Muligt kæmpe-fund af olie i Norge

Olieselskabet Lundin har gjort et nyt fund af olie i prospektet Luno 2 i Nordsøen, og det er muligvis af en betydelig størrelse.

Selskabet vil dog ikke konkludere på feltets størrelse, før der er foretaget yderligere vurderinger af fundet. Om to eller tre uger vil de være klar med et bud på den mængde af olie, som vil kunne udvindes i området, oplyser koncernchefen for Lundin Petroleum.

Det oprindelige vurdering af Luno 2 lød på mellem 30 og 300 millioner tønder olie, og med al sandsynlighed ligger fundet i den øverste del af dette spænd. Flere analytikere har regnet sig frem til, at fundet kan være på omkring 200 millioner tønder olie og dermed større end Goliat-feltet i Barentshavet, som indeholder 174 millioner tønder olie.

Luno 2 ligger i nærheden af felterne Johan Sverdrup og Edvard Grieg i Nordsøen.

Læs mere på Tu.no eller dr.dk.

Emner : Olie
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Statoil kan have fundet 600 mio. tønder i Canada, på ca 1100 meters dybde. Værdi ca 350 mia Nkr

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten