Muslingeskrab mistænkes som årsag til uvirksom vandmiljøplan

Skrab af muslinger fra havbunden er en meget sandsynlig forklaring på, hvorfor havmiljøet i de indre farvande ikke er i bedring, selvom vandmiljøplaner har presset landbruget og industrien til at banke udledningen af næringsstoffer i bund.

Udmeldingen kommer fra forskere på Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) på et tidspunkt, hvor fødevareminister Mette Gjerskov (S) netop er ved at udforme en ny politik for muslingefiskeri.

I et udkast til den endnu ikke offentliggjorte årlige havrapport fra (DCE) har forskerne indskrevet et særligt temaafsnit, hvor de fremlægger målinger, der viser, at ålegræsset i Danmark er i klar tilbagegang. Udviklingen er bekymrende, fordi ålegræsset er forskernes vigtigste indikator på tilstanden af havmiljøet i de indre danske farvande. Men forskerne har en mulig forklaring.

I områder med muslingeskrab er vandet mere uklart, og det gør ålegræssets udbredelse mindre end i områder uden muslingeskrab. Selv i mindre områder som eksempelvis Løgstør Bredning i Limfjorden kan forskerne se forskel på områder med og uden muslingeskrab.

'Muslingefiskeri er udbredt i Limfjorden og er en meget sandsynlig begrænsende faktor for ålegræssets udbredelse,' fremgår det af rapporten.

»Der kan være en sammenhæng, der kan forklare det store paradoks: Hvorfor havmiljøet ikke er i bedring, når mængden af næringsstoffer er blevet nedbragt så betydeligt,« siger professor Jacob Carstensen fra Institut for Bioscience - Marin økologi ved DCE.

Seniorforsker Dorthe Krause-Jensen ser også en mulig sammenhæng, som 'potentielt set kan have en meget stor effekt'. Fiskeri i områder med ålegræs er forbudt, men ifølge hende kan man ikke udelukke, at fiskeri i områderne omkring ålegræs kan skade havbunden så meget, at bunden nemt bliver hvirvlet op ved bølger eller strøm og på den måde gør vandet uklart.

GPS-data kan give ny viden

Muslinger er også kendt for at filtrere vand og øge sigtbarheden. Men eksempelvis Limfjorden huser landets største koncentration af muslingefiskere, 60 fiskere i alt, og fiskeriet har været så intenst, at fiskerne siden år 2000 frivilligt har begrænset fiskeriet, fordi bestanden var formindsket.

Tiltaget har ført til en fordobling af muslingebestanden i Limfjorden efter 2009, og det kan være en mulig forklaring på, hvorfor ålegræsset i de senere år trods alt vokser enkelte steder i Limfjorden, selvom der overordnet set er tale om en tilbagegang siden 1989, mener forskerne.

Hvor meget muslingefiskeriet ødelægger af vandmiljøplanens effekter har forskerne dog ikke tal på.
»Men vi arbejder på at indhente flere oplysninger fra DTU Aqua, blandt andet ved at bruge GPS-data fra skibene, så vi kan afgøre, nøjagtig hvor de har været, og se, hvilke effekter de har haft. Det er en problemstilling, vi først lige er begyndt at undersøge nærmere,« siger Jacob Carstensen.

Ifølge Dorthe Krause-Jensen vil GPS-målingerne også kunne afsløre, om muslingefiskerne 'skulle være komme til at køre skrabet hen over ålegræsset, selvom det er ulovligt'.

Lektor i bioteknologi Søren Laurentius Nielsen fra Roskilde Universitet er ikke overrasket over den sammenhæng, som forskerne har opdaget, som han kalder meget plausibel.

»Det er også værd at bemærke, at muslingeskrabet i områder uden ålegræs også kan give problemer, hvis man ødelægger områder, hvor en ny bestand er ved at etablere sig,« siger Søren Laurentius Nielsen, der dog ikke mener, at den ny viden om muslingeskrab giver anledning til at genoverveje, om vandmiljøplanernes krav til landbruget har været for skrappe.

»Aben kan ikke sparkes helt over til muslingefiskerne. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at tilbagegangen i ålegræsset hovedsageligt skyldes udledninger fra landbrug og byer, og jeg er også sikker på, at vi over længere tid vil se en bedring i havmiljøet. Men det går formentlig hurtigere, hvis vi strammer kravene og overvejer et forbud mod muslingeskrab,« siger Søren Laurentius Nielsen.

Ifølge manden, der stod i spidsen for evaluering af vandplanerne, var sammenhængen mellem muslingeskrab og ålegræs ikke et punkt der blev analyseret særlig grundigt i den forbindelse, oplyser Brian H. Jacobsen, seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut på KU. Men han opfordrer til, at man medtager det i de igangværende analyser af virkemidler som stenrev og muslingers evne til at rense vandet.

Uenig forsker: Limfjorden er ekstrem dynamisk

Seniorrådgiver Per Dolmer fra DTU Aqua er dog ikke enig i forskernes konklusioner og påpeger, at der i dag kun bliver fjernet 30.000 ton muslinger, mens iltsvind fjerner op mod 300.000 ton, svarende til lidt under halvdelen af Limfjordens bestand. Lokalt er der også store forskelle på muslingebestandene og andre faktorer end fiskeriet, der styrer udbredelsen af muslinger.

»Limfjorden er et ekstremt dynamisk miljø, og jeg kan ikke se, at mængden af fiskede muslinger skulle have betydning for, om vandet er uklart. Bortfiskes en del af muslingerne vil de tilbageblevne blot filtrere hurtigere. Sidder muslinger tæt i banker, så vil mange slet ikke arbejde, fordi partiklerne hurtigt bliver fjernet fra vandet,« siger Per Dolmer.

Muslingeskrabet har udviklet sig til en sag mellem regeringen og EU-Kommissionen, der gentagne gange har henvendt sig til Danmark, fordi vi giver tilladelse til muslingeskrab i de beskyttede Natura 2000-områder. Ifølge kommissionen strider det mod det såkaldte habitatdirektiv, men fødevareminister Mette Gjerskov (S) meldte senest ud i juni, at hun ikke ville stoppe fiskeriet. Tilladelsen til at fiske i Natura 2000-områder løber frem til 28. februar 2013.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der var engang Danmark var duks i EU, et foregangsland der pressede på for at få bedre miljøbeskyttelse i hele EU.

I dag kan vi ikke engang overholde EUs minimumsregler.

Pinligt…

  • 1
  • 1

Pinligt…

Sidende ministre har også godkendt muslingeskrab i Lillebælt, hvilket siger noget om deres ambitioner.

Der skal mange stenrev til at opveje påvirkningerne.

Så skal vi slet ikke nævne klapning.

  • 0
  • 2

Et at de første initiativer for den nuværende fødevareminister for ca. et år siden var at forlænge tilladelserne til muslingeskrab, hvor jernredskaber slæbes hen over havbunden. Hun havde naturligvis rådført sig med dem, hun kalder "mine eksperter". Hun kunne let have fundet andre, der mente det modsatte! Det er endnu en indikation på, at regeringen har problemer med at vælge de rigtige eksperter at lytte til. Godt at sagen tages op!

  • 0
  • 2

Over de senere år er der sket en mærkbar forringelse af udbredelsen af det kystnære liv (rejer, tanglopper mm.) i Limfjorden. Hvis der ingen skjulesteder er for smådyrene (ålegræs, muslingebanker, stenrev mm) er der heller ingen smådyr og dermed heller ingen fisk i det kystnære vand (hovedsalig havørreder, rødspætter, torsk mm). Det er tydeligt at mærke at et område er goldt og støvsuget for smådyr i flere år efter af området har været udsat for 'muslingeskrab'. Kunne man ikke konvertere til muslinge dyrkning på liner i stedet for ?

  • 0
  • 1

Ålegræsset er vigtige ynglepladser for mange af vores spisefisk - og deres bytte. Desværre er muslingeskrab også meget skadelige for vores bestand af marsvin, der ynder at jage hen over en bakket havbund. Muslingeskrabere planer bunden ud og ødelægger derved marsvinets jagtområder.

  • 0
  • 1

Hvor kommer disse mærkelige forestillinger fra? Hvorfor tror man, at man kan smøre hele Danmark ind i lort og så regne med at muslingerne rydder op? Er der ikke tale om det debattrick, som landbruget er eksperter i, som man kunne kalde fokusflyt? Nu er det nemlig fiskerne, der er synderne, og hele debatten om landbrugets årlige kvælstofoverskud på 300.000 tons forplumres.

  • 1
  • 0

Flemming Møhlenberg har på fortræffelig måde dokumenteret, at ålegræs ikke egner sig som indikatorplante for vandmiljøet m.h.t. kvælstofudledning. Se: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/... Bæredygtigt Landbrug har en udmærket indlæg:

http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder...

Både bundtrawl og muslungeskrab er ikke godt for vandmiljøet, det er en skandale at man ikke lukkede af for denne forurening for mange år siden.

  • 0
  • 2

Tænk: man fjerner en hel masse der filtrerer og en hel masse der optager næring og ender med algevækst og iltsvind - hvem ville have gættet det? Bortset fra Danmarks Naturfredningsforening som for år siden har klaget til EU . . http://www.flickr.com/photos/alfblume/8134...

Sådan ser det ud: net fyldt med ålegræs, som derefter fyldes tilbage i vandet som død ekstra næring for alger . .

  • 0
  • 1

Send to Centurion tanks op i Gribskov, spænd en svær stålkæde ud imellem dem og lad dem køre gennem skoven med stålkæden imellem sig. Hvad der måtte ligge tilbage af døde hjorte er "fangsten". Alle de andre døde dyr og planter er "udsmid", altså uskyldig og unødvendig bifangst ...

Vi ville ikke gøre det mod en skov, men når det foregår under havoverfladen, må man godt. Det kaldes trawl.

  • 0
  • 1

kan man finde ud at "dyrke" muslinger i farme på tove hængende ned fra tømmerflåder. På den måde har man stadig filtervirkningen men undgår bundslæbende redskaber. Det skal retfærdigvis siges, at jeg ikke kender produktionsprisen på disse muslinger sammenholdt med dem fra Limfjorden.

Det er mig komplet ubegribeligt at fiskerilobbyen har kunnet formå at vedligeholde tilladelser til dette svineri - og så endda fra skiftende regeringer - min navnebror ovenfor visualiserer det meget fint - så konklusionen for de kære stupide politikere må være den gode gamle "ude af øje - ude af sind"

mvh Flemming

  • 0
  • 1

Kunne man ikke konvertere til muslinge dyrkning på liner i stedet for

. Der har været gjort forsøg på Sydfyn med linemuslinger uden den store succes. Linernes muslinger blev ædt af edderfugle og det var meget arbejdskrævende. Der i mod er der et par steder startet op med muslinge net, hvor det stort set kan klares af maskiner. Maskinerme kan "høste" op til 30 tons muslinger i timen med et betydeligt mindre spild end ved liner.

  • 0
  • 0

Jeg er kommet i Båring Vig gennem mere end 50 år og har fulgt udviklingen på godt og ondt. I "gamle" dage var der store muslinge banker helt inde ved stranden, masser af ålegræs og satte man en ruse fik man en spandfuld ålekvapper og når det var lavvandet kunne vi unger let fange rejer, fiskeyngel mv. På det tidspunkt svinede Avlby Mølleå ganske meget og det var ikke ualmindeligt med et par brugte kondomer på stranden som det synlige bevis for at rensningsanlæg ikke var opfundet på det tidspunkt.. Helt frem til slutningen af forrige århundrede var der fisk, rigtig mange endda. Så skete der pludselig noget, fiskene forsvandt stort set "over night" og der blev set muslingebåde og det var helt inden på en afstand fra kysten på 2-250 meter. Nu er der mange muslingebåde og en forespørgsel til myndighederne om hvad der egentlig bliver skrabet i området afstedkom bare en telefonopringning med besked om at det skulle jeg ikke blande mig i. Ikke destro mindre er der i dag ingen ålegræs, ingen strandnære muslingebanker, ingen fiskeyngel, ingen fisk overhovedet, men der i mod en større sandvandring. Ikke dermed sagt at det har noget med hinanden at gøre, men noget er galt og noget skal laves. Middelfart kommune har derfor indledt undersøgelser om etablering at et rev på niveau med det der netop er etableret i Sønderjylland. Om det bliver til noget må tiden vise.

  • 0
  • 1

Carsten Kroghsbo.

Jeg har oplevet den samme udvikling her ved "min" strand - Sejerøbugten - de sidste 50 år.

Her er ingen skrab, meget lidt tilløb fra land, og alligevel den samme forarmning.

Der er et eller andet, som er rav ruskende galt. Hvad det er, har jeg ingen beviser på. Jeg kan blot konstatere, at sådan er virkeligheden.

  • 0
  • 0

Ny viden må nødvendigvis baseres på videnskabelige iagttagelser. Desværre hviler fiskeripolitik på en ganske mangelfuld viden, hvilket i en årrække gav enorme meningsudvekslinger mellem fiskere og forskere. Der er intet til hinder for at Limfjorden fortsat kan give basis til en stor muslingebestand endda i vældig fin balance med andre arter i limfjorden. Muslinger filtrerer og uden bundvendinger vil de opretholde en ganske lav bestand af planktonalger. Ja man kan endda ved muslingefiskeri fjerne en ret stor organisk biomasse, der er skabt ved konsumption af planktonalger. Det store spørgsmål er blot hvilken metode og hvilke mængder muslinger man kan fjerne forsvarligt. I min tid ved Limfjordsøsterskompagniet udlagde vi småmuslinger fra et muslinge rekruteringsområde til arealer, hvor vandudskiftningen var så stor og hvor tilgangen af planktonalger var tilpas til at disse 2-3 cm lange muliger voksede sig pæne og kødfulde ganske hurtigt, og udbytterne var så store at dette fjordbrug var ganske indbringende for de engagerede muslingefiskere. Udlægningsområderne var afgrænset med bøjer og koste og endda indtegnet på søkort. I årene efter udviklede vi tovsystemer til opsamling af yngel der derefter blev udtyndet og hvor enhver påvirkning af fjordbunden blev undgået. Metoden er dyr og muslingepriserne for disse tovdyrkede muslinger bliver højere end forbrugerne vil betale. På baggrund af de lovende forsøg med forskellige fjordbrug stillede vi forslag om indførelse af fjordbrug for især muslingefiskere, hvor fjorden opdyrkes efter nogle principper som for mange generationer siden blev indført i Holland. Lad være med at trække flere restriktioner ned over fiskerne men inddrag dem i en moderne bæredygtig muslinge fjordbrugsstrategi, som de bedst selv kan formulere. Og så må landbruget standse diffus udledning af kvælstof til Limfjorden, når der nu tales om vandmiljøplaner. Bundvendinger skal standses. Overtallet af vandmænd må undersøges. Hans Ulrik Riisgaard har efterlyst en indsatsplan mod opdrift i goplebestandene. Hvorfor stiger antallet af planktonalger så drastisk så antallet af bundvendinger stiger. Jo flere vandmænd, jo flere planktonalger, fordi zooplanktionet fortæres af vandmænd. Jo flere planktonalger jo flere muslinger, som efter et fiskeristop af muslinger vil resulterer i flere selvdøde muslinger og flere bundvendinger end vi nogensinde har oplevet før. Find først ud af de komlicerede økologiske sammenhænge, før I kommer med forhastede unødvendige konklusioner. Og så tal så lige endnu engang med fiskerne deroppe som ved en masse om Limfjorden fra far til søn. Og sjovt nok synes de fleste omkring Limfjorden at det ville være fint med begrænsning af kvælstofudledningen, så hvorfor ikke starte med det???

  • 1
  • 0

Jeg har oplevet den samme udvikling her ved "min" strand - Sejerøbugten - de sidste 50 år.

Sejerøbugten er som så mange andre steder genstand for muslingeskrab

  • 0
  • 1

Og sjovt nok synes de fleste omkring Limfjorden at det ville være fint med begrænsning af kvælstofudledningen, så hvorfor ikke starte med det???

Det er prøvet, da der ikke er noget der hedder negativ dyrkning af jord, når den sti ingen vegne. Men hvorfor ikke prøve at friholde N2000 områder for bundtrawl, muslingeskrab og klapning, bare som forsøgsordning i f.eks. lillebælt, hvor der tillige kan værnes om stenrev.

Hvordan nulstilles ålegræsudbredelsen? Ved at pille ved dens livscyklus og forudsætninger. Er det derfor ministeren tillod muslingeskrab, for at undgå at se effekt af vandmiljøplan I-IV.

  • 0
  • 2

@Torben,

Find først ud af de komlicerede økologiske sammenhænge, før I kommer med forhastede unødvendige konklusioner. Og så tal så lige endnu engang med fiskerne deroppe som ved en masse om Limfjorden fra far til søn. Og sjovt nok synes de fleste omkring Limfjorden at det ville være fint med begrænsning af kvælstofudledningen, så hvorfor ikke starte med det???

  • man finder ikke ud af økologiske sammenhænge ved at spørge omegnens beboere, men ved at konsultere forskningen. Kvælstof er et nødvendigt stof for al liv, men det er forholdet mellem kvælstof og fosfor, der bestemmer, hvilket liv man får! Ved kun at begrænse for N-udledningerne får man begunstiget udviklingen af uønskede organismer, her ikke er fødegrundlag, men kun bidrager til at der tæres af iltressourcerne. Der findes der mange eksempler på. Kvælstof stimulerer forresten væksten af ålegræs, som bl.a. producerer ilt. Ålegræs er en vigtig plante, der burde passes langt bedrfe på, end man har gjort tidligere.

    Al den roden rundt på bunden af de marine områder forhindrer naturlig vækst af bundfloraen, som er nødvendig for et godt vandmiljø. Her hjælper den sædvanlige snak om næringsstofudledning fra landbruget ikke noget, man bør i stedet sørge for et rette de fejl, der begås under fiskeriet.

Spørgsmålet om Jorden er rund eller flad er ikke besvaret - det kommer her: "Jorden er vandret".

  • 0
  • 2

Ja, selvfølgelig er det ikke muslingefiskerne i Limfjorden, som er skyld i alle havets dårligdomme. Jeg har stor forståelse for, at folk ønsker at fortsætte et erhverv, som måske er det eneste, de kender. Men vi bliver nødt til at tage fat på de mange problemer, som vort vandmiljø udsættes for. Kvælstofudledningen er blot én af dem, men i det mindste er vi opmærksomme på den. Erhvervsfiskernes metoder med trawl og andre ødelæggende redskaber bør udfases, ligesom de store fiskerbådes snurpenot, kilometerlange liner med kroge og i det hele taget konsumfiskeri i den industrielle skala også bør høre op. Vi har fisket 75 pct. af alle de store rovfisk (hajer, blåfinnet tun, marlin og andre toprovdyr) op af havet, i Nordsøen findes der - anslået efter fangster af millioner af fisk - færre end 100 torsk på 13 år eller mere tilbage, og jeg har på egen stang oplevet, hvordan erhvervsfiskeri i slutningen af 60'erne fik udryddet de makrelstimer, som hvert år i august kom til de østjyske kyster. I dag oplever jeg det samme i det nordlige Øresund: Torskene er væk og ørrederne er blevet langt færre. Og det kan godt være, at der er torsk i Langelandsbæltet eller syd for Saltholm, men for 50 år siden svømmede der småtorsk, berggylter og andet kravl ved hvert eneste bolværk i Danmark. Prøv selv at gå en tur ved kysten eller den nærmeste havn. Hvor er krabberne, muslingerne og alle småfiskene? De gemmer sig ikke i blæretangen eller ålegræsset, for det er også væk!

  • 0
  • 1

Holland afvikler deres skrab på vilde muslinger for at få renere vand, sikre fødekæderne for fugle og fisk, reetablering af biogene muslingerev og ålegræsbede, stabilisere havbunden, sikring mod klimaforandringer og i det hele taget sikre en bæredygtig sammenhæng mellem natur og menneskelige aktiviteter. http://www.waddensea-forum.org/archive/Mee...

Det mest triste i Danmark er, at DTU Aqua's muslingebiologer tilsyneladende har monopol på konsekvensvurderinger af muslingeskrab i danske fjorde og farvande. Det ses bl.a. i de nye havstrateginotater fra DCE, hvor DTU Aqua biologer har været medforfattere (Muslingeskrab side 13-17): http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgiv... Et høringssvar hertil: http://www.muslingeskrab.dk/hoeringssvar-v...

Miljøminister Ida Auken opfordrer til dialog, samarbejde og konstruktive løsninger til løsnings af Danmarks miljøproblemer. og kan man nemt konstatere, at der store udfordringer på havmiljøområdet og især i vores fjorde og lavvande kystområder.

Man kan jo bare håbe, at Fødevareminister Mette Gjerskov har hørt dette, og vil bruge dialog, samarbejde og konstruktive løsninger i den kommende nye plan for muslingefiskeriet. Holland er et godt eksempel - Danmark må også bruge alle ekspertiser inden for både muslinger, ålegræs, fødekæder, vandkvalitet m.m for at sikre en bæredygtig sammenhæng mellem natur og menneskelige aktiviteter. http://www.muslingeskrab.dk/

  • 0
  • 1

Muslinger kan fiskes og farmes vha feks liner. Det bruges i stor stil i Chile, netop for at undgå skadelige miljøpåvirkninger af et meget aktivt havbio-område.

Iøvrigt har bundtrawl ødelagt mange af vores stenrev (Nordens Koralrev). Virkelig tåbeligt. Især når man specielt i Danmark, har brugt mange kræfter på at udvikle og forfine meget miljøskånsomme fangstmetoder. Vi underviser i metoderne i mange U-lande, man kan åbenbart ikke engang selv finde ud af at bruge dem i insutrien. Ja man tror det er en joke.

http://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/her_arbejde... http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyhed... http://www.greenpeace.org/denmark/da/vores...

  • 0
  • 1

Det var så en sportsfiskers tale - og hvor er den dog farvet, foruden fuld af uvidenhed! Sportsfiskere ser helst alt erhvervsfiskeri fjernet fra jordens overflade - sådan at Danmarks Sportsfiskeriforening kan overtage forvaltningen af danske farvande, for at udleje vandarealer til velhavende udenlandske sportsfiskere - var det ikke sådan drømmen blev udtrykt for tid siden.

Og så sangen ingen om torsk i Øresund - hvor trawlfiskeri er forbudt og har været det i de sidste ca. 30 - 40 år.Hvordan hænger det mon sammen? Hvad med de tonsvis af kæmpe store torsk, hver især fyldt med flere kilo rogn, som blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund hvert år - i årets tre første måneder, medvirker til at fjerne fra sundets nordlige områder - det handler om millioner og atter millioner af småtorsk der på den uintelligente måde fjernes fra havet!

Hvor meget er det nu lige at en trawl ødelægger havbunden? Og hvorfor findes der mon flere fisk hvor trawlen nylig har fisket, frem for andre steder? I øvrigt gror der ikke meget græstang på de dybder hvor trawl anvendes.Ingen trawl har fjernet nogen stenrev / sten fra havbunden,og den minimale berøring en travl udgør ved slæb, genskabes utroligt hurtigt igen. Det samme som gør sig gældende med muslinger,som på måneder vokser fra en størrelse som svovlet på en tændstik, til en femkone størrelse.

Kvælstofudledningen fra landbruget er den store synder - som det har være i mange år. Stort set ingen bonde har gennem tiden undladt at dræne sine jorder med kilometervis af dræn.Det siger sig selv, at det betyder stor udvaskning af næringsstoffer, i vinter- og forårsmåneder med megen nedbør, netop de måneder hvor gødningen udstrøes! Når solen i foråret kommer højt på himlen, og fotosyntesen bliver virksom, begynder de alger, som altid har eksisteret at "blomstre".De bliver til rigtigt meget - desto mere næringsrigt vand de får tilført. Det kan stenrev ikke ændre væsentligt på!

Det er der ikke noget nyt i, men når de så modtager et ordentligt skvæt næringsrigt vand fra markerne, så går det galt.Faunaen under havoverfladen eksploderer, det brune forårsfedtemøg, ses i modsætning til år med ringe nedbør alle steder - også på græstang. Nogle steder så voldsomt at græstangen tydeligvis ikke trives.

Denne forårsalge går normalt til grunde omkring midsommer, hvor den afløses af andre arter, hvor forårsalgen til sidst ender på bunden for at forrådne. En forrådnelse kræver ilt, og tilmed bliver forrådnelsen forværret ved høje temperaturer / varme somre.Når dertil lægges en voldsom forøgelse af algemængden, som følge af overgødskning fra landbruget, så er det ikke svært at få øje på problemet.Der ses tydelige "liglagen"døde hvide områder på bunden, hvor der kun findes svovlbrinte, og vandet kan sine steder blive helt "tågegrønt". Her er man ikke i tvivl om at der intet liv findes!

Så glem det, langt det meste af dansk fiskeri ER BÆREDYGTIGT! Men når klimaændringer sammen med ændret fødegrundlag,omrokerer på forudsætningen for livet, så ændres den ellers "permanente" tilstand.

  • 0
  • 0

@Torstein,

Kvælstofudledningen fra landbruget er den store synder - som det har være i mange år. Stort set ingen bonde har gennem tiden undladt at dræne sine jorder med kilometervis af dræn.Det siger sig selv, at det betyder stor udvaskning af næringsstoffer, i vinter- og forårsmåneder med megen nedbør, netop de måneder hvor gødningen udstrøes! Når solen i foråret kommer højt på himlen, og fotosyntesen bliver virksom, begynder de alger, som altid har eksisteret at "blomstre".De bliver til rigtigt meget - desto mere næringsrigt vand de får tilført. Det kan stenrev ikke ændre væsentligt på!

  • jeg håber du ved mere om fiskeri end om landbrug, ellers ser det sløgt ud. Der er mange jorder, der ikke er drænede, men hvad har det med sagen at gøre? De næringsstoffer der udledes til det marine miljø med forårsnedbøren stammer ikke fra gødningen, men fra den nedbrydning af jordens organiske stoffer, der sker efter planternes vækstperiode. Jo mindre landbruget udleder, des mere kritik hører man fra forskellig side - der er et eller andet, der slår klik i argumentationen!
Det er da fint at algerne trives godt om foråret - det giver en masse føde for vandlopper o.m.a. organismer, som fiskene lever af - samtidig med at de leverer en masse ilt til miljøet. Man skulle tro at fiskeriet får føde nok?
Der eksisterer filmsoptagelser, der viser bundtravlets ødelæggende rasering på havbunden, hvor ingen bundvegetation kan trives - alt ender som en ørken. I modsætning til landmanden, der brandbeskattes af den jord han har købt, så slipper fiskerne helt gratis fra af ødelægge bundmiljøet - og giver så derefter landbruget skylden. Landbruget har naturligvis en del af ansvarfet for udledningen af kvælstof til vandmiljøet - ca. 10% - dem brokker man sig så over medens de 90% ignoreres.
  • 0
  • 1

Torstein Dehli, din påstand: "Kvælstofudledningen fra landbruget er den store synder - som det har været i mange år. Stort set ingen bonde har gennem tiden undladt at dræne sine jorder med kilometervis af dræn.Det siger sig selv, at det betyder stor udvaskning af næringsstoffer, i vinter- og forårsmåneder med megen nedbør, netop de måneder hvor gødningen udstrøes!" - afslører at der ikke er ret mange huller i din uvidenhed om sammenhængen mellem vandmiljø, landbrugsdrift, dræning og fødevareproduktion. Men DMUs "trosbekendelse" kan du tilsyneladende til perfektion. Prøv at sætte dig ind i fødenettets og dermed hele vandmiljøets afhængighed af næringsstofbalancerne - først og fremmest hvad angår kvælstof og fosfor. På dette område er Danmark tyve år bagefter og mangler erkendelse af økologisk støkiometri og betydningen heraf i havmiljøet. Prøv bagefter at sætte dig ind i, hvad dræning af landbrugsjord har betydet for dansk fødevareproduktion og samfundsøkonomi gennem generationer.

  • 0
  • 1

Jamen, hvorfor er det lige at der er sådan sammenhæng? Jo der har altid været en stor afstrømning fra de omkringliggene jorder til alle fjorde, og det er det som har medvirket til opblomstring af fødegrundlaget for de nyttige muslinger. Vi har brug for muslingefiskeri fordi vi kan fjerne en masse organisk stof der ellers vil rådne op på bunden af fjordene. Vi mangler blot at indføre en fjordbrugssturktur, som f.eks i Holland, hvor man kan samle småmuslinger et sted og opdrætte dem et andet sted, hvor man så kan få licens til at fiske blåmuslinger. Dermed undgår man forhåbentligt mulingefiskeri i de områder hvor man ønsker ålegræs og fiskeyngel, hvilket typisk vil være i de mere lavvandede områder af fjordene. Når man kan i Holland kan man vel også i Danmark.

Linemuslingeopdræt er super fornuftigt og burde opnå samme tilskyd i de første 5-10 år fordi man først skal indføre en ny måde at opdyrke fjordene på.

  • 0
  • 0

Linemuslingeopdræt er super fornuftigt og burde opnå samme tilskyd i de første 5-10 år fordi man først skal indføre en ny måde at opdyrke fjordene på

har lige hørt et foredrag af ham der startede Sydfyns Linemuslinger og det fungerer ikke i Danmark fordi det er for arbejdskrævende, men systemet funger fint til indsamlig af muslingeyngel som så kan sættes ud på områder der skrabes.

  • 0
  • 0

Muslingeerhvervet i Limfjorden siger selv, at op mod 50% af muslingefiskeriet foregår på lavt vand, hvor der ellers burde vokse ålegræs. Det står direkte i deres høringssvar til vandplanerne:

"En generel øgning af dybdegrænserne til 4 meter eller mere - jf. kriteriet om udbredelse til 4.1 m - for hele Limfjorden vil imidlertid have betydelige konsekvenser for udøvelse af erhvervet og medføre en skønsmæssig reduktion i fangsterne på op til 50%". Citat fra: http://websag.mim.dk/HoeringVandOgNatur201...

Så selv om muslingefiskere hvert år kun skraber få procent af Limfjordens samlede areal, sker en stor del af skraberiet på lavt vand.

Undersøgelser viser, at reetablering af ålegræs efter muslingeskrab tager i gennemsnit mindst 11 år. (Neckles et al. 2005: http://www.int-res.com/articles/meps2004/2... )

Det er nok ikke så mærkeligt, at ålegræsset har det svært i Limfjorden.

http://www.muslingeskrab.dk/

  • 0
  • 0

Det altødelæggende er giftstofferne fra byspildevandet. Det er fyldt med alskens kemi som slet ikke bliver renset fra på renseanlæggene.

Det er ufattelige giftmængder der strømmer ud i f.eks. Østersøen (Danmark, Polen, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Rusland, Tyskland, Norge)

Det er alt fra medicinrester til hormonforstyrrende stoffer.

  • 0
  • 0

@Per A.Hansen. Du skriver "De næringsstoffer der udledes til det marine miljø med forårsnedbøren stammer ikke fra gødningen, men fra den nedbrydning af jordens organiske stoffer, der sker efter planternes vækstperiode. Jo mindre landbruget udleder, des mere kritik hører man fra forskellig side - der er et eller andet, der slår klik i argumentationen!" Dit første afsnit benægter jeg ikke.Det sidste begriber jeg ikke.

Et af de senere år i 1990'erne, fik landet, efter at landbruget havde tilsået,og strøet den obligatoriske gang handelsgødning på markerne, en til tre ugers relativ kraftig nedbør. Allerede før regnvandet var nået fjord og hav,meldte landbrugets konsulenter ud, at det var en katastrofe for dansk landbrug.Stort set alt tilført handelsgødning var udvasket,og det ville blive nødvendigt at indkøbe og udstrø på nyt!

Det er logik for perlehøns hvor gødningsstofferne efterfølgende " gjorde gavn"! Ellers spørg blot nogle af de få tilbageværende "indenskærs "kystfiskere / bundgarnsfiskere. De har for længst bemærket, hvordan sandrevlerne langs de danske kyststrækninger, i modsætning til tidligere,i de år hvor der er størst tilvækst af forårets alger i det marine miljø, er indsovset i alt for meget af disse plantedele som slører den lyse sandbund. Fiskeredskaber ( bundgarn) som tidligere kunne renholdes 7-10 dage, fyldes - så fiskeeffektivitet ophører efter 1- 3 døgn.

Med hensyn til filmoptagelser er det ikke længe siden at et filmselskab har avarteret efter en trawlfisker som ville medvirke til undervandsoptagelser af trawlfiskeri, med den begrundelse at der ikke fandtes ordentlig dokumentation for dette fiskeris indvirkning på bundfaunaen.

Hvis påstanden ér, at alt efterlades som en ørken, hvordan forklares det så at der er flere fisk? Det er i øvrigt tankevækkende, at landbruget fortsat kan dybdepløje, harve,afbrænde frøgræshalm,( var der ikke noget med at tidligere halmafbrænding ødelagde overfladelagets mikroorganismer?) sprede kvælstof af forskellig art, og giftstoffer i en meget stor del af landet,som forurener grundvandet. Men når en trawlfisker slæber nogle gummiklodser hen over bunden, som ikke kan måle sig, med en omgang med harven i landbrugsjorden - så er en vis herre løs! Med hvilken baggrund kan du mene at fiskerne ødelægger bundmiljøet - hvis det var ødelagt - ville der vel ikke findes liv.

@ Poul Vejby- Sørensen.

Du skriver: " afslører at der ikke er ret mange huller i din uvidenhed om sammenhængen mellem vandmiljø, landbrugsdrift, dræning og fødevareproduktion. Men DMUs "trosbekendelse" kan du tilsyneladende til perfektion." Tak for for din "professionelle" vurdering af min viden, og den flotte karakter m.h.t. DMU, det tager jeg som en kompliment. Som jeg indleder overskriften med, er det rimeligt nemt at håndtere,når jeg ser din support i for Bæredygtigt Landbrug, i andre medier.

Og jeg er helt på det rene med hvad dræning betyder for dansk landbrug, men også - og ikke mindst, for de store tab det danske samfund, og fiskerierhvervet fortsat mister, i form af manglende tilførsler af fødevarer med indhold af store mængder umættede/ omega 3 fedtsyrer,noget som dansk landbrug har svært ved at gøre efter.

Hvornår påtager dette erhverv sig sine forpligtigelser om at forureneren betaler? Allerede i 1980´erne,hvor der på grund af iltmangel, blev fanget døde hummere i Kattegat, og hvor landbruget årligt indkøbte i omegnen af 460 tusinde tons handelsgødning,og hvor den første vandhandlingsplan så dagens lys, undslog man sig med store armbevægelser sit ansvar.Hvad er der sket siden?

  • 1
  • 0

Torstein Dehli, du skriver: "Allerede i 1980´erne, hvor der på grund af iltmangel, blev fanget døde hummere i Kattegat...osv., osv." Det var ikke landbruget, men København, der slog hummerne ihjel og skabte store iltsvind nord for Gilleleje: I årene før hummer-happeningen havde København hvert år udledt op mod 1 mio. tons vådt slam i Øresund, hvor den dominerende nordgående strøm førte det op nord for Sundet. Her bredes strømmen ud, så hastigheden aftager, og slampartiklerne bundfældes i området nord for Gilleleje på den danske side og i Skälderviken og Laholmsbukten på den svenske side. Præcis de områder, der var ramt af iltsvind i 1980’erne. Selv efter Renseanlæg Lynetten var bygget i 1980, blev der udledt store mængder slam på grund af hyppige driftsforstyrrelser. Så sent som i 1984 og 1985 udledte Lynetten stadig ca. 200.000 tons slam (ca. 7.000 tons tørstof) om året. Det var mange tusinde procent over det tilladte! Miljøankenævnet pålagde på den baggrund Lynetten et drastisk krav om at halvere slamudledningen hvert halve år, indtil man nåede ned på 1/16 eller 440 tons. I mange år havde København ”løst” forureningsproblemerne ved at føre kloakrørene længere ud i Øresund, men det hjalp jo på ingen måde de forureningsramte områder nord for Øresund. Og helt op til slutningen af 1990’erne havde Lynetten dispensation for udledning af fosfor, der havde frit løb ud til de allerede fosforbelastede og iltsvindsramte områder. Kvælstof var der heller ikke styr på. Massive iltsvind, er næsten altid forårsaget af udslip af organisk stof, fordi dets omsætning er stærkt iltforbrugende. Netop derfor er det så alvorligt, hvis ensilagesaft eller gylle slipper ud i vandløb. Eksempelvis har et enkelt uheld med en gyllevogn med 1000 liter udslip i et vandløb fatale følger. Men København udledte helt bevidst, hvad der svarer til 3000 gyllevognsuheld, hvert eneste døgn året rundt, år efter år! Til sidst blev det for meget!

  • 0
  • 1

Torstein du skriver:

Et af de senere år i 1990'erne, fik landet, efter at landbruget havde tilsået,og strøet den obligatoriske gang handelsgødning på markerne, en til tre ugers relativ kraftig nedbør. Allerede før regnvandet var nået fjord og hav,meldte landbrugets konsulenter ud, at det var en katastrofe for dansk landbrug.Stort set alt tilført handelsgødning var udvasket,og det ville blive nødvendigt at indkøbe og udstrø på nyt!

Den måde at gøde på er ikke korrekt, det har det aldrig været. Efterårsgødskning? Det er relativt få afgrøder hvor der er fordel at tilføre startgødskning, ofte afgrøder hvor der er så kraftig rodudvikling i efteråret at det optages i væksten om efteråret. Det er i størelses orden 20-30 kg N/Ha, for at væksten overhovedet kommer i gang. Det er normalt den organiske husdyrgødning der blev spredt om efteråret, der kan føre til udvaskning milde vintre. Vinteren 1995/96 var ret tør og kold, den startede med vintervejr i oktober og isen slap først i april. Den største mængde handelsgødning bruges først om foråret, når planterne er i vækst. Det kan du slå op i rådgivningen om gødningstildeling.

Forårstildeling? I forårssåede marker er der risiko for tilslemning af jordskorpen, hvis der kommer 3 uger med kraftig regn, så vil der på lerjorde skulle sås om. Der har ikke været tale om at gødningen "mistes", da jorden kan optage store vandmængder før jorden når markkapacitet. På sandjorde vil der ske en udvaskning, det har vi mest i vestjylland, vandløb herfra løber ikke i Kattegat.

Hvad er der sket siden?

Efter vandmiljøplanerne blev indført er indkøbt handelsgødning for Kvælstof, fosfor og kalium faldet. Husdyrgødningen udnyttes optimalt, hjulpet af bygningen af store gylletanke, hvor tildelingen sker på de for afgrøderne optimale tidspunkter.

Vandløbenes fysiske og kemiske tilstand bliver ikke længere registreret, nu benyttes kun biologiske indikatorer i vandmiljøet. Så er kalibreringen fuldt afkoblet indukatorerne.

Landbrugets afgrøder tilføres 70-80 % af den mængde gødning vore nabolande bruger. Det har taget toppen af kvalitet og udbytte, selv den bedre udnyttelse af husdyrgødning ikke kan opveje.

På det seneste er prisen på handelsgødning steget, selv jernfosfat.

Den fysiske og kemiske tilstand kan ikke sammenholdes med dem vore nabolande har, da Danmark ikke har målt eller registreret dette.

Drænvandsundersøgelserne viser en klar nedgang i indhold af nærringsstoffer, så 90% hele året igennem rigelig overholder kvalitetskriterierne for drikkevand. (så længe der er vand i dem)

Hveden farves ikke mørk ved gødningstildeling mere, grundet de lavere kvoter. Proteinen i afgrøderne er vedvarende lav, så al mel med bageevne skal importeres og der skal importeres mere proteinfoder.

Der er loft på antal af dyr, harmonikrav.

Der er sikkert flere huller i den viden du opsøger, måske er det forudsætningerne?

  • 0
  • 1

Torstein dus skriver:

Det er i øvrigt tankevækkende, at landbruget fortsat kan dybdepløje, harve,afbrænde frøgræshalm,( var der ikke noget med at tidligere halmafbrænding ødelagde overfladelagets mikroorganismer?)

Dybdepløje? Det sker da vist meget sjældent. Grubning af kørespor? http://da.wikipedia.org/wiki/Dybdepl%C3%B8... http://da.wikipedia.org/wiki/Grubning

harve.. nu misforstår du vist "no-till", læs lige lidt om emnet fra foreningen: http://www.frdk.dk/

Afbrænde frøgræshalm: Det er faktisk tilladt, da det er den bedste efterbehandling, mikroorganismerne i jorden skades ikke. Spildfrø, ukrudt og skadedyr bekæmpes uden brug af kemi. Desuden kan afgrøden høstes i 2-4 år i træk. Noget det danske klima giver forudsæning for.

NB! Heden afbrændes også kontroleret, da det øger kvaliteten af lyngen. Noget Bi-avlerne på lyngen har oplevet.

  • 0
  • 1

@Torstein,

Et af de senere år i 1990'erne, fik landet, efter at landbruget havde tilsået,og strøet den obligatoriske gang handelsgødning på markerne, en til tre ugers relativ kraftig nedbør. Allerede før regnvandet var nået fjord og hav,meldte landbrugets konsulenter ud, at det var en katastrofe for dansk landbrug.Stort set alt tilført handelsgødning var udvasket,og det ville blive nødvendigt at indkøbe og udstrø på nyt!

  • en fin fortælling, der imidlertid ikke indeholder nogen dokumentation for miljøeffekter! Du mener at stort set hele "kunstgødningen" (det hedder handelsgødningen) blev udvasket. Det er forkert, kun kvælstof udvaskes, P, K, Mg og alle andre sker der intet med. Der er intet problem i at give en ekstra mængde kvælstof til at stimulere væksten - bortset fra at det koster penge.

I 1997 udledtes et rekordlille mængde kvælstof, halvdelen af det normale, svarende til hvad man udledte under 1. Verdenskrig. Hvilke miljømæssige konsekvenser havde det i 1997 - jo det var det år hvor Mariager Fjord døde og hvor bl.a. DN var ude med snakken om at det var kvælstoffet fra landbruget, der havde skylden for iltsvindet!

At en stor del at iltsvindet skyldes en massiv udledning af organiske stoffer fra byernes rensningsanlæg er uomtvisteligt, men DMU og andre fik den detalje dysset ned - i hvert fald nævnes det ikke i DMUs rapporter som du kan læse om i de faglige rapporter fra DMU :- FR-253 og FR-254, hvor du kan finde N-udvaskningen var 43.000 tons i 1997, året i forvejen var det på 121.000 tons (uden iltsvindsforekomster) - normalen var godt 90.000 tons N/år. Derfor hænger din argumentation ikke sammen.

Du benægter fortsat at bundtrawl høvler al pantevækst op på havbunden, planter der forsyner vandmiljøet med ilt. Jeg har set en film der viser, hvordan det sker, det var meget voldsomme billeder. Jeg må fortsat fastholde, at fiskeriet har snorksovet i timen i stedet for at udvikle trawl, der er miljøvenlige og som skåner evt. bundvegetation. Det skulle være en overkommelig opgave, da fiskerne i modsætning til landbruget, får stillet det hele gratis til rådighed.

  • 0
  • 1

Ja du har ret. Jeg var selv af den opfattelse, at landbruget var den altoverskyggende faktor, men nej. Her i Århus Bugten, er der i hvert fald følgende fordeling:

fosfor: landbrug 28%, alt andet: 72% nitrat(kvælstof): landbrug 67%, alt andet: 33%

hvor "alt andet" er spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, dambrug, havbrug, regnvandsudløb, industri og kommunale renseanlæg. http://ing.dk/artikel/125542-miljoestyrels...

(De lave fosfor værdier for landbruget, kan muligvis skyldes det store og kostbare oprydningarbejde i forbindelse med Brabrandsøen, det kan ikke udelukkes)

Landbruget kan ingenlunde fritages i regnskabet, men kommunerne mangler en hel del indsats fra egen side...

  • 0
  • 0

@Per A. Hansen. Du tager fejl hvis du henregner mit udsagn som en fin fortælling, men tak for komplimenten - du skal naturligvis have lov at tro sådan. Men det var faktisk en af landbrugets egne konsulenter som udtalte sig,i de sædvanlige jammertoner, i det lokale bondetidende Sjællandske, når det ikke lige går som ønsket.Desværre husker jeg ikke lige årstal, og har derfor ikke dokumentationen, ej heller i egne udklip.

Kunstgødning/ handelsgødning, afhænger vist af hvilken landsdel man befinder sig i.På Østsjælland kunstgødning, på Vestsjælland siger man handelsgødning!Begge steder ser jeg/ har set, både indkøb og spredning af handelsgødning efter såning om foråret, og så ofte at det umuligt kan betragtes som undtagelsesvist. Det er da heller ikke et problem for mig( læs fiskeriet) som sådan, jeg forstår udmærket at man ønsker optimal vækst / høst. Og det er nu én gang ikke nemt at holde på det man ikke har i hænderne, men kunne landbruget dog bare holde det næringsrige vand inde, hvor der er brug for det! Det er der ikke ude til havs.

Faktisk er jeg opvokset på landet med et ben i begge lejre - landbrug og fiskeri.Det blev dog det nære kystfiskeri / bundgarnsfiskeriet, der i mere end 30 år - det sluttede for over 20 år siden, forsørgede min familie og mig. Den tid har jeg, og gør fortsat,brugt på megen observation om hvad der rør sig under havets overflade.

Så reelt har jeg ingen grund til, specielt at "holde hånden" over trawlfiskeriet,de har ikke helt sammenfaldende interesser med garn og bundgarnsfiskeriet.Men jeg syntes de bliver udsat for en urimelig hetz, meget ofte på grund af utilstrækkelig viden hos " bolværksmatroserne". Hvis jeg skulle bebrejde fiskerierhvervet noget - skulle det være, at erhvervet altid har været, og stadig er, alt for dårlige til at informere det øvrige samfund om dets gøren og laden, og det medfører mange fejlagtige opfattelser, som ofte ikke har meget med virkeligheden at gøre - sådan lidt som også landbruget undetiden bliver fejlopfattet.Landbruget har en anderledes PR - indsats, det er misundelsesværdigt!

Ved du for eksempel om den film du så, var trawl eller Hollandsk bomtrawl, som er noget helt andet fiskeri - og som langt de fleste danske fiskere også tager afstand fra.Det er et fiskeri med enormt tunge kæder under redskabet.

Og hvad er det fiskeriet i modsætning til landbruget får stillet gratis til rådighed?Så vidt jeg ved har dansk fiskeri egenhændigt - evt. i samarbejde med vodbinderier,stået for udviklingen af fiskeredskaber i generationer! Er der noget der er gået mit øre forbi?

Og P.A.H. hvis du en dag tager på havet, for at fange bundfisk, rødspætter,ising,og andre fladfisk, undertiden også torsk og andet, hvad tror du så du fanger hvis du holder krogen ( trawlen) sådan en meters penge eller mere, over bunden? Det er sådan lidt som at lade roeoptageren køre hen over marken, hævet en meter!

Jeg er p.t. genbo til udledningen fra to renseanlæg, og et vandrensningsanlæg som modtager spildevand fra norske boreplatforme, hvor der udledes nogel "artige ting", som får grænseværdierne i de lokale ålekvabber til at overskrides så let som at knibse med fingrene! Også det giver anledning til korrespondance mellem de kommunale myndigheder,og fiskerierhvervets hovedorganisation - stort set uden resultat.

Som du skriver, så udledes der organiske stoffer fra rensningsanlæggene, og ja - det er et problem. Det er det, der er mit argument,for meget næringsrigt vand - også fra landbruget, som Lasse Enevoldesn skriver,så kommer det flere steder fra. Det er ikke min opfattelse at alt organisk materiale fra et års produktion, når at blive omsat samme år. Jeg mener det kan ophobes, sådan at når de rette betingelser er til stede, så træder processen igang - derfor ikke nødvendigvis iltsvind samme år i Mariager Fjord, som den store udvaskning i 1996,som du skriver om.Derfor kan min argumentation,måske være fuldt så god som andres!

Det undrer mig - og det svækker fortalerne for landbruget,at landbruget aldrig gør noget som ikke kunne være bedre. De overgødsker ikke, de anvender ikke for meget - eller ulovlige plantebeskyttelsemidler,det er som bekendt haveejerne, de behandler alle dyrene utroligt fint og godt, ja mame it - og de gør ifølge egen opfattelse kun godt, og man er i hvert fald god til at børste aben af egen skulder - den ros skal erhvervet da have.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten