Mulig milliardregning: Danmark skal betale for at redde klimaramt amerikansk eks-base
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mulig milliardregning: Danmark skal betale for at redde klimaramt amerikansk eks-base

Når de nye lufthavne står klar i 2023, vil der være meget få civile som har et ærinde i lufthavnsbygden Kangerlussuaq. Men USA bruger lufthavnen militært i endnu højere grad end Danmark. Illustration: Wikimedia Commons / Gordon Leggett

Op til to milliarder kroner. Så store udgifter kan Forsvaret have bundet sig til at afholde i forbindelse med renoveringen af Kangerlussuaq Lufthavn, en tidligere amerikanske luftbase i Grønland, som i starten af 1990'erne blev overdraget til Grønland og fungerer som øens eneste helårsåbne internationale civile lufthavn.

De seneste år har Kangerlussuaqs skæbne hængt i en tynd tråd. Grønland har besluttet at bygge lufthavne, som kan tage imod jetfly i både hovedstaden Nuuk og turistmagneten Ilulissat, som står klar i 2023.

Det skyldes dels, at langt de fleste passagerer skal til de byer alligevel, hvorimod stort set ingen skal til Kangerlussuaq.

Men et stort incitament har også været, at det ville blive voldsomt dyrt at beholde lufthavnen på grund af et voldsomt renoveringsefterslæb. Og tre internationale helårslufthavne i et land med under 60.000 indbyggere er et højt antal.

Den uvisse fremtid har ført til bekymring og vrede blandt lufthavnsbygdens cirka 500 indbyggere, hvoraf størstedelen er beskæftiget med driften af lufthavnen og afledte aktiviteter, deriblandt turisme.

Forsvaret betaler

Men onsdag kunne de ånde lettet op.

Sammen med grønlandske regeringsmedlemmer kunne forsvarsminister Trine Bramsen nemlig offentliggøre, »at Forsvaret fortsat skal kunne være til stede og anvende lufthavnen i Kangerlussuaq, og at lufthavnen fortsat skal kunne anvendes af civile fly under almindeligt gældende vilkår«.

Lufthavnen vil være ejet af Grønland og drevet af Grønlands Lufthavne Mittarfeqarfiit, men ifølge den grønlandske regering bliver det Forsvaret som efter 2023 betaler for både renovering af lufthavnen og den daglige drift.

Det fremgår ellers ikke af hverken Forsvarsministeriets pressemeddelelse eller kommissoriet for den styregruppe, som skal arbejde videre med beslutningen.

Men det er altså aftalen med Danmark, siger den grønlandske naalakkersuisoq for infrastruktur - minister - Karl Frederik Danielsen, til public service stationen KNR's journalist på et pressemøde.

»Det kan du se i det videre arbejde, som vi kommer til at offentliggøre løbende. Vi er blevet lovet, at Forsvaret kommer til at betale«, siger han.

Pris: 700 millioner til to milliarder kroner

Det kan gå hen og blive meget dyrt for Danmark og Forsvaret, som har sine egne hangarer på den militære side af lufthavnen, der også ofte er vært for amerikanske fly, som løser opgaver i Arktis eller er på gennemrejse.

Kangerlussuaqs installationer, hvoraf nogle stammer helt tilbage fra anlæggelsen under anden verdenskrig, har et enormt vedligeholdelsesefterslæb. Det gælder både el-, strøm- og tankanlæg samt lufthavnens og bygdens boligmasse, hvoraf meget stadig er præfabrikerede baselementer, som blev sejlet ind i 1941.

Men værst ser det dog ud for den knap 3.000 meter lange landingsbane, taxiwayen og de to forpladser på henholdsvis den civile og militære side af lufthavnen. De blev anlagt længe før nogen havde tænkt på global opvarmning.

Og smeltende permafrost har medført at de er stærkt medtagne, i en grad så store dele af den militære forplads er uanvendelig, og de sydligste 300 meter af landingsbanen ikke længere må bruges af tunge fly.

Det fik i 2015 Grønlands Lufthavne til at skønne, at der ville blive udløst et renoveringsbehov til en pris på 1.964 millioner kroner frem mod 2025. Udbedringer for 646 millioner kroner blev vurderet til at være stærkt presserende.

Andre udregninger har anslået behovet til 1,5 milliarder kroner, og lige over 700 millioner kroner. Sidstnævnte beregning begrænser banebredden men ikke længden. Skal lufthavnen neddimensioneres til udelukkende at tage imod lokal trafik, ikke jetfly, lød prislappen på 500 millioner kroner.

Beløbene varierer, fordi nogle konsulenter vurderer at banen flere steder må graves op til syv meters dybde for at ilægge nyt fyldmateriale, og andre kun vil lægge ny belægning og udbedre nogle kendte skader.

Danmark vil gøre amerikanerne glade i Grønland

Uanset om prisen bliver to milliarder kroner eller 700 millioner kroner, venter der en større regning for Forsvaret, som også vil få årlige millionudgifter til at dække underskuddet ved lufthavnsdriften.

Samtidig er det uklart, hvem såkaldte ETOPS indtægter tilfalder - gebyrer for at lufthavnen står klar som nødlandingslufthavn og dermed kan indgå som alternate destination i transatlantiske flyveplaner på årligt 12 millioner kroner. Det samme gælder passagerindtægter fra lokal trafik samt eventuel chartertrafik.

Jon Rahbek-Clemmensen, som er lektor ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet, og godt inde i Arktis-problematikker, minder om, at Danmark allerede har været gavmild i forhold til grønlandske lufthavne.

Af frygt for at en stor kinesisk entreprenør kom til anlægsfadet, valgte man, på mere eller mindre direkte opfordring fra USA, at bidrage med 700 millioner kroner til finansieringen af de nye lufthavn, samt garantere for yderligere 450 millioner kroner til en billig rente. Som modydelse skulle Danmark have medejerskab.

De facto-overtagelsen af Kangerlussuaq og dens mange økonomiske forpligtelser handler sandsynligvis - i mindst lige så høj grad som de øvrige lufthavnsgaver - om at gøre USA glad. Ikke mindst i lyset af præsident Trumps nylige tanker om at købe Grønland.

»For Danmark er det vigtigt at USA kan bruge Grønland til de forsvarsmæssige behov, USA har. Det er en del af det såkaldte Grønlandskort (læs mere om det i rapporten her, red.), som Danmark kan bruge internt i Nato. Så det er i Danmarks interesse at sørge for at amerikanerne er glade i Grønland«, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Kangerlussuaq skal være åben for amerikansk militær

Samtidig løser den en kattepine for Grønland, der ved overdragelsen fra USA lovede at holde Kangerlussuaq åben for stormagten fremover.

Løsningen gør at Grønland, som har et indbyggertal lidt mindre end Horsens, står til en potentiel verdensrekord i frekvensen af internationale lufthavne - for Nuuk og Ilulissat bliver også bygget.

»Nu er det løst og mon ikke de ender med at få deres tre store lufthavne. Det vil jeg tro«, siger lektoren.

Ingeniøren har spurgt Forsvarsministeriet hvor stort det selv vurderer renoveringsbehovet og udgiften til Kangerlussuaq bliver, om pengene skal findes i forsvarsbudgettet eller lægges oven i, og om de kan regnes med i det danske bidrag til Nato-alliancen, som netop Trump har kritiseret jævnligt.

Men ud over at anerkende, at der er et renoveringsbehov, lyder det fra Forsvarsministeriet at man har påtaget sig forpligtelsen uden at lave konsekvensberegninger.

»Principaftalen vedrører Forsvarets fortsatte anvendelse af Kangerlussuaq Lufthavn, og der foreligger ikke yderligere aftaler om eller nærmere afklaring af vilkårene herfor«, fremgår det af en mail til Ingeniøren.

»Som du også er inde på i din henvendelse, er der behov for en række renoveringer af faciliteterne i Kangerlussuaq lufthavn. Omfanget og omkostningerne vil afhænge af de fremtidige militære og civile behov og således den fremtidige dimensionering heraf. Besvarelsen af dine spørgsmål må således afvente resultatet af det videre arbejde med en model. Arbejdet er i en indledende fase, så det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår det forventes at foreligge«, skriver Forsvarsministeriet.

Opdateret 20/9 14.30 men svar fra Forsvarsministeriet samt præcisering Karl Frederik Danielsens titel

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Grønland har ikke en regering med minstre. Grønland har et landsstyre med landsstyremedlemmer. Danmark er som bekendt en enhedsstat med blot én regering.
Man kan med fordel skrive staten i stedet for Danmark for at undgå unødig forvirring. Danmark laver måske også aftaler med Bornholm?
Dertil kan det oplyses, at staten allerede har betalt for vedligeholdelsen af SFJ i forbindelse med, at selvstyret overtog ansvaret for Søndre Strømfjord lufthavn, hvilket er den egentlig skandale i denne sag.

  • 16
  • 4

Man hører altid om hvor dyrt det er at drive Grønland og alle deres problemer og det.

Er der slet ingen der har idéer til om man kunne udvikle det i stedet? Altså der bor jo netop kun 50.000 mennesker, men der er vel plads til en del mere. Jeg kender ikke nok til Grønland til at vide de nøjagtige muligheder, men sydspidsen ligger jo reelt på højde med Bergen og vi har stigende temperaturer.

En anden ting er turisme, som eksploderer mange steder fx i Island. Der burde da også være et enormt potentiale. Island udnytter også at fly mellem EU og USA flyver ca. den rute, så det er bekvemt at mellemlande der. Det samme kan man vel også i Grønland.

Er vi for fantasiforladte eller er det reelt for dyrt?

  • 10
  • 3

En anden ting er turisme, som eksploderer mange steder fx i Island. Der burde da også være et enormt potentiale. Island udnytter også at fly mellem EU og USA flyver ca. den rute, så det er bekvemt at mellemlande der. Det samme kan man vel også i Grønland.

Jeg har aldrig besøgt Island, men har indtryk af at byerne er bunnde sammen med et vejnet så bilen er et muligt transportmiddel rundt i landet.

I modsætning hertil foregår trafikken mellem byerne i Grønland med jolle, skib eller fly. Det begrænser antallet af passagerer der er plads til --- og begrænser også antallet på grund af prisen for flybilletter.

I betragtning af flypriser og klimapåvirkning burde Grønland måske satse på "slow-turisme" --- Grønland kan være virkelig smuk fra vandet, særligt i fladt vand og midnatssol :-)

  • 13
  • 1

Fint i linker til basisviden om Grønland og det militære - men verden er større end det.

  • et "udvidet EU" er i bevægelse - et citat fra idag " ..Deltagerskaren ventes fredag at vokse til 12, når de øvrige lande skal tage stilling til, om Norge og Sverige skal med. .." - det handler om " Danmarks deltagelse i det militære samarbejde EI2 (European Intervention Initiative) med en række andre europæiske lande tager yderligere form. "

  • kilde: https://jyllands-posten.dk/international/e...

Mon ikke et "udvidet EU samarbejde" vil kunne se fordele i at "lille DK" - har styrringen af disse lufthavne ....Og mon ikke de store lande i EU ... kunne tænkes at ville have en hangar eller to ..... og et kontor .... Verden ændre sig og en analyse fra 2017 er reelt forældet idag.

  • 2
  • 1

" og fungerer som øens eneste helårsåbne internationale civile lufthavn."

Nej. Grønland har faktisk 13 helårsåbne internationale lufthavne.
Problemet med de 11 af dem er,at det er små korte baner på 799/899 meter.

Narsarsuaq (som den 12.) har 1830 meter og har international flyvning året rundt,bare ikke passagerflyvning,til udlandet. Det er kun i sommermånederne hvor der er flere ugentlige afgange til Reykjavik og København direkte. I vintermånederne er der kun passagerflyvning til Nuuk/Paamiut/Kangerlussuaq mens der fortsat er masser af international GA, US army/DOD osv.

  • 14
  • 1

Hvorfor vil de to nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat ikke kunne erstatte lufthavnen i Kangerlussuaq? Vil de nye lufthavne fortsat være for små? Eller skyldes det vejr og vind?

  • 2
  • 0

Hvorfor vil de to nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat ikke kunne erstatte lufthavnen i Kangerlussuaq? Vil de nye lufthavne fortsat være for små? Eller skyldes det vejr og vind?

Begge dele faktisk. Banerne er 2200 meter lange. Vejret i de to byer er mindre stabilt end i Kangerlussuaq.

  • 7
  • 0

Nuuk har dårligt plads og dårligt vejr, men det er slutdestination for 57% af de atlantrejsende.
Illulisat kunne godt erstatte Kangerlusuaq, med det nuværende aktivitesniveau på 10 militære flyvninger om ugen. Men militæret vil gerne bevare Kangerlusuaq, den har det beste vejr på Grønland, og der er plads til en "luftbro" eller udstationering af kampfly.

  • 6
  • 0

Dine påstande er måske en anelse for hurtigt skrevet denne fredag morgen hr.

Det er måske bedre at benytte statsministeriet som kilde, da statsministeriet er ansvarlig for rigsfællesskabet. Jeg nærer ingen tvivl om, at de lokale myndigheder på Grønland gerne vil fremstille landsstyret som en regering:

Selvstyremyndighederne i Grønland består af en folkevalgt forsamling – Inatsisartut (Landstinget) – samt en forvaltning, der ledes af Naalakkersuisut (landsstyret). Selvstyreloven indeholder ikke nærmere regler om disse organers sammensætning mv., men har overladt det til selvstyret selv at fastsætte bestemmelser herom. I selvstyreloven anvendes de grønlandske betegnelser for Landsting og landsstyre.

http://stm.dk/_a_2566.html

Hvis man ønsker at fremhæve landsstyret og landsstyremedlemmerne som regering og ministre, er det måske på sin plads at spørge, hvilken minister landsstyreformanden så er (og hvorfor han benævnes landsstyreformand, hvis han ikke er formand for et landsstyre)?

  • 11
  • 0

Jeg har aldrig besøgt Island, men har indtryk af at byerne er bunnde sammen med et vejnet så bilen er et muligt transportmiddel rundt i landet.

Ja, men vi skulle jo netop også udvikle Grønland. Det behøver jo ikke at være veje - det kan også være både. Jeg har heller ikke lige fået idéen som bare kan det hele, men jeg tænker bare, at man måske kunne bruge det mere end man gør i dag.
Jeg ved fx også, at man kan dyrke skov i Sydgrønland, og landbrug er vist efterhånden heller ikke helt umuligt. Det kan være det hele er for dyrt, men det virker bare lidt skørt, at 50.000 mennesker bor så spredt i et så stort område, hvis det er potentiale for mere.

Selvstyret kan jo også komme i vejen, for det er jo nok begrænset hvad DK gider investere, hvis de bare stikker af med det hele, når det går godt. Jeg ved ikke. Tænkte bare, at det var muligheder. Måske havde Norge været en bedre partner, hvor de jo sådan egentlig hørte til. De er vant til fjelde og laaaaaange afstande.

  • 2
  • 1

Efter at have boet 10 år i Grønland, er min umiddelbare holdning, at prisen nok skal blive større end de to milliarder kroner.

Karl Frederik Danielsen »Det kan du se i det videre arbejde, som vi kommer til at offentliggøre løbende. Vi er blevet lovet, at Forsvaret kommer til at betale«

Forsvaret kommer til at betale en masiv overpris for det arbejde som skal udføres.
Udover landingsbane, taxiwayen og de to forpladser er der også udgifter til:
* nyt elværk
* Nyt varmeværk
* tankanlæg
* Ny infrastruktur (el, vand-, varmerør m.m.)
* renovering (eller nedrivning) af de gamle bygning, hvor nogle allerede er konstateret indholder asbest (og gadvide om de ikke indholder PCB også)
* Nybygning af boliger til forsvaret folk
* Ny Affaldsbrændingsanlæg (Det er vist aldrig lykkes at få det nuværende til at virke rigtigt)

Jeg håber, at forsvaret vil overveje at flytte flådebasen fra Nuuk til Sisimiut. Og så bygge en helårsvej imellem Kangerlussuaq og Sisimiut, så forsvaret ville kunne nyde fordelene ved at have en isfri havn og en lufthavn et par timerskørsel fra hinnanden.
Måske kunne Råstofskolen hjælpe med arbejdet, hvor banen flere steder må graves op til syv meters dybde og ilægge nyt fyldmateriale.

Personlig syntes jeg, at det er sørgeligt, at de grønlandske politiker ikke har mere styr på deres eget land og at de ignorer ubehagelige beslutninger - såsom hvad skal ske med de indbygger som bor i Kangerlussuaq. At de sylter sager sålænge, (misbrug af børn, vedligeholdelse af infrastruktur m.m.) at den eneste løsning er at skatteborgerne i Danmark skal komme dem til undsætning. Nu kommer regningen så via forsvaret.

Hvornår begynder politikerne, at tage det ansvar, som der ligger i den rolle man har påtaget sig?

  • 10
  • 0

Det kan godt ske at vejret er bedre i Kangerlussuaq, men er det virkelig 2 milliarder kroner bedre, end det er i Ilulissat?

  • 4
  • 0

Det er også et spørgsmål om, om der er plads til at kunne udvide lufthavnen i Ilulissat, og om der er plads til den infrastruktur som en militærlufthavn har brug for.

  • 1
  • 0

Det er også et spørgsmål om, om der er plads til at kunne udvide lufthavnen i Ilulissat, og om der er plads til den infrastruktur som en militærlufthavn har brug for.

Så længe man ikke vil operere med kampfly kan man nok opnå det samme i Illulisat, men forsvaret og især USA hænger nok fast i Kangerlusuaq.
Efter som det er forsvaret der vil opretholde Kangerlusuaq, er det vel meget rimeligt at de betaler !
Så rykker vi lidt nærmere på NATO's 2 % mål
At det så er meget bekvemt for Grønland, fortsat at have en lufthavn i Kangerlusuaq, er så en anden sag. Forsvaret drive jo også jyske lufthavne.

  • 1
  • 0

Bedre vejr

I Norge har man lagt slanger ned i landingsbanen, om sommeren føres det varme vand ned i geotermiske boringer og lagres der til afisning af landingsbanen om vinteren.

Hvad med at fræse slanger ned i landingsbanen og køle gennem sommeren og derved sikre at underliggende permafrost ikke tør op på grund af klimaforandring.

Umiddelbart skulle det være billigere løsning da det kun er udsatte steder der er talen om, at grave ned i 7m dybde i delvis permafrost, det er noget af en opgave.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten