Musk præsenterer Tesla-masterplan: Nu med selvkørende busser
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Musk præsenterer Tesla-masterplan: Nu med selvkørende busser

Verden bevæger sig langsomt mod en fremtid med selvkørende biler.

I øjeblikket kører Teslas autopiloter rundt, opsamler data og forbedrer sig med fem millioner kilometer hver dag. Når der er kørt omkring 10 milliarder kilometer, vil softwaren bag være så god, at myndigheder verden over vil tillade fuldt autonome biler på vejene.

Sådan lyder forudsigelserne fra stifteren af Tesla Motors, Elon Musk, i et indlæg, hvor han præsenterer, hvad han selv kalder Masterplan 2.0.

Med grønt lys for selvkørende køretøjer forestiller Elon Musk sig helt nye trafiksystemer. For eksempel forventer han sig små selvkørende busser, som du bestiller ved et tryk på din telefon eller et busstop. Buschaufførene vil blive erstatte af en slags administrator af flere busser på en gang. Tesla Motors vil allerede til næste år løfte sløret for en sådan bus. Den bliver uden en midtergang, men med sæder tæt ved udgangen, og bussen vil selv være i stand til at tilpasse sig trafikken.

Til flåden af Tesla-køretøjer vil Musk også udvikle en kompakt SUV, en ny slags pickup og en stor lastbil kaldet Tesla Semi.

Ejere af elbiler kan også glæde sig over udsigten til selvkørende teknologier. Tesla-ejere kan nemlig begynde at tjene penge på at eje deres bil ved at leje den ud til andre. Og Musk forestiller sig samtidig, at firmaet kan stille en flåde af dele-elbiler til rådighed for udlejning, lidt i stil med Drive Now.

Musk i forsvar for sin beta-autopilot

Kritikere mener, at Musk lancerer sin masterplan 2 netop nu, fordi han vil fjerne fokus fra den ophedede debat om Tesla-bilernes autopilot, der har været involveret i flere uheld. Elon Musk adresserer også sikkerheden ved autopiloterne i sin masterplan:

»Jeg vil gerne tilføje en note om, hvorfor Tesla sælger delvis autonomi til sine kunder nu, i stedet for at vente indtil et tidspunkt i fremtiden. Den vigtigste årsag er, at - når man bruger autopiloten korrekt - så er det allerede langt mere sikkert at lade autopiloten styre bilen, end at lade en person køre. Derfor vil det være moralsk uansvarligt at udskyde implementeringen af autopiloten alene af frygt for dårlig medieomtale eller nogle merkantile kalkulationer omkring juridisk ansvar,« skriver Elon Musk.

»Vi refererer til vores autopilot som 'beta'. Ikke fordi det er beta-software i ordets egentlige betydning. Enhver udgivelse er gennem en grundig intern validering, før softwaren når ud til kunderne. Den bliver kaldt beta, fordi vi vil mindske selvtilfredsheden og give udtryk for, at den hele tiden bliver forbedret,« skriver Elon Musk.

Han vil fjerne beta-betegnelsen, når autopiloten er 10 gange mere sikker end en gennemsnitlig amerikansk bil.

Kritikere kalder plan for uorginal

Masterplan 2 har dog fået en blandet modtagelse af industri-analytikere. Flere kalder den for varm luft. Nogle frygter, at Musk har for mange ambitioner i luften på samme tid og risikerer at udvande Tesla Motors. Andre mener, han bør få styr på de nuværende udfordringer, før han tænker stort, og endelig peger flere på, at ambitionerne er uklare slag i luften uden deadlines.

»Det er desværre ikke en særlig unik eller original plan. Hvad han siger er jo: ‘Jeg vil have selvkørende biler drevet på el, som kører rundt og løser folks transportbehov’. Det har enhver bilproducent for længst indset, og arbejder mod netop det mål,« siger Karl Brauer, der er analytiker ved Kelley Blue Book, et bilforskningsfirma i Californien, til Los Angeles Times.

Masterplan 1.0 var en tynd kop the

Det er ti år, siden den første masterplan blev annonceret, men den var ikke specielt sexet, fordi der var grænser for, hvad pengene fra salget af PayPal kunne række til, når Musk både ville til Mars med SpaceX, redde verdens energiforsyning med SolarCity og bygge biler.

Dengang lød planen: Byg en lille, men dyr bil. Brug pengene fra salget til at udvikle en mediumbil, der er endnu billigere. Brug så pengene fra salget til at skabe en bil med stor volumen, som er til at betale. Og sørg for, at de alle kører på solenergi.

'Jeg laver ikke sjov. Det har bogstavelig talt stået på vores webside i 10 år,' skriver Elon Musk i sin nye masterplan.

Energimæssigt er det meget fornuftigt, husk at holde homo sapiens i beskæftigelse og behørigt lønnet, sikkerheden er forbundet med fornuften

  • 0
  • 4

"Brug så pengene fra salget til at skabe en bil med stor volumen, som er til at betale. "

Er jeg den eneste der tænker: "...og vi venter stadig" ?

INGEN af Tesla's biler (eller konkurrenterne) er tilnærmelsvis inden for rækkevidde af middelklassens budget, afgifter eller ej.

Jeg vil helt vildt gerne have en elbil, men det skal jeg give over 300.000kr for. Og det for at få en bil, der kun dækker basalt kørsel (ingen ture til vestkysten eller lign om sommeren uden grundig planlægning og lange stop) og som er mindst 100.000kr dyrere i indkøb end en forbrændings-bil der dækker alle behov.

  • 3
  • 13

"Søg lidt på Tesla Model 3 som kommer i 2017 / 2018"

Den er vel reelt ikke prissat i DK endnu ? Jeg ser 35.000 USD ("starter fra") som ved en kurs på 6,5 og tillagt 25% moms lander mig ved lige knap 290.000kr. Så kommer der også lidt afgift på, men lad os se bort fra den. Min nuværende dieselbil kostede 200.000kr fra ny, kører fint 23-25km/l og har i de 5 år jeg har haft den ikke kostet alverden i reparationer (under 10,000kr) Jeg kan fint gå med til en merpris ved indkøb da el-bilen angiveligt er billigere i drift men en merpris på op mod 50% kan jeg ikke retfærdiggøre når jeg samtidig skal acceptere at visse ture bliver væsentligt besværliggjort.

Har de mange "tommel ned" stemmer nogen bud på en elbil for mig ? Eller er i bare fornærmede ? Jeg vil som sagt gerne have en elbil, så er absolut ikke ude på at drille nogen...kan vitterligt bare ikke se at Elon Musk (eller hans konkurrenter) har givet verden andet end legetøj til "overklassen" eller folk der prioritet bil over bolig.

  • 2
  • 2

Har de mange "tommel ned" stemmer nogen bud på en elbil for mig ? Eller er i bare fornærmede ?

"...og vi venter stadig"

Du stiller de forkerte forudsætninger op. Plan 1 er ikke færdig endnu.

For at prisen skal ned skal batterierne blive billigere, og det er en global opgave, der kræver voldsomt øget verdensproduktion og efterspørgsel, samt forventede forbedringer i batteriteknologi.

Tesla vil her tage en stor del af slæbet med Gigafactory, men de er langt fra alene, og Gigafactory er knapt startet, da dens fulde produktionsvolumen forventes først at nås omkring 2020, hvorefter batteriprisen forventes at være omkring 30-40% lavere, end den er i dag.

Man håber at Nissan og Chevrolet vil fortsat hjælpe Tesla med at øge populariteten af elbiler, da de begge forventes at komme med biler med 60 kWh batterier i 2017/2018.

Lige nu kan du ikke proppe et 60 kWh batteri i en bil til 300.000 kr, men det er muligt du kan om 7-10 år, afhængigt af hvor godt det vil gå.

  • 6
  • 0

VW e-Up kan jeg altså dårligt tage alvorligt som en reel 1. bil...altså 160km rækkevidde (i praksis noget mindre). Isoleret set er prisen jo nede i den acceptable kategori, men igen kan jeg få noget markant bedre til samme pris med forbrændingsmotor.

Nissan Leaf har jeg kigget på, men jeg har en ide om at 200km rækkevidde er absolut minimum jeg kan tage alvorligt som primær bil (har ikke råd til 2 biler), og det betyder at jeg skal op i den nye variant som koster tættere på 300.000 end 200.000.

Renault zoe virker bare for dyr med batteri-leje.

Kan måske få en brugt Leaf til bedre pris, men så sammenligner vi vel lidt æbler og bananer ?

Fair nok at Tesla ikke er i mål...håber de når derhen hvor gennemsnittet også får råd. Læser bare Elons salgstale som "nu hvor alle har råd, er næste trin..."

  • 3
  • 0

Nu er Teslaèn altså tung, kan batterierne ikke integreres som et supplement til skroget, både hvad angår styrke og stabilitet, det ville mindske vægten og give bedre udnyttelse

  • 0
  • 3

kan batterierne ikke integreres som et supplement til skroget, både hvad angår styrke og stabilitet, det ville mindske vægten

Præcis hvad Tesla også tænkte da de designede Model S tilbage omkring 2010. Batteri-cellerne er tusindvis af små bløde cylindre (lidt større end AA-batterier) som ikke har mekanisk styrke. Men batteri-PAKKEN er en titanium-skal som er enormt solid, og giver stor modstand mod sammenstød så passager-kabinen er intakt efter at forreste og bageste bagagerum har fungeret som airbag for hele bilen.

Edit: pakken er nogenlunde nem at udskifte og er således ikke integreret fuldt i bilens konstruktion. Stellet har meget stærke vanger for sidebeskyttelse. Lithium-batterier kan ikke selv tilbyde mekanisk beskyttelse, så noget andet må til, om det så sidder i batteripakken eller stellet.

  • 1
  • 0

pakken er nogenlunde nem at udskifte og er således ikke integreret fuldt i bilens konstruktion

Behovet for at skifte batteripakker har været meget lavt, både for fungerende pakker (batteriskiftestation) og for døde pakker (garanti-reparation). Nissan Leaf har meget få døde batterier.

Tesla kan vælge at integrere batteriet mere i Model 3 og spare lidt vægt og omkostninger, men det gør næppe bilen stærkere. Da målet for drivlinen er 1mio miles, går batteriet nok halvdød før det, så det skal stadig være nogenlunde til at udskifte på et par arbejdsdage, men ikke nødvendigvis på nogle minutter (reelt nogle timer) som i Model S. https://www.youtube.com/watch?v=H5V0vL3nnHY

  • 0
  • 0