Hvis du gerne vil lægge livsstilen om og sikre dig et godt helbred, så er det i første omgang ikke indholdet af indkøbskurven, du skal se på.
Efter at have gennemgået samtlige væsentlige, sammenlignende studier i verden med anbefalinger af kost og motion, konkluderer det norske ernæringsråd nemlig, at dokumentationen for, at motion giver et godt helbred, er langt bedre end dokumentationen for fordelene ved at spise sundt.
I et udkast til den rapport, der skal ligge til grund for nye, norske ernæringsanbefalinger, opremser forskerne en lang række sygdomme, som der er overbevisende dokumentation for, at motion virker imod. Mellem dem er hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, brystkræft, tyktarmskræft og knogleskørhed.
Formanden for det norske 'Nasjonalt råd for Ernæring', overlæge og professor Haakon Meyer fra Universitetet i Oslo, understreger, at både motion og kost er vigtig for sundheden. Effekten af motion er enklere at undersøge end kostens betydning, men det er ikke ensbetydende med, at fysisk aktivitet er vigtigere.
Men for professor, overlæge Bjørn Richelsen, Aarhus Universitet, som var formand for det danske Motions- og Ernæringsråd frem til 2006, er der ingen tvivl.
»Omkring livsstil og sundhed er nummer et at være fysisk aktiv. Nummer to er at holde energibalancen,« siger han med henvisning til, at man ikke skal spise mere, end man forbrænder.
»Man kan også sige det sådan, at man kan tillade sig at være lidt mere lad på kostområdet, hvis man er fysisk aktiv,« tilføjer Bjørn Richelsen.
Han bliver suppleret af Karsten Froberg, der leder Center for Forskning i Børns Sundhed under Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik.
»God kondition er den allerbedste markør for, om folk er sunde og raske. Så er det i øvrigt ligegyldigt, hvad de spiser.«
Karsten Froberg påpeger, at der ikke findes objektive, fysiologiske målinger af, hvor meget motion voksne skal have for at høste de fulde sundhedsfordele.
Han har derimod selv gennemført en række målinger af børn på mellem 9 og 15 år, som blandt andet gik rundt med accelerometre, der registrerede deres bevægelser i alle deres vågne timer. Børnene blev derefter testet for kondition, blodtryk og fedtstoffer i blodet.
»Undersøgelserne viser, at de skal op på halvanden times fysisk aktivitet om dagen for at være rimeligt sikre på at have en god sundhedsprofil med et normalt blodtryk, en fin fordeling af fedtstofferne i blodet og uden overvægt,« fortæller Karsten Froberg.
Herhjemme lyder det officielle råd, at børn skal være fysisk aktive en time om dagen, mens både de nye, norske anbefalinger, og de danske myndigheder opfordrer til en halv times motion dagligt.
»Jeg tror såmænd, at en halv time for voksne er minimum, men jeg har ikke nogle fysiske beviser at have det i,« siger Karsten Froberg.
