjer, at hastigheden gør det muligt også at finde de bedste gener at arbejde med.

Før screenede forskerne for en ændret egenskab og arbejdede sig så med biokemi og genetik tilbage til det muterede gen, hvilket tog adskillige år.

Med den nye metode analyseres planterne ved hjælp af genforstærkningsteknikken PCR og enzymet cel I fra bladselleri, der kan finde de steder, hvor der er en mutation, og markere dem, så mutationerne kan lokaliseres ved hjælp af analysemetoden elektroforese, der adskiller molekyler fra hinanden baseret på elektriske egenskaber samt for eksempel størrelse.

Mutationerne bekræftes bagefter med gensekventering, og det undersøges, om mutationerne også har de ønskede effekter som mindre fytin.

Nemmere på marken end GMO

Sammenlignet med moderne genmodificering, hvor planterne bliver stemplet som GMO, har mutationsforædling nogle klare fordele.

»Det er non-GMO og fuldstændig foreneligt med de økologiske principper, så der er ingen problemer med at få det accepteret,« siger Søren K. Rasmussen og påpeger, at der er store problemer og omkostninger forbundet med at få godkendt GMO hos myndighederne - et ikke-eksisterende problem for mutationsplanter.

Han tror, at teknologierne vil komme til at køre parallelt. Hvis man eksempelvis vil lave roundup-resistente planter, vil man bruge genmodificering, der er bedst til denne opgave, men vil man ændre på opbygningen af lignocellulose, så vil man nok komme til at bruge mutation.

Professoren understreger, at der ingen sundhedsrisiko er ved planter med egenskaber skabt ved hjælp af mutation, og at mutationerne også kunne være sket i naturen.

»Man kan også kigge efter naturlige mutationer, men da vi gerne vil have endnu større diversitet, end vi har i de naturlige frøsamlinger, fremprovokerer vi også mutationer med kemikalier, så vi får et større udvalg at finde egenskaber i,« forklarer han.

Forskerne har ind til videre arbejdet med byg og hvede, men metoden kan også bruges på mange andre afgrøder. For eksempel er forskerne også begyndt at kigge på, om rajgræs kan muteres til at have en anden sammensætning af lignocellulose, så det er nemmere at omsætte til bioenergi.

Når forskerne har fremelsket planter med de rette egenskaber, skal de ud til forædlerne, som krydser dem med de nuværende sorter, så de kan komme på markedet. Dette tager cirka seks-syv år afhængigt af prioriteringen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er svært at forstå hvorfor denne teknik opfattes som mere sikker og reguleres mildere end GMO. Man introducerer jo et ukendt antal tilfældige mutationer, hvoraf forælderen kun kan redegøre for den ene han er interesseret i.

Med GMO teknikken ved man præcis hvilke ændringer der er fortaget. Det er snart 10 år siden det samme problem blev løst i hvede vha. GMO.

Kilde: Generation of transgenic wheat (Triticum aestivum L.) for constitutive accumulation of an Aspergillus phytase Brinch-Pedersen H.1; Olesen A.2; Rasmussen S.K.3; Holm P.B.1

Molecular Breeding, Volume 6, Number 2, April 2000 , pp. 195-206(12)

http://www.ingentaconnect.com/content/klu/...

  • 0
  • 0

Det er svært at forstå hvorfor denne teknik opfattes som mere sikker og reguleres mildere end GMO.

Som de skriver kunne mutationen også være sket i naturen. Med GMO blander du dyre og planterige sammen på måder der ikke ville ske af sig selv og hvor resultatet ikke let kan forudsiges.

  • 0
  • 0

[quote]Det er svært at forstå hvorfor denne teknik opfattes som mere sikker og reguleres mildere end GMO.

Som de skriver kunne mutationen også være sket i naturen. Med GMO blander du dyre og planterige sammen på måder der ikke ville ske af sig selv og hvor resultatet ikke let kan forudsiges.[/quote]

Både og. Hvis man bruger bestemte teknikker til at flytte rundt på plantens egen arvemateriale opnår man en plante som kunne være opstået naturen, men reguleres som en GMO. I forbindelse med netop fytinsyre problematikken arbejdes også med strategi hvor man isolerer gener fra planten selv, som koder for enzymer der kan nedbryde fytinsyre. Når man har isoleret generne kan man så sætte dem ind igen således at der nu er to eller flere kopier. Men det betragtes altså som en GMO, selvom planterne kun indeholder deres eget arvematriale, kunne være opstået i naturen og er langt mere veldefinerede end de muterede planter.

Hvilken rolle spiller fytinsyre i planten? Eller med andre ord, siden planten indeholder fytinsyre og ikke udskiller det som affaldsstof må det vel have en funktion.

Rigtigt godt spørgsmål. Fytinsyre er plantens måde at lagre fosfor. Husk på at en kornkerne består af en lille kim og en stor madpakke. Madpakken indeholder bl.a. stivelse der er en lagerform af glucose, lager proteiner der kan omdannes til amiosyrer som igen bliver til nye proteiner og så fytinsyre der lagrer det livsvigtig næringstof fosfor. Der er tidligere lavet muterede linjer af forskellige kornarter med lavt fytinsyre indhold, men de er ikke rigtig slået igennem. Vistnok fordi de spirer dårligt ;) Med de to GMO strategier jeg har omtalt tillader man planten at opbygge fytinsyre lageret. Der er så bare et enzym tilstede som under en fordøjelses proces kommer i kontakt med fytinsyren og nedbryder den.

  • 0
  • 0

Tak for en kvalificeret besvarelse.

Både og. [b]Hvis man bruger bestemte teknikker til at flytte rundt på plantens egen arvemateriale opnår man en plante som kunne være opstået naturen[/b], men reguleres som en GMO.

Det vil sige at det også er muligt at flytte rundt på plantens eget arvemateriale på en måde der ikke ville kunne være sket i naturen?

Hvordan skal man dokumentere at en GMO kunne være sket i naturen og hvordan sikrer man at store kemivirksomheder ikke benytter det som et smuthul til at presse deres produkter igennem systemet?

  • 0
  • 0

Et stort tillykke med de banebrydende resultater til disse forskere - og til det danske samfund og vandmiljøet verden over.

Mig bekendt har det været en lang og vedholdende indsats, der har været ydet for at nå frem til disse resultater, som må betegnes som banebrydende for den måde vi løser miljøproblemer på.

Hidtil er miljøproblemer indenfor landbrugsområdet blevet løst ved at lave restriktioner: dvs. begrænse brugen af kvælstof og fosfatgødning (gylle), begrænse brugen af pesticider, begrænse antal køer og grise, osv.

Om få år kan man nu dyrke designer-afgrøder, hvis anvendelse fører til at forureningen med fosfat fra landbruget kan reduceres dramatisk.

Dette gælder især det økologiske jordbrug hvor man ikke må tilsætte GMO-produceret fytase (fytinnedbrydende enzymer) til f.eks. svinefoderet.

En tilsvarende reduktion af forureningen med nitrat kan man også allerede i dag opnå ved bl.a. at optimere aminosyresammensætningen i foderet til grise - f.eks. ved at tilsætte de aminosyrer der er i underskud så man kan undgå at dyrene nedbryder de aminosyrer der er i overskud og udskiller dem som kvælstof i gyllen. Vi har endda store fermenterings-fabrikker i Danmark der producerer f.eks. aminosyren lysin, som er en af de aminosyrer der er for lidt af i mange af vore afgrøder (se http://www.agroferm.dk/Default.asp?ID=171 ).

Principielt skulle det være muligt at lave en slags miljø-astronaut-foder til grise - dvs. foder hvorfra dyrene optager næsten 100% af alle de næringsstofferne der har betydning for miljøet.

I forbindelse med kvæg og andre drøvtyggere har man ikke de tilsvarende problemer, idet det er mikroorganismerne i vomsystemet der laver en masse af de næringsstoffer (f.eks.aminosyrer) som kvæget optager.

Hvor meget kvælstof der udskilles fra kvæg hænger i høj grad sammen med hvordan der er balance mellem "sukker" og protein. Er der ikke nok "sukker" i blandingen bruges proteinet som energikilde i stedet for sukker, hvilket fører til at kvælstoffet bliver udskilt. Skaber man i foderet den rette balance mellem "sukker" og protein kan man minimere udskillensen af kvælstof mv. fra kvæg. Da der under alm. dyrkningsforhold er alt for meget protein i græs og kløver på afgræsningsmarkerne i forhold til sukker skal vi her have nogle græs- og kløversorter der indeholder ekstra-meget "sukker" - det probllem er danske forskere og planteforædlere også ved at løse. http://ing.dk/artikel/88615-gensplejset-da...

Hvis politikerne ønsker et landbrug som styres af udvikling og nye muligheder kunne det sikkert være en god ide om man fremfor at styre landbruget ved brug af beton-miljø-tænkning/-restriktioner/afgifter indførte et belønningssystem, der går ud på at jo mindre fosfor og kvælstof der udskilles fra dyrene pr produceret liter mælk eller pr produceret kg kød jo mindre afgifter og jo flere af EU-landbrugsstøttekronerne går til de pågældende landbrug (når man nu alligevel sender millarder af kroner fra EU til landbruget).

Når man udnytter kvælstof og fosfor i foderet meget bedre bliver behovet for at importere kvælstof og fofosforgødning også reduceret - dvs. energimængden (CO2-forureningen), der bruges til at producere et kg kød eller en liter mælk reduceres også dramatisk - og afdampning og nedfald af ammioak (som fører til at truede plantearter/plantesamfund på nærringsfattige arealer kvæles) vil ligeledes blive reduceret og ikke mindst vil forureningen med næringsstoffer blive reduceret - vi vil kunne undgå algevækst og iltsvind.

Derved ville man sikkert kunne sætte en progressiv udvikling til gavn for både landbrugserhvervet, samfundet og miljøet i gang.

Et stort fremskridt ...

  • 0
  • 0

Tak for en kvalificeret besvarelse.

[quote]Både og. [b]Hvis man bruger bestemte teknikker til at flytte rundt på plantens egen arvemateriale opnår man en plante som kunne være opstået naturen[/b], men reguleres som en GMO.

Det vil sige at det også er muligt at flytte rundt på plantens eget arvemateriale på en måde der ikke ville kunne være sket i naturen?[/quote]

Det er min opfattelse at enhver ændring som kun benytter plantens eget arvemateriale i princippet kan opstå naturligt. Fidusen ved at bruge de samme teknikker som man bruger til at flytte gener mellem arter er, at ændringen kan laves målrettet. Måske Finn Okkels også har en mening om dette?

Hvordan skal man dokumentere at en GMO kunne være sket i naturen og hvordan sikrer man at store kemivirksomheder ikke benytter det som et smuthul til at presse deres produkter igennem systemet?

Der findes desværre ingen særligt lempelige regler for GMO'er der kunne være opstået naturligt. Hvis man har brugt bestemte teknikker betragtes planten som en GMO uanset at den kun indeholder sit eget arvemateriale.

Hvis man i fremtiden vil lave et særligt reglesæt for GMO'er der kunne være opstået naturligt, skal man selvfølglig lave nogle helt præcise regler. Vær dog opmærksom på at jo mere indviklede og restriktive regler man laver, jo mere favoriserer man de multinationale aktører.

@Finn Okkels Jeg er helt enig i dine betragninger.

  • 0
  • 0

Det vil sige at det også er muligt at flytte rundt på plantens eget arvemateriale på en måde der ikke ville kunne være sket i naturen?

Hermed en lang historie om dette aspekt.

Jeg er planteforædler og har arbejdet meget med både genteknologi og traditionel planteforædling i mange år – både det praktiske og teoretiske plan.

I forhold til traditionel planteforædling er brug af GM-teknologi meget mere ukompliceret og resultaterne meget lettere at forudsige.

Det er ca. 20 år siden at man lavede de første GM-planter med lavt indhold af fytin eller højt indhold af det enzym som nedbryder fytin (se f.eks. Pen, J., Hoekema, A., Sijmons, P.C., van Ooyen, A.J.J., Rietveld, K. and Verwoerd, T.C. 1991. The expression of phytase in plants. E.P.A. 0449375A2. ). Havde man kunnet markedsføre disse planter lige så nemt som disse tradionelt forædlede plantesorter ville man altså have kunnet opnået de forbedrede miljøforhold 20 år tidligere – det er altså ikke ligefrem en gevinst for miljøet at man ikke har fået GM-afgrøder med disse egenskaber på markedet. Eksemplet viser hvad det er for miljøforbedringer vi går glip af når det ikke er muligt at markedsføre de miljøvenlige GM-afgrøder.

Det banebrydende ved den teknologi forskerne her bruger er at de kombinerer den viden man har fra det genteknologiske arbejde (gensekvenser osv.) med traditionel mutationsforædling. Man frembriger med et kemisk stof mutationer helt tilfældig og med stor hyppighed rundt omkring i alle planternes gener - de genteknologiske analysemetoder gør at man forholdsvis let kan finde de planter hvori en af de frembragte mutationer er til stede i gener som man samtidigt ved er involveret i dannelsen af fytin. Udover de mutationer man registrerer i de ganske få gener man analyserer, er der også sket mange andre mutationer i den pågældende plante og det er ændringer man normalt ingen chance har for at forstå konsekvensen af.

Jeg har oplevet mange eksempler på at man ved traditionel forædling af tilfældige årsager har fået fremstillet plantesorter der er sundhedsskadelige for dyr og mennesker fordi de har fået forøget indholdet af stoffer der er hormonforstyrrende, organskadelige, ødelægger nervesystemet og/eller kræftfremkaldende. I de pågældende tilfælde havde man tilfældigvis på forhånd opsat rutineanalyser for de pågældende stoffer, men det er kun nogle ganske enkelte stoffer man screener for rutinemæssigt - og der er hundredevis af sundhedsskadelige stoffer i hver enkelt planteart. Når man f.eks. laver en mutation der som her blokerer (formodentligt) en syntesevej således man ikke får dannet slutproduktet ophobes der i stedet ofte nogle mellemprodukter – i dette tilfælde kan mellemprodukterne dog ikke være skadelige, idet de også dannes under nedbrydning af fytin.

I andre tilfælde fører en sådan blokering af en syntesevej tit til at der pludselig optræder stoffer man ellers aldrig ser i planterne - og i mange tilfælde er sådanne mellemprodukter sundhedsskadelige - i andre tilfælde har de ikke den store betydning – men det er tit stoffer vi ikke tidligere har haft i vore fødevarer.

Her er nogle andre eksempler på hvor uforudsigelig traditionel planteforædling/mutationsforædling kan være. Laver man f.eks. en mutation i et af de gener der fører til dannelse af stivelse danner planter sukker (sucrose) i stedet - endda så meget at f.eks. ærter og majs får en sød smag af det - og det man ser er at de bliver rynkede når de tørrer ved modenhed - det var den slags ærte en af de første genetikere, Gregor Mendel, arbejdede med – hvem skulle tro at en fremtoning i form af en meget rynket og kantet overflade skyldes at stivelsessyntesen er blokeret af en mutation ?– det er iøvrigt ikke mangel på stivelsen, men det forøgede indhold af sukker der gør ærterne rynkede. I de ærter Gregor Mendel arbejdede med har man iøvrigt påvist at det ikke er en almindelig mutation der er sket – faktisk er det et såkaldt hoppende gen der har ødelagt et af stivelsesyntesegenerne – ”mutationen” er altså fremkommet ved naturlig gensplejsning. Sådanne hoppende gener (de hopper via gensplejsningsprocesser) findes i mange af vore afgrøder – de hppende gener laver altså ukontrolleret gensplejsning hele tiden. Modsat mutationer, som næsten altid fører til inaktivering af gener, kan disse hoppende gener også aktivere/forstærke gener. De hoppende gener kan nemt observeres i farvede majskolber og blomster af løvemund, hvor der sker farveændringer i de celler og væv/frø hvori generne er hoppet rundt.

Der er ikke restriktioner på anvendelse plantesorter der er frembragt ved brug af sådanne hoppende gener – måske er nogle af de søde ærte- og majssorter man køber som frisk grønt og frosne grøntsager fremstillet ved brug af sådanne gensplejsningsprocesser – jeg tror ikke altid man ved det – og måske vil man helst heller ikke vide det.

På et tidspunkt var gentisk-molekylærbiologisk forskning i planter i nogen grad baseret på sådanne hoppende gener – generne ødelagde tit de gener de hoppede ind i og man kunne så nemt finde det hoppende gen og det omkringliggende ødelagte gen – på den måde fandt man ud af hvor gener ansvarlige for bestemte stoffer eller udseende af planter var kolaliseret og kunne bestemme deres gensekvens (egenskaberne forsvandt når de involverede gener blev ramt af et hoppende gen). I dag bruger man et tilsvarende system, hvor man udnytter at den vildlevende Agrobacterium som i naturen overfører gener til planter (der foregår i naturen altså genoverførsel på tværs af meget fjerntstående arter). Agrobacterium laver i naturen gensplejsning på mange forskellige planter og får dem til at producere f.eks. octopin – et stof som ellers mest kendes fra kæmpeblæksprutter – vi indtager altså artsfremmede gener, stoffer og gensplejset plantemateriale til dagligt.

Sker der en mutation i et gen der normalt regulerer dannelse af en støvdrager får man et kronblad i stedet for en støvdrager – en enkelt mutation fører altså til at et plantevæv med dets forskellige organer (en støvdrager med pollen osv.) omdannes til et fuldstændigt andet plantevæv (kronblad) med alle dets farver (hvem kunne forudsige det?), blokerer man for dannelse af nogle af de gener der fører til cyanid får man dannet stoffer som ellers normalt produceres i den kemiske industri og bruges til træimprægnering , laver man en mutation i et af de gener der styrer de naturlige gensplejsningsproceser der foregår under pollen og ægcelledannelse går det hele i stå - pollendannelse og dermed frødannelse kan slet ikke foregå uden gensplejsningsprocesser. Hele arvelighedslæren og den fundamentale genetiske viden har længe før genteknologien blev udviklet været baseret på forekomsten af sådanne naturlige gensplejsningsprocesser - mange har lært om disse ting i biologiundervisningen i folkeskolen allerede for 40-50 år siden (!)

I forbindelse med fremstilling af såkaldt hybridraps indkrydsede forædlere gener der påvirkede pollendannelsen i hybriderne, men samtidigt fik man indkrydset ukendte gener der forøgede indholdet af naturstoffer, som er hormonforstyrrende og gør at husdyr ikke vokser - stoffer som kan forårsage sygdomme som struma hos mennesker og dyr, sygdom fører til nedsatte intellektuelle færdigheder hos børn. På samme tid lavede man tilsvarende hybridraps ved brug af genteknologi, som ikke havde problemer med de sundhedssakdelige stoffer, men disse sunde hybridrapssorter dyrker man ikke i f.eks. Danmark. Forbrugerne vil ligefrem have garanti for at der ikke er materiale fra sådanne sunde GM-hybridraps i den rapsolie der sælges i Danmark, mens man ikke bekymrer sig om de usunde hybridrapssorter som frembringes med tradionel forædling ...

Indenfor rapsforædling har man brugt en naturlig mutation som fører til at rapsolien bliver meget mere stabil under stegning mv., men samtidigt er der næsten ikke noget af det sunde og uundværlige fedtstof linolensyre (som har samme sundhedsfremmende virkning som fiskeolie) i rapsen – i dag bidrager rapsolie i høj grad med at dyr og mennesker får noget af dette uundværlige fedtstof – og dermed undgår man at f.eks. gigtsygdomme og blodpropper bliver endnu mere udbredte, men tænk hvis man ikke havde opdaget, hvad den pågældende mutation havde forårsaget - og blot havde fokuseret på at olien var bedre at stege i ...

Der er også blevet lavet nye kartoffelsorter som har markant bedre sygdomsresistens end de alm. sorter – de resistente sorter indeholdt imidlertid giftstoffet solanin og/eller lignende stoffer i alt for høje koncentrationer – udover at være giftigt menes solanin også at være involveret i udvikling af fosterskader som f.eks. rygmarvsbrok.

Alt det er bare noget folk, der ikke arbejder med traditionel planteforædling ikke ved noget om - de ved en masse om genteknologi (for det ikke kræver så stor viden og basal indsigt i biologiske og økologiske videnskaber) og derfor er det kun ”farerne” ved GM-afgrøderne folk i almindelighed har kendskab til og er bange for - til trods for at GM-afgrødesorter skal igennem et meget omfattende afprøvnings og godkendelsessystem – man kan uden sundhedsmæssig og miljømæssig godkendelse markedsføre traditonelt forædlede sorter.

På denne baggrund er det jo indlysende at GM-afgrøder er meget mere sikre end afgrøder der fremstillet ved traditionel forædling og f.eks. mutationsforædling, men det er jo en lang historie og i dag er det helt almindeligt at selv folk med meget bastante meninger om GMO og miljøforhold ikke opsøger baggrundsviden der fylder mere end hvad der kan stå i en SMS-besked. Og den biologiske forståelse hos disse folk er også tit noget de har tilegnet sig fra slagord og i pop og pjat i medierne.

På et tidspunkt afprøvede man nogle genmodificerede foderroer i en forsøgsmark i Jylland. Sådannne marker skal være klart afmærkede mv. En stor flok ”miljøaktivister” kom i et par busser fra København for at ødelægge forsøgsparcellerne.

De fik også hærget godt og grundigt i området, men da de kørte igen var forsøgsparcellerne med traditionelt forædlede rapssorter der var blevet ødelagt – og ikke forsøgsparcellerne med genmodificerede roer – miljøaktivisternes biologiske viden rakte altså ikke til at kunne skelne en rapsplanter fra roeplanter - de inviterede miljø-journalister opdagede vidst heller ikke fejlen, for det fremgik i hvert fald ikke af medieomtalen af denne ”miljøkamp”.

Det mest overraskende er faktisk at det er miljøaktivisterne der vandt den sag (se http://ing.dk/artikel/63712-dansk-froefirm...) – det hele er endt med at foderroer næsten ikke længere findes som afgrøde i Danmark – forbedringen via genmodifikationen skulle have gjort foderroerne dyrkningsværdige, så afgrøden ikke ville forsvinde, men nu er afgrøden næsten forsvundet. Der er en afgrøde mindre på landbrugsarealerne i Danmark og den vigtige økologiske niche den skabte for insekter, dyr og planter er også forsvundet – mens der vidst bliver flere og flere af de pågældende miljøaktivister.

  • 0
  • 0

Et af de største miljøproblemer i landbrug med stort svinehold er den store mængde fosfor, som findes i gødningen. Der er opnået meget, hvis svinenes fosfornormer i fremtiden kan nedsættes med en tilsvarende mindre udledning til jorden via gødningen. Ikke mindst fordi visse jordtyper er ved at være fosformættede og dermed risikoen for udvaskning af P. Dette problem har man kendt i Holland i mange år, men er aktuelt flere steder i Danmark, hvor vi normalt regner med en P-udvaskning på ca. 50 g P/ha/år.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Meget oplysende indlæg Finn. Det er jo lige til at sætte ind i gymnasiernes biologibøger.

Lad mig lige kommentere denne her:

Der er også blevet lavet nye kartoffelsorter som har markant bedre sygdomsresistens end de alm. sorter – de resistente sorter indeholdt imidlertid giftstoffet solanin og/eller lignende stoffer i alt for høje koncentrationer – udover at være giftigt menes solanin også at være involveret i udvikling af fosterskader som f.eks. rygmarvsbrok.

Hvis jeg ikke husker meget galt opstod det problem fordi man krydsede vilde kartofler med kultursorter. Formålet var at få overført nogle sygdoms resistensgener fra de vilde til kulturplanterne. Man fik så desværre mere med end ønsket. Netop i sådan et tilfælde ville det have været mere sikkert at bruge moderne genmodifikation til at overføre lige præcis de gener man var interesseret i og ikke andet. Der er et kæmpe perspektiv at håndplukke gener i vilde slægtninge til kulturplanter. Uden skulle krydse alt det uønskede ud igen og uden at løbe risikoen med uforudsete giftstoffer.

  • 0
  • 0

Netop i sådan et tilfælde ville det have været mere sikkert at bruge moderne genmodifikation til at overføre lige præcis de gener man var interesseret i og ikke andet.

Jeg kan helt tilslutte mig det synspunkt - specielt i kartofler, som jo er en vegetativt formeret afgrøde (dvs. sorterne formeres ved kloning) og hvor mange af de bedste sorter ikke sætter frø og/eller er polyploide (og derfor ikke kan krydses eller få brugbart afkom ved krydsning med vilde diploide sorter) -at sorterne er polyploide betyder i disse sorter at mængden af DNA simpelthen er fordoblet i hver eneste celle - det er en noget mere problematisk ændring end hvis man blot havde tilført en enkelt nyt gen (som ville give en umålelig ændring af DNA-mængden) ved brug af genteknologiske metoder.

Indtagelse af store mængder DNA (som findes i sådanne polyploide traditionelt forædlede sorter) kan f.eks. føre til eller forværre urinsyregigt, som er en ubehagelig og invaliderende sygdom.

Man har altså en traditionel planteforædlingteknologi som har den ulempe at de fremstillede sorter indeholder dobbelt mængde DNA, som nedbrydes til urinsyre, som forårsager eller kan fremme en alvorlig sygdom.

Iøvrigt er der mig bekendt ingen forklaring på hvorfor en tradionel planteforædlingteknologi som fremstilling af nye plantesorter ved kromosomfordobling (fremstilling af polyploide planter) fører til at planterne får nye egenskaber - alle generne i planten i er jo nøjagtigt de samme som før kromosomfordoblingen (generne i kromosomerne findes blot alle i 4 kopier i stedet for 2 kopier i hver celle) - vi har altså en traditionel planteforædlingsmetode, som man overhovedet ikke ved noget om hvordan virker -resultatet er fuldstændigt uforudsigeligt og ukontrollerbart - virkningsmåden er uforståelig og må være så komplicieret at man næppe finder ud af hvorfor metoden påvirker planternes egenskaber foreløbigt - eller nogensinde.

Det er altså fuldstændigt uforudsigelig hvilke nye egenskaber planterne får med denne traditionelle planteforædlingsteknologi - og når man så konstarerer at planterne har fået nye egenskaber er det fuldstændigt umuligt at finde ud af de grundliggende årsager til det.

Almindelige kartoffelsorter er vegetativt/klonede og er ikke rene linier (de er heterozygotiske) og det er derfor simpelthen umuligt at indkrydse et enkelt eller ganske få gener i en kartoffelsort og så gendanne sorten med et ekstra gen (som man f.eks. kan i kornarterne) ved brug af traditionelle planteforædlingsmetoder - forsøger man får man aldrig den pågældende kartoffelsort gendannet - indenfor hunderacer vil det svare til at man krydser to ens labradorhunde og som afkom får et kuld bestående af noget der ligner en pekingeser, en sankt bernhardthund, en schæferhund, en foxterrier og en puddelhund - hvilket jo heller ikke er særligt hensigtsmæssig - man har altså ikke styr på noget som helst når man bruger traditionel planteforædling i disse sammenhænge.

Indenfor kartoffelområdet har man således en lang række attraktive (for forbrugerne og industrien) meget gamle og også nye kartoffelsorter, som man ikke kan forbedre ved f.eks. at indkrydse resistensgener mv. i sorterne - og derfor dyrker man bare de sorter som forbrugeren kan lide ligesom man i nogle tilfælde har gjort det i mere end 100 år - nogle af de mest populære kartoffelsorter er langt over 100 år gamle (se f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Russet_Burban... og http://nl.wikipedia.org/wiki/Bintje) - de fleste af dem er meget modtagelige for kartoffelskimmel og de skal derfor sprøjtes meget ofte for at undgå at de bliver ødelagt af kartoffelskimmel. Når kartoffeltoppen visner i kartoflerne hjemme i haven midt på sommeren er årsagen som regel at angreb af kartoffelskimmel simpelthen har ødelagt kartoffeltoppen som så dør af sygdommen (se f.eks. http://www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesy...) Hvis kartoflerne ikke blev angrebet ville de blive ved med at være grønne og vokse videre. Kartoffelskimmel er simpelthen så udbredt og almindelig at næsten alle haveejere tror at kartofler simpelthen visner af sig selv på det tidspunkt, hvor de bliver angrebet af kartoffelskimmel.

Hele udviklingen af disse sorter har altså stået stille i 100 år !

Ved at overføre veldefinerede resistensgener fra vilde kartofler og andre planter vil man kunne reducere brugen af sprøjtemidler i de gamle populære kartoffelsorter dramatisk

Det kan nemt gøres ved brug af genteknologi, men forbrugerne fortrækker muligvis de gamle "beskidte" sorter og meget få vil formodentlig købe en GM-kartoffelsort - fordi forbrugerne ikke ved ret meget om de ubehagelige sundhedsskadelige stoffer der kan optræde i kartofler der ikke sprøjtes eller ved ret meget om hvor meget man skal sprøjte for at undgå bare en enkelt af de alvorlige kartoffelsygdomme som de gamle populære kartoffelsorter angribes af - f.eks. kartoffelskimmel.

Danske forskere har iøvrigt udviklet simple genteknologiske metoder til fremstilling af kartoffelsorter der ikke angribes af virussygdomme, som er en anden type meget alvorlige og skadelige kartoffelsygdomme, som hele tiden breder sig i kartoffelmarkerne.

Til trods for at denne genteknologiske metode er velkendt, simpel og virkningsmekanismen er godt undersøgt fører angreb af virus fortsat til store udbyttetab i kartoffelavlen, for man dyrker ikke disse virusresistente GM-kartoffelsorter (som ikke behøver at indeholde gener der er fremmede for kartoflen).

Den eneste måde man kan forbedre de "gode gamle" kartoffgelsorter (som forbrugerne og industrien køber) er således ved brug af GM-teknologi. Her har vi altså et eksempel hvor man kunne få meget mindre kartoffel-skimmelsvamp og de dermed forbundne sundhedsproblemer, man ville få et dramatisk reduceret pesticidforbrug og man ville få et væsentlig højere udbytte pr hektar - alene det sidste vil betyde at man kan udnytte jordressourcerne bedre (dyrkning af jord er den mest miljøskadelige aktivitet ved landbrugsproduktion) og man ville jo også få en bedre udnyttelse af de næringsstoffer markerne gødes med (samme forbrug af gødningsstoffer, men højere udbytte) og man ville få et mindre pesticidforbrug og energiforbrug/CO2-forurening pr produceret kg kartofler.

I stedet for gode moderne sorter fremstillet med moderne ren GM-teknologi bruger vi her 100 år gamle sorter, som virkelig trænger til at blive videreudviklet til moderne sunde sorter.

Problemet er at forbrugerne ikke ved ret meget om disse ting - og skulle man forstå traditionel planteforædlingsteknologi indenfor dette område - og derved blive opmærksom på alle de problemer der er med traditionel planteforædling ville en almindelig forbruger ikke en gang kunne sætte sig ind de ting man laver og de problemer der er med traditionel planteforædlingsteknologi indenfor en enkelt afgrødeart som f.eks. kartofler.

Så er det meget nemmere at rette blikket mod de teorestiske problemstillinger man kan udtænke i forbindelse med (mis-)brug af genteknologi.

Det sidste kræver kun lidt fantasi og ikke den store viden/indsats.

  • 0
  • 0

Det er nærliggende at antage at fytinsyre har til formål at lagre fosfor i frøet, for under spirring er der stort behov for fosfor. Faktisk ved vi at fytinsyre ophobes i frøet samtidigt med at lagerproteinerne indlejres i frøet. I det modne, hvilende frø er ca 80% af frøets fosfor bundet i fytinsyre.

  • 0
  • 0

Som udgangspunkt er det godt for landmanden, svineproducenten, foder/fødervare producenten at kunne vælge mellem flere løsninger på samme problem. I dag er løsningen at tilsætte foderenzymet fytase i fabriksfremstillet foder. Lavfytin tilbyder en løsning til alle dyrkningsformer, det er foreneligt med de økologiske principper. Det er værd at bemærke at selv om foderenzymet fytase er et kæmpe fremskridt, så er der en ikke ubetydelig mængde fytinsyre tilbage. Så en kombination af lavfytin og foderenzymet vil være en stærkere løsning.

  • 0
  • 0

Lavfytin tilbyder en løsning til alle dyrkningsformer, det er foreneligt med de økologiske principper.

Ja. Der er ingen tvivl om at lavfytin planterne har en praktisk fordel i den brede accept og lempelige regulering. Det jeg opponerer imod er den underliggende fornuft i denne skelnen. For mig at se er det et mindst lige så stort (som GMO) indgreb i plantens fysiologi at lave disse lavfytin mutanter. Man berøver jo planten dens stabile lagermolekyle og ændrer fosfat aktiviteten i cellerne drastisk. Der er udført microarray analyser på en tilsvarende bygmutant. Her fandt man ændret ekspressions niveau af 38 gener. Ingen af disse var direkte involveret i fytinsyre syntesen. (Bowen mfl. The Plant Genome, juli 2007). Hertil kommer så de øvrige tilfældige mutationer der kan forkomme uden i som forædlere ved det.

Hvordan vurderer du den reelle sikkerhed ved tilfældig mutation med efterfølgende tilling sammenlignet med at indsætte f.eks. genet for det enzym som alligevel senere tilsættes foderet?

  • 0
  • 0

Jeg glemte lige et spørgsmål:

Hvordan vurderer du sikkerheden af lavfytin planter fremstillet vha. tilling sammenlignet med lavfytin planter fremstillet vha. RNAi (en GMO teknik som kan "slukke" gener).

Forstå mig ret. Det selvfølgelig ligegyldigt hvordan en ny sort er lavet, hvis fytinsyreproblemet er løst og der ikke er opstået nye uacceptable effekter. Men egentlig burde der gælde samme godkendelses procedure som for GMO'erne. At tilling planterne pr. definition er sikre fordi de er "naturlige" giver jeg ikke meget for.

  • 0
  • 0

Hurtigt spørgsmål:

Fytate er jo rimelig simpelt opbygget, så vidt jeg husker, en inositol med phosphoesterbindinger til phosphaterne. Burde man ikke bare kunne bløde foderet op i 5-10% eddike i 8-12 timer og så stort set hydrolysere det hele? Acetat er billigt og indeholder flere kalorier end alkohol. Jeg kan ikke se hvorfor man er nødt til at finde mutantplanter for at løse det problem.

Jeg tror at verden ville få mere ud af en gluten som ikke gør alle mulige mennesker syge.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten