Muslingers mystiske massedød forbløffer forskere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Muslingers mystiske massedød forbløffer forskere

Illustration: Den amerikanske myndighed for fiskeri og dyreliv

Et amerikansk forskerhold mistænker en mystisk sygdom for at være skyld i, at muslinger i flere floder i USA og andre steder i verden dør i massevis.

Det skriver The Guardian.

Muslinger er en vigtig del af vandmiljøers økosystemer, hvor de fungerer som et enormt biologisk filter og sørger for, at vandet er klart. Derudover forebygger de iltsvind i vandet ved at spise alger og bakterier.

Det amerikanske forskerhold består af blandt andre biologer, patologer og epidemiologer fra University of Wisconsin, US Geological Survey og den amerikanske myndighed for fiskeri og dyreliv, der undersøger, hvor ferskvandsmuslinger dør i hobevis i floderne i Tennessee, Virginia, Oregon og Washington.

De siger, at andre forskere i øjeblikket undersøger lignende tilfælde i Spanien.

Også i Nordeuropa har der tidligere været rapporteret om mystiske fænomener og en pludselig og uforklarlig tilbagegang i blåmuslingebestandene.

Læs også: Mysterium: Blåmuslinger forsvinder i Nordeuropa

Ingen lægger mærke til det

I Nordamerika regnes 71 procent af de omkring 300 forskellige ferskvandsmuslingearter for at være truet. Muslinger er særligt følsomme over for varme og ændringer i nedbør som følge af klimaforandringer, men hovedsageligt skyldes nedgangen i antallet menneskers forurening af floderne.

»Når man taler om globale masseudryddelser, så giver de her muslingearter virkelig udslag. Men der er så mange af dem, at ingen lægger mærke til det, siger biologen Jordan Richard fra den amerikanske myndighed for fiskeri og dyreliv,« til The Guardian.

Når der tidligere har været tilfælde af massevis af døde dyr i floder, så har flere forskellige dyrearter været påvirket. Og i de tilfælde har det typisk været på grund af opførelsen af dæmninger eller kemikalieudslip.

Besyndelige omstændigheder fører til bekymring

Jordan Richard og de andre forskere mistænker en mystisk sygdom for at stå bag de mange døde muslinger, og mistanken falder der, fordi muslingerne dør som de eneste dyr i floden.

Jordan Richard siger, at der er observeret lignende fænomener før, men at forskere ikke ved, hvorfor det sker. Ifølge epidemiologen Tony Goldberg fra University of Wisconsin giver de besynderlige omstændigheder dog et foruroligende varsel om, hvad det kan skyldes .

»Det virker meget mærkeligt, at det kun er en ud af mange dyrearter, der er berørt. Fra et epidemiologisk perspektiv er det et advarselstegn på en infektionssygdom,« siger Tony Goldberg, veterinærepidemiolog ved University of Wisconsin, til The Guardian.

Sygdommen kan mutere og dræbe andre arter

At sygdomme dræber dyrearter i massevis, er der som sådan intet nyt i.

I 2000’erne forårsagede ebola massedød blandt gorillaer i Centralafrika, en smitsom kræftform truede med at udrydde de tasmanske pungdjævle i 1990’erne, og i 1980’erne udryddede en svampesygdom tilsyneladende guldfrøen i Costa Rica.

Og selv om muslingerne ikke udryddes helt, så kan nedgangen i antallet være nok til, at økosystemet i floderne skifter og endda kollapser.

Hvis problemet med muslingerne skyldes en sygdom, så vækker det bekymring hos Tony Goldberg, som fortæller, at sygdommen kan mutere sig og ‘lære’ at slå andre ferskvandsarter ihjel.

Tony Goldberg siger, at den teknologiske udvikling i forhold til at forhindre virusser og andre patogener i dyr bevæger sig med hastige skridt. Indtil da kan muslingernes forsvinden dog have betydelige konsekvenser for floderne, og for dem, som er afhængige af dem.

»Hvis der sker en masseudryddelse i en flod, så vil den aldrig blive den samme igen. Bunden vil være anderledes, og fisk og andre dyr vil være anderledes. Floden vil lugte og se anderledes ud. Det vil ikke være den samme flod,« siger han til The Guardian.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle arter har periodiske epidemier, og nogle gange er de tæt på at udrydde hele bestanden.
Normalt er enkelte individer modstandsdygtige, og kan danne udgangspunkt for en ny population. Sådan er livet.

  • 4
  • 17

Lad falde hvad ej kan stå.

Hvis floders økosystem kollapser tager det nok mere end et par måneder at genopbygge eller få en tilfredsstillende erstatning. Nogle hjemlige vandløb har det taget mere end en generation at få liv i. Akut har de ved de nævnte floder det problem, at: 'The smell will knock you off your feet'.

Aarhus Universitet gennemfører aktuelt nogle projekter om genopretning af biodiversitet i vandløb https://bios.au.dk/om-instituttet/organisa.... Det betyder jo nok at det kan være ganske komplekse mekanismer. Så fornuftigt nok, at man undersøger muslingedød og om muligt bremser/forebygger.

  • 19
  • 3

Da befolkningseksplosionen de sidste 70 er hovedårsagen til CO2-stigningen og langt de fleste miljøproblemer, kan man vel argumentere med, at netop den naturlige udvikling hen imod bakterier der er resistense overfor alle menneskelige opfindelser kan ende med at blive selve menneskehedens redning på planeten i den form vi kender den pt.

Som art overlevede vi pest og kolera og alverdens pandemier. Byer blev lagt øde og kulturer forsvandt på grund af sygdom og smitte, men arten: Homo Sapens overlevede.

Så : Rolig nu, som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde.

  • 2
  • 2

Det danske klima, og særligt variation, gør at simpel udtørring et år nulstiller økosystemet. Statistisk sker det ca. hvert tiende år.

udtørring kan ganske rigtigt lejlighedsvist ske i vandløb med mindre vandføring. Men forurening er nok hyppigere årsag til væsentlig kollaps herhjemme, også i større vandløb. Forurening kan udover kemikalier/pesticider også være næringsstoffer og organisk stof. Muslinger renser vandet for de sidste i sådant et omfang, at havbrugene jo mente, at dette var tilstrækkeligt til at rense vandet omkring disse. (Den holdt så vist ikke helt). Men uden muslinger vil floderne nok i højere grad forplumres af organisk stof pga. algevækst som følge af næringstof-forøgelse.

  • 3
  • 0

Men forurening er nok hyppigere årsag til væsentlig kollaps herhjemme, også i større vandløb.


Mange vandløbsspidser er knastørre de fleste år, mindre vandløb tører ind i mellem ud.
De større vandløb døjer med sedimenttransport, grundet manglende klimasikring(manglende sedimentoprensning/tømning af sandfang). Punktkilder, som rensningsanlæg, industri og vejafløb bidrager til forurening. Store befæstigede arealer skaber pulser i vandløb, der øger sedimenttransport.

Klapning flytter sediment med giftige stoffer fra skibes bundmaling. Det er muligt sandet bliver skyllet fri, men skidtet sedimenterer i et stort areal.

Vore fjorde oprenses ofte, men floderne i USA benyttes som vandveje mm. så de har viterligt et stort problem. Vi har ikke floder i DK, allerhøjest åer.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten