Muspelheim og Surt: Nu har Danmarks stjerne og exoplanet fået navne

Illustration: Dan Durda

Muspelheim og Surt.

Det bliver frem over navnene på den stjerne og den omkransende exoplanet, som professor på DTU Space Lars A. Buchhave opdagede i 2011 under en jordbaseret undersøgelse.

Før hed planeten blot HAT-P-29b, fordi det var den 29. planet, som blev fundet i exoplanet-surveyen HATNet, som indtil nu tæller 63 planeter.

Og netop fordi det var en dansker, der stod som førsteforfatter på den udgivne artikel, så var det oplagt at få den med i den internationale navnekonkurrence, som den internationale astronomiske union har udskrevet i forbindelse med dens 100-årsjubilæum.

70 lande verden over har således deltaget i konkurrencen, hvor kriteriet bl.a. var, at planetsystemet skulle kunne spottes fra landets hovedstad. Og så har det for Danmarks vedkommende været logisk, at vi blev tildelt et system, som en dansker havde fundet, og som endnu ikke havde fået et folkeligt navn.

Læs også: 'Lykke' eller 'Surt'?: Hvad skal Danmarks exo-planet hedde?

Helvedes forgård

Dette navn har borgerne i de pågældende lande fået til at opgave at finde på og stemme om. Og der skulle findes navne til både planeten og den stjerne, den kredsede om.

860 forslag kom ind, og i udvælgelseskomiteen sad også HAT-P-29b’s ’far’ Lars A. Buchhave, som i eftermiddag officielt skal præsentere de nye navne til stjerne og planet.

»Først tænkte jeg, at Muspelheim og Surt var nogle lidt sjove navne at foreslå, men nu er min viden inden for nordisk mytologi heller ikke så stærk, så da jeg først fik navnene undersøgt, kunne jeg godt se, at nogen virkelig havde tænkt over tingene,« siger Lars A. Buchhave.

Muspelheim er nemlig en brændende verden, fyldt med flammer og sod, mens Surt er herskeren over Muspelheim.

»Det er simpelthen helvedes forgård, og eftersom der er tale om en planet med en overflade på over 1.000 grader, så synes jeg egentlig, at navnet er OK,« siger Lars A. Buchhave, som dog gerne så, at Surt blev stavet Surtr, som man gør internationalt og som klinger mindre af slang.

Han var selv mere opsat på navne som Rømer eller Tycho Brahe, men sådanne navne blev diskvalificeret, fordi astronomiske navne som disse allerede bliver brugt til at navngive himmellegemer, fortæller han.

Læs også: Nu går jagten ind på exoplaneter - og Danmark er med

'Regneark' og 'Keba-b' blev skrottet

Det endte med fem forslag til kombinationer, og her løb Muspelheim og Surt ubetinget med sejren med fire gange så mange stemmer som nr. 2, der var Stella Hafniae og Dania.

De øvrige nominerede navne var Hygge og Lykke, Store Claus og Lille Claus samt Tyge og Sophie, som måske ellers henviste til førnævnte Tycho Brahe.

Lars A. Buchhave fik dog nogle gode grin i løbet af udvælgelsesprocessen.

»Der var en, der foreslog, at vi kaldte stjernen for ’Moderniseringsstyrelsen’ og planeten for ’Regneark’. Den var sjov. Og eftersom man jo bruger ’b’, som betegnelsen for planeten – her 29b om stjernen 29 – så var der en, der forslog at kalde stjernen for ’Keba’ og planeten for ’Keba-b’,« fortæller han om nogle af de skrottede forslag.

Dåben bliver fejret i Planetariet kl. 14 i dag, hvor Lars A. Buchhave fortæller mere om sine fund langt ude på stjernehimlen.

Læs også: Ny professor i exoplaneter: På jagt efter liv i rummet