Du har lige bevist min pointe på smukkeste vis. Omend nok uden at ville det.

OK, vi tager den igen:

Jeg ville intet have imod at spise fisk, muslinger eller skaldyr med et garanteret indhold af tungmetaller under grænseværdien.

Muslinger fra den maritime lysthave er beviseligt uskadelige (muslinger svømmer ikke så meget rundt...), så de er fine.

Om andre dyr fra Københavns Havn aner jeg til gengæld ikke om de har fourageret i en nylig flovfuge i bunden af havnen.

Du har lige bevist min pointe på smukkeste vis. Omend nok uden at ville det.

Vi svælger i frygt og skræmme kampagner om ligegyldige problemer.

Problemet er blevet værre med forbedret udstyr. Tænk hvor farligt det er at leve i en temperatur omkring 20C. Du bliver udsat for en konstant elektromagnetisk stråling på 400W/m2. En styrke der er særdeles mærkbar for mennesker.

Jeg ved godt at det Amerikanske sprog med alle sine dumheder er ved at indtage Europa og det skal jeg nok finde mig i, og jeg er Norsk så det kan være jeg er forkert på den. Men det irriterer mig at Ingeniøren nu også bruger udtrykket "gange mindre" (som i 5 gange mindre), som så mange andre journalister for ikke tekniske tidsskrifte gør. I min verden er der der ikke noget der heder 5 gange mindre, for så er det en femtedel af referencen (dvs. "en femtedel af kravet" i det her tilfælde). ref Dansk ordbog på net: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=femtedel

Nu gør vi det igen.</p>
<p>Indholdet af tungmetaller er under grænseværdien, og aligevel beskriver vi det som et problem. Grænseværdier som er sat meget lavt "for en sikkerheds skyld".

Generelt vil jeg give dig ret i brugen af grænseværdier - det er netop sat lavt for at være ufarlige så det burde netop ikke være et problem når de er overholdt.

Lige præcis med fisk og skaldyr fra Københavns Havn tror jeg alligvel jeg personligt ville sige nej tak til at indtage dem. Der er så meget kviksølv i havnen at vi ganske enkelt ikke aner om en enkelt musling har levet af en lokal kviksølvdiæt.

For det første naturligvis mængden, som er enorm. Københavns havn er stor og forureningen, vistnok primært fra Sojakagefabrikkens NaOH produktion stod på i årtier.

Som jeg husker det ligger der mindst 8 ton kviksølv i Københavns havn - fra netop sojakagefabrikken der benyttede store mængder i deres klor-alkalianlæg. [1]

Det er forøvrigt en af de forureninger der er mest interessant at læse om, da der alle steder i vidt omfang bruges ordet estimeret[2].

Middelgrunden er brugt som klapningsplads for havneslam fra Københavns havn og er så estimeret til at indeholde 3-8 ton kviksølv[3].

Forøvrigt læste jeg så at salget af anlægget fra Sojakagefabrikken til Pakistan ikke blev gennemført. Men hvor endte det så? Der var ret meget kviksølv i det anlæg.

[1] Et estimat jeg fandt sagde 4-14 ton

[2] Da fabrikken formodentlig havde en ret god ide om hvor meget kviksølv de indkøbte til at fylde på anlægget burde det totale tab være relativt nemt at fastslå. Det er sjovt nok et tal jeg ikke har kunnet finde noget sted...

[3] Både havnen og Middelgrundet er så forureninger der ikke bliver gjort noget ved - for resultatet vil være værre end blot at lade det ligge. Efter sigende er det også en af grundene til at der stadig er en sluse i den sydlige ende af havnen. Så bliver skidtet ikke ført ud i Øresund.

Nu gør vi det igen.

Indholdet af tungmetaller er under grænseværdien, og aligevel beskriver vi det som et problem. Grænseværdier som er sat meget lavt "for en sikkerheds skyld".

Vi gør det samme med vandboringer med sprøjtegift rester, vi gør det med vacciner og alt muligt andet, som vi problematiserer og skræmmer folk med.

Vi svælger i frygt og skræmme kampagner om ligegyldige problemer.

Men vi accepterer at luftforurening fra fosile brændstoffer og biomasse dræber millioner og gør mange flere syge. Vi accepterer at milioner ikke har mad nok, og skriver historier om faren ved GMO.

Folk er afsindigt dårlige til at sætte faremomenter i relation til hinanden

gøre noget ved tungmetal forureningen af vandet i københavnshavn

Kviksølvet befinder sig i bundslammet og det eneste man realistisk kunne gøre, er at pumpe slammet op og destruere det på forsvarlig vis.

Det er det et antal problemer i.

For det første naturligvis mængden, som er enorm. Københavns havn er stor og forureningen, vistnok primært fra Sojakagefabrikkens NaOH produktion stod på i årtier.

For det andet vil man ikke kunne undgå at hvirvle slammet op og derved sprede forurening, både kviksølv og alt muligt andet.

Man formoder, og det er vist nok nogenlunde dokumenteret, at kviksølvet i slammet er bundet i nogenlunde "fornuftige" kemiske forbindelser, men hvis man giver sig til at forstyrre det, er der en risiko for at flytte den kemiske ligevægt og i så fald kan kviksølv lave nogle ufatteligt ubehagelige forbindelser, f.eks nervegiften dimetylkviksølv ((CH3)2Hg).

For det tredje er det forbandet svært, nærmest umuligt at destruere kvivksølvholdig forurening "på forsvarlig vis".

Hvis du brænder slammet det af, forsvinder en meget stor del af kviksølvet op igennem skortstenen, hvilket er det absolut sidste du ønsker dig.

Kemisk reduktion, når vi taler om så store mængder og lave koncentrationer er langt hinsides økonomisk realisme.

Så ja, det ville, både moralsk og konkret være bedst hvis vi rensede Københavns Havn, men vi kan simpelthen ikke med vores nuværende teknologi.

Skulle man ikke overveje og gøre noget ved tungmetal forureningen af vandet i københavnshavn, så man kunne gå i gange med at opdyrket området med mad uden at skulle begymre sig om sådanne småligheder.