Museumsinspektør kalder Tangeværket en skamplet efter film af døde laks
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Museumsinspektør kalder Tangeværket en skamplet efter film af døde laks

»Det er en skamplet.«

Sådan siger Morten D. D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus om Tangeværket, der som Danmarks største og stadig aktive vandkraftværk deler Gudenåens vande med fisk og andet dyreliv.

Det, som har fået inspektøren op i det røde felt, er en video (se nedenfor) filmet i juledagene, som viser, hvordan flere laks og ørreder er angrebet af svamp, mens en enkelt ligger død, fordi de er fanget i vandet omkring værkets turbiner frem for at svømme ude i selve vandløbet.

Læs også: Tangeværket slår over halvdelen af Gudenåens ål ihjel

Trods værkets placering i det midtjyske omkring Bjerringbro mener Morten D. D. Hansen, at værkets påvirkning af dyrelivet i landets største å gør, at værkets placering får betydning for hele nationen:

»I betragtning af hvor meget vi gør for at sikre vandmiljøet, er det utroligt, at Tangeværket stadig får lov at stå her.«

Fisketrapper eller manglende riste

Morten D. D. Hansens kritik er blandt andet rettet mod de fisketrapper, der skal lede de vandrende fisk forbi værket på vejen til deres ynglesteder. En kritik som fiskeri- og naturfredningsforeningen tidligere har rettet mod værket.

Læs også: Sportsfiskeres sø-tømning truer Danmarks største vandkraftværk

Tangeværkets ledelse forklarer til Ingeniøren, at de uheldige fisk ikke er blevet fanget på grund af dårlige trappeforhold, men fordi fiskene svømmede ind i det ellers afskærmede område, da to riste blev taget til reparation.

Værksdirektør Rasmus Lambert beklager situationen, men forklarer, at hændelse udelukkende skyldes, at ristene ekstraordinært blev fjernet. Han mener derfor ikke, at kritikken af forholdene er berettiget.

Trods denne forklaring fastholder Morten D. D. Hansen sit syn på sagen. Mens værksdirektøren siger, at fisk med en længde på op mod 120 cm har formået at benytte trappen, mener naturvejlederen, at de store fisk vil stå fanget ved værket, uanset om der er riste eller ej, da de skal bruge hovedløbet til deres fremfærd i åen.

’Gudenåen er ikke en å’

Ifølge museumsinspektøren kan ‘fisketrapperne ikke bruges som alibi’ for det indgreb, som værkets placering har på de ynglende fisk. For ham at se er konfliktens omfang også af noget større dimensioner:

»Problemet er, at Gudenåen slet ikke er en å længere. Tangeværket virker som en prop, der bremser vandrefisk, både når de skal op og ned af åen.«

Han mener ikke, at det er værd at holde fast i et værk, der ikke producerer mere elektricitet ‘end én vindmølle’, når det har så stor indvirkning på dyrelivet i åen:

»I min optik giver det ikke mening, at værket skal ligge der. I stedet kunne man have et fantastisk vandløb. Det er vores eneste vandløb, der har størrelse som en flod, og det dyreliv, det giver rum til, er noget særligt,« siger Morten D. D. Hansen.

En politisk beslutning

Sammen med værket er den kunstigt anlagte sø, Tange Sø, der fungerer som vandlager, så værket kan være i drift hele året. Men både sø og værk bidrager til konflikten omkring værket. En konflikt der i flere år har splittet forkæmpere for et bedre vandmiljø og lokale kræfter, som ser en værdi i værket og søen til turisme og rekreation.

Af samme grund ser Morten D.D. Hansen også situationen som en politisk problemstilling. Han mener dog, at man med de rette investeringer vil kunne bevare både værk, sø og dyreliv, hvis man leder hovedløbet uden om værket og dermed etablerer et nyt løb til fiskene.

Læs også: Danmarks største vandkraftværk fortsætter i mindst 30 år

Denne overvejelse gør de sig også i Midtjylland, hvor borgmestre fra de fire kommuner, som grænser op til Gudenåen, for nylig har indgået et samarbejde om at finde en fremtidsmodel for værket. Men ifølge Viborgs konservative borgmester, Torsten Nielsen, er skal en del ting stadig belyses, inden man kan træffe beslutning om en omlægning af løbet.

»Der skal findes en løsning, som alle kan se sig selv i. Det skal være en løsning, der bevarer værket, men også giver nyt liv omkring Tange Sø og Tangeværket, og en løsning, hvor laksen kan komme til at vandre bedre,« siger Torsten Nielsen og fortsætter:

»Men vi har endnu ikke noget materiale, der kan bruges til træffe en beslutning på baggrund af.«

Se videoen af de fangede fisk:

Fisk fanget ved Tangeværket from Mediehuset Ingeniøren on Vimeo.

Det er altså ikke sandt, at det er et enkeltstående tilfælde. Jeg har set fænomenet hvert år de seneste 15 år, hvor jeg har haft min gang ved Gudenåen, så værkets ledelse taler mod bedre vidende. Tidligere var der sågar så mange fisk bag ristene, at man flere gange elfiskede dem op for at forbedre sit eget image.

Med hensyn til manglende oplysninger, så er der i perioden fra 2000 og frem til i dag lavet adskillige rapporter af bl.a. COWI, der giver flere løsningsforslag, så når Viborgs borgmester påstår ikke at have oplysninger nok, så er det også direkte usandt. Det er gennemarbejdet flere gange, så det er blot endnu en syltekrukke.

Gudenåcentralens koncession til at udnytte vandet udløb i år 2000. Det har alle vidst siden 1920 da værket blev bygget, så der har sådan set været 95 år til at finde en løsning, nu orker vi snart ikke vente mere. KOM I GANG !!!

  • 32
  • 7

Jeg er så absolut pro natur, men jeg er også for at der bliver bevaret et stykke levende historie som Tangeværket er. At man så selvfølgeligt skal lave så fornuftige fisketrapper som muligt og i videst muligt omfang forhindre fisk i at blive fanget er en anden sag.
Jeg kan bare ikke se at en video af "flere laks og ørreder" er en "skamplet der påvirker hele nationen". Ja fjernede man Tange sø ville laks helt sikkert have de bedste forhold, men de fleste er vel enige om at Tange sø skal bevares og jeg er af den holdning at man også skal bevare et levende Tangeværk selv om det desværre koster noget på fiskeområdet.

  • 13
  • 9

Det er ret komisk, at en mand i Århus, har set en død fisk - på et videoklip - fra Tange, og så går amok på den måde. Det eneste der kunne gøre det mere latterligt var, hvis han sad i København..

Hvad med alle de fisk der går til ifm lystfiskeri? Er det naturligt? - eller erhvervsfiskeri - eller ifm udvinding af olie i Nordsøen, osv osv?? Jeg synes ham der manden fra Århus har fået det blæst fuldstændig ud af propertioner. Jeg forstår ikke hvorfor lige Tangeværket får nogle mennesker til at gå helt og aldeles amok..

Hvis man fjernede Tangeværket, og drænede Tange Sø - som, så vidt jeg har forstået, især lystfiskere plæderer for - hvad så med alt det liv der går til i Tange Sø? Søen er jo næsten 100 år gammel, og den natur der er i, og omkring søen, er jo afhængig af søen. Det liv er måske ikke så vigtigt, som lystfiskernes elskede laks?

Er det ikke også lidt en Ekstrablads-artikel? Jeg har KUN læst den, fordi jeg bor i området, og synes at naturen omkring Tange Sø, er noget af det smukkeste natur i DK.

  • 16
  • 14