Museet, hvor alle kan se ind i fremtiden, er blevet en turistmagnet

Det supermoderne byggeri, som de seneste fire år har rejst sig et par hundrede meter fra Hauptbahnhof og Reichstag i Berlin, funkler i sort glas. Nederst i højre hjørne, på den del, som hænger 18 meter ud over indgangen, står det ‘Futurium’ – fremtidshuset.

Futurium er finansieret af forbundsregeringen og pengestærke stiftelser med tilknytning til tyske industrimagnater. Byggeriet har i alt kostet 59 millioner euro. Det årlige driftsbudget på hele 20 millioner euro dækkes af det offentlige.

Hensigten er, at det skal være stedet for ‘præsentation og dialog om videnskab, forskning og udvikling’, som det hedder i pressemeddelelsen.

På et spørgsmål fra en udenlandsk journalist om, hvordan fremtiden egentlig kommer til at se ud, laver Futurium-chefen et ansigt, som muligvis skal forestille et høfligt smil – eller måske noget helt andet:

»Det er med fremtiden som med fodbold – alle mener at vide noget om den, og alle er overbeviste om, at de har ret. Selvsagt vil vi være lutter øren over for alle, men efterhånden kom der så mange indspark, at vi – under mottoet ‘mod til at vælge’ – måtte skærme os mod alle, som gerne vil bidrage med egne ideer.«

Huset skal være et mødested for videnskab og politisk kultur.

»Vi vil bringe folk med helt forskellig baggrund og meninger sammen for at diskutere med hinanden,« fortæller direktør Stefan Brandt.

Imitationsrobotter

I udstillingen bliver unge og ældre besøgende fascineret af robotter, som ser ud som mennesker og imiterer deres bevægelser – eller 3D-teknik, som kan ‘udprinte’ hele bygninger. Et imponerende lysshow viser eksplosioner på stjernehimlen. Køleskabet fra 2030 bliver grundigt studeret, og mange står flere minutter i kø for at få lov at opleve indersiden af morgendagens stemmeboks, hvor computeren bruger en irisscanner til at identificere personen, som vil afgive sin stemme. Computeren ved også nok om vedkommende til, at den kan foreslå, hvilket parti som passer bedst til ham eller hende.

Her bliver alle udfordret til at gøre sig tanker om, hvordan deres eget liv kommer til at se ud om to-tre årtier – hvordan de arbejder, bor, forbruger, i det hele taget hvordan de lever. En computer tjekker, hvordan det står til med den enkeltes forbrugsvaner og potentielle CO2-udslip.

Klimakamp

Der præsenteres også koncepter for fremtidige storbyer – som forsyner sig selv med energi og landbrugsprodukter – og forestillinger om, hvordan folks arbejdspladser kommer til at se ud.

Det handler om fundamentale problemstillinger for alles fremtid, om samspillet mellem mennesker, videnskab og natur.

»Mange synes at mene, at de personligt ikke kan have nogen indflydelse på udviklingen. Men lige nu, hvor klimakrisen pludselig er blevet et centralt tema for mange, passer det godt, at vi kan demonstrere, hvordan det netop er muligt at gøre noget på egen hånd. En ændring af livsførelse og forbrug er måske ikke alverden – men sådanne indsatser er faktisk også vigtige bidrag i kampen for at skåne naturen og klimaet,« påpeger Stefan Brandt.

Han ærgrer sig over, at vores klima-levevis i mange år har været et åbenlyst problem, som forskerne ikke har taget fat i:

»Selv nu, hvor vi med egne øjne kan se, hvor alvorlige konsekvenser det er ved at få, har videnskaben, politikerne og erhvervslivet ikke sat sig ned for at lægge konkrete planer for at anskue udviklingen som et fælles problem. Vi kommer ingen vegne, hvis ikke alle gode kræfter går sammen om at gøre det rigtige.«

»Det er vigtigt at huske, at for 1000 år siden – eller bare 100 år siden – havde det enkelte menneske ikke noget at skulle have sagt om sin egen fremtid. Nutidens ungdom får også dette perspektiv med sig i et fremtidsmuseum,« siger Stefan Brandt og fortsætter:

»Et meget populært begreb blandt politikere er ordet ‘innovation’. Innovation kan selvsagt være godt, men innovationen er i sig selv hverken god eller dårlig. Du kan aldrig vide, om en opfindelse – lad os sige kunstig intelligens – vil stabilisere samfundet eller føre os i afgrunden. Det gælder altså om at styre den tekniske udvikling væk fra en retning, som vi frihedselskende mennesker ikke ønsker os. Også dette perspektiv forsøger vi at få klart frem,« forklarer Brandt.

Skywalk

På Futuriums tag er der lavet veje, sådan at publikum både kan beundre det enorme solcelleanlæg – som skal levere store dele af behovet for strøm og varme – og samtidig betragte Berlins skyline. Varmen, som produceres på taget, bliver ledt ned i det hybride energimagasin, hvor den i en kompliceret proces bliver opbevaret i en blanding af paraffin og vand, hvilket gør holdbarheden otte gange længere, end hvad der er normalt med udstyret i dag.

Alt regnvand bliver opsamlet og lagret til varmeperioder, når der er behov for at afkøle facaden.

På hver af stationerne på de tre etager med i alt 3.200 kvadratmeter udstillinger og store ‘tænkerum’ bliver skoleklasser og andre besøgende stillet over for konkrete problemstillinger, som de senere kan arbejde videre med. De indscanner koden på en chip fra et punkt på væggen.

Hver besøgende får udleveret deres egen QR-kode, som fører til en hjemmeside, hvor museet har placeret materialet.

Forbundskansler Angela Merkel stod selv for åbningen 5. september.

Siden har dørene været åbne, og indgangen gratis. I løbet af de første tre uger har Futurium haft over 50.000 besøgende.

Næsten dagligt får direktøren spørgsmål om, hvad der vil ske i fremtiden. Og hver gang giver Stefan Brandt det samme svar:

»Dette bliver aldrig et prognoseinstitut. Vi kan faktisk ikke se ind i fremtiden – bare give en idé om, hvordan den kan komme til at se ud. Vi tror på, at den kun kan formes gennem internationalt samarbejde. Sådanne teknologicentre er også dukket op i andre lande, såsom Danmark og Brasilien – og der kommer sikkert flere. Den, som ignorerer sin egen fremtid, vil blive straffet resten af livet – det er næsten ordret det, som Mikhail Gorbatjov udtrykte det lige før Murens fald,« siger Stefan Brandt.

Artiklen er fra tu.no.