MRSA-eksperter: Ny kurs mod svine-smitte skal følges op

Illustration: Fødevareministeriet

Forbud mod besøg på MRSA-smittede svinefarme, screening af samtlige avlsbesætninger og forskning for at afdække den antibiotikaresistente stafylokokbakteries smitteveje.

Der var helt nye toner fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og fødevareminister Dan Jørgensen (S) 27. august, da de begge var indkaldt til samråd i Folketinget for at redegøre for indsatsen mod den stigende forekomst af svine-MRSA hos mennesker.

De nye tiltag kommer, bare to måneder efter at fødevareministeren fremlagde sin fempunktsplan for bekæmpelse af MRSA. Planen blev kritiseret bredt af forskere og læger for i store træk at begrænse sig til krav til landmændene om at vaske hænder, før de forlader stalden.

Professor og overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos glæder sig over den nye kurs fra ministrene. Han har længe efterlyst en indsats, som tager fat i problemet og ikke går ud på at gemme det væk, som han siger.

»Nu erkender sundhedsministeren endelig, at risikoen for smitte skal tages alvorligt. Og for første gang åbner fødevareministeren op for faktisk at finde ind til, hvor spredningen af bakterien sker,« siger overlægen.

Men det har lange udsigter, før føde­vareministerens nye tiltag vil føre til en reducering af den udbredte svinebakterie, påpeger Hans Jørn Kolmos:

»Det er klart et skridt på vejen, at Dan Jørgensen nu har indset, at de må kende smittevejene, før der kan gøres noget. Men så skal de også være parate til at handle på den nye viden, der må komme,« siger han.

Åbner for screening

Yvonne Agersø, der er seniorforsker ved DTU’s afdeling for epidemiologi og genomisk mikrobiologi, hilser også fødevareministerens nye indstilling til bekæmpelsen velkommen. Hun er en af de forskere, som har anbefalet den screening af avlsbesætningerne, som nu bliver indført:

»Problemet bliver bare ikke løst ved at screene de 27 besætninger. Så skal vi jo undersøge videre ned igennem produktionsleddene for at finde ud af, om smitten bliver videreført,« siger Yvonne Agersø.

Siden hun i 2012 blev en del af regeringens arbejdsgruppe til bekæmpelse af MRSA, har skiftende fødevareministre afvist at tjekke og dermed kunne udelukke eller stoppe, at bakterierne blev spredt allerede i første led af svineproduktionen.

Men selvom fødevareministeren nu åbner de 27 stalddøre hos avlsbesætningerne for test, fastholder han stadig, at kun to procent af de resterende svinefarme – svarende til omkring 200 besætninger – skal have foretaget en stikprøve.

Et andet medlem af MRSA-arbejdsgruppen, Jens Peter Nielsen, der er professor i klinisk veterinærmedicin ved Københavns Universitet, bifalder også, at hans anbefaling om screening af avlsbesætningerne nu bliver imødekommet.

»Det er bestemt rigtig godt, at ministeren nu følger vores anbefalinger på det punkt. Hvad angår de andre undersøgelser, ved jeg ikke nok til at vurdere, hvilken effekt de vil kunne få,« siger Jens Peter Nielsen.

Smitteveje skal undersøges

Undersøgelserne af bakteriens smitteveje, som fødevareministeren annoncerede på samrådet, skal da også først tilrettelægges af Veterinærinstituttet på DTU, oplyser Fødevareministeriet.

På samrådet nævnte Dan Jørgensen dog en række områder, som ville være vigtige at få undersøgt. Det er eksempelvis, hvor meget bakterien bliver spredt, når dyrene transporteres, om gylle og støv fra stalden kan overføre smitten, og hvorvidt det har betydning, om svine­farmene ligger tæt eller spredt.

Disse områder har alle været ubekendte faktorer, som Fødevareministeriet har henvist til som begrundelse for ikke at sætte direkte ind i staldene for at bekæmpe smitten blandt svinene, før bakterien bliver overført til mennesker.

Overlæge Hans Jørn Kolmos undrer sig over, at fødevareministeren ikke også lægger op til at undersøge muligheden for smitteoverførsel gennem svinekød. Fødevarestyrelsen har senest i 2011 undersøgt forekomsten af bakterien i kød, men går i øvrigt ikke ud fra, at svine­kødet udgør en smitterisiko, da alle, som spiser det, ellers ville være smittet, lyder rationalet fra styrelsen.

»Jo større udbredelsen er i kød, des større vil smitterisikoen være. I 2011 var 10 procent af dansk­produceret svinekød forurenet med MRSA, men hvordan er situationen i dag?« spørger Hans Jørn Kolmos.

En anden ekspert i resistente bakterier, professor ved DTU Fødevareinstituttet Frank Møller Aarestrup, har også efterspurgt en afklaring af svinekødets smitterisiko. Han udtrykker imidlertid bekymring for, om forskningsprojekterne bliver en måde at udskyde handling på.

‘Hvis det bare ender i forskning uden reelle forsøg på nedbringelse af smitten, forbedrer det ikke sundheden,’ skriver han i en mail til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et dumt spørgsmål ?

Hvor er de gårde hvor man lukker gæster ind for at se svinene ?

Det er mange år siden at landmænd lod gæster komme ind til deres svin - netop for at undgå sygdomsspredning. Landmænd der besøger hinanden går heller aldrig ind i hinandens stalde.

Og inden der er nogen der spørger hvor jeg så ved det fra ja så kommer jeg ude i landbruget, men aldrig i staldene og har gjort siden jeg var 7 år :-)

  • 2
  • 0

Godt tænkt. Derfor er det også lidt vanskeligt for os andre at forstå at udbredningen af MRSA cc398 sker fra mennesker til svin. Svin går rundt med "hvide" stafylokokker som vi andre går rundt med disse. Sådan har det altid været. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt og haft "gule" stafylokker på os. Nogle bærer rundt på disse konstant. Svin har det givet på samme måde. Men på et eller andet tidspunkt er nogle af disse "gule" stafylokker som ydermere har være af MRSA typen fundet vej til nogle grise og her er sket en mutation så de har fået det nemmere for at sprede sig blandt netop svin. Mutationer sker konstant - det er i bund og grund årsagen til at selv er blevet til noget. Den undertype MRSA cc398 som nu synes om at være blandt grise, generer ikke os mennesker voldsomt meget. Men er man svækket af sygdom, af behandling med kemoterapi - ja så er det en helt anden historie. Derfor er MRSA cc398 da også et kæmpeproblem på sygehusene.

Ikke fordi der bruges antibiotika udover en enhver tænkelig grænse - nej fordi nogle af patienterne er svækkede.

Når ellers raske patienter får en infektion med f.eks. MRSA cc398 i forbindelse med en operation, skyldes det ofte at de allerede i forvejen havde denne bakterie på sig eller opholdt sig umiddelbart op af en patient / personale som havde denne.

Derfor skal MRSA cc398 væk fra svinestaldene!

  • 0
  • 0

helt enig

Jeg tillod mig blot at påpege at der de sidste 10-20 år ikke har været adgang for "fremmede" i en dansk svinestald så det at man vil lave et sådan forbud mest er et populistisk tiltag uden reel betydning.

Og jeg er bekendt med 398 og al balladen :-)

Uden at nedtone landbrugsproblemet siger de tal jeg har set at stigningen i 398 på hospitalerne primært er 398 bragt hjem fra udlandet.

  • 0
  • 0

Stigningen i MRSA cc398 er givet fra danske svinsestalde. Men selve bakterien er ganske givet indført fra udlandet. Enten ved køb af en gris eller ved at en i landbruget har været på besøg i en inficeret besætning. Alle de andre MRSA tilfælde vi ser på sygehusene kommer givet primært fra udlandet. Enten fra personer indlagt på udenlandske sygehuse, ved kontakt med personer som har været indlagt i udlandet og formentlig via personer som får opholdstilladelse her og dermed adgang til danske sygehuse. Da MRSA også er meget udbredt i Asien, er det tænkeligt at danske turister kan hjemtage MRSA på denne måde.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten