Museum: Basal renovering af Vikingeskibsmuseet koster 100 millioner kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Museum: Basal renovering af Vikingeskibsmuseet koster 100 millioner kroner

Illustration: Vikingeskibsmuseet

Prisen for en renovering af Vikingeskibsmuseet i Roskilde har været alvorligt undervurderet. Sådan lyder det fra museet selv i en henvendelse til Kulturministeriet, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Museet har søgt om at få affredet den snart 50 år gamle bygning, som huser museets hovedattraktion: de fem Skuldelevskibe. Begrundelsen for ønsket er, at museet ikke kan finde penge til at renovere og udvide bygningen, så skibene kan være i sikkerhed for vind og vejr, og museet kan få plads til at fremvise de mange andre skibe, der er kommet til samlingen gennem de seneste årtier. Men ønsket er blevet afvist af Slots- og Kulturstyrelsen – blandt andet med den begrundelse, at bygningen ville kunne renoveres for omkring 25 mio. kr. Museet klagede over afgørelsen, så derfor er det nu kulturminister Mette Bock (LA), der skal afgøre sagen.

Rådgivere fordoblede renoveringspris

Hun hyrede i foråret Niras til at vurdere »om konstruktionen kan renoveres, og i så fald hvordan dette kan gøres, samt hvilke ændringer dette måtte medføre på bygningen«. Niras afleverede deres rapport i april. Heri konkluderede ingeniørerne, at det var teknisk muligt at renovere den fredede bygning. Det vil kræve omfattende forstærkninger af facaden mod fjorden, renovering af betonen og af taget. Desuden bør der laves et dræn under bundpladen for at sikre bygningen mod opdrift, hvis der kommer højere grundvandstand eller høj vandstand i fjorden. En sådan renovering vil ifølge Niras koste 55-65 mio. kr.

Læs også: Ny rapport: Vikingeskibsmuseet bliver meget dyrt at redde

Beløbet indeholdt hverken udgifter til at flytte vikingeskibene ud af bygningen, mens arbejdet står på, eller penge til at gennemføre forskellige indvendige arbejder og installationer, som det ville give mening at gennemføre, hvis man alligevel skal renovere bygningen. Desuden er moms ikke inkluderet i beregningen.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Læs også: Milliondyr flytning skal redde vikingeskibene

Museum: Renovering kan koste 123 mio. kr.

Derfor er det ifølge museet ikke et reelt billede af omkostningerne, som ministeren har fået.

»Det kan på et teoretisk niveau diskuteres, hvor lidt eller hvor meget der skal medregnes i det økonomiske overslag, men i praksis kan renoveringsopgaven ikke løses, uden at skibene flyttes, bygningen rømmes og momsen betales. Derfor er forudsætningen for at realisere den begrænsede renoveringsopgave, som indgår i Niras’ estimat, at der tilvejebringes 96-123 mio. kr.,« skriver museet i sine kommentarer til rapporten fra Niras.

Museets regnestykke ser således ud:

  • Niras’ renoveringsoverslag: 55-70 mio. kr.
  • Flytning af skibe – ud og tilbage: 31-40 mio. kr.
  • Rømning af inventar og aptering: 1,5-2,0 mio. kr.
  • Moms 10%: 8,8-11,2 mio. kr.

Fonde vil ikke betale renovering

Museet har ifølge sine egne oplysninger forsøgt at finde fondsmidler til en renovering af den fredede bygning, for de mange millioner kan museet ikke finde på sit eget budget. Men ifølge museet så fondene »det ikke som deres opgave at finansiere et restaureringsprojekt, som ikke løste de problemer, der knytter sig til Vikingeskibshallens fremtidige bevaring, vedligeholdelse og drift.«

Læs også: Bestyrelse vil fjerne fredning af Vikingeskibsmuseet

Oversat betyder det, at museets behov for bedre adgangsforhold og mere plads til nye udstillinger ikke bliver løst ved en almindelig renovering.

Får kritik for vedligeholdelsesefterslæb

Ingeniøren har også fået aktindsigt i Slots- og Kulturstyrelsens bemærkninger til Niras’ rapport. Styrelsen skriver, at ideen om at lave et dræn er god, og at de ikke tidligere har været opmærksomme på, hvor dyrt det vil blive at renovere taget.

Desuden mener styrelsen ikke, at museet står alene med regningen. Ifølge styrelsen har Roskilde Kommune nemlig tidligere tilkendegivet, at kommunen ville betale for kystsikringen på landsiden. Det afviser museet imidlertid. Kommunen har reserveret 25 mio. kr. til museet, men betingelsen er, at de kommer til at indgå i en helhedsplan, hvor museet også udvides.

Læs også: Vikingeskibsmuseet tager vand ind og synker

Styrelsen skyder desuden på museet for ikke at have lavet tilstrækkeligt vedligehold gennem årene. Kritikken bygger på, at Niras i sin rapport skriver, at »vedligehold på bygningen lader til at have været holdt på et absolut minimalt niveau«. Også denne kritik afvises af museet, som fremlægger en liste af renoveringstiltag, der er gennemført over de seneste ti år.

Kulturminister Mette Bock forventes på nuværende tidspunkt at afgøre museets fremtid i slutningen af august.

Man burde lære af sine fejl, rive den ned, og starte forfra. Bygningen er ikke den kønneste i forvejen. Det kan ikke være rigtig at vi som skatteborgere skal betale for at holde en faldefærdig bygning i live, når man kunne få så meget andet bedre for pengene. Det er trods alt skibene der er det vigtigste.

  • 41
  • 0

Der skal tages forbehold mod vind, vejr og kriser, det her er jo kulturarv i højeste potens!

Jeg tænker der er en grund til, at div. fonde ikke vil smide penge i en renovering, det er nok et signal om, at de hellere vil støtte et nyt foretagende.

Hvis man så endelig vil bevare den nuværende bygning, så lav en restauration med havudsigt eller lignende.

Men indrømmet, hvis det koster så meget at renovere den i forvejen, ikke specielt kønne bygning, så hellere rive den ned.

  • 14
  • 0

Det er vel ikke bygningen der er vigtig, men arkitekturen? (efter skibene selvfølgelig)
Kan man så bare ikke bygge nyt, men bevare/genskabe det visuelle udtryk? Eller er designfejlen så integreret at det ikke er en mulighed?

  • 7
  • 1

Jeg fatter ikke hvordan sådan en beton bygning fra 1960'erne kan blive fredet. Nuvel det er en kendt arkitekt, men det er jo ikke ligefrem én perle i Roskilde Fjord.
Det samme med KB hallen som i mange år var ubrugelig til de fleste formål, f.eks. tennis turneringer, plus at den var ramt af skimmelsvamp. Men hallen kunne ikke ombygges fordi arkitekten havde et navn.
Tilgengæld er der andre, langt mere bevaringsværdige huse, som aldrig er blevet fredet.

  • 27
  • 1

Forslag fra maskin branchen
Ville det ikke være mere økonomisk rentabelt at løfte den eksisterende bygning komplet med hydrauliske jack og etablere fornuftigt forhøjet fundament og så renovere bygningen med skibene in situ. Det er jo gjordt adskillige andre steder i verden hvor stigende vandstand her været et problem og denne metode giver fuld adgang til alle områder af bygningen incl under gulve for komplet renovering / ombygning.
VH
Peter Nerenst

  • 11
  • 1

Giv Slots- og Kulturstyrelsen de 25 millioner til at renovere bygningen, og én milion for ulejligheden.
Slots- og Kulturstyrelsen ved åbenbart hvordan man skal gøre det. Hvis de ikke kan gøre det for prisen, så affred den grimme ubrugelige bygning.

  • 7
  • 0

Der er rigtig mange off topic kommentarer til denne her artikel, som det altid er tilfældet med Vikingeskibshallen. Det er vist fordi, at huset er grimt, efter hvad jeg kan skønne i kommentarerne. Men det er jo ikke arkitektur, sagen handler om.

Der fire aktører i sagen. Vikingeskibsmuseet (ejer), Kulturstyrelsen (bygningsmyndighed), Fondene (der ikke vil give penge, fordi vandstanden ikke bliver sænket) og Kulturministeren (der kan trumfe det hele). Alle er enige om, at problemet skal løses. Og alle er enige om, at husets arkitektur er fantastisk. Men hver instans har deres egen dagsorden.

Ejeren vil hellere bruge sin bevilling på at styrke aktiviteterne i huset frem for at lappe hullerne. Derfor er deres egne tal ret politiske - koster det virkelig 35 mio. at flytte og opmagasinere et tons brædder? Det var polemisk, undskyld!

Myndigheden kan ikke fagligt begrunde at ændre holdning, da huset fortsat rummer de fredningsværdier, der begrundede fredningen i 1998. Se linket: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SL...

Fondene vil ikke lappe de huller, som museet selv skulle have lappet. Og vandstanden ser ikke ud til at falde...

Næste træk er ministerens. Om hun vender tomlen op eller ned for affredning, ændrer det ikke på, at hele Roskilde Fjord har et vandstandsproblem, det fortsat vil være aktuelt at løse.

  • 5
  • 1

Kulturarvsmindestyrelsen der nu er lansforvist fra Sjælland er begyndt en større række "affredninger" af huse der har problemer med vedligehold eller ringe værdi i forhold til en bevarelse. Hvilket må siges at være tilfældet her hvor museet er begyndt at sejle sin egen sø. Arkitekter tror beton Jan stå ude om natten og med fødderne i vand det siger så kun noget om forholdene indenfor Arkitektstanden. Engang skulle et hus være mere end hundrede år før det kunne fredes. Nu er det halvtreds og det viser sig at regelen ikke fungerer. Så genindfør de 100 års ventetid så man kan se om skidtet holder. Desværre er slots og egendoms styrelsen ikke kompetent når det gælder bevaring, se blot på deres ødelæggelse af Nyborg slot. Tag sagen fra dem og sørg for at ændre reglerne så vi kan bygge noget holdbart. De nævnte 100 millioner skal jo så bruges engang til om 40 år når skidtet drukner igen! 😈

  • 5
  • 1

Kulturarvsmindestyrelsen er da selv uden om det lidt citater fra rapporten:

˚I 2006 ansøgte Vikingeskibsmusset om en ’klimaskærm’ rundt om Vikingeskibshallen, med formålet at bygningen skulle stå tørt inde bagved. Det Særlige Bygningssyn fandt ikke, at den nye bygning i tilstrækkelig grad fastholdt fredningsværdierne.”

“Ud over en sådan restaurering ønskede Vikingeskibsmuseet en modernisering af Vikingeskibshallen i forhold til indvendig belysning, tilgængelighed, optimering af klimatiske forhold mv. De samlede omkostninger til restaurering samt ændring og modernisering af hallen blev estimeret til ca. 75 mio. kr. Omkostningerne fremgår af en konkrete kalkulation for betonarbejderne, udført af Teknologisk Institut af 6. april 2011, samt et skøn over øvrige udgifter, der fremgår af et udateret dokument fra Erik Møller Arkitekter fra 2011.”

Det ser lidt ud til at styrelsen ikke rigtig vil høre efter. Man kan næppe forvente at museet vil bruge alle sine midler på at vedligeholde en bygning. Det vigtige må være skibene og formidlingen af vikingeskibsbyningen og tiden.

  • 8
  • 0

Hej Christian, tak for din kommentar.

Det ser lidt ud til at styrelsen ikke rigtig vil høre efter. Man kan næppe forvente at museet vil bruge alle sine midler på at vedligeholde en bygning. Det vigtige må være skibene og formidlingen af vikingeskibsbyningen og tiden.

Ejeren af et fredet hus har pligt til at vedligeholde det, så fredningsværdierne ikke går tabt. Det er svært for vikingeskibsmuseet, og derfor går styrelsen i dette tilfælde meget langt for at finde en løsning, der både tilgodeser ejerens ønsker og bygningens fredningsværdier.

Det er almindeligvis ikke myndigheden, der skal høre efter, hvad ejeren siger. Der er ejeren, der skal følge loven.

Med venlig hilsen.

  • 2
  • 3

Hej Ole Ørslev
Mht. affredninger: Det skyldes fredningsgennemgangen, efter man afskaffede B-fredninger. De huse, der tidligere havde en B-fredning (hvor kun klimaskærmen var fredet), er ofte så ombyggede indvendigt, at man ikke har kunnet fastholde fredning. Det vidste du sikkert godt, men det da har ingenting med styrelsens generelle kompetencer at gøre.

Jeg skal ikke udtale mig om forholdene indenfor arkitektstanden, men jeg vil da tro, at det er en fra ingeniørstanden, der har beskrevet og beregnet betonkvalitet og armering. At vedkommende så slap rigtig skidt afsted med det, er vi vel enige om. Det har sådan set ingenting med artiklens emne at gøre, ligesom det også virker fuldkommen ørkesløst at gå ind de sædvanlige tirader om arkitekters uduelighed i den her tråd.

Der plejer at være et meget sagligt og konstruktivt niveau på Ingeniørens debattråd, som jeg vil opfordre alle til at opretholde.

  • 2
  • 1

Ejeren bygger et nyt museum for vikingeskibene, rømmer den fredede betonbygning og forærer den til Kulturarvsmindestyrelsen.
På den måde slipper vores 'historie' at forfalde, mens problemskaberne selv har problemet.
Hvad kulturarvsmindestyrelsen så vil med bygningen, må de om. Måske et terrarie?

  • 5
  • 0

Ejeren af et fredet hus har pligt til at vedligeholde det, så fredningsværdierne ikke går tabt. Det er svært for vikingeskibsmuseet, og derfor går styrelsen i dette tilfælde meget langt for at finde en løsning, der både tilgodeser ejerens ønsker og bygningens fredningsværdier.

Derfor skal man undlade at frede uduelige møgbygninger, og skynde sig at få affredet dem hvor fredning er samfundsskadelig.
Vikingeskibsmuseet er det perfekte eksempel:
Grimt
Ikke konstrueret og bygget så det kan opfylde sin opgave.

Den bygning er en skandale på niveau med IC4. Skal vi også frede IC4-tog?

Stop spild af vores alle sammens penge. Brug dem kun der hvor det virkelig giver stor værdi - herunder også herlighedsværdi.

  • 6
  • 0

Det er almindeligvis ikke myndigheden, der skal høre efter, hvad ejeren siger. Der er ejeren, der skal følge loven.


Det er nu ikke bare den sag. Konsekvens:
Ejeren går fallit. Bygningerne forfalder hurtigere da ingen vil overtage 'ligkisten'.
I dette tilfælde risikeres vikingeskibene, hvilket er utilgiveligt!
Sidder der virkelig nogen i en Kulturarvsmindestyrelse, der spekulerer i at vores fælles historiske kulturarv mistes for stedse? Er det landets fjender i styrelsen eller er det danske patrioter?
Hvor er prioriteringen?
Loven der er indført har sine negative sider, vores historie ofres i stivsindets alter hvis der ikke sættes en finger på den åbenlyse svaghed og rettes til.
Vi skal ikke gemme os bag love og ordrer, vi skal vise vores samvittighed.

  • 7
  • 0

Citat: Ejeren går fallit. Bygningerne forfalder hurtigere da ingen vil overtage 'ligkisten'.
I dette tilfælde risikeres vikingeskibene, hvilket er utilgiveligt!

Er vikingeskibsmuseet på fallittens rand? De oplyser selv, at det går rigtig godt med besøgstal og indtjening. Du maler da vist fanden på væggen.

Sidder der virkelig nogen i en Kulturarvsmindestyrelse, der spekulerer i at vores fælles historiske kulturarv mistes for stedse?

Landets fjender eller danske patrioter i Kulturstyrelsen? Det ved jeg ikke, sorry. Sidder der folk bag tasterne og spekulerer i dette komplot mod os alle sammen?

Vores historie ofres på stivsindets alter! Det har patos, det må jeg sige. Jeg kan lide dit fyndige sprog! Den årelange dialog om en løsning på problemet fra netop Kulturstyrelsens side tyder dog på det modsatte.

At tænke sig, at bygningsvedligehold vækker disse følelser i folk viser, at der er håb endnu for os alle sammen.

  • 1
  • 0

Loven kan man ikke gøre noget ved, men så må vikingeskibsmuseet så bare have budgetter der passer til bygningens behov.
Men i dette tilfælde tror jeg at bygningen vil gå til medmindre der laves virkeligt drastiske tiltag, som f.eks. at højvandregulere fjorden eller flytte/løfte bygningen op.

  • 3
  • 0

Du maler da vist fanden på væggen.


Dette er blot et enkelt tilfælde, andre bygninger er af uvisse årsager ligeledes blevet fredet og private er kommet i klemme (stavnsbundet).(generel betragtet)
Loven er gennemført sjusket, da der ikke er taget hensyn til at der kræves ekstra opsparing. Det er for billigt at fedte det af på tilfældige.

Jeg får ikke en prioritering af hvad der er det vigtigste. En flintøkse fra stenalderen eller et betondæksel? Da bygningen blev bygget, var formålet blot opbevaring og udstilling af vikingeskibene, som hjælp til viden. Fredningen er sidenhen blevet lusket igennem, uden portefølje.
Så hvis forringet økonomi er konsekvensen grundet lovsjusk må loven laves om.
Loven er ikke fredet, så den kan ændres eller slettes.

Jeg antaget at Kulturarvsmindelunden ikke vil eje fredede bygninger, men hellere påfører andre ekstra udgifter helt vilkårlig.
Der er desværre ikke længere krav om at love indføres med angivelse af lovens hensigt. Det ville sikkert have sparet os dette bøvl.

  • 4
  • 0

Citat: Loven er gennemført sjusket, da der ikke er taget hensyn til at der kræves ekstra opsparing.

Svar: Ejeren af en fredet bygning er fritaget for ejendomsskat og kan søge penge ved Kulturstyrelsen til større vedligeholdelsesarbejder. I tilfældet med Vikingeskibsmuseet, er der tale om en bygning der har været fredet i 20 år. Vedligeholdelse er ikke en overraskelse, men ekstraordinært grundet den forøgede påvirkning fra vandsiden og vejrhændelser.

Citat: Da bygningen blev bygget, var formålet blot opbevaring og udstilling af vikingeskibene, som hjælp til viden. Fredningen er sidenhen blevet lusket igennem, uden portefølje.
Så hvis forringet økonomi er konsekvensen grundet lovsjusk må loven laves om.

Svar: Kan du påvise, at museets økonomi er forringet siden 1998, hvor bygningen blev fredet? Og hvordan blev fredningen lusket igennem?

Citat: Jeg antager at Kulturarvsmindelunden ikke vil eje fredede bygninger, men hellere påføre andre ekstra udgifter helt vilkårligt.

Svar: Din antagelse giver ikke mening. Statens bygninger ejes af Bygningsstyrelsen, der er underlagt samme regelsæt som alle andre, herunder Kulturstyrelsens regler for fredede bygninger. Kulturstyrelsen bor til leje som alle andre styrelser.

Citat: Der er desværre ikke længere krav om at love indføres med angivelse af lovens hensigt. Det ville sikkert have sparet os dette bøvl.

Svar: Bygningsfredningsloven indførtes i 1918. Den havde til hensigt at skåne monumenterne, der blev ødelagt af de store omvæltninger, der fandt sted i industrialiseringen. Formålet var at sikre ”Samfundsinteressen i Bevarelsen af saadanne fremragende Bygninger, gennem hvilke dansk Kultur og Historie gennem Aarhundreder afspejler sig … at den private Ejers Interesser til en vis Grad maa staa tilbage for den.”

Loven er revideret løbende undervejs, så den afspejler samfundets udvikling og krav til brugbare bygninger. Alle de holdnings- og følelsesbaserede kommentarer, antagelser og fornemmelser i tråden afspejler tidsånden lige nu, nemlig at det at have en generel holdning (f.eks. den er grim, riv den ned, byg et vikingehus med dragehoveder i stedet for) er ligeså godt som at argumentere sagligt og velbegrundet. Det klæder bare ikke debatten på denne side. Bidrag med noget konkret viden i stedet for.

God sommer til alle!

  • 1
  • 0

Citat: Ejeren af en fredet bygning er fritaget for ejendomsskat og kan søge penge ved Kulturstyrelsen til større vedligeholdelsesarbejder. I tilfældet med Vikingeskibsmuseet, er der tale om en bygning der har været fredet i 20 år. Vedligeholdelse er ikke en overraskelse, men ekstraordinært grundet den forøgede påvirkning fra vandsiden og vejrhændelser.

Svar: Men der er stadig tale om en ekstra omkostning.

Citat: Din antagelse giver ikke mening. Statens bygninger ejes af Bygningsstyrelsen, der er underlagt samme regelsæt som alle andre, herunder Kulturstyrelsens regler for fredede bygninger. Kulturstyrelsen bor til leje som alle andre styrelser.

Svar: Næh, det giver ingen mening i at eje tomme bygninger. Museet er vel ikke pligtig til at opbevare skibene i frede bygninger.

Citat: Bygningsfredningsloven indførtes i 1918. Den havde til hensigt at skåne monumenterne, der blev ødelagt af de store omvæltninger, der fandt sted i industrialiseringen. Formålet var at sikre ”Samfundsinteressen i Bevarelsen af saadanne fremragende Bygninger, gennem hvilke dansk Kultur og Historie gennem Aarhundreder afspejler sig … at den private Ejers Interesser til en vis Grad maa staa tilbage for den.”

Loven er revideret løbende undervejs, så den afspejler samfundets udvikling og krav til brugbare bygninger.

Svar: Tja, definitionerne er øjensynligt blevet strakt til det yderste. Men hvorfor skal det udstillede stå i fredede bygninger?

  • 2
  • 0

Men hvorfor skal det udstillede stå i fredede bygninger?


Godt spørgsmål.

Efter at have læst den afgørelse, som Erik Bach Søgaard linker til, kan jeg kaste endnu et spørgsmål oven i. Svaret på dette spørgsmål vil måske samtidigt være et svar på dit spørgsmål:

Er det kun bygningen, der er fredet? Eller er det hele kombinationen af bygning og skibe, der er fredet?

Jeg spørger, fordi det i afgørelsen flere steder er skrevet ret klart, at det er skibene, der gør bygningen til noget specielt, snarere end bygningen selv. På side 1 går man endda så langt, at man skriver "uden skibene giver bygningsværket ingen mening".

Så på en måde virker det lidt underligt, hvis man kan få lov at fjerne de skibe, der har begrundet fredningen af bygningen. Men omvendt virker det jo også underligt, hvis fredningen af bygningen kan omfatte skibene.

Hvis fredningen ikke omfatter skibene, må løsningen være simpel: Send skibene til opmagasinering (vi glemmer lige, at det koster 31 mio.). Nu er grundlaget for bygningens fredningsværdi forsvundet. Så kan fredningen ophæves.

  • 4
  • 0

Hvad vil det koste at opføre en bygning uden om museet, så det er beskyttet mod elementernes rasen og den - åbenbart smukke - grå og smuldrende beton kan beundres i tørvejr?

  • 1
  • 0

Hvad vil det koste at opføre en bygning uden om museet, så det er beskyttet mod elementernes rasen og den - åbenbart smukke - grå og smuldrende beton kan beundres i tørvejr?


Så vidt jeg kan se, er det en af de ting, de tidligere har bedt om lov til. Men de fik afslag, fordi det ville gå ud over fredningsværdien.

Det kan man så undre sig over, når man læser det seneste afslag. I beskrivelsen af, hvad der udgør bygningens fredningsværdi, udtaler styrelsen sig om alt det, man kan se inde i bygningen:
Skibene, udsigten over havet og den indvendige del af bygningen.

Alt det udvendige bliver forbigået i tavshed, eller også er jeg kommet til at springe over det under læsningen.

Så hvis det udvendige interesserer styrelsen så lidt, hvorfor har man så ikke kunnet få lov at pakke bygningen ind?

  • 4
  • 0