Multitasking er svært, tidrøvende og usundt
Din plan var egentlig at skrive en artikel færdig. Men så kom der en sms fra en ven, som lige skulle besvares. Tilbage ved skærmen var der to mails i indboksen. Den ene indeholdt et link til en YouTube video, som lige skulle ses, og mens den loadede, kunne du jo slå ordet 'burnout (psychology)' op på Wikipedia. Den fører videre til en 'burnout test', som lige skal tages. Åh nej ... Musikken i dine høretelefoner er gået i stå, og mens du genfinder play-knappen bag de otte åbne vinduer, skal du lige svare ja på, om dit backupprogram også skal indeksere den eksterne harddisk. Selvfølgelig, ja, klik, klik, klik!
Fænomenet er velkendt. Vi roder dagligt med 17 programmer og 114 ting, der lige skal ordnes, online, offline og helst samtidigt. Det hedder multitasking på nudansk, og er for de fleste mennesker multidistraherende.
Selve arbejdet skrider nemlig kun langsomt fremad. Og selvom livsstilsmagasiner i mange år har anbefalet at skrue ned for brugen af de mange nye medier for at undgå stress, er mediemultitasking ved at blive en almen arbejdsform for stort set alle mennesker, der arbejder på et kontor.
Mange hjerneforskere, psykologer og læger har undersøgt tendensen, og konklusionerne peger mere og mere på, at vores hjerner simpelthen ikke kan klare udfordringen.
I et studie af Eyal Ophir, Clifford Nass og Anthony Wagner fra Stanford Universitet viste det sig sidste år, at især dem, som gør stærk brug af mange medieformer samtidigt, lider overlast. De er dårligere til at koncentrere sig. De er dårligere til at skelne mellem relevant og ikke-relevant information. De er dårligere til at huske ting. De er endda dårligere til det, som man skulle tro de var bedre til, nemlig at skifte mellem opgaverne. Og nej, kvinder er ikke bedre til at multitaske end mænd.
Værre end alle andre
Videnskaben siger, at mennesker ikke kan multitaske. Vi kan måske godt pille bussemænd, mens vi venter for rødt, men det er ikke ægte multitasking. Det er en automatiseret adfærd, som ikke kræver kognitivt arbejde. Så snart det gælder om at tage beslutninger, kan der ikke være plads til andet i hjernen end netop en enkel af slagsen. Ægte opmærksomhed kan ikke være delt.
Men hvad er så det, der er så tiltalende ved at jonglere med så mange medier samtidig? Ifølge Clifford Nass eksisterer der et ønske om at blive oversvømmet af information, fordi det giver en kortvarig lykkefølelse, og fordi det giver en fornemmelse af at være i centrum af begivenhederne. Måske skyldes det også en tro på, at man i det lange løb kan formatere sin hjerne til at klare de mange stimuli. En frustrerende læreproces med andre ord, der ses som en investering i en fremtidig superhjerne. Men det er desværre et forfængeligt håb.
I deres eksperiment opdelte Nass og kolleger forsøgspersonerne i to grupper alt efter, hvor meget de multitaskede i deres hverdag. Begge grupper skulle fokusere på to røde firkanter på en skærm, der var omgivet af to, fire eller seks blå firkanter, og efter et hurtigt billedskift afgøre, om de to røde firkanter havde skiftet deres orientering.
Selvom begge grupper fik fortalt, at de skulle ignorere de blå firkanter, kunne gruppen af stærkt multitaskende forsøgspersoner ikke abstrahere fra dem. De blev hele tiden distraheret af de blå firkanter, og klarede sig meget dårligere end de svagt multitaskende forsøgspersoner.
*Dette er en forkortet udgave af artiklen, der bringes i denne uges trykte udgave af Ingeniøren. Abonnenter kan læse artiklen i sin fulde længde ***HER**
Det der beskrives er ikke multitasking men interrupt. Altsaa at man bliver afbrudt i sit arbejde og fortsætter ud ad en ny tangent. Multitasking er naar man planmæssigt skifter mellem forskellige job og det kan faktisk være afslappende at skifte og det er noget alle mennesker gør. Hvis du skriver paa en roman, kan det være afslappende at lave mad eller gaa en tur med lille. Det kaldes ogsaa "at have mange jern i ilden".
Multitasking giver afveksling i tilværelsen, interrupt er forstyrrende.
Aage
Det du beskriver har intet med multitasking at gøre.
Multitasking er at kunne tale telefon mens man laver mad, og lignende.
Altså sidde på tønden, tale telefon og læse avisen mens man ryger en smøg, også både kan referere radioavisen, og lederen i avisen??
Er det multitasking, multitasker jeg hver dag omkring kl 17..
Det gælder om at tilpasse sine projekter, så de kan tåle at blive glemt et stykke tid, eller finde nogen der kan tåle det.
Jeg vasker f.eks altid op, mens kartoflerne kommer kog under fuldt blus.
Så kan jeg simpelthen høre at de koger over, og at der skal skrues ned.
Hvis jeg nu først havde taget opvasken, og derefter sat kartoflerne over, ville det være meget svært for mig at høre, når der skulle skrues ned når jeg sad inde i stuen og så tv-avisen.
"It has been shown multitasking is not as workable as concentrated times. In general, these studies have disclosed that people show severe interference when even very simple tasks are performed at the same time, if both tasks require selecting and producing action"
http://en.wikipedia.org/wiki/Human_multita...
Tror pointen er, at det kan være skadeligt for koncentrationsevnen at starte en masse "processer" op, fordi de hver især er for kedelige til ens ønskede lykke-niveau.
Istedet kunne man søge nysgerrigt efter en mere spændende "process"
PS.
Mht. at koge kartofler, så plejer jeg at komme kartoflerne og en sjat vand i gryden -> op på fuldt blus, og samtidig koge 1L vand i el-kedelen. Så koger begge ca. samtidig, og så hælde vandet fra kedelen over i gryden.
kommer et æg i tekanden når theen så er drukket er der et hårdkogt æg, og har ikke kostet ekstra energi og teen føles lige så varm som var det intet æg i . :)
I gamle dage kaldte vi det vist for simultan-kapacitet: At kunne overskue flere ting hurtigt og på en gang og handle hensigtsmæssigt derefter. Det var en forudsætning for fx at komme i betragtning som kommende jagerpilot. Det er jo noget ganske andet end at fare fra det ene til det anden. At tale i mobiltelefon, dreje og skifte gear samtidigt- og køre suikkert, er vel lidt simultankapacitet- hvis altså, hvis det kan gøres så der ikke sker ulykker. Men det betyder jo ikke nødvendigvis , at alle de båtnakker der snakker i mobil mens de kører har simultankapacitet. Men kan de multitaske? Eller hvad? Er et rodet skrivebord tegn på multitasking?
hvad kom først hønen eller ægget,
mener er multitasking ikke et begreb der kommer fra computere der kan flere ting samtidigt, er vel egentligt ikke noget der har med mennesker at gøre..
Menneskers problemer med multitasking gælder nok mest "tvungen tidsdeling", der som regel involverer interrupts. ;-)
Netop, man har i mange år brugt udtrykket simultankapacitet, især ved udvælgelse af piloter, flyveledere og såmænd også dykkere.
Det er ikke en evne alle har og samtidigt er der en tendens til at mænd klarer sig bedre end kvinder.
Kvinders multitasking som netop bunder i at kunne lave mad, snakke i telefon og råbe efter børnene på een gang er slet og ret en feministisk myte som gør dette til en særlig evne som de påstår er god lederskab.
Hvor mange af jer har ikke prøvet at arbejde med et eller andet projekt, tage telefonen og føre en ukompliceret kort samtale samtidig med at I fortsatte arbejdet med jeres projekt.
Det er et udtryk simultankapacitet.
Vi kender også det, at en god samtale om et eller andet, kan tåle en kort afbrydelse om en mindre ting, uden at blive afbrudt så meget at man helt taber tråden.
Simultankapacitet er, så vidt jeg ved, også evnen til at fastholde koncentrationen selv med mindre afbrydelser.
@Jon
Hvis du bare kogte kartoflerne i en sjat vand, så sparede du den energi, du brugte til at varme det ekstra vand op i elkedlen!
Dampene fortætter omkring de kartofler, der ikke er dækket af vand, og kartoflerne bliver kogt. Men man skal selvfølgelig huske låget.
Nu skal man lige huske på, at hjernen ikke sådan kan lave ægte interrupt. Alt hvad den oplever - bearbejdes videre i en mere eller mindre bevidst del af hjernen, også selv om man går i gang med noget helt andet...
Jeg tror rent faktisk at der er noget om snakken - om ikke at "multitaske" for meget - hjernen vil jo meget gerne have lidt tid til at rydde op en gang i mellem..Men det kan formodentligt også, som Aage Andersen skriver, være en fordel for den enkelte proces, at den får lidt fred
..Bjørn
Rent teknisk set laver computers processor ikke multitasking i den form at den udfører flere opgaver samtidigt. Den skifter mellem opgaverne, men gør det så hurtigt at alle viser fremskridt. En vis del af regnekraften smides væk ved at gemme og hente de forskellige processer når den skifter opgaver, så hvis den skulle spare mest tid skulle den fokusere på en enkelt opgave (process) og gøre den færdig før den startede på en ny. En anden side er at nogle opgaver er så komplicerede at de bliver nødt til at deles op i mindre stykker, som er afhængige af hinanden. Så den er nødt til at kunne multitaske for at kunne udføre det overordnede mål.
En computer bliver også sløvere hvis den multitasker for meget, har gamle, urelevante referencer i registreringsdatabasen osv.. Så er der som regel kun en ting at gøre,: Format:/C
;-)
Når man spiller på trommer - bevæger man alle fire lemmer på fire forskellige måder - hvis man så tillægger, at man sidder og læser en bog samtidigt -eller fører en længere samtale,,,- er det så ægte multitasking - eller er det blot interrupts - eller simultankapacitet? For det er, hvad jeg gør, når jeg spiller med bandet....
...og en masse andre instrumenter samtidig. Med arme, ben, hoved, mund etc. , påhængt kroppen på fantasifuld vis så hele instrumentregisteret klinger sammen rytmisk samtidig med, at hatten på fortovet holdes under under opsyn?
Hva´kan man kalde det?
Må være- at man bevidst gør to eller flere bevidste handlinger samtidig, som den gamle øvelse, hvor man klapper sig på hovedet og kører den anden hånd rundt på maven samtidig.
Jeg kan da sagtens skrælle kartofler og høre P1 samtidig, for kartoffelskrælning kører på rygmarven (ubevidst), mens bevidstheden hører radio. Derimod kan jeg ikke læse og se fjernsyn samtidig (selvom jeg gør begge dele samtidig ret ofte! :-D ).
Automatiserede færdigheder- og ting, der kører på det ubevidste nervesystem- laver ikke interrupt konflikt. Man kan sagtens blinke, trække vejret, køre bil og høre radio samtidig. Eller fise og slå på tromme...
Automatiserede færdigheder er ofte svære i indlæringsperioden, men derefter går de på rygmarven (ubevidst), kun hvis der sker afvigelser, skal man igen anstrenge sig og være bevidst. Fx kan man sagtens køre bil- uden at have en klar erinding om dele af turen, hvis man kører samme rute tit, men en snevejrsdag skal man igen bruge hele opmærksomheden, og det føles ofte anstrengende.
Mvh
Tine- der BTW koger kartofler i lidt vand, og skruer ned, når grydelåget falder af- så koger de nemlig. Til gengæld er elkedlen i brug, når der fx skal koges spaghetti, der jo kræver mere vand.
Sorry- min Unbuntu er i coma pt.
Dublet slettet.
Tine og Aage har fat i det rigtige.
At bruge (lade sig misbruge) af en masse mediemuligheder, til at afbryde sin arbejdsgang og tankerække hele tiden - er næppe det de fleste forstår ved multitasking, som Aager skriver. Interrupt er nok et bedre udtryk for den irriterende form for forvirring.
Når kvinder i reglen har mere øvelse i at håndtere flere ting på en gang (nogenlunde som Tina beskriver det), er det nok fordi, de fleste kvinder stadig er dem, der tager sig/har taget sig mest af mad, børn, telefonopringninger osv. - ofte på en gang.
Det er næppe en indbygget kvindelig evne, men derimod øvelse - og som Tina siger, en del er simpel rygmarvsreflekser, som f.eks. at skrælle kartofler og holde øje med barnet på køkkenbordet samtidig, mens man heller ikke lader sovsen brænde på, men vender sig for at røre i den ind imellem. Simpel øvelse uden særlig belastning af beslutningscentre, regnehjerne eller andet tungere hjernearbejde.
Hvis den slags multitasking er forbundet med en vis overskudsfølelse, er det fordi man altid bliver glad, når der er noget man kan/er god til. Hvis det så er opgaver forbundet med hygge, børn og tryghed er det gerne en glad situation - hvis altså ikke nogen tror, man så er overmenneske, og også lige kan pudse sko, svare på en SMS og åbne hoveddøren sammen med alt det andet - for SÅ kan det da godt være, at multi-personen får nok.
Det er næppe sundt at forsøge at multitaske eller dyrke interrupt, mens man er i gang med en opgave, der krævet et gedigent stykke koncentreret hjernearbejde.
Det går utvivlsomt også ud over opgavens udførelse, hvis man ikke tager den seriøst nok til at koncentrere sig 100 % om den - eller ikke får lov af omverdenen.
Hver ting til sin tid. Multitaskning er godt, når man er ude i noget med rutiner - koncentration er påkrævet, når en opgave kræver hjernearbejde.
Sig fra, hvis nogen kræver, at man skal multitaske, midt i et seriøst stykke professionelt arbejde.
Det er der, det usunde begynder, for så får man stress.
ja, kvinder kan mange ting på en gang. F.eks hende de kalder Rulle-Marie (hende som en vis fire-hjuler i Antiterroristtjenesten er opkaldt efter).
Rulle-Marie kan rulle en cigarret med den ene hånd samtid med, at kunne rulle en svensker med den anden hånd.
Må jeg opfordre Robin Engelhardt til at researche om de kloge hoveder mener at processen kan omvendes, eller om os der allerede er ramt er tabte og derved bare kan forsætte vores misbrug af information =)
I øvrigt er der noget fantastisk filosofisk over at jeg læser denne artikel som en del af en overspringsha.. multitasking!, hvilket så lægger op til at jeg nok har glemt alt om den igen lige så snart jeg har trykket send ;)
( Hmm kombineret med Cannabis kunne det sikkert blive en lang og interessant diskussion, som ville være glemt sekundet efter den var slut. )
Hej Christian, jeg blev faktisk selv overrasket over, hvor entydigt forskningen bekræfter de negative effekter af multitasking. Selv var jeg rede til at være mere optimistisk, teknofil og håbede at eksperimenterne kunne tilbagevise de mange skræmmehistorier. Men nej. Jeg kan derfor kun sige, at mådehold er eneste vej frem hvis du vil undgå en funktionel Alzheimer. Vis karaktérstyrke og sluk for strømmen! kh, robin (skrevet mens jeg sidder med tre andre tekster...)
Jeg underviser faktisk børn og voksne i omtanke - og en af grundprincipperne bag dette er at hjernen slet ikke 'tænker' når den multitasker. Et rigtigt godt eksempel på hvad der foregår ser vi når vi lærer at køre bil. I starten er det rigtigt svært, men når man har øvet sig lidt tager "mekanikken" over og man tænker ikke længere - kroppen multitasker, men det sker pr. refleks. Hvis vi derimod skulle lave "ægte multitasking" ville vi være totalt udmattede efter en time eller to. At vi ikke multitasker når vi kører bil er lidt skræmmende - da nogen af os kan være så optaget af andre ting at vi fx ikke opdager hvor vi er, men "pludseligt holder vi alligevel i garagen". På samme måde kan vi side og "tænke" hele dage, men reelt set har vi bare multitasket og ikke lavet egentlig omtanke.
Hermed en opfordring til ikke at forsøge at presse hjernen unødigt, hjernen er et sart instrument - som godt kan brænde sammen.
Vh Per
Jeg er enig, når det nævnes at vi har med fokusskift at gøre. Det er en kendt klassisk fejl at tro folk arbejder effektivt når de forstyrres hele tiden. Det er også beskrevet på en anden måde i bogen ’Software Project Survival Guide: How to Be Sure Your First Important Project Isn't Your Last.’ af Steve McConnell:
'The job of the average manager requires a shift in focus every few minutes. The job of the average software developer requires that the developer not shift focus more often than every few hours.'
Citatet er fra denne side: http://www.stevemcconnell.com/sgskill.htm.
Samme forfatter beskriver også hvilket miljø, der typisk skaber dette i hans liste over ’Classic Mistakes Enumerated’:
Citatet er fra web siden her: http://www.stevemcconnell.com/rdenum.htm. Hvor der også er andre klassiske dumheder omkring softwareudvikling, disse kan også være relevante for andre faggrupper. Det understreger også den generelle misforståelse blandt 'Smarte' men umoderne chefer, der tror på totalt åbne kontormiljøer...
Carsten Schwartz
Hej Robin
Tak for svaret, selv om det jo ikke var det man gerne ville høre.
Funktionel Alzheimer var ikke just det man håbede på at få ud af 10-15 år med et voksende internet og hvad der virkede som en lærelig hobby har nu udviklet sig til et misbrug :)
At vi nu skal til at prædikere mådehold til den befolkning som gennem gærrighed har overophedet økonomien .. ja det virker bare ironisk.
Held og lykke til os, de ramte
mvh
... ... Christian!
Jeg kan f.eks. multitaske ved samtidig at læse en tekst og registrere allehånde "forkerte" ord i teksten. - Derfor er jeg fremragende som korrekturlæser, men desværre også lidt (irriterende)pedantisk!
Når RE (som 17 ud af 100 journalister før ham) skriver "høretelefoner", mener han naturligvis hovedtelefoner. Ordet høretelefon svarer til ordet kørebil, gravespade og vovhund. Hovedtelefoner tages på hovedet, og øretelefoner proppes helt ind i kraniet. - Heldigvis er ørebøffer endnu ikke blevet til hørebøffer!
Undskyld! - Je' ku' ikk' la' vær'!