Muslinger kan være genvej til hurtig kvælstofreducering

En særlig type musling - miljømuslingen - for lille til at spise, men stor nok til at rense farvandene for kvælstof - testdyrkes frem til 2012 i Limfjorden ved Skive. Tesen er, at dyrkning af muslinger som supplement til indsatsen med vandområder og vandløb kan hjælpe naturen til hurtigere at opnå den attråede gode økologiske tilstand.

"Muslingerne vokser på de næringsstoffer, der allerede er kommet ud i miljøet. De fjerner altså ikke kvælstoffet på samme måde som vådområder eller efterafgrøder. Til gengæld ved vi fra undersøgelser i Mariager Fjord, at der kan gå op til 20 år, fra at næringsstofferne bliver udvasket fra rodzonen, til at de havner i fjordene, og her kan opdrætsanlæggene være med til at sikre, at næringsstofferne hurtigere kommer væk fra naturen," forklarer havbiolog i Naturstyrelsen, Finn Andersen.

En middelstor blåmusling kan på en time filtrere fem liter vand for alger og dermed næringssalte. Muslingerne dyrkes i de områder, hvor de allerede trives naturligt - primært Limfjorden, Roskilde Fjord, Isserød samt flere østjyske fjorde. Hvor man tidligere lod dem formere sig naturligt og siden høstede dem fra havets bund, spænder Dansk Skaldyrcenter, som styrer forsøget, 90 kilometer nylonreb ud, som muslingelarver selv sætter sig fast på.

Et anlæg koster 1,3 mio. kr. i etablering og producerer gennemsnitligt 1.000 ton muslinger - eller hvad der svarer til 10 ton kvælstof. I modsætning til almindelig opdræt vokser muslinger så tæt, at de ikke kan afsættes som fødevarer. Folkene bag projektet arbejder derfor sideløbende med anden nyttiggørelse: Det kan være at knuse dem til brug i biogasanlæg, at sprede skallerne som gødning på markerne eller som tilsætning i dyrefoder.

Biolog og projektleder i Dansk Skaldyrcenter, Carsten Fomsgaard, regner først med at have endelige resultater vedrørende påvirkningen af vandmiljøet klar i slutningen af 2012. Men allerede til april kommer resultatet af den næste høst, og viser den sig at være opløftende, mener Finn Andersen fra Naturstyrelsen godt, at kommunerne kan begynde at kigge nærmere på metoden.

"EU's vandrammedirektiv giver Danmark - og dermed kommunerne - en tidsfrist, som de skal overholde. Afhængigt af hvor hurtigt Folketingets flertal vælger, at Danmark skal opfylde målsætningen, har kommunerne ikke nødvendigvis tid til at sidde på hænderne indtil udgangen af 2012," mener havbiologen fra Naturstyrelsen.

I Struer følger formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, **Helle V. Lyng **(S), projektet tæt. I lighed med seks andre kommuner med grænser til Limfjorden støtter Struer arbejdet med 100.000 kroner. Og det ærgrer politikeren, at deadline for etableringen af den gode økologiske tilstand skubbes yderligere med miljøministerens beslutning om først at gøre reduceringen af de sidste 10.000 ton kvælstof gældende fra 2027.

"Det er vi ikke helt tilfredse med. Derfor støtter vi gerne projekter, der undersøger, om der er andre virkemidler, der kan hjælpe med til at skabe bedre vandmiljø, og her er blåmuslinger en af dem," siger hun.

Men selv om Naturstyrelsen opfordrer til snarlig handling, klapper Helle V. Lyng i første omgang havhesten.

"Nu skal vi først se, hvad projektet ender med at konkludere. Der er ikke råd til at handle i blinde. Men hvis resultaterne holder, hvad de lover i oplægget - nemlig at muslinger kan være med til at skabe den ønskede gode økologiske tilstand i Limfjorden - så er det indlysende, at vi skal gå videre med det i Struer Kommune," lover teknik- og miljøudvalgsformanden.

Det samme gør man i Limfjordsrådet, som er en sammenslutning af kommuner med grænse til Limfjorden.

 

"Vi har hørt meget om opdræt af muslinger på liner, men har endnu ikke taget stilling til, om vi synes, at det er en god eller dårlig idé. Men hvis det viser sig, at Miljøministeriet anbefaler metoden, så kunne det være en god måde at gøre op med nogle af fortidens synder på," siger formand Poul Roesen.

Han henviser til den arbejdsgruppe, der i forbindelse med efterårets lancering af vandmiljøplanerne blev nedsat til at vurdere de såkaldt "alternative virkemidler", som udover miljømuslinger tæller stenrev og intelligente minivådområder. En rapport, der ifølge akademisk medarbejder i Plantedirektoratet, Benjamin Nauta Ipsen, skal ligge klar til sommer.

"Det er ukendt for os, hvor vigtig en spiller, muslingebrug bliver. Det kommer blandt andet an på, hvad forsøget i Skive viser," forklarer han.

"Men samtidig kan arbejdsgruppen gå i gang med at kigge på, hvordan muslingeopdræt som virkemiddel eventuelt kan implementeres. Er det muligt at opnå støtte fra EU på samme måde som til vådområderne, eller skal man finde en model, hvor landmændene betaler til opdrætterne," spørger Benjamin Nauta Ipsen.

Naturstyrelsen foreløbige rapport på baggrund af projektet i Skive, Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie, kan downloades her.