M/S Selandia 100 år: Ingeniøren skrev alt om skibet i 1912

Det er nu 100 år siden, at det bemærkelsesværdige skib 'M/S Selandia' blev afleveret af Burmeister & Wains Skibsværft i København til Det Østasiatiske Kompagni. Overdragelsen skete lørdag 17. februar 1912, og onsdagen før kunne 'Ingeniøren' (der dengang udkom både lørdag og onsdag) bringe en aktuel redaktionel artikel om skibet.

En række interessante detaljer om især de to 8-cylindrede hovedmotorer på hver 1.250 ind. hk og deres drift og styring fremgår af den usignerede artikel på fire sider i Ingeniøren nr. 13 fra den 14. februar.

Når M/S Selandia dengang vakte opsigt i ingeniør- og skibsfartskredse, skyldtes det ikke mindst, at dets bygning så at sige var et praktisk argument i en standende debat om dampmaskiner kontra dieselmaskiner til fremdrift af skibe. Trods sine indiskutable fordele for så vidt angik bl.a. brændstofeffektivitet, arbejdsbesparelser og pladsforbrug, var dieselmotoren dengang kun brugt i småskibe og marinefartøjer, men ikke i større handelsskibe.

Læs også: Selandia 100 år - kom med ned i maskinrummet

Man skal her huske, at Rudolf Diesels patenter på dette tidspunkt endnu ikke var 20 år gamle, og at B&W havde bygget sin første dieselmotor i 1904, kun otte år tidligere (en 1-cylindret på 40 hk motor med et svinghjul på otte ton, som i øvrigt stadig kan ses i funktion på 'DieselHouse' i København). Større dieselmotorer var endnu kun bygget til stationære anlæg, især elværker.

Det var derfor ikke så lidt dristigt af et rederi at satse på et skib med denne nymodens teknologi i så stor skala på dette tidlige tidspunkt i udviklingen.

En senere artikel i Ingeniøren over næsten 12 sider, som bringes lørdag den 6. juli samme år, er langt mere detaljeret i sin beskrivelse af skibet. Artiklens næsten lyriske indledning lyder:

'Den Dag, da M/S 'Selandia løb op ad Themsen og lagde til i Westindia-Dock i London, Verdens største Havneby, drevet over Nordsøen af Diesel-Motorer, bragtes Spørgsmaalet om Diesel-Motorers praktiske anvendelse frem i første Linie.' ... Andre motorskibe har været eksperimenter, fremgår det, men 'Selandia er et Skib, der i enhver Henseende er fuldt udrustet, fuldt færdigt og fuldt taget i drift'.

I artiklen bringes bl.a. en særdeles detaljeret tegning med snit og opstalt af hovedmotoren. Faktisk så detaljeret, at man kan undre sig over, hvorfor B&W tillod dens offentliggørelse?

500 t olie i stedet for 2.000 t kul

Forfatteren (signaturen A.O.) gennemgår desuden særdeles indsigtsfuldt problemerne med fastsættelse af skibes registertonnage så gunstigt som muligt i en situation, hvor de internationale regler herom endnu ikke er tilpasset de små pladskrav til maskineri og bunkers i de moderne motorskibe. På en tur fra Europa til Sydamerika kunne et skib af Selandias størrelse nøjes med at bunkre 500 ton olie i steder for de 2.000 ton kul, det skulle medbringe, hvis det havde haft dampkraft.

Desuden beskrives fordele og ulemper ved hhv. 2- og 4-taktsmotorerne på en måde, som ikke lader én ane, at B&W nogensinde kunne finde på forlade 4-takts-princippet. Men dampmaskinen er i hvert fald helt yt!

Læs selv de to artikler om M/S Selandia fra Ingeniøren årgang 1912 og få et indblik i datidens teknologidebat.

Men den gamle artikel mangler naturligvis alle de detaljer om skibets drift, som fremgår af Anders Riis' bog 'Selandia - verdens første oceangående motorskib', der netop er udsendt i anledning af 100-års jubilæet. Det handler ikke mindst om alle de småhavarier, som Selandia kommer ud for, både ved prøvesejladsen og især på den første tur til Bangkok. Der var ikke småting, de stakkels folk i maskinrummet skulle udskifte på den tur.

## Læs Ingeniøren nr. 54, 6. juli 1912

## Læs Ingeniøren nr. 13, 14. febr. 1912