Museum viser overset hverdagsdesign i miniformat
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Museum viser overset hverdagsdesign i miniformat

Jannik Weylandt

Kloakdæksler, brandhaner, bænke, lygtepæle, plakatsøjler og andet byinventar. Det er nok de færreste, der for alvor registrerer de forskellige praktiske foranstaltninger, der tilsammen får bylivet til at fungere.

Men det gør modelbygger Joakim Weylandt. I projektet BYENSdesign har han brugt de seneste ti år på at nærstudere de eksempler på formgivning, der gemmer sig i storbyens hjørner og kroge, og har omsat sine observationer til nøjagtige skalamodeller i størrelsen 1:12. En række af de modeller kan for tiden ses på udstillingen 'Storbyens ukendte formgivere' på Designmuseum Danmark i København. Et projekt, som er blevet til i samarbejde med Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommune.

»Ideen kom sig af, at jeg fik øjnene op for de mange genstande i byrummet, man ikke rigtig kender til eller er opmærksom på. Set i lyset af, at vi forsøger at positionere Danmark som en design-nation, syntes jeg, at der var en konflikt i, at disse genstande ikke er beskrevet, selvom de pryder hele byen,« forklarer Joakim Weylandt.

Den næsten færdige model af en københavnerbænk, baseret på 3D-scanning af en støbejernsgavl fra en original bænk. (Foto: Jannik Weylandt)

Plakatsøjle og læskur i et

For mens Paris har sine velkendte art déco-metroskilte, og London de ikoniske knaldrøde telefonbokse og postkasser, har ingen på samme måde dedikeret opmærksomhed til den klassiske københavnerbænk med de sirligt svungne håndtag eller det imponerende stykke designarbejde, som designer Knud V. Engelhardt udførte for Gentofte Kommune i 1923, da han skabte sin karakteristiske plakatsøjle, der er kendt for sit pagodeformede tag og afrundede sokkel:

»Plakatsøjlen er et fantastisk stykke velgennemtænkt design. Alene det, at der ud af 30 originaler stadig står 29 tilbage i dag, taler sit eget tydelige sprog. De har altså overlevet vind, vejr og verdenskrig, og når de stadig står, er det, fordi de ikke alene er smukt formgivet, men også har været særdeles velgennemtænkte.«

For det markante tag er ikke blot et spørgsmål om at skabe et anderledes udseende, men var også tænkt til at forvandle plakatsøjlen til et læsted i regnvejr og beskytte det vandopløselige plakatklister mod elementernes rasen.

»Og så har Engelhardt i sit design endda tænkt på hunde, der pisser op ad alt, de kan komme til. For en hund kan ikke stå på tre ben på en skrånende flade, så derfor har plakatsøjlen en skrånende sokkel,« forklarer Joakim Weylandt.

I sit arbejde er det endda lykkedes ham at finde forklaringen på en finurlig detalje på plakatsøjlen, som har undret mange gennem tiden: Hvorfor er der monteret bittesmå kroge under taget?

»Engelhardts intention var, at der kunne hænges lanterner op ved festlige lejligheder,« fortæller Joakim Weylandt, som glæder sig over, at hans nære samarbejde med Gentofte Kommune om projektet siden har ført til planer om f.eks. at ophænge lanterner i plakatsøjlerne i anledning af 4. maj. Desuden har Joakim Weylandt været medvirkende til, at en af de eksisterende 29 plakatsøjler nu har fået et nyt hjem foran Designmuseum Danmark.

Højteknologisk samarbejde

En anden udfordring for Joakim Weylandt har været at finde helt tilbage til den oprindelige version af de udvalgte genstande. Eksempelvis københavnerbænken, som blev til i 1880, men siden er blevet genskabt et utal af versioner.

»Hvordan så den oprindelige bænk ud? Hvem tegnede den, hvordan var bræddeprofilen, og hvilke tanker lå der bag konstruktionen? Min primære opgave har været at finde og registrere alle de fysiske kendetegn og derefter omsætte den originale udformning til en nøjagtig skalamodel,« forklarer Joakim Weylandt.

En opgave, som på ingen måde har været ligetil, men som har krævet betydelige tekniske løsninger for at lykkes. Blandt andet i nært samarbejde med Institut for Mekanisk Teknologi på DTU, som lå inde med den eneste maskine i Danmark, som kunne håndtere nedskaleringen af de små detaljer på eksempelvis københavnerbænken.

»Samarbejdet med DTU har været en rigtig fin oplevelse. Det har været spændende at få lov at tage genstande af ældre dato og så bruge den allerbedste moderne teknologi til at registrere dem og fremstille prototyper. Jeg har været heldig at kunne vælge de allerbedste folk fra de højeste hylder,« fortæller Joakim Weylandt.

En anden samarbejdspartner fra højeste hylde er Teccluster i Egtved, som har bidraget med at udarbejde meget nøjagtige 3D-scanninger ved hjælp af en PTM 1280 Polygon Technology-scanner:

»Jeg er taget af sted med halvandet ton støbejern i lastbilen, hvor genstandene er afrenset til det rå støbejern. Så laver vi en scanning, og ud fra den har det været muligt at gå ind og vælge en fornuftig prototypeteknologi.«

Valget faldt på 3D-scanninger for at sikre, at modellerne blev så virkelighedstro som muligt.

»En del af min tilgang til projektet har været at sikre, at skalamodellen blev så uberørt af menneskehånd som muligt. Det skulle ikke være en tolkning eller en tilnærmelse, men en helt reel kopi,« forklarer Joakim Weylandt.

Måtte opfinde ny støbeteknik

Ønsket om at skabe modeller, der er så tæt på virkeligheden som muligt, har undervejs været årsag til hovedbrud for modelbyggeren, der har måttet udvikle en ny støbeteknik, han kalder Vacuum Atmospheric Casting, for at kunne producere sine modeller præcis, som han ønskede.

»Der ligger væsentlige informationer i materialesammensætningen. Derfor er det vigtigt, at modellerne kan irre, ruste og korrodere på samme måde som originalerne. Af den grund har jeg blandt andet arbejdet med at tilsætte støbemassen jernpulver og derefter nedsænke elementerne i saltvand, så de på kort tid ruster. Det ville ikke kunne lade sig gøre med traditionel teknologi,« siger Joakim Weylandt, der har lagt stor vægt på, at modellens endelige fremtoning fortæller historien om originalens anvendelse, alder og materialesammensætning.

Ud over udstillingen på Designmuseum Danmark og et planlagt fremtidigt salg af skalamodellerne har projektet kastet en uventet gevinst af sig. For modelbyggerens arbejde, årelange research og digitale registreringer bliver nu anvendt til at sikre, renovere og nystøbe K.V. Engelhardts plakatsøjler, så de fremover kan ses med de originale detaljer fra 1923 i et samarbejde mellem BYENSdesign, Københavns Tekniske Skole og Gentofte Kommune.

'Storbyens ukendte formgivere 1880-1980'. Indtil 28. oktober 2012, Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 København K. www.designmuseum.dk

Kommentarer (0)