Motorcykellidenskab fra forskærm til nummerplade
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Motorcykellidenskab fra forskærm til nummerplade

Illustration: Bjørn Godske

Passion gennemsyrer motorcykelproducenten Ducati, der siden slutningen af Anden Verdenskrig har holdt til i en forstad til den norditalienske by Bologna. Midt i et lidt kedeligt industrikvarter, hvor man også finder Ducati-museet.

Udstillingen her er måske ikke så stor og prangende som Ferrari-­museerne i Maranello og Modena – men for entusiaster er det som at komme i motorcykel-himlen.

Her er alt, hvad hjertet kan begære – fra de helt tidlige modeller som Il Cucciolo fra 1946 til de fantastiske sportsmotorcykler fra 1990’erne og frem til nutidens 1199 Superleggera – den første gademotorcykel med et stel i ren kulfiber. Med en tørvægt på 155 kg og 195 hk er den god til vanvittige præstationer.

Personligt blev jeg hurtigt fanget af den legendariske 916, som briten Carl Fogarty vandt sit første af fire verdensmesterskaber i Superbike på i perioden fra 1994 til 1999. Opbygningen med en monosvingarm og lydpotterne under sædet gav designet en helt speciel lethed.

Modet til at overraske

Og lige netop modet til at gøre noget nyt eller overraskende – både hvad angår teknologi og design – har været med til at gøre Ducati til noget specielt, forklarer Klavs Lyngfeldt, der foruden selv at være Ducati­ejer (Ducati Desmosedici RR MotoGP Replica), i over 30 år har skrevet om motorcykler i danske og udenlandske magasiner og i dag er chefredaktør for den danske udgave af det tyske blad Motorrad:

»Det er utroligt, at en relativt lille motorcykelproducent i en kedelig udkant af Bologna er i stand til at bygge motorcykler, som er sprængfyldt med lidenskab fra forskærm til nummerplade. For de er ikke bare skønne at skue; Ducati har altid insisteret på at gøre tingene på deres egen måde,« siger han og tilføjer:

»De er kompromisløse og tænker måske ikke altid lige rationelt. Men det er også det, som gør det til en helt speciel oplevelse at køre Ducati.«

Tvangslukning af ventiler

Det helt særlige har været teknologiske løsninger, som andre måske har været først med, men siden lagt i skuffen. Dem har Ducati fået succes med. Det gælder for eksempel monosving­armen, som motorcykelverdenen første gang så på den højteknologiske Honda NR750, men som Ducati udviklede til perfektion.

Som Klavs Lyngfeldt bemærker, er det dog også gået galt flere gange. Som for eksempel da Ducati insisterede på at bruge flerpladetørkoblinger. Det var håbløst ved igangsætning og raslede så meget, at det lød, som om der var glemt en hel værktøjskasse i koblingen.

»Men så har de også udviklet nogle helt unikke løsninger. Som for eksempel rørgitterrammen og naturligvis den desmodromiske ventilstyring,« siger han og understreger hurtigt, at andre havde eksperimenteret med systemet, men at det var Ducati, som tog teknologien hele vejen og i dag er verdens førende.

I systemet er den fjeder, som normalt lukker ventilerne, udskiftet med en ekstra tand­rems­dre­vet knastaksel, som tvangslukker ventilen:

»Systemet gør, at der er masser af brugbart moment fra cirka 2.500 omdrejninger, og at motorcyklerne er nemme at køre. Stellets geometri gør dem gode i sving, og ventil­systemet gør, at de kan køres meget langt op i omdrejninger,« siger Klavs Lyngfeldt.

It, sensorer og gyro

It har også gjort sit indtog hos Ducati. I dag er det muligt at købe motorcykler med traction control, specielle ABS-systemer, der også virker i kurver, og dynamisk computerstyret affjedring, som tilpasser sig underlaget og kørerstilen. En hel række sensorer, gyroer og lynhurtige computere gør, at det reelt er muligt både at styre og bremse, hvis motorcyklen skal reddes ud af en kritisk situation.

Men ... for der er altid et men, når det handler om italienske motorcykel­producenter: Finish og holdbarhed har sjældent været Ducatis adelsmærke. Derfor har historien også budt på adskillige økonomiske sorte huller og ejerskifter for fabrikken.

I 2012 kom det Audi-ejede datterselskab Automobili Lamborghini S.p.A til som ejer, og siden skulle produktivitet, fejlrater og holdbarhed være blevet væsentligt forbedret. At tyskerne gør deres indflydelse gældende, kan i hvert fald ses på parkeringspladsen foran fabriksbygningen, der er fyldt med Audier på tyske plader.

Museo Ducati, Via Antonio Cavalieri Ducati 3, Bologna, Italien. Det er også muligt at få en rundtur på fabrikken. Ingeniøren var inviteret til Ducati af Bosch.

Emner : Motorer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten