Movia erkender: Busladestationers opstartsproblemer har givet forsinkelser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Movia erkender: Busladestationers opstartsproblemer har givet forsinkelser

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Ingeniøren kunne i går fortælle, at flere chauffører på linje 2A i København oplever problemer med, at pantograferne jævnligt er utilgængelige, når de skal bruge dem. Det giver ifølge de chauffører, som vi har talt med, kø og forsinkelser i driften.

Læs også: Chauffører: Nye elbussers pantografer går i stykker og giver forsinkelser

I en mail erkender Jeppe Gaard, der er kontraktchef for Movia, at der har været problemer i forbindelse med indførslen af elbusser, som begyndte at køre på ruten d. 8. december 2019.

»Som med al ny teknologi kan der være nogle opstartsudfordringer, og det har der også været for linje 2A, som særligt i december måned var ramt af større forsinkelser,« skriver han i en mail til Ingeniøren.

Han uddyber, at der i Tingbjerg har været udfordringer med softwaren. Fra januar til april 2020 skal Siemens gennemføre en række softwareopdateringer på ladestationerne, hvor de tages ud på skift. Movia har siden opsætningen af pantograferne haft en kontrakt med Siemens omkring opstilling, drift og servicering af udstyret.

Jeppe Gaard slår samtidig fast, at der ikke har været nedbrud ved ladestationerne, og at de blot har været utilgængeligt på grund af planlagt service.

Han fastholder, busdriften vil kunne klare, at én af pantograferne er utilgængelig for chaufførerne, når de skal lade.

Læs også: Video: Kom tæt på de nye københavnske elbusser

»Linjens drift er planlagt til at kunne fungere med tre ladestandere, hvor den fjerde er en ekstra netop i tilfælde af service, nedbrud og lignende. Så længe tre ud af fire ladestandere er i drift, påvirker det derfor ikke linjens drift,« skriver han.

Det er en chauffør, der er anonym for at beskytte sit arbejde, uenig i.

»Kapaciteten er lige dér, hvor vi godt kunne bruge en mere. Og i det øjeblik én går ned, så er vi på den,« udtalte han i Ingeniørens artikel fra i går.

Jeppe Gaard mener, at udviklingen kun har været positiv siden starten af december, hvor elbusserne begyndte at køre på ruten. Han sammenligner pålideligheden af busserne med andre A-buslinjer i København.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet hos Movia, hvor ofte pantograferne har været ude af drift.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor fremlægger parterne ikke en konkret statistik ?
Ihvertfald må Movia, som vel også har en potentiel garantisag i skuffen, føre en helt konkret logbog.
Den her uunderbyggede mudderkastning passer ikke til et teknisk forum.

  • 19
  • 0

Fint at vi nu kan få emne dialog i et ikke låst miljø her på Ingeniøren.

Jeg tror det vil klaede Movies mellemledere dagligt at laegge driftstatus og nedbrud op på nettet.

De politikere som bestemmer udviklingen, vil ikke have firma skjulte driftdata, som en journalist fra Ekstrabladet, kan give bedre med et live web kamera.

  • 1
  • 2

Taler busschaufførerne og ledelsen/Movia om det samme, når de udtaler sig om hvorvidt køreplanen kan holdes, når der kun er én brugbar lade-station i Tingbjerg?

Kan der være tale om forskellige brugs-mønstre i ledelsens antagelser og hvordan schaufførerne håndterer ladningen i de konkrete situationer. Har de beregnede forudsætninger taget højde for at alle ankomne busser indenfor fx 60 minutter alle har behov for at lade mindst 10 % for at nå op over 30 % 'state of charge', i en periode med flest busafgange per time?

Der er mange halve historier.

  • 2
  • 0

Forventer Movia og Arriva at pålideligheden og rettidigheden for el-busserne vil overgå den for diesel-busserne (førhen på samme linje 2A hhv. nu for diesel-drift på andre linjer)?

Er det kun tilgængeligheden af lade-stationerne, der p.t. hindrer el-busserne i at overgå diesel-busserne?

Det lyder som om leverandøren Siemens allerede har planer om ændringer i systemets software, og hvis det medfører forbedringer, er der vel gode udsigter til øget pålidelighed.

  • 2
  • 0

Det er vel bare et spørgsmål at busserne skal lades op medens de kører under nogle km køreledning isf. under ladestationerne.

Der findes allerede i København en elektrificeret strækning hvor køreledningen mv. bare skal sættes op igen.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten