menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
»Det er en skamplet.«
Sådan siger Morten D. D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus om Tangeværket, der som Danmarks største og stadig aktive vandkraftværk deler Gudenåens vande med fisk og andet dyreliv.
Det, som har fået inspektøren op i det røde felt, er en video (se nedenfor) filmet i juledagene, som viser, hvordan flere laks og ørreder er angrebet af svamp, mens en enkelt ligger død, fordi de er fanget i vandet omkring værkets turbiner frem for at svømme ude i selve vandløbet.
Trods værkets placering i det midtjyske omkring Bjerringbro mener Morten D. D. Hansen, at værkets påvirkning af dyrelivet i landets største å gør, at værkets placering får betydning for hele nationen:
»I betragtning af hvor meget vi gør for at sikre vandmiljøet, er det utroligt, at Tangeværket stadig får lov at stå her.«
Morten D. D. Hansens kritik er blandt andet rettet mod de fisketrapper, der skal lede de vandrende fisk forbi værket på vejen til deres ynglesteder. En kritik som fiskeri- og naturfredningsforeningen tidligere har rettet mod værket.
Tangeværkets ledelse forklarer til Ingeniøren, at de uheldige fisk ikke er blevet fanget på grund af dårlige trappeforhold, men fordi fiskene svømmede ind i det ellers afskærmede område, da to riste blev taget til reparation.
Værksdirektør Rasmus Lambert beklager situationen, men forklarer, at hændelse udelukkende skyldes, at ristene ekstraordinært blev fjernet. Han mener derfor ikke, at kritikken af forholdene er berettiget.
Trods denne forklaring fastholder Morten D. D. Hansen sit syn på sagen. Mens værksdirektøren siger, at fisk med en længde på op mod 120 cm har formået at benytte trappen, mener naturvejlederen, at de store fisk vil stå fanget ved værket, uanset om der er riste eller ej, da de skal bruge hovedløbet til deres fremfærd i åen.
Ifølge museumsinspektøren kan ‘fisketrapperne ikke bruges som alibi’ for det indgreb, som værkets placering har på de ynglende fisk. For ham at se er konfliktens omfang også af noget større dimensioner:
»Problemet er, at Gudenåen slet ikke er en å længere. Tangeværket virker som en prop, der bremser vandrefisk, både når de skal op og ned af åen.«
Han mener ikke, at det er værd at holde fast i et værk, der ikke producerer mere elektricitet ‘end én vindmølle’, når det har så stor indvirkning på dyrelivet i åen:
»I min optik giver det ikke mening, at værket skal ligge der. I stedet kunne man have et fantastisk vandløb. Det er vores eneste vandløb, der har størrelse som en flod, og det dyreliv, det giver rum til, er noget særligt,« siger Morten D. D. Hansen.
Sammen med værket er den kunstigt anlagte sø, Tange Sø, der fungerer som vandlager, så værket kan være i drift hele året. Men både sø og værk bidrager til konflikten omkring værket. En konflikt der i flere år har splittet forkæmpere for et bedre vandmiljø og lokale kræfter, som ser en værdi i værket og søen til turisme og rekreation.
Af samme grund ser Morten D.D. Hansen også situationen som en politisk problemstilling. Han mener dog, at man med de rette investeringer vil kunne bevare både værk, sø og dyreliv, hvis man leder hovedløbet uden om værket og dermed etablerer et nyt løb til fiskene.
Denne overvejelse gør de sig også i Midtjylland, hvor borgmestre fra de fire kommuner, som grænser op til Gudenåen, for nylig har indgået et samarbejde om at finde en fremtidsmodel for værket. Men ifølge Viborgs konservative borgmester, Torsten Nielsen, er skal en del ting stadig belyses, inden man kan træffe beslutning om en omlægning af løbet.
»Der skal findes en løsning, som alle kan se sig selv i. Det skal være en løsning, der bevarer værket, men også giver nyt liv omkring Tange Sø og Tangeværket, og en løsning, hvor laksen kan komme til at vandre bedre,« siger Torsten Nielsen og fortsætter:
»Men vi har endnu ikke noget materiale, der kan bruges til træffe en beslutning på baggrund af.«
Se videoen af de fangede fisk:
Fisk fanget ved Tangeværket from Mediehuset Ingeniøren on Vimeo.
Det er altså ikke sandt, at det er et enkeltstående tilfælde. Jeg har set fænomenet hvert år de seneste 15 år, hvor jeg har haft min gang ved Gudenåen, så værkets ledelse taler mod bedre vidende. Tidligere var der sågar så mange fisk bag ristene, at man flere gange elfiskede dem op for at forbedre sit eget image.
Med hensyn til manglende oplysninger, så er der i perioden fra 2000 og frem til i dag lavet adskillige rapporter af bl.a. COWI, der giver flere løsningsforslag, så når Viborgs borgmester påstår ikke at have oplysninger nok, så er det også direkte usandt. Det er gennemarbejdet flere gange, så det er blot endnu en syltekrukke.
Gudenåcentralens koncession til at udnytte vandet udløb i år 2000. Det har alle vidst siden 1920 da værket blev bygget, så der har sådan set været 95 år til at finde en løsning, nu orker vi snart ikke vente mere. KOM I GANG !!!
Jeg er så absolut pro natur, men jeg er også for at der bliver bevaret et stykke levende historie som Tangeværket er. At man så selvfølgeligt skal lave så fornuftige fisketrapper som muligt og i videst muligt omfang forhindre fisk i at blive fanget er en anden sag. Jeg kan bare ikke se at en video af "flere laks og ørreder" er en "skamplet der påvirker hele nationen". Ja fjernede man Tange sø ville laks helt sikkert have de bedste forhold, men de fleste er vel enige om at Tange sø skal bevares og jeg er af den holdning at man også skal bevare et levende Tangeværk selv om det desværre koster noget på fiskeområdet.
Det er ret komisk, at en mand i Århus, har set en død fisk - på et videoklip - fra Tange, og så går amok på den måde. Det eneste der kunne gøre det mere latterligt var, hvis han sad i København..
Hvad med alle de fisk der går til ifm lystfiskeri? Er det naturligt? - eller erhvervsfiskeri - eller ifm udvinding af olie i Nordsøen, osv osv?? Jeg synes ham der manden fra Århus har fået det blæst fuldstændig ud af propertioner. Jeg forstår ikke hvorfor lige Tangeværket får nogle mennesker til at gå helt og aldeles amok..
Hvis man fjernede Tangeværket, og drænede Tange Sø - som, så vidt jeg har forstået, især lystfiskere plæderer for - hvad så med alt det liv der går til i Tange Sø? Søen er jo næsten 100 år gammel, og den natur der er i, og omkring søen, er jo afhængig af søen. Det liv er måske ikke så vigtigt, som lystfiskernes elskede laks?
Er det ikke også lidt en Ekstrablads-artikel? Jeg har KUN læst den, fordi jeg bor i området, og synes at naturen omkring Tange Sø, er noget af det smukkeste natur i DK.
Sidder du, i Langtbortistan, og påstår manden lyver? Den is du går på, er vist meget tynd!
Man behøver ikke vand for at kunne vise værket. Der er ingen grund til at Danmarks støste vandsystem belastes natur og miljømæssigt for at dreje en gammel turbine rundt, der svarer til to vindmøller.
Der er fisketrapper, men de er ikke særligt gode og hjælper ikke alle arter. Desuden er rovfisk i søen og nedenfor værket en del af problemet, da de spiser de trækkende smolt og glasål. Opstemningen ligger der altså som en spærring for trækkende fisk som laks, ørred, ål mfl, visse af dem rødlistede. At fjerne søen er dog kun et skridt, da Gudenåen er uddybet i 1850 mellem Resenbro og Ans, hvor at den profil ikke er god for laks og ørreder, da der mangler banker på 20-40 cm vand med grus og store sten og den nødvendige vandføring, hvor de kan gyde. Der skal et større genopretningsprojekt til, men man kan starte med at fjerne Tang Sø, da det er langt langt det største problem. Der er mere i den her rapport fra 2004.
http://www.fiskepleje.dk//-/media/Sites/Fi...
Cowi konkluderede i 2007 at: "• at ingen omløbsmodeller vil fuldt kunne leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv. • at kun model 10 (restaurering af det oprindelige Gudenå-løb) fuldt ud opfylder kravene i EU’s vandrammedirektiv, da Tange å og andre tilløb til Tange sø hermed også kan opnå god økologisk tilstand." I 2006 priser vurderede Cowi den til at koste 145 mio kr.
Cowis rapport kan findes her: http://www.ft.dk/samling/20061/almdel/mpu/...
Det er et af de få steder i landet hvor der er et stort fald på et stort vandløb og det betyder en unik natur, hvis man genskaber den.
Hvad der skal til for at skabe en god økologisk tilstand i Danmarks største vandløb er derfor ret klart. Desværre er nogle lokale lodsejere imod og de har spærret for en løsning selvom at koncessionen på værket udløb i år 2000.
Der er brug for en national plan, som man lavede for Skjern Å, som ser lidt videre end lokale lodsejere, hvis naturen i Gudenåsystemet skal have det godt og Gudenålaksen igen skal springe i åen, og som kan bevilge de nødvendige midler til at lave naturgenopretning.
Vh Troels
skal naturligvis bevares, det er et klenodie i Danmarks historie. Det er da synd for laksen på billedet, uden Tange Sø var den sikkert blevet hentet op med en krog i munden. Der er skabt en smuk natur ved Tange sø, hvis den fjernes vil den erstattes af et sumpet område uden større naturværdi. Man kan ikke helt sammenligne el-produktionen med vindmøller. Tangeværket kan levere strøm når der er mangel, vindmøller leverer i de perioder, hvor der er blæsevejr, uanset om der er mangel eller ej. Vindmøller er hårde ved fugle, tange Sø giver gode forhold for fugle.
Per:
Du har selvfølgelig ret i, at der er en kvalitetsforskel på de to produktionsformer, men mon ikke den godt og vel bliver opvejet af kvantitetsforskellen? ;o) - eller for at sige det på en anden måde: Tangeværket har ingen (nævneværdig) praktisk betydning for Dansk elproduktion og har kun berettigelse som museum.
Jeg går også ind for genopretning af Gudenåen ved Tange - der er selvfølgelig nogen lodsejere, der mister deres "hus til søen", hvis man vælger en 100% restaurering, men kunne man ikke føre åen "uden om" søen og så bevare denne som mere eller mindre stillestående?
mvh Flemming
Jeg noterer mig, at Mr. D.D. udtaler sig som "naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus". Er det så at forstå, at det er Naturhistorisk Museum i Aarhus' officielle holdning, eller misbruger han sit embede for at fremhæve sine personlige holdninger?
@Ingeniøren: Kan vi mon få opklaret hvad Naturhistorisk Museum i Aarhus' officielle holdning er?
Laks der har gydet dør!
For at komme i karambolage med tangeværket har laksen gydet i Tange sø....således som jeg er orienteret om laksens livecyklus.
Laksen svømmer ud som meget lille ud i de store have og vokser sig stor og vender tilbage for at gyde sine æg det samme sted hvor dens forældre startede dens tilværelse. Dens størrelse er så lille at den næppe tager skade af passere værkets stemmeværk/stigbord. El værket kører hver dag jeg kender ikke resultatet af hvad der sker med lakseyngel der passerer francisturbinerne. Men de fleste kommer vel ud i havet via fisketrapperne.
Men den omtalte laks på 120 cm har ikke vokset sig stor i Tange sø men er kommet op af fisketrappen for at gyde og når det er sket......så!
@Flemming, jeg er enig, men det var ikke mig, der trak vindmøllerne ind i debatten. Tangeværket kan dog supplere med strøm når der er brug for den, vindmøller fortsætter produktionen uanset om der er overskud eller ej. Tangeværket er et helt unik stykke danmarkshistorie, som vi må bevare. Vi kan slet ikke bruge Danevirke til noget som helst, men ingen tænker vel på at jævne den helt med jorden. Nedlægges tange Sø, så vil det går ud over biodiversiteten i området. Selvfølgelig skal søen bevares, men der er plads til forbedringer for fiskene. Man kunne måske overveje at lade en del af Gudenåen løbe forbi Tangesøen aht. laksen.
Jeg synes også lige, at man skal huske på, at Tangeværket er ejet af et antal forsyningsselskaber - så vidt jeg ved - og man kan ikke bare komme og sige, at nu skal din forretning lukke, for vi synes ikke den har nogen berettigelse.
Mig bekendt giver biksen endda overskud. Om det så er værket i sig selv, eller det kun er inklusiv museet, ved jeg ikke.
Canadiske laks, ja - men bestemt ikke vores laks. Der er en hvis dødelighed efter anstrengelserne, men de fleste gyder mange gange i deres liv, hvis de ellers får lov...
......: http://docs.norden.org/faktaof/text/38laks...
Laksen bliver i det vandløb, hvor den er født, indtil den er 2 til 4 år gammel. Derefter vandrer den til elvens, åens eller flodens udmunding og ud i havet, hvor den langsomt tilpasser sig saltvandet. Her vokser den hurtigt, og skindet ændrer sig fra broget til sølvglinsende med enkelte sorte pletter. Desuden bliver dens krop rundere og hovedet tilspidses. Efter 1-3 år i havet vandrer laksen tilbage til det vandløb, hvor den blev født, og kaldes nu opgangslaks.
Under vandringen, der starter i april, indtager den ingen føde, men tærer blot på de opbyggede fedtreserver. Laksen skifter igen udseende - denne gang til yngledragt. Hannen får stærke røde, blå og gule farver, og på underkæben dannes en slags krog.
Når hannen har befrugtet æggene, foregår gydningen på gruset eller sandet bund, hvor hunnen med sin hale gemmer æggene under dyndet.
Efter gydningen er de totalt udmattede, og næsten alle laksene dør hurtigt efter. De få, der overlever, svømmer igen ud i havet og genvinder deres styrke. Kun ca. 4-5% gennemfører to gydninger.
Det er den historie om laks jeg har kendskab til og når 95% af de laks der gyder dør efterfølgende vil deres lig flyde livløse rundt og efterhånden vise tegn på forrådnelse da der ikke findes rovfisk der kan klare at æde en 12 cm 10 kg stor død laks inden det sker. Selv for en stor gedde er mundfulden nok for stor :)
Ja - det var også min faste overbevisning, at Atlanterhavslaks i modsætning til Stillehavslaks hovedsageligt overlevede gydning - jeg googlede dog, inden jeg postede et et indlæg identisk med dit ;o)
Jeg vil dog gerne havde din kilde, for jeg kunne ikke finde noget, der kunne bekræfte min "børnelærdom".
mvh Flemming
Jeg leverede et link 2 minutter før dig :)
Prøv denne søgning, og tag første link fra fiskepleje.dk:
https://www.google.dk/search?sourceid=navc...
Citat fra dokumentet, side 8: På trods af at laks kan overleve gydningen og gyde flere gange, så findes der kun få undersøgelser, som belyser hvor stor en andel af laks, der faktisk overlever gydningen og efterfølgende trækker i havet igen (Bardonnet et al. 2000, Thorstad et al. 2011). Halttunen (2011) fandt i elven Alta (Norge), blandt 156 radiomærkede laks, en overlevelse på 57% for laks, der efter gydningen blev registreret til at vandre i fjorden. I elven Imsa (Norge) fandt Jonsson (1990b), at der var en gennemsnitlig overlevelse på 85% for hun‐laks og 65% for han‐laks, estimeret ud fra de laks der blev fanget i fisketrappen på vej op, og efter gydningen på vej ud, af elven. I floden Burrishoole (Irland) estimerede man, ligeledes fra fangster i fisketrappe, en postgydnings overlevelse på 40% (Piggins 1990).
Altså mere end 50% overlevelse i Norske elve. Mon ikke overlevelsen er endnu bedre i end Dansk å uden vandfald, klipper, Tangeværk og store højdeforskelle?
Var en smut forbi værket i Julen, ikke kønt syn. Der var også døde Laks/Havørreder uden for gitteret, samt enkelte fisk der var angrebet af svamp i selve åen, som i øvrigt ikke kunne finde vej op af fisketrappen. COWI`s model 10, skal bare iværksættes og det kan ikke gå hurtigt nok!
http://www.digitalphotography.dk/#!album-2-0
Hej Jes Knap. Velkommen med dit første indlæg og tak for link til billeder med #Svineri #Tangeværket. Tør jeg spørge om du er lystfisker? Spurgte du de fisk der var angrebet af svamp om de ikke kunne finde vej op af fisketrappen? Hvis der er naturligt forekommende fald på vandløb, som fisk har svært ved at forcere, bør man så også udjævne det så fiskene lettere kan komme igennem? Skal vi øjeblikkeligt tilplante hede områder med skov da hederne jo er menneskeskabt? Jeg tror der kan laves nogle ret fantastiske fisketrapper for 145 millioner frem for at bruge dem på at dræne Tange sø og fjerne et stykke levende Danmarks historie!
Hej Benny Simonsen.
Det jeg så d. 24 var ikke særligt levende, tværtom. Det kræver ikke det store at se at Laksen/Havørreden vil trække op der hvor strømme er stærkest, da de står og banker hovedet imod gitteret. Projekter fra andre åer viser sit tydelige sprog, ved fjernelse af dæmninger osv., stor forøgelse af fiske bestand samt planteliv. Tangeværket/Søen er historie, men synes vi er blevet klogere med tiden! Om jeg er lystfisker eller ej, er vel ikke relevant, selvom jeg godt ved at de er forhadte.
Mvh Jes
Hvis det er tilfældet kunne der vel laves en del for at lokke fiskene i den rigtige retning? Ville der fra din side være reel interesse i at forbedre fisketrapperne/riste eller er det egentligt ret belejligt hvis man kan tage billeder af skadede fisk og dermed argumentere for at Tange sø skal drænes?
Ja da og heldigvis. Dog tænker jeg at man også idag ville overveje at ændre/"ødelægge" et område hvis det idag kunne dække 1/4 af Jyllands strømforbrug med vedvarende energi. Vi skal beskytte naturen, men vi skal også beskytte vores historie og efter min mening formidler man historien meget bedre hvis man viser den levende frem for på et billede eller en fladskærm.
Jo det syntes jeg for laver du lobby virksomhed for at tilgodese din egen hobby er det da relevant. Jeg vidste forøvrigt ikke lystfiskere var forhadte. Jeg hader dem ihvertfald ikke
Godt nytår til både dem der gerne vil beholde et levende stykke Danmarks historie og til dem der gerne vil fiske. Håber der kan laves løsning så der både kan være fisk og Tangeværk.
Benny Simonsen.
Uanset hvad du hentyder til, så holder jeg fast i model 10 er den bedste løsning, hvilket Cowi rapporten også antyder. Jeg kan forsikre dig om at Tangeværkets gæster tænker sit, når de ser det flyder med døde og syge fisk, og ikke vender tilbage, det var i hvert fald vores oplevelse "dejligt museum" "god løsning", det har i øvrigt stået på rigtig mange år, som andre også nævner, så det er ikke en "Breaking News". Nuværende el-prodution er det samme som en, måske to store vindmøller? At man så ikke vælger at fjerne fiskene så sygdomme ikke spreder sig udenfor gitteret, virker lidt som en "hovsa"!? Tangeværkets opførelse er skyld i at den oprindelige Gudenå Lakse-Stamme er uddød og meget andet liv forsvandt, rigtig ærgerligt, det var dengang, det er sket, så hvorfor ikke skabe de allerbedste rammer fremadrettet for fisk, fugle, planter, insekter, osv. Desværre så er det ikke en "hobby", som er, der er afgørende i denne kontekst, med ganske almindelig naturlig interesse i at naturen skal være som den er skabt, så dine lobby forestillinger/tanker holder desværre ikke helt vand, men nu ved du så hvordan nogle har det også mht. lystfiskere. Sidste herfra...
Godt nytår alligevel..
Mvh Jes
Personligt er jeg sådan set ret ligeglad med lystfiskeri. Jeg gider ikke stå og vifte med en fiskestang, og jeg fanger alligevel aldrig noget. Jeg synes lystfiskere er tenderer at være røvsyge, og jeg gider ikke deres åndede røverhistorier. :) Men tænk, hvis vi kunne genskabe noget af det mest dramatiske og unikke natur i Danmark. kilometervis af fossende elv. Op til 150 m bredt, vidt forgrenet indlandsdelta, med en brusende elv, hvor i 100-vis af forskellige arter boltrer sig. Vores eneste flod som baner sig vej gennem det kuperede terræn, der lige pt. er gemt under det brune søvand. Tænk hvis vi kunne få tonsvis af meterstore laks ( ja sgu - tonsvis) til at vandre op og ned ad åen hvert år, og nogle steder måske endda på så lavt vand, at man kan stå overskrævs de små løb i deltaet og kigge ned på dem. Tænk hvis Danmark igen fik en strækning med elv? Det kunne sgu da være genialt. Hvad kostede det at genoprette Skjern Å? Og det var endda i et af de mest naturforskrækkede egne - så hvad med at komme igang i Gudenåen også? Eller er man også bange for natur herovre? Tange Sø er en vildt flot sø, og der er smukke lappedykkere! - sådan er de fleste søer jo - men det bliver så fuldstændigt urimeligt meget smukkere, hvis den blev fjernet igen. Tangeværket? Altså sådan en slags antik vandmølle? Jamen den er da vældig ... interessant, men man skal vist være mere end almindeligt teknisk interesseret for at bruge bevarelsen af Tangeværket som argument for ret meget.